Enig

Nemlig - men tror det er utopi at tro det vil ske.

Det er jo kun "onde" hestehandler der sætter hestene på en transport til syd europa - men mange af de heste kommer jo fra private - fordi den rare mand lovede at finde et godt hjem til den gamle eller skadede hest.

Hvis der var flere der lod være med at avle bare fordi man har en hoppe - og ellers tog ansvar for den hest man nu en gang har på godt/ondt ja så ville problemet være løst. Men verden er ikke skruet sådan sammen.

Men hvor er jeg glad for der er en der råber op - har tænkt på det samme selv mange gange.

Kan kun være enig

Som udgangspunkt er jeg enig, men alligevel kan jeg godt se hvorfor de findes.

Nu har vi heste nok hjemme og behøver ikke just flere og slet ikke selskabsheste lige pt. Men stod jeg i en situation hvor jeg stod med min avlshoppe eller en ridehest som eneste hest og skulle ha dem hjemme, kunne jeg da godt finde på at købe en ældre og/eller "skadet" (tidl. skadet) hest som selskab til min. Hvis hesten ikke lider/har smerter, kan der jo være mange gode år i den endnu, og hvis jeg alligevel kun mangler den til selskab er jeg fløjtende ligeglad med hvad faderen hedder, hvordan moderen er kåret, om den en gammel seneskade som springer op ved ridning eller den bare er for gammel til at tidl. ejer vil bruge den til konkurrence og helst bare ser den gå på pension som selskabshest. Gider bare ikke betale en bondegård for en hest som jeg ikke skal bruge til noget.

Jeg beholder mine egne gamle heste og skulle jeg få en skadet hest, blev den også hos mig, er ikke så god til at skille mig af med dem igen når de først er kommet indenfor stald døren.

Godt at høre jeg ikke er ene om mine tanker og betragtninger.

Lene , jeg forstår til fulde hvad du mener.

Der er sikkert mange heste der kan gå smertefri med skader mange år endnu, men der er mindst lige så mange der faktisk går og har smerter, uden at ejer opdager det. Det er jo svært at måle smerte, men man ved jo at feks spat gør rigtig ondt, også selvom den bare går som selskabshest, ligesom rygsmerter også oftes gør ondt selvom den bare går på græs, og allergi forsvinder hellere sjælden ved at gå på græs.

Har også læst nogle annoner af og til, hvor det drejer sig om halte heste, som ejeren ikke har fået undersøgt eller ville ofre penge på i undersøgelse og derfor sælges den bare som selskabshest, det er da virkelig uansvarligt.

De to mest skræmmende eksemplar jeg har var en på DBA om ville sælge sin fjordhest inden weekenden var omme ( et havlt års tid siden ) fordi den havde været i hegnet og stod skadet, men ejeren ville ikke bruge penge på dyrlæge, så kunne man så købe den billigt, og så selv få dyrlæge, så var det ligesom 50/50 om man stod med en varig benskadet hest eller ej.

Den anden var en hest der var halt når man red den og på folden. Ejern skrev i annoncen at den ikke var undersøgt, men de havde givet den pauser og startet op igen uden bedring, så nu kunne den købes billigt som selskabshest...

Magen til uansvarlig hestemennesker skal man lede længe efter.

Jeg har desværre selv måtte aflive to heste, med henholdsvis spat og gaffebåndsskade og seneskade.

Flere spurgte om jeg ikke bare kunne sælge dem billigt til selskab. Så spørger jeg, til hvilken gavn ?? Hvem gavner det. Hvert fald ikke hesten, den har smerter, og har næppe kræfter og overskud til at falde til i en ny flok med ny ejer. Det gavner hellere ikke mig, jeg får måske 3000 kr for hesten, men må så leve med uvished om hvor den havner og om den forsat har smerter eller kommer til at gå som ridehest med børn af og til. Og det gavner da virkelig hellere ikke køber, som får en skadet hest der muligvis har smerter og som koster masse penge i opstaldning og foder osv.

Så vælger JEG som hesteejer at give hesten fred ved aflivning og få en værdi afslutning på livet. Nej det tjener jeg ikke noget på, tværtimod koster det omkring 4000 kr i dyrlæge og Daka. Men jeg har levet op til mit ansvar.

Det er der desværre alt for mange der ikke gør. Det er åbenbart meget lettere at sælge dyret og få lidt penge og tænke " ude at syne, ude af sind" .

Døden er unægtelig en del af livet. Det gør forfærdelig ondt inden i og jeg græd i flere uger, men det er en del af det at have dyr.

Kunne ikke være mere enig i det du skriver

Forstår heller ikke folk nænner at sende gamle eller syge heste videre til en ukendt skæbne.

Tja både og... Jeg synes det er lidt situationsbestemt. Eks. har jeg set halte heste til salg fordi sælger ikke har råd til behandling eller lyst/tid til genoptræning, den slags kan godt ærgre mig på mange punkter.

Tilgengæld har jeg selv på et tidspunkt manglet en selskabshest og der købte jeg en ældre hoppe, som jeg iøvrigt også mente jeg kunne tilbyde et fint otium. Desværre var sælger så ikke ærlig og hoppen måtte aflives blot 1 1/2 uge efter jeg havde købt hende, men havde det nu ikke været en syg gammel hest, havde den sikkert haft nogle gode år hos mig!

Jeg ærgrer mig tilgengæld også lidt over den der tendens med at kan man ikke have dyret selv så bør det aflives. Mange dyr kan altså få et godt hjem hos andre, og i nogle tilfælde er holdningen " en død hest er en glad hest " tangerende til mangel på respekt for liv.

Mener bestemt hellere ikke at en død hest er en glad hest ( hader faktisk det udtryk ) og mange heste både kan og burde få en god alderdom. Nej man skal bestemt ikke bare aflive hvis ikke man kan beholde hesten, fordi man tror at alle andre er elendige hestepasser.

Det er slet ikke der jeg ville hen.

Det er alle de heste ingen gider tage ansvaret for.

Der er flere eksempler på at en gammel/skadet hest går rigtigt fint som selskabs-hest end at det går galt - men dem hører vi ikke om....

Hvorfor gør vi så ikke det?
Det er jo fordi det ikke er spændende at tale om i længden - det er meget bedre med alt det dårlige vi kan finde at tale om, selvom det statistisk er en ret lille del.

Holder man sig til sit eget og lader være med at pege fingre af andre, så vil alting gå meget bedre i denne herlige verden.

Men sådan er vi mennesker ikke indrettet i det samfund vi har idag - desværre........

.

Jeg har nok sådan en flere ville mene, at tidligere ejer burde aflive, jeg købte ham med en skade og han er min pensionist.

At han skulle dø, bare fordi han er bygget skævt og ikke kan rides, det kan jeg ikke se logikken i.

Han ser pæn ud på marken, er en god kammerat for de andre heste og han er et stort legebarn.

Heste jordere ikke rundt og laver bukkespring hvis de har ondt og så længe jeg kan se han hygger sig, så bliver han bestemt ikke aflivet.

Det er ikke alle der går op i ridningen, vi er nogle der har mulerne for hyggens skyld.

Kan jeg en dag ikke have ham mere, så ville jeg da forsøge at finde en anden mark han kan pynte på, jeg vil da ikke bare aflive en glad hest som jeg er glad for, hvis der var andre muligheder.

Ej heller ville jeg da betale store summer for en racehest til hyggebrug, skulle jeg på et tidspunkt mangle en hest til hygge/selskab, så ville jeg da også give en skadet, gammel, umulig eller andet en alderdom her.

Jeg går ikke ind for brug og smid væk.

Det er lidt sjovt at læse den her tråd, hvor jeg i øvrigt er helt enig med trådstarter.

Men hvor tit får folk herinde ikke ondt i måsen over at nogle vil aflive deres heste med skavanker/sygdomme, og derved tager ansvar, frem for at give "aben" videre?!

Det må da være dobbelt moral i stor stil.

Mvh

Janni

mange heste, som pga ejerens følelser har fået lov til at leve lidt for længe. jeg har mange gange ageret "the angel of death", da ejerne simpelthen ikke har kunnet få sig selv til at ringe efter en dyrlæge/daka/slagter og få deres gamle eller syge hest herfra.

Der er mange følelser indvolveret, når hesten skal herfra og det er en tung beslutning at tage, men jeg synes tit, at jeg har måttet tage alvorligt fat i en hesteejer, hvis allergihest ikke fik det bedre eller hvis gamle hest snart ikke kan tygge sin mad. Jeg har selv en ældre hest, som pga begyndende gigtproblmer ikke kan holde til konkurrencebanen mere, men hun fungerer fint i skoven og som lærehest for yngre ryttere, som ikke er så trygge i deres ridning.

At folk kan finde på at sælge en gammel, syg eller skadet hest fordi de ikke vil ofre de par tusind det koster at få den herfra med værdighed, er dybt forkasteligt.

Synes der er STOR forskel på at gi aben videre, dvs. sælge en hest fordi man ikke gider betale for behandlingen og så fx sælge en gammel men GLAD konkurrencehest som bare er for slidt eller gammel til konkurrence eller en ældre avlshoppe, hvor understellet (livmoderen) ikke længere vil lave føl.

Jeg erklærer mig også fuldt ud enig i trådstarters synspunkt. Men problemet er vel blandt andet også, at mange hesteejere tror, at de altid med det blotte øje kan se, om hesten lider eller ej. En halthed eller allergi er som regel umiddelbart synlig, men vedvarende smerter i skelettet eller indre organer ser man ski' da ikke ved bare at se på hesten. Det kræver undersøgelse ved fagfolk = penge. Og så er det da nemmere bare at konstatere, at hesten 'hygger' sig (som en ovenfor skriver). Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet med mere eller mindre skadede pensionerede heste (selskabsheste), men mon ikke det er en del af problematikken?

Dyr har ikke følelser omkring døden som vi mennesker har. Omvendt kan vi mennesker godt forstå, hvis vi har smerter (vi får en diagnose, som vores hjerne kan forstå), hvorimod dyr ikke kan tænke så langt. De lider bare.

Der er brug for mere 'lobby-arbejde' for at få dyreejere af alle slags til enten at tage ansvar for deres dyr eller holde sig væk fra dyr. Det gælder også den rædselsfulde tendens til at lade husdyr formere sig uhæmmet, fordi det er mere eller mindre gratis. Jeg vil gerne være i forreste række i dette arbejde. (Det var vist lidt uden for trådens emne - beklager).

Mvh.

Hanne

Jeg kan sagtens forstå, at man vil give sin gamle/ubrugbare hest videre til andre, som kan få glæde af det. Jeg synes det er en fej løsning at aflive hesten, for det er netop ikke at leve op til sit ansvar, hvis man har anskaffet sig et dyr man ikke gad have alligevel. Hvis man alligevel vælger at aflive f.eks. sin ridehest eller give den væk fordi den ikke længere kan rides, så synes jeg det er fair nok, for det valg træffer man som ejer selv. Men man skal ikke bilde sig selv ind, at man hjælper hesten, fordi man f.eks. ikke gider betale alverdens dyrlægeregninger. Man skal være klar over, hvilket valg man træffer, og det valg kan eller bør ikke romantiseres; nogen synes det er en befrielse at slå dyret ihjel, jeg ser det bestemt ikke sådan. Netop her på HN er der jo ikke nogen, der dræber sin hest, den bliver "sendt over regnbuen", "kigger ned på os" osv. osv. osv. Tja, kald det hvad I vil, dyret bliver slået ihjel og det er dødt, længere er den ikke. Måske netop den erkendelse og det valg, er sælgerne af selskabsheste måske ikke parat til at tage, og derfor vælger de en anden løsning.

At man gerne vil give hesten en chance for at få et godt liv, det kan jeg virkelig ikke se noget problem eller noget ondt i. At "sende lorten videre" er kun et problem, hvis køber får katten i sækken. Det kunne jo også være, at man rent faktisk fandt et dejligt hjem til hesten. Men ak nej, alle andre end brugere på HN er jo mishandlere som kun har for øje at købe billige heste, ride dem helt i stykker og sælge dem videre. Og det er jo forfærdeligt, når nu man kunne have givet hesten sådan en dejlig tur hen over regnbuen.... "Tyv tror hver mand stjæler" er et gammelt ordsprog - sjovt som man på HN har så travlt med at rappe op omkring, hvor forfærdeligt alle andre behandler deres dyr....

Enige bliver vi ikke, for det kommer helt an på, hvordan man ser på tingene. Men at gøre et forsøg på at give sin elskede hest et godt otium under andre forhold, det kan jeg altså ikke se, at man behøver himle sådan op over. Det kunne jo være man f.eks. fandt et sted med handicapridning, hvor hestene skal skridte i 45 min. af gangen typisk med børn på ryggen (og hvis de ikke kan klare det, så er de naturligvis aflivningsklar), hvor de bliver stopfodret med gulerødder og går på store folde resten af tiden, bliver passet med smed og dyrlæge, bliver passet med mad og vand, og bliver klappet når man går forbi. Men den slags steder findes jo overhovedet ikke, vel?!!!!! Jeg tror man får et nemmere liv, hvis man ikke ser på alle andre mennesker som tyve eller mishandlere. Det kunne jo rent faktisk være der fandtes andre, som ikke kun havde ondt i sinde.

Enig med Lene Hell. Man kan ikke sige noget generelt. Jo - selvf. har den smerter, der ikke kan kureres, så skal den da aflives.

Men en LIVS-glad hest, som bare er slidt, kan hygge sig fint som foldbums. Og de kan være ret nyttige, for at holde en anden hest med selskab, når de andre rider ud (små stalde). I stedet for de små shettere, mange bruger som selskab, men så får problemer, når de ikke kan gå på samme fold som de andre (forfangenhed etc.).

lige netop, det er ansvarlighed, at slagte/ aflive en skadet/gl. hest, man ikke selv kan have.

Jeg har 2, der ryger i fryseren til efteråret (de skal bla. bruges til røget filet, og hundemad). Hestene kunne måske sagtens få gode liv andre steder, men der er 1000 vis af raske heste til salg, så hvorfor dog udsætte mine 2 for en uvis skæbne... verden er ikke så lyserød som Rasmus-modsat måske tror...

Mine heste, mit ansvar, og derfor vælger jeg, at de skal slagtes herhjemme, og derefter ende i kummefryseren ude i garagen. Så skal jeg ikke gå, og have dårlig samvittighed over, at jeg ikke var mit ansvar bevidst.

Hvis jeg ikke selv kunne have en gammel hest mere, som måske også er skadet eller har andre fejl, ser jeg to muligheder...

1. En jeg kender mangler en selskabshest... Jeg ved hvordan de har hest og hvordan de ellers passer deres dyr... De kender hesten og ved hvilke særheder den har, og kan derfor tage hendsyn til de særheder... Og de kan få den til et symbolsk beløb, hvis de vil betale noget for den...

2. Aflivning... Jeg ville ikke sende en gammel hest som har gjort mig glad til en uvis skæbne, hos nogen jeg ikke ved hvordan vil behandle hesten...

Jeg har selv to gamle (en på 20 og en på 25 år) som bliver aflivet til efteråret... De har de sidste år været på pension hos mine bedsteforældre, men i en alder af 75 år har de ikke mere kræfterne til at have dem gående... Ham på 20 år havde en 'periodisk felj', med at blive meget og pludselig haldt i ca. ½ time, for så at kunne rides igen... Vi fik det undersøgt med billeder af den ene og anden slags, men dyrlægen kunne ikke finde ud af hvad det var... Ham på 25 år har, før jeg fik ham (for 15 år siden), opdaget at han var stærkest... Han har brækket min mors ribben 2 gang, fordi han løb, og lige gav hende et bagben... Jeg ved ikke om det er noget han stadig gør, da han på nuværende tidspunkt (godt nok dagligt) er i hænder lidt efter hvad han selv vil og der kun er de to venner på folden... Det er ponyer, så det ville ikke være umuligt at forestille sig, at ham på 25 år kunne havne hos nogen med børn... Jeg har ikke samvittighed til at sælge en hest der kunne komme til at sparke hovedet af et barn, selv om jeg selvfølgelig ville fortælle om hans særheder, så er det jo ikke sikkert at de ville tage det alvorligt... Derfor skal de ikke sælges... BASTA...

Jsarik: hvor i mit indlæg læser du, at jeg tror/synes at verden er lyserød? Jeg skriver netop at mange romantiserer aflivning/slagtning af sin hest, og at jeg kun kan forstå det valg, hvis man er klar over, hvad det er man foretager sig. Dine heste ryger i fryseren og bliver spist, det har jeg jo netop skrevet er fair nok, når man står inde for det og har det godt med det (altså, død hest, ikke himmelhest og alt muligt andet).

Det er jo også ligeså meget sælgers eget ansvar, at sørge for at hesten får et godt liv, hvis man vælger at sælge den, i stedet for bare at lukke øjnene og lade som ingenting. Og så skriver jeg at man ikke altid behøver at tro, at naboen er hestemishandler, slår sine børn og stjæler æblerne på nabogården. Det er bestemt ikke det samme som at tro at verden er lyserød! Der er meget forskel på at rende blind rundt, og så på at se på fakta. Det er ligeså blindt at tro at verden er lyserød, som at tro at alle andre kun har ondt i sinde.

Jeg solgte for et år siden min dejlige meget rolige trafiksikre og helt igennem dejlige vallak på 17 år med spat. Jeg solgte ham da jeg ik havde råd til ham mere. Ens situation kan jo ændre sig i mit tilfælde skilsmisse. Men jeg valgte da og sælge ham da han havde det mest fantastiske temperament og var en fantastisk turhest. Han elskede og komme ud. Han var faktisk den perfekte skovturshest og foldhest. Så i mine øjne alt for god til og aflive. Ja han havde da dage hvor han var knap så godt gående men de var få imellem. Som oftest nød han lange ture ud i naturen. Solgte ham til en sød kvinde der havde brug for en selvskabshest/turhest og så vidt jeg ved har hun ham stadig. Efter min egen bedste overbevisning havde han da et par gode år i sig endnu. Men er jo svær og spå om. Solgte ham meget meget billigt. Men jeg gik efter et godt hjem og det fik han Så jeg er glad for at han fik lov og leve. Samt en anden fik glæde af hans super gode sind.

Helt enig! og ikke nok med det, så skal de udsættes for den stress der i flytningen og de skal lukkes sammen med nye heste etc. etc. etc!!! forstår det ikke

Det kan godt være verden ikke er lyserød, men den behøver heller ikke være så sort som I gør det til.

Der findes også venlig mennesker på denne jord. Som en anden er inde på, så hører vi kun som de dårlige eksempler, men aldrig om de gode.

og grund er det jo ikke altid et spørgsmål om sort kontra lyserød anskuelse af verden.

Det er nok mest hvad ens samvittighed er til, tror jeg. Jeg tror bestemt på det bedste i folk, jeg finder tit hjem til omplaceringshunde, men de to jeg skal have slagtet ville alt for nemt blive kastebolde, fordi det er specielle dyr begge to.

Den ene er en meget hvinsk hoppe. Hun har sparket smeden, og også forsøgt med os andre, ikke fordi hun på nogen måde er ond...hun har bare et psykisk problem omkring hendes bagpart og bagben. Jeg ville ikke tilgive mig selv, hvis jeg solgte( bortgav hende, og hun så havde sparket et andet menneske.

Den anden er min "autist". Han skal have alting i bestemt rækkefølge, ellers går hans verden i stykker og han stresser op i stor stil. Når han får det sådan, kan han ikke stå bundet, ej hellere gå løs, for han har flere gange tumlet gennem hegnet i den "tilstand"...derfor vælger jeg også at slagte ham, netop fordi han ikke skal kunne komme til at skade andre mennesker. Får han en dagligdag, der er nøje planlagt er han meget nem at omgåes, men jeg tør ikke satse på, hvordan han vil reagere før han falder til et nyt sted.

Jeg vælger derfor at være mit ansvar bevidst, og slår dem begge to ned, så er jeg sikker på, at ingen kommer til skade, og at de ikke ender som kastebolde

Nu kener man jo sig selv bedst og den hest man står over for... Hvis det falder en bedst at sende den videre , kan man jo gøre det, og mene at man tage ansvar på den måde... Hvis man ikke vil løbe den risiko at sende hesten videre, eller mener at den er så speciel at den ikke har store chancer for at finde et godt og blivende hjem, så er man vel sit ansvar voksent ved at lade den aflive?

Der er ikke noget der er mere rigtigt end det andet, da vi er forskellige mennesker med forskellige heste...

Om det så føles lysserødt eller sort er irrelevant i denne diskussion, da der jo ikke er et rigtigt eller forkert svar... Man kan have sine grunde til at være enig med TS eller sine grunde til at være uenig...

skal man ikke bare aflive i et væk, men man skal heller ikke holde liv i alt for en værd pris.

Der er helt sikkert mange pensions/selskabs heste som vil kune få et godt liv, ved at blive sendt videre til nye ejere, men der er helt sikkert også mange af disse heste som burde have været aflivet i steden for.

Jeg har kendt en del heste hvor ejeren ikke har kunnet/villet tage beslutningen om aflivning, og hvor hesten har fået en træls afslutning på livet, fx en gammel travhest som har haft et langt og til tider trælst liv (har gået løb, været meget forfanget mm) denne hest blev for 2 år siden solgt af sin gamle ejer som ikke kunne tage beslutningen om aflivning(som hun havde været bedre tjænt med), hun er nu nåede til sin 4 ejer som overvejer at bytte den væk (til en 9 årig pige som skal bruge den til ridehest) til en anden hest + 3000 kr, fordi at hun er en lidt sur hest med ondt i krop og sjæl. Den nuværende ejere har ikke den store heste forstand og er heller ikke villig til at lære om det desværre, hun ser hesten som træls og besværlig, fordi at den ikke vil rides og er sur.. I min verden burde den have fred..

Men hver ting til sin tid, kan man med god samvittighed sige at den kan få et godt liv et andet sted, så er det jo det man skal vælge, men er man det mindste i tvivl, skal man give den fred. Der er heste nok til salg, både raske og syge..