Vi sidder her hjemme og kan ikke blive enige, så inden taget letter, så spørger jeg lige her.
Sagen er den at jeg har 4 heste til at gå på min jord og de er ikke mine, men nogle jeg taget ind, da ejeren pludselig stod uden et sted at have dem.
Hun kommer selv med foder og jeg får et symbolsk beløb for at tilse og fodre dem med deres krybbefoder 3 gange dagligt.
Det er store heste og jeg har ingen græs tilbage på foldene, så de får hø.
Hun tildeler dem to små baller i døgnet, hvilket passer til hendes 4 hestes foderplan. Det er jo spist på meget kort tid, da det er heste på mellem 168 - 185 cm i stang.
Jeg tildeler normalt hø efter ædelyst og mine æder ca 15 kg i døgnet pr dyr.
Alle gik sammen, men det blev ret dyrt i hø for mig, da hendes jo sagtens kunne æde det dobbelte, så de er nu delt op igen.
Problemet er, at hendes heste slås ved fodringer og en har sko på.
De bider huller i hinanden og jeg forventer faktisk der sker foldskader på et tidspunkt.
Nu kommer det store spørgsmål.
Hvem har ansvaret?
Min mand mener at det er os, da jeg får lidt betaling.
Jeg mener ikke at vi kan hænges op på dyrlægeregninger, for skader hendes dyr pådrager hinanden.