Jeg er efterhånden meget meget lidt aktiv herinde mere. Jeg tvivler på ret mange husker mine tråde længere, men de få der kan, skylder jeg en afrunding. Dette bliver sidste tråd, der omhandler min kamp fra patiente i psykiatirien til det normale liv.
Jeg begyndte på hf i sommeren 2009, og jeg syntes det var helt vildt fedt endelig at kunne læse og fungere socialt.
Jeg fandt ud af, at jeg ville læse noget naturvidenskabeligt, og så fik jeg problemer med adgangskriterierne. Jeg besluttede at læse matematik B på fjernstudie i foråret 2010, flyttede væk fra VUC og over på den normale hf til 2. år, hvilket var en beslutning, som var ekstrem hård.
Jeg kom aldrig til at trivedes i klassen og kom udelukkende igennem, fordi jeg fungerede bedre på mine valgfagshold. Generelt et meget hårdt år, hvor der var mange fordomme, mange problemer og den manglende motivation i min klasse, gjorde det ekstrem svært for mig at fastholde mig selv og overbevise mig selv om, at ja - jeg skulle i skole!
Men det lykkedes... med en høj fraværdsprocent har jeg sidste skoledag i morgen før eksamenerne begynder.
I fredags blev jeg kørt ned af en mindre lastbil. Dens sidespejl ramte mig direkte i baghovedet, da jeg cyklede hjem fra hest. Det virkede meningsløst - lige vej, gode oversigtsforhold... han var nok bare uopmærksom.
Jeg slap ekstrem heldigt, min hjelms bagende findes ikke mere, og jeg blev syet 10-5 sting i hovedet og fik et brud på mit venstre håndled, men i forhold til hvad lægerne frygtede, da jeg kom med ambulancen, så slap jeg helt ekstrem heldigt. Gudskelov har jeg sluppet for hjernerystelse, så det her kommer ikke til at gå nævneværdigt udover de eksamener. Min frygt havde ellers været at måtte til sygeeksamener og dermed misse min studiestart til august. det havde ikke været til at bære efter en så hård kamp mod alt muligt for at nå det hele på to år(udkantsdanmark og uddannelsesmuligheder...).
Jeg har fået lejlighed i Århus på. 1 juni
Jeg er vendt tilbage til foredragene og er nu ude ind imellem, når lejligheden byder sig. Et vigtigt budskab om at se mennesket bag sygdommen og turde tro på en fremtid http://speakyourmind.dk
Og herved når vi afrundingen... for der er ikke mere at skrive om. Ikke flere stemmer, ikke flere indlæggelser, ikke flere noget som helst - nu har jeg bare det jævnt almindelige liv med de muligheder, jeg selv vælger at skabe. Præcis som jeg i sin tid blev opfordret til at opgive.
Indtil videre tror jeg, den sidste mundtlige eksamen er d. 21/6. Jeg glæder mig helt enormt til endelig at stå med den hue på, som jeg så mine gamle klassekammerater tage på hovedet for flere år siden. Nu er det min tur!
/Anna
Stort tillykke og ovenud fantastisk præstation fra dig!
jeg er så ked af at nogen skal have det sådan! Hvor GODT der ikke er flere stemmer og indlæggelser, FLOT du kom igennem!
