Er der ikke nogen andre så der vil med i skoven, og så pyt med de ikke er på samme alder. Jeg synes det letteste er at starte med at ride en tur sammen, så finder man nemt ud af om man har noget at snakke om, eller det bare var den ene tur...

Eller evt find ud af hvem der virker mest imødekommende, og så start med at rose hendes hest/pony eller noget i den stil, og så se om hun er ligeglad, eller gerne vil snakke noget mere.

Ved hvor svært det kan være, og det kan hurtigt blive lidt ensomt ikke at snakke med nogen, selvom man er glad for at være hos hesten.

Held og lykke med det

Dette problem har mange haft før dig og sikkert rigtig mange efter dig også.

Sådan har det desværre altid være på større steder, og jeg tror ikke vi nogensinde kommer af med det.

Jeg vil forslå dig at nyde din hest/part og ride i skoven som du har lyst til.

Om du får venner eller ej, ja det er desværre ikke til at sige, men det kan jo være at der er nogle der bliver intresserede i at tale med dig og tage med en tur i skoven, når de ser hvor meget du og hesten nyder det.

Mit bedste råd, hold hovedet højt, og husk, det er ikke dig der er noget galt med.

jette

jeg ved da ikk om jeg synes de er lukket, der hvor jeg stod var vi også lidt delt op fordi der var dressur rytterne og så var der springrytterne, vi havde ikke rigtigt nogle " hygge" ryttere.

Og fordi vi red forskelligt, gjorde det ofte det lidt sværre at lave noget sammen og fordi at man for meget undervisning, kan man ikke lige tage en tur i skoven også, eller jeg kunne ikke så var var han drænet.

Og ja nogle gider bare ikke skoven, jeg er en af dem, en meget meget meget sjælden gang imellem kan det gå, men vil hellere ride undervisning eller bane.

Hvad du kan gøre ved jeg ikke,

Kender det alt for godt. Jeg ved ikke hvad der er galt med os hestefolk, men som Sephanie skriver, så er vi sgu ikke det mest imødekomne folkefærd.

Jeg flyttede stald for ca. 7 mrd. siden, samtidig med at jeg flyttede til en helt ny by. Min oplevelse var lige som din, at der i forvejen er nogle meget faste kliker, som man ikke bare sådan lige kommer ind i. Derudover er der ikke ret mange i stalden på min alder, de fleste er enten 3-7 år yngre og et helt andet sted i deres liv end jeg er. Derudover er der en stor gruppe pony-piger, og dertilhørende forældre.

Det er bestemt blevet bedre, og i dag taler jeg fint med de fleste, men der er ikke nogen jeg decideret føler at jeg har et venskab med. I starten var jeg næsten ved at opgive helt, da jeg simpelthen ikke kunne finde ud af folk. Jeg rider akademisk dressur, og de fleste af de andre er spring-ryttere. I starten kunne jeg se at de stillede sig op ved dressurbanen og kiggede på mens jeg red, uden bagefter at sige noget som helst til mig. Efter det blev jeg bare ignoreret i en længere periode.

Jeg talte på det tidspunkt stortset kun med én anden pige, der senere blev smidt ud af stedet og som også var udenfor det "gode" selskab. Hun sagde at grunden til de ikke sagde noget, var fordi jeg var en bedre dressurrytter end de var. Hun blev tilgengæld kritiseret synder og sammen når hun slæbte hendes hest ud på banen.

Jeg tror det har hjulpet lidt, efter at jeg er begyndt at hyggespringe lidt med den gamle. Og generelt holder jeg mine holdninger til ridning og dressur for mig selv, medmindre folk decideret spørger om min mening. Men jeg tror også bare at du skal give det lidt tid, det er ligesom om at det bliver lidt nemmere jo mere man bliver en fast del af "inventaret" i stalden;-). Der kommer vel også nye ryttere til en gang i mellem, så prøv at bearbejde dem lidt:-).

Min erfaring er, at man tiltrækker dem, der er lidt som en selv, så bare vær dig selv og afslappet. Så kommer dem, du vil nyde selskab med. Der plejer altid at være nogle stille og rolige mennesker på ridecentrene, nogle af dem er dog forklædt som konkurrence-ryttere, hehe.