Hvis det er det du føler for, så er det 100% det rette! Hvis ikke, så nej...

Så er der altid, den store grønne græsmark i himlen, hvor det ikke mere gør ondt.

---

Det er da frækt at kontakte tidligere ejere (i flere led tilbage) når hesten er syg! Det er da temmelig usselt gjort.

Må deres sokker krybe i vask...

Jeg ved ikke helt, hvad jeg føler for.

Jeg ville da helst have ham hjem som funktionsdygtig og uden at være syg. Jeg ville også skulle lave om på nogle ting, på mine marker, hvis han ikke kan gå på græs.

Der er jo risiko for, at det ikke går,og jeg bliver nødt til at aflive ham. Og der er risiko for at få en masse dyrlægeregninger, som jo er rart at være foruden.

Hende der har ham nu,talte dog om at ville sende ham tilbage til der, hvor hun har købt ham, men det kan jeg næsten ikke bære, da de angiveligt har solgt ham uden at være helt ærlige omkring ham.

Hun kontaktede mig, for at høre om han havde været forfangen hos mig. Der hvor hun havde købt ham, var der blevet oplyst at han intet havde fejlet.

Hun kendte mit navn, da det stod på papirerne, fra da han blev chipmærket.

Jeg er faktisk lidt glad for at høre lidt om ham, selvom jeg da hellere havde hørt noget andet.

DIT ansvar...

Pas på med det, du kan ikke bære al verdens byrder, og hvis det var en god hest, så tager du den kun for at takke af på en ordentlig måde.

Det er svært, men ikke særlig nyttigt, og oftest dyrt, at tage ansvar for alle dyr. Dette er ikke sagt i en ond mening, men jeg har omsider lært det. Det er ikke billigt, og jeg har da også undervejs stået og sagt, hvad mener de? De har det godt hos mig. Men det er også rart, at have de dyr man rent faktisk gerne vil have. Ikke dem, man får prakket på. De er kun gratis i anskaffelsen..!

Hvis dem der har min gamle pony(som jeg havde gennem 10 år), en dag ringede og spurgte om jeg ville købe ham tilbage, ville jeg uden tivl gøre det.

Om han fejlede noget eller ej. Hvis de en dag ikke kunne havde ham, og ikke ville aflive ham. Så skulle han hjem igen ! Han er en gammel herre fra 87, og en hest der betyder utroligt meget for mig selv efter vi solgte ham i 200 og ja...

Hvis han ikke kan være hos dem mere og ikke kan blive aflivet, Så kommer han hjem til os igen !!

Aj, hvor er det svært. Jeg har ikke sovet hele natten, og tænker jeg aldrig skulle have solgt ham.

Jeg kan og vil ikke købe ham tilbage for penge, men hvis hun vil aflive ham, kan hun sende ham herover, så han evt. kan leve videre, eller jeg kan tage den tunge beslutning.

Ponyen har givet min datter og mig mange gode minder, så jeg synes han har fortjent en værdig afslutning.

Hende der har ham, talte om at ville sende ham tilbage til der, hvor hun har købt ham.

Jeg ser for mig en pony, der bliver sendt rundt fra sted til sted.

er forfangenhed i svær grad, ville jeg lade den aflive under alle omstændigheder...

Pinny: Jeg læser det ikke som om, at køber overlader ansvaret til tidligere ejer, men at ts selv påtager sig det ansvar. Derudover kunne jeg da også selv finde på at ringe til tidligere ejer i en sag som denne. Det er jo kun i forhold til at få info. Synes du farer lige lovlig meget i flindt.

Ponyen bliver aflivet fredag,hvis jeg ikke vil have den, så det letter mig.

Jeg skal have snakket med deres dyrlæge, for at høre hvor slemt forfangen den er, for ja, det er fjollet at tage dem hjem, bare for at aflive den.

Har tænkt på at anskaffe mig en selskabshest, men har fået opstaldere i stedet såååe....

Han var en sød og sjov pony, men meget fræk.

Han har angiveligt været 5 forskellige steder siden jeg solgte ham i 2008.

I løbet af 2010 er han solgt for ialt 17000 kr. i diverse handler.

Stakkels lille Fisto.

Er det samme Pony??? www.heste-nettet.dk/forum/24/23099/ 23099/

Hvis det er den, skal du lige tænke dig godt om, da, hvis jeg har forstået det rigtigt, er en ejer der ikke har fået penge for den.

Bare lige så du ikke får problemer.

Jeg ved ikke om det er samme pony, men der er da noget slægtskab med min historie.

Nu er det jo en pony uden papirer til ikke særligt mange penge.

I min sag, er det hende jeg solgte til, der ikke har fået penge, så mon ikke der kunne findes en løsning,hvis det var det.

Vi er stadig i syv sind.

Trist historie.

Men hvis han bliver aflivet fredag, vil du så kunne "få" ham uden og skal give noget for ham?

Det lyder som om den her pony ikke har det særlig godt mht sin forfangenhed. Jeg har selv måtte aflive min welsh blanding i 2009 pga akut forfangenhed, det var IKKE sjovt.

Jeg tror måske mere din løsning er og tage hen til hende der har ham nu og sig farvel til ham fredag inden han bliver aflivet? Det lyder som den bedste løsning for hesten men også for dig/jer.

Det er en dyr omgang og tage en syg pony til sig, og det er SÅ sjældent en hest/pony kommer over sin forfangenhed når den er så slem som det lyder til den er i dette tilfælde.

Har lige talt med hende der har ponyen og nu render den glad rundt på en jordfold, de har lavet, så de fik vist taget det i opløbet. Jeg bor på Fyn og ponyen står på Sjælland, så det er lidt mere omstændigt lige at komme forbi.

Ja, jeg ved ikke hvad enden bliver.

Jeg har genlæst mine svar flere gange, men jeg kan vitterligt ikke se, at jeg farer i flint? (Eller flindt- hvad det så er?)

---

Trådstarter: Skønt for hesten! Og for dig.

Nu er det jo forhåbentlig ikke aktuelt længere, men jeg kunne godt have fundet på at tage min gamle pony tilbage, hvis jeg havde mulighed for det praktisk og økonomisk. Jeg kunne nok også godt finde på at beholde den som klappepony efter en skade eller lign. Eller i det mindste sende den godt over på den anden side.

Men det er nok ikke noget, jeg ville bruge rigtig mange penge på.

Der er jo flere ting, der gør jeg ikke er kørt endnu.

Den vigtigste er min datters følelser.

Hun er nu 14 år, og har mange gode minder med ponyen.

Jeg kan dog ikke være sikker på, at det er den samme pony( i sind) som da vi solgte ham.

Jeg ved heller ikke med sikkerhed,hvor syg han er, og om jeg kan tilbyde ham det optimale.

Jeg har talt md min datter om, at vi risikerer, at han bliver syg herovre også, og at han så skal aflives her. Dette har hun det meget svært med.

Jeg har egen stald og folde, så økonomien strækker sig til lidt mad, og smed.

Hvis han bliver ved med at blive forfangen vil han selvfølgelig blive aflivet.

Du skriver at ejer vil få ham aflivet på fredag hvis du ikke vil have ham, det betyder at han får fred, hvilket vil være det bedste (måske det næstbedste hvis han kunne have det godt og smertefrit hos dig, og stadig få dækket sine sociale behov)

Og når du nu skriver at din datter vil have det meget svært ved det hvis det ender med han skal aflives hos jer, så synes jeg ikke du skal hente ham, med risko for at hun skal igennem det (det er trods alt lettere at få at vide at hesten er død hos nye ejere, som at man skal sige farvel mens man selv ejer den, jeg har nemlig prøvet det første)

Tilbyd hende at I kan køre over og sige farvel til ponyen inden den bliver aflivet hvis hun har lyst, og ellers skal i bare begge være taknemlige for at han nu er havnet hos en ejer som gør det rigtige og giver ham fred, istedet for at sende ham videre igen.

Til sidst vil jeg lige nævne at det altså ikke er alle heste og ponyer der trives som selskabsdyr, og skal der samtidig tages hensyn til græs og forfangenhed, så vil de fleste være bedst tjent med de evige græsmarker.

Beslutningen er taget. Vi henter ponyen hjem i morgen.

Siden vi solgte for 3 år siden, har der ikke været mange dage, hvor jeg ikke har haft ham i tankerne.

Han skulle nok slet ikke have være solgt, men man kan jo altid være bagklog.

Vi har talt meget herhjemme, og min datter er kommet til en afklaring om, at han måske skal aflives, hvis han blive for syg.

Der er gjort jordfold klar til ham. Jeg har talt med egen dyrlæge, og hun vil hjælpe med råd og vejledning gennem forløbet.

Vi forsøger, at få det til at fungerer, men hvis han bliver for trist over tilværelsen, og gentagende gange får tilbagefald, vil han blive aflivet.

Denne beslutning er nok den næstdummeste jeg har gjort omkring denne pony.

Den dummeste beslutning var at sælge ham.

Beslutningen er "dum", da det giver en masse besvær, men jeg føler bare, at der er et kapitel der skal afsluttes, og det bliver gjort på denne måde.

Normalt er jeg meget rationelt tænkende, men i denne sag har følelserne fået lidt spillerum.

Jeg håber, vi kan give ham, lidt god tid her hos os.