Uh, jeg elsker Berlin. Jeg har været dernede 5-6 gange efterhånden indenfor de seneste 3,5 år, og jeg elsker simpelthen at være dernede. Min kæreste har en kollega, som der har en lejlighed på Wöhlertstrasse tæt på U-bahn Schwartzkopffstrasse. Vi giver kun 250 kr for hele lejligheden, og vi kan selv lave mad, vaske tøj osv. dernede. Det er som at komme hjem
Vi spiser ikke så meget ude, men synes ikke det er vanvittig meget billigere at spise i Tyskland, end det er i Danmark. Det kommer selvfølgelig an på, hvor man spiser henne af. Der er jo også rigtig mange spændende restauranter, og på min fødselsdag for snart 2 år siden spiste vi på en Etiopisk restaurant, og det var virkelig godt.
Sidst vi var dernede, gik vi en tur i Botanisk Have, og det kan altså godt anbefaldes. Det var flot, selvom vi var dernede i slutningen af februar/begyndelsen af marts, og om sommeren må det være endnu mere dejligt. Man kan nemt bruge mange mange timer der - så er I advaret 
Ved Gesundbrunnen er der et godt billigt supermarket, som ellers kan være lidt svært at finde dernede. Desuden er det her, at man kan købe billetter til Berlins undergrund, altså komme ned og se en bunker. Det er super spændende - også for børn i den alder, som I har. Vi skal i hvert fald prøve det igen - desuden er der endda rundvisning på Dansk engang i mellem (ved ikke hvor ofte om sommeren, men tjek hjemmesiden
).
Vi har også været i Sea Life og Aqua Dom i Berlin, og det var også en flot og god oplevelse. Det er lige noget for børn, og hvis der skulle være en regnvejrsdag 
Vi har også været med på sejltur rundt om hele Berlins centrumer. Det var også en god tur, men måske en anelse lang. En anden gang vil vi nok vælge en kortere tur, men det kan man jo også sagtens 
Vi har også været i zoologisk have, og det var altså også en fantastisk oplevelse, for vi har klappet pingvinerne der. Vi har været der to gange, og den er meget stor, så her kan man altså også bruge mange mange timer.
Alle de ting, som jeg har nævnt, får man rabat, hvis man har købt Berliner kortet. Det plejer vi at gøre, da man så kan køre gratis med U-og S-bahn, Tram og bus. Det er dejlig nemt bare at hoppe af og på. Man skal bare huske at stemple kortet inden man hopper på første gang. Det har vi glemt et par gange 
Man kan sagtens nå at se noget på fire dage. Vi plejer at være der 4-5 dage, og det synes vi er en god længde. Vi plejer så at komme om formiddagen og tage hjem om aftenen. Vi rejser altid med easyjet fra København og lande i Schönefeld.
Jeg kender så ikke til Sachenhausen, men det vil jeg meget gerne se, når jeg kommer derned igen. Jeg har før været i Theresienstadt.
Nå, jeg kan jo skrive igen, hvis jeg kommer på mere, som I bare skal vide 