Ja, det burde være en forskel. En arbejdsplads med voksne mennesker som man umiddelbart skulle tro ville tage bladet for munden hvis der er noget der irriterer dem. Og det gør de også, i faglige sammenhæng. Det er en stor virksomhed hvor alle går meget op i deres professionelle reputation og der er mange uskrevne regler som skal følges, ellers ryger du ud. Rimelig nemt. I mine nu fem måneder på arbejdspladsen har der altid været en god tone og jeg er meget glad for alle mine kollegaer. Selv chefen er utrolig flink og har en meget menneskelig indstilling til tingene.
Men jeg må sige at noget i min opfattelse blev ændret i går. Havde en samtale med en kollega hvor der gik lidt sladder i den og det var primært sladder om mig hun følte behov for at dele. Det var ingen negative ord fra hendes mund, som de ting hun fremlagde satte altså min skrivebordsmakker i et mindre godt lys end før. Jeg ønsker ikke at sætte nogen i et dårligt lys, men jeg bliver altså ked af det når jeg får at vide at folk går og snakker negativt om mig bag min ryg, og så samtidig går og opfører sig pænt over for mig i dagligdagen. Selvfølgelig vil jeg da ikke have at hun er direkte tarvelig overfor mig, men det kommer til at fremstå utrolig falskt når jeg ved hvad hendes egentlige tanker om mig er.
En enkelt gang kom hun faktisk til mig og bad mig ændre min tone, som hun mente var/er for "familiær". Det var ikke noget jeg kunne nikke genkendende til, men jeg vil selvfølgelig gerne ændre det da jeg ikke har lyst til at være en belastning for nogen (socialt, arbejdsmæssigt kan de ikke undgå mig 
). Jeg spørger om hun kan give mig et konkret eksempel på hvad det er hun mener med det her, men det kunne hun ikke. Og så tillader jeg mig altså at synes det er svært at ændre det, da jeg som sagt ikke kan genkende det hun siger til mig.
Det skal lige siges at jeg kun er 19 og endnu uden uddannelse og den position jeg sidder i har jeg været ret heldig med i forhold til min baggrund, så jeg forsøger virkelig at gøre en stor indsats for at få det til at fungere hver dag uden at skulle hænge på nakken af de forskellige managers. Aldersgruppen på vores kontor ligger ellers fra ca. 25 og opefter, så det kræver sommetider lidt tilpasning af mit teenagesind at være til stede.
Essensen i det er, at jeg i går får at vide at min kollega har snakket grimt om mig til andre kollegaer. Hvad jeg fik at vide er at de så videre, uafhængigt af hinanden, har brokket sig over det til den kollega som fortalte mig det. Det er rigtig rart at vide at de "har min ryg", uanset om det er sandt eller ikke. Men som den kollegiale situation er, er jeg rimelig ganske sikker på at der i hvert fald er en smule sandhed i det her. Derudover fortæller hun mig om en konkret hændelse der foregik for nogle uger siden, hvor en del fra vores kontor tager på bar efter arbejde.
Her møder vi en kollega som er ude med nogle personer fra en anden afdeling i firmaet. En af disse personer (pæn fyr 
) falder jeg i snak med, velvidende at han er gift og gammel. Det har slet ikke noget med sagen at gøre, for det eneste vi laver er at have en god intellektuel samtale omkring arbejdspladsen, og efter lidt flere øl, en knapt så intellektuel diskussion omkring lakridspiber. Jeg er ung og frisk, og jo jeg har da sikkert også flirtet lidt med ham den pæne fyr, og han har flirtet tilbage, men det har været helt uskyldigt og bare en del af en sjov aften. Rører ham ikke på noget tidspunkt.
Det forholder sig således at min negative kollega er ved at blive skilt (jeg har ikke lyst til at hænge hende ud overhovedet, men det har en vis pointe for historien) og hun er derfor rimelig oppe på dupperne i forhold til alt hankøn. Hun forsøger kraftigt at ligge an på den pæne fyr. Det er ikke sikkert at hun selv har følt det sådan, men det var min observation. Jeg blander mig ikke i det, og den pæne fyr afviser hende da også da hun bliver mere pågående end uskyldig flirt. Aftenen ender lykkeligt og alle går glade hjem. Jeg opfatter aftenen som en tur i byen som "tilfældigvis" tilbringes sammen med nogle kollegaer. Dvs. vi ser ud over normale arbejdsrelaterede forhold.
Sagen er så den at min negative kollega vælger at gå til min afdelingschef (chefen, for chefen som er omtalt tidligere) og sige til at hende at jeg bare var all over den pæne fyr hele aftenen og havde lagt kraftigt an på ham osv. Og så bliver jeg altså lidt sur. Er det bare mig, eller er det ikke respektløst at gå til chefen og omtale mig og en situation som absolut intet har med arbejdet at gøre? Chefen var end ikke med denne aften. Jeg håber og tror at chefen har sagt "nå nå" og ikke tænkt mere over det, men jeg bliver faktisk ret nervøs over for hvilket syn det stiller mig i hos hende. Nej, jeg lå måske ikke helt på den lade side den aften, men det var der vist ingen der gjorde. Og hvad så?! Vi var ude for at have det sjovt og stresse af fra arbejdet. Nok er vi meget bundet til vores arbejde, men der må vel for pokker også være plads til at vi kan holde fri og more os! Og selvom det er sammen med kollegaer, så synes jeg da man burde være voksen nok til at kunne adskille det personlige fra det arbejdsrelaterede, selvom det er de samme mennesker man tilbringer tiden med.
Der er ingen der har nævnt det over for mig før jeg fik det at vide i går, og jeg synes faktisk det er rigtig ubehageligt at vide at folk går og snakker sådan om mig. Jeg tror grunden til det ligger i at jeg er 10 år yngre end gennemsnittet, og så er det åbenbart nemmere at få mig ned med nakken end at prøve at lægge sig ud med andre?! Hvad er det for noget folkeskole-bagtaleri der går i den her? Er det sådan det foregår på arbejdspladser? Ikke engang på det studiejob jeg havde før blev der bagtalt på den måde, og det var ellers hovedsagligt unge mennesker som var der. Er vi bare generationen efter bagtaleri? Skal vi ti år tilbage før folk gjorde sådan noget? Hvis min negative kollega har et problem med min opførsel den aften og/eller generelt hvorfor så ikke sige det til mig? Uanset om det er personligt eller arbejdsrelateret burde man så ikke henvende sig til den aktuelle person først, før man går til chefen? Og bør man overhovedet blande chefen ind i noget der er personligt relateret, medmindre det er virkelig ubehageligt og den aktuelle person ikke vil lytte når man henvender sig?
Informer mig venligst! Fem måneder på de voksnes arbejdsmarked har forvirret mig mere end jeg var da jeg startede!
