Jeg synes i har gjort "nok" ved at hjælpe dem med de ting, som du nævner, og tage derop i julen

Så jeg ved ikke hvorfor fødselsdage er så vigtige for lige præcis jeres familie, det er måske noget individuelt..

MEN, jeg kan virkelig ikke forstå, at i ikke tager med til fødselsdagene bare pga. jeres religion. Det synes jeg ikke er særlig fedt

Jeg tager da med i kirke både til bryllupper, dåber, konfirmationer osv, selvom det ikke hører med til min religion?

Sådan som jeg ser på det er det jo gode, gamle traditioner frem for noget religiøst.

Og det samme med fødselsdage. Jeg ved godt i ikke selv "må" holde det, men tag dog med til de andres i det mindste? Og lad være med at tænke "min religion forbyder mig det", men tænk det som en god, gammel dansk tradition, og tag med for hyggens skyld det er sgu også derfor vi andre gør det.

Så synes det er synd i bare er blevet væk fordi i ikke "må". Som sagt tager jeg da gerne med i kirke selvom det ikke hører med til min religion, det handler mere om familie og en hyggelig tradition.

Hvis det er fordi der er noget ved din tidligere religion, som jeg ikke har forstået, så beklager jeg. Men umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor i ikke tager med?

som alm. dansk kristen er man vant til at bøje reglerne fuldstændigt efter forgodtbefindende

sådan fungerer det ikke i Jehovas vidner

Der følger man "reglerne"

at holde fødselsdag selv eller gøre det for andre kommer ud på et.

man kan ikke blot "lade som om" at det er en tradition

jeg har selv indgående kendskab til Jehovas vidner gennem min familie.

Perle: jeg kunne forestille mig at de føler sig svigtet.

en fødselsdag er for rigtigt mange mennesker tidspunktet hvor familien er samlet, og hvor man viser hvor meget man holder af hinanden.

desuden bliver det meget synligt overfor venner/bekendte at deres datter og børnebørn er Jehovas vidner,- og det kan godt have været pinligt for dem...

-men sket er sket,- og der kan jo alligevel ikke gøres noget ved det nu...

...intet imod at tage til fødselsdag nu...

Men nu var det jo ikke mig der bestemte, men min mor, og der var ikke så meget at gøre ved det den gang...

Dog vil jeg sige at min fortid som Jehovas Vidne nok er med til at jeg ikke helt forstår vigtigheden af fødselsdagen for nogen andre...

Vi (min søster og jeg) er kommet hos bedsterne af lyst og ikke af pligt, og kommer der stadig gerne, men jeg må indrømme at jeg efterhånden er ved at være træt af at høre på det... Det har været et emne, der er kommet op hyppigere i de sidest 3 år efter min mors død...

Jeg har ikke været ked at min opvægst, jeg har bare valgt noget andet nu... Men det irritere mig, at det skal gøres til et problem, når det nu ikke er fordi vi (min søster, mor og jeg) ikke er kommet på besøg...