Ja vores heste er jo kilden til glæde, afslapning, hygge, evnen til at kigge på sig selv og meget meget meget mere. De er osse kilden til store bekymringer og sorger.
Min plag på nu 2 år er jo verdens mest fantastiske lille kæmpe. Han havde en meget svær vej til livet og han fik nogle svære måneder til at starte med.
Nu er han igen der hvor overvejelserne går på at hans korte liv skal slutte. Jeg har fået svar fra dyrlægen på hans nye røntgen billeder og scanninger. Billederne har været omkring Ansager.
Dommen er og det er Højre bagknæ der er tale om:
* Menisk virker mast, men ikke sikkert den er det. Kan udredes ved kikkertundersøgelse.
* Bagerste korsbånd er forkalket på tilhæftningen. Om det sidder ude eller inde i leddet, vides ikke pt, men kan udredes ved kikkert undersøgelse. Dyrlægen har aldrig set det før og kan ikke findes i bøgerne 
* Indvendige ledbånd er forkalket.
Som det er nu har han ca 30-40% chance for at blive ridehest. HVIS kikkertundersøgelsen viser at forkalkningerne kan skrabes væk kan disse % stige men de kan osse falde når først kikkerten er derinde og de kan se hvad der derinde.
Han fik en skade i det knæ i januar og det er sikkert den der spøger nu, selvom han egentlig blev rask igen. Så er der åbenbart sket noget alligevel.
Så han har været halt i knæet 2 gange på under 6 mdr. Det er jo ikke supergode odds. Og havde hesten nu bare været dum og træls, så havde beslutningen jo ikke været svær. Men han er jo MIN dreng. Han er den sødeste og skæggeste og smukkeste og mest velopdragne plag man kan tænke sig. Jeg har selv avlet ham. Selv besluttet at han skulle være her. Han har kostet det hvide ud af øjnene i både ussel mammon og tårer og bekymringer.
Jeg kan ikke bare aflive ham og indkassere forsikringen. Det virker ikke rigtigt. Men det virker heller ikke rigtigt at han skal blive ved.
30-40% er jo ikke meget, men det er jo meget mere end 0%.
Jeg hælder mest til kikkertundersøgelsen. Så ved jeg jeg har gjort ALT for ham. Men lige nu venter jeg på at Ansager ringer og jeg får en snak med ham der har set billederne. Jeg håber han kan give mig lidt mere konkret om hvad der kan gøres og hvad der evt skal ske bagefter.
Et eller andet sted så hader jeg at have hest. Men jeg kan ikke undvære dem. De giver mig noget og det noget vil jeg ikke undvære. Jeg ved godt jeg aldrig bliver rig på penge, men jeg har mine heste, mine børn og min mand. Så jeg er rigere end så mange andre.
Igår skulle Henrik køre wrapballerne hjem. Han besluttede at de skulle ligge ude i Plagens fold. Selv om der kom en stor traktor ind til ham og der lå en wrapballe på bagenden med blæsende plastik på, bakkede han lidt og stod ellers og kiggede undrende på traktoren. Han løb ikke væk i panik. Han bakkede 3 meter væk, og stod så der og gloede. Han er ikke mindre en fantastisk. Han bliver faktisk aldrig panisk. Han stoler på at når jeg er der, så sker der ham ikke noget. Når han skal læsses drøner han op i traileren og er det den forkerte side, fordi han tror han skal gå i mine spor så bakker jeg ham lige udenfor skillerummet og så vader han op i den rette side.
Jeg hader at det er MIG og KUN mig der kan tage beslutningen, og derfor vil jeg tale med alle de eksperter jeg kan, så jeg er sikker på at jeg træffer den rette. Men i hjertet er der ingen tvivl. Men han skal ikke udsættes for en hel masse fordi jeg er en kylling.
Lige nu går han alene og det trives han ikke med. Han har det fint når han bare tuller omkring ude på folden.
Undskyld det lange indlæg. I må meget gerne komme med jeres kommentarer og tanker både om min hest, mine tanker og hvad I evt har gjort. Jo flere input jo bedre.
