tja kender det, for et par år siden tømte min eks min bankkonto, der efter måtte jeg aflive min datters pony, min datters far fik konstanteret svær depresion og mere samtidig med at han indrømmede at han havde slået hende i frustrationer. Nu er jeg lige blevet færdig med uddannelse ingen job, akassen kan ikke rigtig finde ud af om de vil overflytte mig som dimitend, så jeg kan få dagpenge, samtidig har jeg også fundet ud af, at jeg er gravid i 11+5 en upsér på ppiller. Så tja kender det

men man må jo bare tage det som det kommer.

hilsen helen

Nogle gange føles det som om alt vælter ned over een ja, men så er det, at vi må holde fast i de positive ting i livet....også selvom der er dage, hvor det virkelig er svært.

Jeg mistede min far d. 25 november sidste år og knap 2 mdr efter (d. 24 Januar i år) mistede jeg min mor....midt i alt dette solgte jeg de heste der betød mest for mig.

14 dage efter min mors død kørte jeg galt og totalskadede bilen og slap umiddelbart heldigt fra ulykken - fik et grimt slag i hovedet og blev syet og var selvfølgelig godt forslået, men ellers ok.

Så blev min datters pony enormt syg og dette slås vi stadig noget med.

Så kom den ene af de ellers solgte heste tilbage, da han ikke kunne fungere i sit nye hjem.

Alt imens dette sker, trækker jeg mig mere og mere tilbage og venner mærker, at jeg ikke rigtig kan/vil holde kontakten mere.

Tænker selv at det skyldes mine forældres død.

Min datters er ked af, at skulle ned til hendes far og det ender i et voldeligt optrin og psykolog, advokat, statsforvaltning, retssag osv iværksættes.

Jeg render rundt med konstant hovedpine og synsforstyrrelser og kan ikke hitte ud af hvorfor, men ender med at komme til en speciallæge som finder ud af, at jeg ikke slap så heldigt fra ulykken alligevel - og dette betyder at jeg ikke kommer til, at arbejde som pædagog som jeg er rimelig nyuddannet som...

En operation kan være nødvendig og den er ikke ufarlig.

Oveni dette har jeg måttet slås med en sagsbehandler som ikke tror på min såkaldte hovedpine mm, men nu får hun så svar på tiltale fra den speciallæge hun selv har sendt mig til - men nu må jeg så igang med, at slås med et system som ikke er gearet til min situation.

Endvidere skal min datter nu i legeterapi grundet de ting hun har været igennem og været vidne til hos sin far.

Men det lykkes mig, at holde mig ovenvande ved hjælp af, at tænke positivt - Jeg lever ud fra tanken om, at der er en årsag til alt det vi oplever og udsættes for...det er med til, at udvikle os på både godt og ondt.

Jeg har minderne om mine forældre i behold - min mor står lyslevende for mig i mine erindringer....jeg tror på, at hun er hos mig og hjælper mig igennem mine udfordringer.

Jeg nyder synet af vores hund der leger i haven.

Marsvinenes velkomsthilsen gør mig glad.

Hestenes vrinsken og lyst til en nussetur gør mig varm indeni.

Min datters leen og sjove påfund midt i en svær tid gør, at den tunge dyne letter.

Lyden af vinden i bladene på træerne giver ro indeni.

At mærke regnen sile ned over mig, får mig til at føle mig levende.

At sidde ude i haven og iagttage dyrene er jo bare livet.

Selvfølgelig er der nogle minutter om dagen, hvor tårerne kan strømme i en strid strøm og hvor smerten er så stor, at alt andet forsvinder, men vi må finde de positive ting i hverdagen og bruge tid på disse - dette giver os kræfterne til, at klare de udfordringer vi bliver stillet overfor.

Du skal nok finde dig et dejligt og givende job igen - måske du kommer ud i en aktivering der viser og giver dig en ny side af dig selv - jeg ved godt, at det ikke er rart, at skulle styres af systemet....tro mig! Men når vi nu står i denne situation, så må vi for vores egen skyld, prøve at gøre det så godt for os selv som muligt og det er ved, at tænke positivt.

Måske du møder mr. right under et af disse sindssyge kedelige kurser som din kommune mener du skal ofre noget af din tid på...

At hesten er syg, vil give dig muligheden for, at knytte et anderledes bånd til denne - måske du møder nogle anderledes behandlingsmuligheder i forhold til din hests skade, som får dig ind på en ny vej i dit liv.

Som sagt vil alle vores udfordringer udvikle os, men vi kommer lettere igennem disse ved, at finde et positivt livssyn frem.

Pøj pøj med dine udfordringer.

Sagt af en der sagtens selv kan finde sig selv i et sort hul

er, at min hest er skadet et andet sted end de først troede. udredningen af ham forsætter i morgen hvor det handler om knæ og opad. Var hæsligt at køre hjem uden min hest igår fra dyrlægen. Frygter det værste og håber det bedste.

Nu er gearkassen så os gået på min bil idag, så den kører ingen steder .

Men efter at have læst jeres indlæg- og nok især dit horsespirit, ja så må jeg sku tage hatten af for din måde at se det positive omkring dig på trods af dine ulykker. Tror aldrig jeg har mødt så stærkt et menneske.

Det kræver godt nok en voldsom potion livsglæde- og mod, at kæmpe sig igennem så mange (og store) ulykker uden at gå fuldstændig ned med flaget.

Jeg vil lade mig inspirere af denne tråd til at forsøge at se mere lyst på tingene.

Calinka det er ikke så meget størrelsen af udfordringerne, men mængden på en given tid, der har den største betydning for vores velbefindende.

Vi må aldrig "måle" os med andre, men skal lytte til og reagere på vores egne følelser.

For pokker ja, jeg har mistet begge forældre - men dette er jo helt naturligt - det er mængden...alt på så få måneder..

Og ja mit indlæg til dig, er jo skrevet på en af de gode dage

- men pointen er, at finde det positive i det der sker og er sket.

Min mors helbred havde været skidt længe, men hun var dog ellers lige blomstret op... - men i og med jeg mistede hende, så forsvandt også en opgave...nemlig at passe godt på hende og være der for hende.

Da hun tog herfra, gav det mig et større "pusterum" og jeg havde nu "overskud" til, at tage endnu større hånd om min datter hvilket førte til en ny kamp for hendes velbefindende...

Så på den måde var det, at min mor tog herfra jo egentlig positivt... (misforstå mig ikke - jeg vil hellere hun stadig var her)

På den måde kan vi vende selv den største sorg om til noget positivt - MEN derfor må og skal vi også have lov til, at råbe, sparke og skrige - græde, putte under dynen og gemme os for omverdenen når det er det vi har behov for!!

Og vi skal ligeledes have lov at brokke os over livets uretfærdigheder og vi må også gerne have ondt af os selv....også selvom det handler om så banal en ting som en ødelagt gearkasse...

.....for at gearkassen ryger kan være lige dét, der får det hele til, at vælte....både rent psykisk, men også økonomisk hvis man ikke står med pengene til en ny.

Og samtidig står med hest hvor en større udredning skal til og man bare kan se, at regningen vokser for hver dag der går....

Vi mister kontrollen og styringen over vores ellers gode liv og dét er nok det vi mennesker har sværest ved, at skulle administrere.

Giv dig selv lov til, at skrige, tude og ja bare reagere på de ting der gør dig dybt frustreret - men sørg også for, at finde de positive sider i dit liv og prøv om du kan finde eller vende, de negative ting der sker for dig til noget positivt....ligesom jeg har gjort med min mors død.

Det er ikke sikkert du kan se det nu, men det skal nok komme senere.

Jeg er ikke så stærk som du gør mig til, men jeg SKAL overleve og finder måder, at tackle de forskellige ting på...for det skal jeg jo - ligesom alle andre mennesker må finde deres måde, at overleve deres udfordringer og tab på.

Jeg håber dyrlægen finder det rette sted imorgen og at det kan helbredes - hold os gerne opdateret!

Og så håber jeg du snart kan få bilen på ret køl med en ny eller brugt gearkasse.