kendt min kæreste i 14 måneder, og vi har nærmest boet sammen siden slutningen af den første måned. Vi har hvert vores hus, så vi har boet lidt på skift, alt efter hvordan det lige har passet ind dag til dag.

Nu er mit hus sat til salg (blev det i januar) og så snart det er solgt, flytter vi permanent sammen i hans hus.

Ingen af os har været i tvivl om, at sådan skal det være og at det er det naturligste i hele verden...

Det eneste vi har været i tvivl om er, hvor vi skulle bo. Mit hus er købt sammen med min eksmand og hans hus er købt sammen med hans eks, så jeg er fortaler for, at vi bagefter sælger hans hus og finder et hus sammen, som er vores...

været kærester i ca. 1½ år. Jeg var 18 år og min kæreste 21 år. Vi blev gift efter 9 år som kærester og har nu været gift i 7 år.

vi flyttede sammen efter 1 år, det har været skønt.

Men jeg var også sådan lidt bange for den store forandring, da det er "tryggere" at være i det hjem man er vant til og der gik faktisk et godt stykke tid for jeg følte at det var mit hjem, men nu efter et år er det bare den bedste beslutning

Så på jer og lagde mærke til den ene ting jeg selv har tængt på. I har været sammen i mindst 1 år. Mig og min kæreste har været sammen i 5 måneder og ved godt det tager et par måneder før vi får noget tilbud men synes bare det stadig er meget tidligt. Hvad synes i?

og jeg havde været sammen i 10 mdr., da vi flyttede sammen. Eller - vi flyttede faktisk ikke bare sammen - vi flyttede til et andet land sammen oven i Uden at kende et øje, og kun den ene af os havde job i starten.

Vi tilbragte alle nætter sammen næsten fra starten af, og vi var flyttet sammen efter 6 mdr., hvis ikke kontrakten på mit værelse havde været på 12 mdr., og det ville have kostet mig lidt for mange penge at slippe ud af den på det tidspunkt.

Vi kunne slet ikke vente med at flytte sammen, da de 10 mdr. endelig var gået Og det har været fuldstændig gnidningsfrit siden - vi har boet sammen i 9 mdr. nu.

MEN - hvis jeg var i dine sko og i tvivl, så havde jeg nok tænkt mig grundigt om, inden jeg gjorde det.

Men da manden havde været her (mest) i 1½ md flyttede hans *fjernsyn* (godtnok B&O) ind. Jeg ved ikke lige, hvad mit nye kinesiske havde gjort galt...

En tid efter kom resten af hans ting, og året efter købte vi hus sammen. Det gik stærkt.

Det har ikke været lutter dans på roser (og dog- roser med torne!), men vi har vænnet os til hinanden. Ting tager tid!

Vi flyttede sammen efter et år. Jeg var også lidt spændt på det, for hvis det var for tidligt, kunne det jo koste os vores forhold. Men nu er der gået to år, uden der har været et eneste problem.

Største minus er nok, at man bliver mere afhængig af hinanden. Min kæreste rejser en del i forbindelse med sit job, og jeg savner ham helt ekstremt, når han er væk, fordi vi at vant til at være sammen hver aften og nat.

Selvfølgelig kan man flytte sammen for tidligt, men min erfaring er, at det er fantastisk at bo sammen, og forholdet bliver mere robust, fordi man oplever hinanden i alle slags situationer.

Kæresten og jeg havde være sammen næsten fra dag 1... Jeg havde aften arbejde, så min friuge hos ham og i arbejdsugen hos mig...

Vi blev kærester d. 12/6-2010, han friede til mig d. 24/12-2010 og jeg sagde min lejlighed op til 1/1-2011 og flyttede ind hos ham 1/2-2011...

Vi har endda kun 26 kvadret meter at bo på, men jeg har aldrig haft det bedre, jeg har aldrig før haft lyst til at flytte sammen med nogen... Men denne gang virkede det bare så rigtigt...

Vi havde været sammen i 2 måneder da jeg flyttede ind hos min kæreste.

Han havde lige fået (sin første) lejlighed.

Og jeg havde ikke boet selv før det så det var også noget af en omvæltning..

Ja jeg (og min mand !!) var så noget hurtigere end de fleste !!

Vi blev kærester i juni, jeg flyttet fra lejlighed i København med ALLE mine ting i en kæmpe flyttebil i august, til syd for Køge - og vi har nu vores 3. hus (som er en gård) sammen !!

Vi var dengang 19 og 24 år gamle - men følte begge, at vi hver især havde fundet "den eneste ene" !!

- og så har vi i øvrigt 20 års jubilæum i år !!!!

- og har været gift i 3 år i år !!

Så hvis du føler det er rigtig, så gør det - eller vent lidt endnu !!

Tror faktisk det vigtigste er, at du kan føle dig hjemme i hans hus/lejlighed, og at I er fælles om at være indstillet på, at det er "jeres" sted.

Der er ikke noget værre, end og føle "man er gæst i eget hus"...

Pøj pøj - hvad enten du vælger og flytte eller ej !

Hilsen Tina

Fnis Tina.Vi har mange ligheder.

Min mand og jeg flyttede også sammen efter 2-3 mdr. og har vist haft 20 års jubilæum i 2008 og har været gift i 4 år, har 2 drenge, 5 katte og 4 heste

Vi flyttede sammen fra dag 1 næsten. Dog havde min mand lige opsagt sin lejlighed, jeg boede hjemme. Men han flyttede da bare ind hos mine forældre Det var ikke noget som var aftalt, det blev egentlig bare sådan, og mine forældre elsker ham,og gjorde fra dag 1, derfor var det fint.

Vi ledte i et år efter vores eget, men det var meget svært at få noget til en fornuftig pris. Så efter 1 år fik vi nok, og leje derfor et nybygget rækkehus for 9.400 kr pr pluds forbrug Nå men det var helt fantastisk at bo sammen,og manden havde jo længe snakket om børn osv-han er 4 år ældre.Så vi blev enige om at blive gift, og prøve af blive gravide, for vi var enige om at det var os to resten af livet. Så vi blev gift,og blev gravide (efter datterens fødselsdato på bryllupsnatten) . Nu det 5 1/2 år siden vi mødte hinanden, vi har købt hus/bil og har 2 børn. Vi har det helt fantastisk,og vores forhold er stadig fyldt med gnister/kærlighed.

Så jeg vil sige-du kan mærke det,føl i dig selv,om du mener han er manden du skal dele resten af dit liv med. Er du lidt usikker,så vent lidt.Hvis ikke så kom igang

Wow Tina, det du skriver "

Tror faktisk det vigtigste er, at du kan føle dig hjemme i hans hus/lejlighed, og at I er fælles om at være indstillet på, at det er "jeres" sted.

Der er ikke noget værre, end og føle "man er gæst i eget hus"..."

Det er desværre sådan jeg føler her hos min kæreste.

Jo, han siger "vores", men det bliver aldrig vores. Jeg føler stadig, at jeg blot er her på "weekend".

Nå men jeg flyttede ind hos kæresten efter vi havde været sammen i omkring 6 måneder, det havde ellers været planen, at jeg først skulle det i år, men pga. skolen blev det et år før (altså sidste år )

Der er vel ikke rigtig nogen regel med tidsfrist for hvornår man må flytte sammen?

Vi blev kærester i november, hvor jeg boede i Århus og var ved at flytte hjem til min moar igen, - ved enhver mulig lejlighed suste jeg så ned til kæresten som boede hjemme endnu.

- I maj måned boede jeg hos ham hos hans forældre, og i juni fik jeg mit eget sted, og i september flyttede han officielt ind, - han var der jo ligesom alligevel hele tiden og han brokkede sig over mit elendige lille tv *GG*

Det er lidt over 3½ år siden, i dag er vi flyttet til et stort hus med masser af plads til alle vores dyr

Næste gang flytter vi forhåbentligt til en stor gård med ENDNU mere plads til dyr *GG*

Min kæreste og jeg havde været sammen i 1 år, og det er 1 år siden nu. Vi havde i praksis alligevel stort set boet sammen i over et halvt år, så det kunne ikke betale sig at have to lejligheder. Og ja, det føles rigtigt.

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 2 år (vi havde årsdag i februar). Han er 20 og jeg 19.

Planen var at vi skulle flytte sammen til sommer, da vi begge gerne ville læse på uni i KBH, og så var det jo oplagt at flytte sammen i en lejlighed, da vi jo begge skulle flytte alligevel

DOg blev det ikke til noget, da jeg nok kommer ind på KBHs Uni, men hans snit rækker kun til Odense, så som det ser ud nu kommer vi ikke til at flytte sammen alligevel her i starten, indtil han måske kan flyttes til KBH efter et år i Odense

Dog bor jeg stort set hos ham, er der langt de fleste dage om ugen, er nærmest kun hjemme for at pakke nyt tøj

Vi føler os 100 % klar til at flytte sammen, vi fungerer simpelthen bare så godt. Forelskelsen er ovre, og jeg synes bare vi har sådan en god og sund respekt for hinanden samtidigt med at vi er helt afslappede og glade sammen der er stort set ingen knuder i vores forhold, selvom vi lever i hinandens ansigt stort set hver dag selvfølgelig skændes vi, men det hører jo med

SÅ jeg synes vi er klar, men det er MEGET forskelligt hvor langt folk er nået i deres forhold, og hvis du ikke føler det er et naturligt skridt, så er det måske bedst lige at overveje det en ekstra gang..

et par timer

Ja, min kæreste og jeg må også siges at være hurtige. Vi flyttede sammen efter 10 mdr, han friede efter elleve og vi skal giftes til august, på dagen for vores 17 mdr. sammen

Og har aldrig været gladere

Når det er rigtigt så ved man det

jeg flyttede egentlig ikke med vilje ind hos min kæreste. vi skulle ud se på ejendom og eftrsom jeghavde dag vagt blev vi ennige om jeg lige så godt kunne være ude hos ham som hos min søster og hendes fa,milie hvor jeg boede da jeg mødte ham.

da mine turnus i dagvagten var forbi efter 2 uger ja så bad han mig blive selvom jeg var hjemme når han var på arbejde og omvendt.

flyttede dog ind hos ham i hans lejlighed kun med mit tøj men gjorde mig intet for efter 4 mdr fik vi vores ejendomm som vi dog desværre kun nåede bo ca 1,5 mdr på inden han døde i oktober 2010.

men var ikke et sekund i tvivl om det var ham jeg skulle være sammen med resten af mit liv på det tidspunkt.

Der gik ca. 1 år og lidt mere, før vi flyttede sammen - vi boede i hver sin ende af landet og selvom et langdistanceforhold egentlig ikke har været noget problem, så ville vi gerne være mere sammen (selvom vi sås hver anden uge da vi boede hver for sig), men vi blev enige om, at vi gerne ville prøve at flytte sammen, så jeg flyttede over til ham

I dag er vi gift og har et barn og en hund

Jeg flyttede sammen med min kæreste efter 4 måneder!! Jeg var blevet opsagt i den lejlighed jeg boede i, og kunne ikke finde noget at bo i, så alternativet var at flytte hjem til mine forældre... vi havde nærmest boet sammen fra vi mødte hinanden, mest i min, da han var igang med at sætte sin i stand.

Det var rigtig hårdt, til at starte med, men vi kom over det, kun fordi vi er gode til at snakke sammen, og fortælle når man ikke er tilfreds med nogle ting... Mit største problem var at min kæreste nok ikke havde overvejet situationen helt igen, da han spurgte om jeg ville flytte ind til ham... Han havde en forventning om at det kun var mig der flyttede ind, men alle mine ting fulgte altså med...

Der gik 3-4 måneder før jeg følte mig nogenlunde på plads, og havde fået pakket det meste ud... Det var nok det hårdeste, men jeg tror at grunden til jeg ikke gav op, var fordi jeg stadig var nyforelsket vi har nu boet sammen i tre år, i samme lejlighed på 47 kvm... nogle gange kan det være meget småt, men så længe man giver plads til hinanden og giver den anden lov til at være sig selv, og man selv er god til at komme ud af lejligheden, så skal det nok gå... Jeg ser intet galt i at flytte sammen efter kort tid som kæreste, man skal bare huske at være ærlig, også selvom den anden måske kan blive ked af det... Det gode ved kærester er at man bliver jo nødt til at blive gode venner igen

Min kæreste og jeg havde været sammen i 1 mdr så flyttede jeg ind hos ham. Dog havde vi kendt hinanden en del før. Og det er det bedste vi har gjort.

Kæresten og jeg havde dårligt været sammen i 14 dage før jeg mere eller mindre rykkede ind i hans lejlighed, jeg var næsten lige flyttet hjem igen, efter at være gået fra min x-kæreste.

Al mit tøj kom derud. Efter ½ år, flyttede jeg helt ind, med alle mine ting og adresse

Efter knap et år, flyttede vi til en ny fælles lejlighed, efter 2½ år, fik vi vores dejlige vidunderlige datter, og på vores 3 års dag i januar i år blev vi gift

Vi havde været sammen ca 2 måneder, og så var vi mere eller mindre kun i hans lejlighed. Efter et halvt år uden at have bruge min lejlighed blev den sagt på.

Efter ca 1 år med fælles adresse havde vi købt gård og var flyttet ud og fået hestene med ud til os selv.

Ja det er så 3 år siden nu vi overtog gården. Alt har været SÅ naturligt og jeg var sikker på at han var den eneste ene. Fælles drømme om fremtiden, ens tanker og ønsker.

For så at afslutte rigtig godt, ja så gik der pludselig en klap ned for ham, og nu er han så skredet!! Slut og ikke mere til fælles drømme mm.

Men jeg har følt at hvert eneste skridt har været rigtigt, og jeg ville gøre det igen og ville stadig være flyttet ind hos ham som jeg gjorde. Har elsket at være fælles med ham, og er dybt fortvivlet over at det så åbenbart ikke skulle være sådan alligevel..

Men gør hvad du føler er rigtigt. Det er kun dig og din mavefornemmelse der kan sige dig hvad der er rigtigt for dig

Hilsen Pernille

Tak for alle jeres svar. Det har hjulpet mig rigtig meget

Jeg har bestemt mig for at flytte sammen med ham. Når vi er sammen er der da de enkelte gnidninger men vi har ikke engang haft vores første skænderi inu og savner ham altid et par timer efter jeg/han er taget hjem så det er egentligt meget åbentlyst. Det var nok bare tanken om at flytte hjemmefra der skræmte mig heh. men nu glæder jeg mig bare til vores fælles liv begynder er selvfølgelig stadig lidt nervøs men det er jo helt normalt heh

Black in white:

Bare husk at det er "jeres" sted, så du ikke føler dig som gæst - så skal det nok gå !!

Det er en god snak at få inden du flytter ind hos ham !

Pøj pøj med flytningen !!!

Rosenholm:

Jamen altså !!! - det er da utroligt som "vi følges ad" !!!

Glæder mig til og se dig igen !!!

Dark Angel:

Det er jeg da ked af at høre ....

At du føler sig som gæst i hans hjem....

Kan I ikke tage en snak om det at bo sammen i den enes hus/lejlighed ?? Jeg mener i hvert det det har utrolig stor betydning, at man føler sig hjemme, og ikke bare har en skuffe i klædeskabet til ens helt personlige ting, men træffer fælles beslutninger om hjemmet osv.

Pøj pøj med at det bliver bedre !!!

Venlig hilsen Tina

jeg har aldrig prøvet at bo sammen med en kæreste.. men glæder mig til det sker engang!

Jeg havde en super skøn kæreste sidste år, og på et tidspunkt var jeg hos hende i 8-9 dage, hvor vi egentlig bare lavede hverdagsting, hyggede os osv, og det var absolut intet problem at gå op af hinanden 24/7 i en lille et værelses lejlighed, tvært imod var jeg grædefærdig da jeg skulle hjem.

jeg tror det er en ret god indikator, at man ved at man kan klare at være sammen hver dag, uden at man trænger til en pause osv. hvem der skal flytte ind hos hvem, det ved jeg ikke noget om det kommer vel an på så meget.. Lige i denne her situation, kunne jeg godt have fundet på at flytte sammen efter bare nogle måneder det ligner ellers ikke mig, men det hele var sgu bare en dans på roser <3 held og lykke med det !