Pyha...får helt ondt i maven på dine vegne. Var selv i samme situation for et halvt års tid siden. Det at være arbejdsløs, er nok noget af det mest mentalt drænende der findes.

Jeg var vildt frusteret, over ikke selv at have kontrol over hvad der skete i mit liv. Derudover havde jeg konstant dårlig samvittighed, og hvis jeg en dag tillod mig ikke at have det, skulle mine omgivelser, eller jobcenter og A-kasse nok lige minde mig om det...

Jeg ikke helt hvad du kan gøre, når du allerede får hjælp i form af psykolog, medicin etc. Men først og fremmest tror jeg du er nødt til at tillade dig selv at få selvtilliden igen, og så have det som det primære fokus (selvom alle andre hiver i dig). Det er sgu svært at sælge sig selv ret godt, hvis man føler sig helt i kulkælderen.

Det her er nok ikke til den store hjælp, men du skal vide at du ikke er den eneste der har været i den situation du er i nu, og du bliver nok heller ikke hverken den første eller sidste.

Held og lykke med det:-)

med dig..

Var selv i samme situation bare i hele 26 uger..

Jeg endte med en depression, nok også grundet andre ting.. Men det at være jobløs var helt sikkert medvirkende..

Og andre der har job, forstår ingenting og tror det er livet at gå hjemme og slappe af De har rydeligvis ikke prøvet det, det er så stressende, "bare" at gå hjemme og "slappe af"..

Vi er flere i samme båd, ikke at det er nogen trøst.

Du må hænge i, selvom det er meget svært at vedholde motivationen. Man kan som regel blive forlænget på jobsøgningskursus, så du får lidt længere tid til at finde en virksomhedspraktik. Godt at du bruger din psykolog og din læge, for det er faktsik rigtig hårdt psykisk at være ledig. Jeg synes også, du skal passe på dig selv og muligvis overveje den medicinske behandling, så du ikke går helt ned med flaget, for så er der endnu længere op igen.

Jeg har selv gået ledig siden 1. marts sidste år og med den der 2 års dagpenge regel, så kan jeg godt mærke, at panikken begynder at indfinde sig. Jeg søger og søger og søger, men intet sker. Jeg har dog været til en del samtaler, men så får man afslag og føler sig endnu mere uduelig, end hvis man ikke havde været afsted.

Har været i virksomhedspraktik i 5 uger, men det gav heller ikke pote, selvom de selvfølgelig lovede guld og grønne skove, da jeg startede og undervejs fortalte stolpe op og stolpe ned om, hvor sød og dygtig jeg var og at jeg da liiiiige passede ind i deres virksomhed.

De ringer hvis de får råd til at ansætte en.... ja ja det sker helt sikkert!

Jeg er kommet dertil, hvor jeg næsten ikke orker at åbne jobsiderne, for det giver nærmest kun en følelse af at være mislykket, uduelig osv. Og samtidig skal man hele tiden høre fra samfundets side, at man er en økonomisk belastning og at man da bare kan tage sig sammen og finde et job - det gør heller ikke tingene bedre.

Jeg blev fyret pga en sygemelding i 3 måneder med depression og selvom jeg har haft en lang periode efter min fyring, hvor jeg havde det rigtig godt, så kan jeg mærke, at jeg langsomt er ved at blive trist og deprimeret igen - ikke spor fedt

Nu overvejer jeg at tage en ny uddannelse, men det er altså en stor beslutning at lægge sit drømmefag på hylden, når det nu er det jeg brænder for.

Men vi må finde modet og gejsten og bare søge videre

Jeg gik ned med en depression i december og blev fyret kort efter fra mit daværende arbejde.. Kort efter det fandt jeg ud af at jeg havde den angst.. Jeg gennemgår en stor udvikling med den angst, men det hele synker bare til bunden igen, når man så bliver hivet i, de siger de vil det bedste for mig, men vil de nu også det?

Det er bestemt ikke livet at gå og slappe af, jeg ønsker brændende et job, og jeg søger på livet løs, men det er møg svært når jeg ikke har kvalifikationer eller erfaringer med noget som helst - andet end min uddannelse, som jeg bestemt ikke vil vende tilbage til. Jeg har ikke overskud til noget, ikke engang at finde en praktik plads.. og samtidig har jeg angst at slåsse med...

men find andre rigtig positive ting ved dig selv, som du kan være stolt af. Dem er der med garanti masser af

Det er ikke din skyld at jobsituationen ser ud som den gør - og uanset om du har en uddannelse eller ej, så er det pokkers svært at finde et job.

Du kan kun gøre dit bedste og det gør du jo allerede ved aktivt at søge jobs, deltage på jobsøgnings kurser osv.

At tro at folk med arbejde tror det er "bade-ferie" at være arbejdsløs er nok en tilsnigelse men jeg forstår alligevel godt kommentaren. Man har jo hørt det sagt "arj hvor ville jeg gerne være arbejdsløs et par mdr, særligt i sommeren" - men der er nok ikke nogen der i deres bedste overbevisning har lyst til at være en af dem i "arbejdsløsheds-køen".

Økonomisk set er det også et rigtig dårligt bytte

Jeg har aldrig selv prøvet at være arbejdsløs, men har to voksne børn som hver især (trods uddannelse) har prøvet at være ledig. Det er træls på alle måder, intet mindre.

Op med humøret Charlotte - alt godt kommer til den som kan vente og selvom du lige pt. synes alt ser sort ud, så vil det vende til det positive (især hvis du kan finde din positive stemning frem, så du ikke lader din usikkerhed og manglende selvtillid skinne igennem)

Nu ved jeg ikke hvilken uddannelse du har (eller om du har nogen) men prøv at undlade kun at søge opslåede stillinger - tænk kreativt og søg gerne uopfordret. Mange virksomheder kigger deres bunke af uopfordrede ansøgninger igennem inden de opslår ledige stillinger - og hvem ved, måske er der lige et job til dig via den kanal

Held og lykke

;o) Lillian

selvfølgelig er det ikke badeferie.. Men nogen tror det er livet, det var det da også den første måned eller to.. Men så blev det for alvor surt..

Og så kender folk en som lige har fået arbejde også kan de ikke forstå at nogen går bare et halvt år, for deres bekendte har jo fået job.?

Tro mig.. Jeg har lagt øre til meget.. Tilsidste sagde jeg ærligt at jeg ikke gad snakke om det..

Jeg har en uddannelse som sosu hjælper, men jeg er ikke interesseret i at bruge den længere.

Jeg søger næsten alt hvad jeg kan komme i nærheden af, alt hvad jeg mener jeg kan hitte ud af, og alt hvad jeg kan uden en gymniasiel uddannelse.

Jeg har ingen erfaring med noget, andet end det jeg har lavet indtil nu. Jeg søger både opfodret og jeg har også været rundt med 10 ansøgninger i byen her forleden, som var uopfodret.

Kortsagt jeg laver ikke så meget andet.

Men ventetiden er lang.... :/

Der var også engang hvor jeg var af den overbevisning, at med uddannelse var der altid arbejde at få man har lov at blive klogere

Ja nogen tror måske det er fantastisk at gå arbejdsløs, men dem som har prøvet, er af en ganske anden overbevisning.

Charlotte ?Buller?

Keep fighting du har masser af kompetencer - tænk kreativt og hold modet oppe (utrolig let at stave til, men svært at efterleve det er jeg godt klar over )

;o) Lillian