Er det ikke muligt at finde en part til hende?

Det giver jer lidt tid til at vænne hende til at have en halv hest, og så kan man med tiden finde hendes egen.

Hvis du har sagt hun skal vente et år - så nærmer det sig at min pony kommer hjem

Så kan hun få en helpart på ham

Jeg ville gøre op med mig selv hvor meget tid og energi man vil bruge på hestelivet - når man ikke har dem hjemme kræver det nogen tid hver dag. Men vil man det så er det bare at klø på.

Alternativer er at ride f.eks. 2 gange om ugen på rideskole eller få en halvpart.

Pøj pøj med det

Ja, din pony har jo været oppe og vende før .

Jeg har også tænkt på halvpart, for det vil netop give hende en fornemmelse af, hvad det er hun går indtil. Men jeg ved jo også, at en pige på 8 år skal have en del hjælp og det vil moderen selvfølgelig rigtig gerne hjælpe med. Parten kunne nok findes på rideskolen (meeennn så kommer tankerne, de ponyer går jo rigeligt til dagligt osv...) - og skal hun ride oftere, ryger tiden fra min hest helt.....

Jeg vil jo gerne det hele - men realistisk når man står med en lillebror på 1 år og en mand der ikke er meget hjemme - så er der bare dårlig samvittighed over for min egen hest hele tiden. Får Emilie en halvpart/pony, kan jeg bedre have lillebror med osv - min Leopold er simpelthen for stærk til at hun kan ride ham selv.

Så jeg ved jo godt, at skal hun ud i sin egen pony, så burde jeg låne Leopold ud - meennn .

Hun kunne også få sin pony opstaldet hvor Leopold står - men der syntes jeg nok, at hun skal ned på rideskolen, da veninder/undervisning/ridehus nok er bedst i længden - så kunne jeg rykke Leopold derned også, men det bliver for dyrt økonomisk (og så er han vant til at gå ude langt mere end de tilbyder dernede...).

Ihh - hvem der boede på Østergårdstræde igen, det var da langt nemmere ..

Christine

Nu prøver jeg at være YDERST praktisk:

Din datter er 8 år - og skal først til at starte sin ridekarriere. Det er dyrt og tidskrævende at være med på stævnevognen. (Undskyld - men jeg læser at økonomien medvirker til at sætte grænser for jer). Herudover skal du være realistisk med din tid ligeså - hvad vil de andre børn f.eks. sige når mor og datter drager afsted til stævnepladserne hver eller hver anden weekend????

En III pony der kan lidt, kan jeg sagtens se kan være prioritet nr. 1, men har svært ved at se det kloge i anskaffelsen af sådan én. Om et par år er hun vokset ud af den - og så står I for et skift til en II' er og så fremdeles.

(Lover dig ALT om at sådan et skift kan trække tænder ud, hvis barnet er kærligt dedikeret til sit dyr....min datter fik sin II'er - heldigvis en stor en af slagsen - da hun var 7. Idag nærmer hun sig 14 og vil ALDRIG af med hesten. Og som sagt - heldigvis har den størrelse til at bære en voksen - også uden at det ser tosset ud - så vi var "heldige")

Du har en dejlig hest din datter kan ride på - og du kan også. Du mener ikke hun kan få nok ud af den fordi den er tung....hvilket er en typisk "morbetragtning" - de fleste piger på 8 år er lykkelige bare den har 4 ben og en hale....

Så istedet for at fare ud og købe til datteren, så lad hende starte op på din hest, som I begge kan ha' glæde af, og så hendes tilstedeværelse ikke er påkrævet dagligt i stalden - fordi du også har dine dage. Altså forpligtelsen og ansvaret er mindre end hvis hun står alene med en pony.

Hvis din "tunge" haffer bliver redet dagligt - og måske suppleret med lidt undervisning til hende, kan det jo rent faktisk være at den bliver mindre og mindre "tung" for hende at ride på.

På den måde får hun prøvet af om hun virkelig mener at hun vil det der med hest.

Såe - mit bedste råd - ned med ambitionerne på din datters vegne og frem med lidt fornuft.

Hvis din datter om et par år fastholder ønske om den "lovede" pony, må du ta' beslutningen op til revision. Det kan også være at hun er blevet så glad for din haffer at hun ALDRIG vil bytte den ud med noget eller nogen anden.

KH:)Annette der ønsker dig held og lykke med projektet....

nu er jeg ikke ligefrem ponymor (er 20 år) - men jeg fik min første pony da jeg var ca 7½, og ja.. jeg har ham stadig den sødeste lille welsh mountain pony på 21 år og 117 cm

da jeg voksede fra ham red jeg så rideskolehest i et par år, inden jeg som 13 årig (for mine konfirmationspenge) købte en ridehest på 157 cm, og har for to år siden så fået et føl på hende som skulle være min kommende ridehest.. jeg er så sidenhen startet på universitet og er flyttet hjemmefra - og har indset at pengene ikke er til at beholde hoppen og "føllet" som nu skal sættes til salg.. men pony'en skal INGEN steder!! og jeg regner da med fortsat at ride på min mors heste indimellem, og evt få en halvpart når jeg føler at jeg har tid til det igen

så selvfølgelig er der risikoen for at din datter mister interessen på vejen, men det er ikke noget jeg ville gå rundt og frygte for

Jeg ser intet problem i at hun får en pony i så ung en alder - det vigtigste er bare at købe en pony i en størrelse som passer til hende, frem for en som hun kan ride på i lang tid.. mange mindre piger mister nemlig modet, hvis de får en hest som de ikke føler de helt kan magte (jeg har reddet sammen med en del af de piger, på 3 års, nytilredne ponyer, ponyer med fine stamtavler og alt for meget temperament osv)

Til den tid, vil jeg gøre det i American style.

Mit barn vil komme til at ride lille hest eller stor pony. Nemlig et ridedyr JEG også vil ride og gider tage mig af.

For gider ikke risikere at stå med en 3er pony der ikke er ønskes, for er ikke til "køb og smid væk", jeg vil beholde mine heste til de ikke er mere

Det er jeg sikkert "ond" pga. men indtil mit barn er gammelt nok til 100% at kunne tage ansvar, så gider jeg ikke småponyer.

for godt svar - er ikke meget for at indrømme det, med du har evig ret.

Jeg panikker bare lidt over hvor hurtigt det sidste år er gået, så hun fylder jo nærmest 8 år lige om lidt, og taler ikke om andet end den pony!!

Nu taler jeg ikke om stævner hver anden weekend - men muligheden for at få lidt fornemmelse af hvordan man rider - og Leopold hverken kan eller gider banen. Men han er jo så super sød og rar - hun kan lige så godt havne med en pony der et eller andet sted er sværere end ham.

Uhh, det er svært. For vil hun ridningen, er han altså ikke optimal for sådan en lille spinkel pige. Jeg kan godt følge det du siger med at de vokser hurtigt fra dem - omvendt er det også vigtigt, at de er trygge ved dem og ponyen ikke er for høj? Det er da sjovest at kunne lægge sadel på selv .

Hvis jeg nu valgte at flytte min hest ned hvor hun rider på rideskolen, kunne hun ride på ham til undervisning og som du selv siger, jo mere han bliver redet jo nemmere bliver han. Så skal jeg bare gå på kompromi med foldtider osv - og den er meget svær for mig. Men uden tvivl vil vi begge for mere glæde af hesten.

Uhh den er svær - tak for tankerne !

Christine

Jeg har ikke lige læst de andre svar, skal det lige siges..

Men jeg synes du bliver nød til at stå ved dit løfte, og give pigen en pony. Især nu, når du har gentaget løftet - men blot udsat det et år - det er i min verden det eneste rigtige at gøre..

En pony for en pige i den alder er jo den helt store drøm, og prøv og det fylder garanteret enormt meget i hendes hovede - hun glæder sig da helt ustyrligt og har helt sikkert også fortalt alle veninderne om det.

Jeg prøvede selv som barn, at min mor et par gange kom til at love mig for meget - nøjagtig det samme, nemlig en pony når jeg blev så og så gammel - men hun havde dog aldrig mulighed for at opfylde det løfte og det gjorde SÅ ondt hver gang - jeg var simpelthen knust (jeg har dog selv købt mig en pony efter jeg er blevet voksen - så nu er såret helet igen ). Vi kan sagtens som voksne mennesker være rationelle og kan se at der også er store ulemper ved sådan et køb, men når man er en hestegal pige på 7 år, så kan man simpelthen ikke lige sætte sig ind i økonomien, tiden og alle de ting der tæller negativt for at købe en pony.

Om hun vokser fra det.. Tjaah, det er jo helt umuligt at sige! Vil ikke mene at hun har større risiko for det, fordi hun er startet tidligt.. Jeg tror de fleste piger der bliver trætte af hestene, først bliver det når de bliver teenagere og får øjnene op for drenge og fest og ballade, sådan gik det ihvertfald for mig og mange af mine veninder - men flere af os har genoptaget det efter et par heste-fri teenageår..

Men ja, jeg vil mene at du bliver nød til at bide i det sure æble og stå ved dit løfte og købe en pony til hende.. Du kunne måske overveje en part til din haflinger, så du får lidt mere tid og luft i økonomien..

selv opvokset med den skønneste - for mig - welsh Mountain pony. Købte hende fra selv samme rideskole og havde hende til hun blev i midten af 30érne og ikke kunne mere. De har en "magen" til på rideskolen - faktisk red datteren på den i går - og uhh, det vækker minder!!

Jeg er heller ikke til at sælge - de gange jeg har gjort det, har jeg købt hesten tilbage igen . Den eneste jeg har "ude" nu, er den new forest jeg solgte for nogle år tilbage, men jeg følger ham stadig!!

Jeg kan sagtens se problematikken i at de vokser hurtigt fra dem - men det er også vigtigt, at de kan tumle dem og er trygge!!

Uhh - den er svær!

Christine

er et løfte!! Må indrømme, at bemærkningen blev slynget ud fordi der var længe til og pigebarnet helt sikkert både havde glemt det og ikke gad ride mere til den tid.....Men jeg tog vist fejl.

Og ja, hun taler om den pony dagligt - så jeg ved jo godt, at "skaden" er sket.

Og jeg er jo den voksne - og ved jo inderst inde, at min tid ikke kommer tilbage lige nu, men hun har snart alverdens tid til det - hun skal bare have alderen og modenheden mere på plads.

Derfor føler jeg mig jo vældig egoistisk, at jeg vælger at have en hest der ikke er tid til, og måske gør, at hendes drøm/min lovning, ikke kan lade sig gøre.

Nu er der jo så heldigvis knap 1 år til hun fylder 8 år - men ved tiden går stærkt og jeg skal gøre op med mig hvad dælen jeg gør !

Christine

Mine drengene har haft ponyer de sidste to et halvt aar. Den aeldste er 5. Men vi bor paa en gaard og har dem lige ved siden af koekkenet, saa det er nemt.

Vi har vaeret noedt til at faa en pige til at ride paa den store pony, da drengene ikke rider nok til at han faar nok motion. Derudover koerer vi ogsaa med ham.

Mit raad til jer ville vaere at faa en laanepony, muligvis med forkoebsret.

Saa har hun sin egen pony, I skal ikke betale koebet af den, men har de maanedelige udgifter. Og ser I at det gaar godt, og det kan loebe rundt baade tidsmaessigt og oekonomisk, saa kunne I jo maaske koebe ponyen senere hen?

du har lovet tøssen en pony, så er du også nød til at stå ved dit løfte.

At blive mor betyder jo også man må ofre noget for sine børn og i det her tilfælde din egen hest. Jeg har selv lige solgt min da der ikke er tid til den med en på knap 2 år og lige straks en mere. Jeg har en lille shetlænder pony som jeg selv fik i 5 års fødselsdagsgave som min datter elsker at tumle rundt med og ride på, hun er lige så god som dagen er lang og jeg stoler fuldt ud på (eller næsten det er jo et dyr)

Jeg syntes du skal gøre op med dig selv om det er dig eller pigen der skal have hest, jeg tror hun vil blive ked af en stor stærk hafflinger hun ikke selv kan tumle, alt for mange forældre køber en for stor pony, for ung pony eller for stærk pony til deres unger og de ender med at blive kede af dem.

Hvis din pige skal have en pony syntes jeg du har helt ret i at en gammel runtineret 3´er pony er det absolut bedste valg og de kan sagtens findes til en god pris især hvis de er lidt opppe i årene hvilket jeg kun ser som en fordel til så ung en pige.

Og mht til vidersalg hvis man bare finde den rette køber tager hesten ingen skade af at blive solgt igen og pigen vil jo kunne se at hvis hun vil fortsætte med at ride må hun have en større pony og det kræver at den nuværende bliver solgt så kan hun selv vælge om hun ville nøjes med et klappedyr eller finde et godt sted til hendes første pony så hun kan få en ny og komme vider med sin ridekarrier. Sådan foregår det jo hverdag og vilkårene for mange piger og ponyer og helt ærlig ingen hest dør af at blive solgt, bare man gør det ordentligt!

Min datter fik en kat. 3 pony, da hun var 8 år. Siden er den skiftet ud til Kat. 2 og derefter Kat 1. Idag er min datter 17 år og rider hest. Jeg valgte af både økonomiske og tidsmæssige årsager at stoppe min egen ridning og prioritere datterens. Og det har jeg aldrig fortrudt. Hele familien har haft stor glæde af at følge hende både i den daglige træning og til stævner og hun er aldrig blevet træt af at ride. Det er en rigtig dejlig måde at være sammen på.

Min datter fik pony da hun var 7 år ;O)

og jeg fik hest første gang da jeg var 12 ( men med forældre uden heste viden , så ingen hjælp der )

Han er 145 og kraftig så jeg kan også ride ham lidt ;O)

- de fleste piger på 8 år er lykkelige bare den har 4 ben og en hale....
Annette!

Har selv børn der rider, men de laver også mange andre ting og det syntes jeg er vigtigt. Der skal være plads til at være barn, lege, lave mad, hygge med far, lege med søskende, tage i svømmehal, besøge familie / venner, gøre rent, kører i skoven med far osv. osv.

Vi er heldige med at have hestene opstaldet herhjemme. Købte en islænder til min søn da han var knap 2 år. Den kan han "passe" når han bliver voksen også. Han rider som sine søskende stort set altid uden sadel, da jeg prioritere at de får en god ballance og lærer at omgås hestene. Vi går meget op i sikkerhed og hestenes temperament.

Min store pige fik også en islænder, men hun byttede til en shetlænder da hun var knap 2 år. De har vildt meget fornøjelse af hinanden, men ja, den er stort set kun - 4 ben og en hale....

Min yngste datter fik en shetlænder for 6 måneder siden, men kemien er ikke god, hvorfor jeg overvejer et salg. Hun har i stedet kastet sin kærlighed på en blind shetlænder vi har opstaldet. De er nærmest lykkelige sammen, men igen - 4 ben og en hale....

Jeg håber med min prioritering at ungerne får og bevarer en grundlæggende kærlighed til og respekt for hestene, men jeg drømmer ikke om at se dem som stævnestjerner, så der er vi nok forskellige.

Du har lovet din datter en pony, men det må være ris til egen r-- når ordene ikke var gennemtænkte. Kunne løsningen måske være en trailer som kunne fragte Haflingeren til undervisning? - senere kan i køre med den, så der er plads til jer alle?

Men igen indlæget fra Annette er rigtig velskrevet, læs det igen!

~ Anette

Ps: Hvad med lillebror? Han er 1 år nu, men hvad vil du love ham og måske ikke, eller have kvaler med at overholde?

Ingen tvivl om at det er et prioriteringsspørgsmål, både med tid og økonomi.

Ellers må hun ride her - så kan jeg passe lillebror imens

Og så kan vi måske finde en boks til Leopold også...

Nej, seriøst så ville jeg finde ud af i fællesskab hvor meget tid og økonomi i vil bruge på det.

En part på rideskolen kan hun jo ride i undervisningen, og så får man en underviser til at stå for hjælpen 1-2 gange om ugen, men det koster.

Egen pony på rideskolen kan også rides i undervisningen, men igen koster det jo.

Jeg mener ikke du behøver købe en pony til hende, men blot give hende nogle andre muligheder med heste - man skal ikke binde sig uoverskueligt økonomisk fordi man har fået lovet noget.

Det er vigtigt at finde en løsning der kan fungere for hele familien.

Jeg ville aldrig ofre min egen hest fordi mit barn skulle have en pony, men jeg ville gerne sælge min hest hvis jeg ønskede at vi prioriterede barnets pony højere og brugte vores energi der.

Forstå mig ret - man må vælge, men skal være tro mod sig selv og sin familie.

Hvis jeg stod i din situation ville jeg anskaffe mig en part der passer din datter i højde og uddannelsesniveau. Så kan man med tiden se om tid og overskud er til at købe en selv.

Nu er jeg heller ikke ponymor, men min kærestes niece fik sin første pony sidste år.

Hun er 10 år og har redet 3-4 år. Hendes mor har pt kun redet 1 år og har dermed ikke just den største viden omkring heste.

De startede med at låne en super fin vallak som kunne en del, men han tog magten fra både mor og datter. Så han kom retur til ejeren.

Men nu var pigebarnet jo opsat på at skulle være ponyejer. Så de fik købt en pony til hende. Den er rigtig fin og kan også det grundlæggende. Men den er en PONY og skal også "holdes nede", så den kan godt finde på at drille lidt fx så kan den godt finde på at løbe lidt hurtigt med hende i hallen, eller også går den bare den modsatte vej når hun trækker med den.

Personligt synes jeg ikke hun/de er klar.

Hestetjansen er rigtig træls når det er koldt eller regner, så vi har ikke set så meget til pigen, men mest den kære ponymor hele vinteren. Nu kommer forår også er den igen spændende (når vejret er godt). Men de er svære at vejlede og pasningen går mest efter hvad de synes er synd/ikke synd for ponyen og ikke så meget efter hvad der er korrekt efter lærebøgerne.

Selv var jeg 12 år da jeg fik min første pony og jeg skulle cykle 3 km hver vej for at komme ned til ham. Min svigerinde og niece kan slet ikke forstå hvorfor jeg gad cykle 3 km for bare at hygge med den i flere timer, det gider de ikke, der skal rides og de bor kun et par 100 meter fra gården hvor ponyen står, så er der masser af muligheder for at gå derned og nusse, sige go'morn/go'nat, give gulerødder osv...

fine ord!!

Nu er der jo heldigvis læænnge til den berømte fødselsdag endnu .Og nej - det er slut med at love noget i fremtiden, sitationsfejl må man sige .

Som Gitte siger, er det om at gøre op med sig selv - jeg er bare enormt dårlig til at sælge heste...Jeg vil jo gerne at min datter får den pony og koncentrere mig om dem....Men jeg HAR jo også en dejlig hest allerede!! Og han er for sød til at blive skippet pga anskaffelse af endnu en hest (ok - nu modsiger jeg vist så mig selv)...

Jeg ved ikke det der med at alle 7 årig er vild med heste bare de har fire ben....Jo, et eller andet sted og omvendt syntes hun bare at Leopold er for voldsom. Og det er jo også rigtigt...

Nå - arbejdet kalder - takker igen for svar!

Christine

nåede jeg at være i et par år.

Jeg solgte hesten pga. tid og økonomi, da jeg var alene med knægten. Mathias savnede Lumi rigtig meget og plagede om en pony. Forliget blev rideskole og så måtte tiden vise, om han var interesseret og om der kunne blive tid og råd til en pony.

Han var vældig til ridetimerne og fik meget ros af ridelæren. Han red trods sne og kulde vinteren igennem og da foråret kom omkring påske var han yderst opsat på denne her pony - og til sidst stod moderen ikke længere imod, savnede jo også et firbenet at tage sig af og økonomien var blevet bedre. Så da han var knap 3½ år fik han sin elskede pony. En lille sød sort shetlænder.

2 år nåede jeg at være ponymor og et dressur stævne nåede han at ride, da han var 5 år og ikke længe efter rykkede ponyen ned på en gård til nogle venner. Han magtede den ikke, vi magtede det ikke - vi lå igennem et år i psykiatrisk udredning for til sidst at knægten fik diagnosen ADHD. I hele dette forløb mistede han modet til lille Nova, da han ikke havde kræfter til ret meget, når han kom hjem fra børnehaven.
Havde udredningen ikke taget så lang tid og han ikke var så hårdt ramt af sin ADHD er jeg ikke i tvivl om, at jeg stadig var ponymor idag. Han var et supertalent i de to år - sad rank som han skulle, red alle gangarter og små spring....og det var da heller ikke hver gang den lille pony bukkede afsted at han faldt af.

Men alt i alt tager tiden som ponymor lige så meget tid som at have hest selv. Min søn var så lille, at han skulle have hjælp til det hele - han kunne ikke selv tage ind fra fold, kunne ikke nå op med sadlen osv osv.

Men det var en fantastisk tid og savner da af og til at være ponymor som stolt står på sidelinien og ser den stolte pode trave afsted.

Man skal helst ikke love børn en masse, som man ikke kan overholde, det er ikke så smart.

Men når det så er sagt, så skal du også lige vende den engang med dig selv.

Du skal ikke give afkald på din hest, hvis du ikke har lysten, der skal også være plads til du har noget der gør dig glad, ellers bliver det hele for surt.

Fordi man er mor, skal man ikke bare give afkald på sit eget.

Det er heller ikke sikkert at din datter synes egen pony er lykken, når hun opdager at den faktisk også skal passes dagligt.

Min datter kunne ikke leve uden en pony og det skulle selvfølgelig være en Fjordhest, som den hun rider på rideskolen.

Hesten blev købt og den er slet ikke sagen alligevel, for det er jo ikke Musse som hun nu rider på til undervisning.

Hvis jeg var dig, så ville jeg vælge en mellemvej til du er sikker på hvad pigen vil på sigt.

Køber i pony nu, så er det begrænser hvor mange år den vil holde, før hun er vokset fra den.

Jeg ville vælge en part, det behøver jo ikke være rideskolens hest, der er sikkert også privatheste på rideskolen, som kunne bruge en part.

Du kunne jo måske flytte din egen hest op på rideskolen, så i kan gøre tingene sammen og hun kan kalde din hest for hendes, hvis hun har lyst. Hun vil helt sikkert også være stolt af at kalde en stor hest for hendes.

Hvornår et barn skal have sin første pony er svært at sige. Der er jo så mange ting der spiller ind og skal gå op i en enhed.

For mit vedkommen fik min ældste datter Betina sin første pony Snerle da hun var 5 år. Anden pony Filur fik Betina da hun var 8 år og 3.pony Sizze da hun var 12 år.

vi har stadig alle 3 ponyer + er der kommet 2 mere til

Min yngste datter Sara fik sin første pony da hun var 1½ år. Denne pony blev desværre aflivet da Sara var 6 år gammel.

Sara har overtaget Snerle og er så småt begyndt at ride Sizze

Betina er blevet for gammel til at starte pony, men er heldigvis ikke så stor at hun ikke stadig kan ride ponyer

Du kan ikke komme ud af det!

Du HAR lovet det, så nu må du springe ud i det og se om interessen holder.

Kniber det med tiden til at hjælpe hende, så kan du måske "leje" en i stalden til at hjælpe hende - evt mens du selv rider din egen:)

Jeg er ikke ponymor men ponymoster. Herunder springer Sille "bom på jord" på sin vidunderlige Effie (Welsh Mountain)

Sille som 4-5 årig:

Sille (som ca. 3 årig)på sin første pony, Michelle.

Sille - 7 år - i baggrunden lillebror David på 3 år som nu rider små ture på Michelle, Silles første pony.

Desværre får hun ikke redet så meget pt. da hun lige er bleve storesøster til et par tvillinger og moster (mig) ikke kan hjælpe hende i hverdagene - men hun vil rigtig gerne:)

.... . Ej spøj, men vores var altså kun 2.5 og havde haft part i et år på daværende tidspunkt på en lille meget fræk shetlænder.

Hun rider nu sit sidste ponyår og der har været flere gennem stalden siden. Den første har vi endnu og hun er nu lånt ud til vores "gamle" underviser og går rideskole, hvilket hun er rigtig glad for.

Den yngste har aldrig oplevet der ikke har været en pony, ja jeg endte med og sælge min hest, men har aldrig fortrudt.

Ja på nogen punkter så koster det, hvad enten det er penge eller tid når ens unger får pony og rigtig gerne vil det. Det er heller ikke til og sige hvad det ender med. Nogen stopper igen, vores rider DM i spring.

Men skal jeg appelere til dit moderinstinkt, så er den tid du bruger i stalden på din datter og hendes pony altså ganske uvurderelig og de bånd man knytter med sine unger kan ikke gøre op i penge.

Ser på div realityshows i tv, så ved jeg mine kommer ikke til og deltage i hverken verdens strengeste forældre, eller de unge mødre, for de har bedre ting og tage sig til. Så at give en pony til tøsen er også en investering i barnets fremtid, både som den fornuftige fritidsinteresse, men også de ting som de lærer i omgangen og ansvaret for et dyr.

Så herfra kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger til i får fundet en pony til datteren, et lån kunne være en rigtig god ide.

altså jeg var totalt selvhjulpen som 6-årig og red også alene i skoven i den alder, hvis jeg fór vild, lod jeg bare ponyen finde vej hjem selv...

opsadling? keine problem hvad har man ikke en skammel til?

når der skulle spændes gjord, kom mutti lige forbi og spændte den.

ligge trense på? kein problem ponydrengen tog jo hovedet ned, så jeg kunne ligge bidet i munden på ham

men for det meste husker jeg mine turer i skoven på min pony som uden sadel, og i galop i den bedste overbevisning om, at jeg var Emil Fra Lønneberg eller Ronja Røverdatter.

ponymanden har jeg skam endnu nu er han 21 og still going strong

Må jeg stille et spørgsmål?

Og jeg er ikke ude på kritik eller angreb, blot viden

Jeg forstår ikke at man køber "drømmeponyen" til sin 4-årige.

Hvis poden siger "Jeg vil have en skimmel welsh", vupti, får hun en skimmel Welsh. 1 år efter gider hun den ikke mere (hvilket flere skriver, at åonyen ikke var sagen alligevel), så sælges den?

Jamen, det er jo levende væsner, ikke legetøj?

Jeg ved ikke om mit indlæg længere oppe var spild af tid Men hvis så ung et barn skal have hest, så synes jeg 100% det skal være en hest/pony som forældrende også vil have. Så den ikke ender som køb/smid væk. Fordi børns interesser i den alder skifter som vinden blæser nogengange. Det synes jeg ikke vi kan byde dyrene at "leve" med.

Nix, lille Morgan, til mine børn Den kan jeg selv ride eller køre også. Ellers må de ride på "mors" hest, til de bliver omkring gamle nok til at bestemme selv

Og nu er jeg nok den ondeste mor nogensinde

Det man lover - det skal man holde.

Husk at det også går den anden vej.

Om du skal beholde din egen hest eller ej, er det kun dig der ved.

Har selv været ponymor til ikke mindre end 3 3er ponyer - og det var en fantastisk tid.

Første pony - en welsh blanding på 13 år og 126 cm i stang, bombesikker og en gudsbenådig springer i de små klasser. Den huskede altid at tage sin rytter med over springene, stoppede aldrig og var den sødeste i stalden. Datteren var 7 år.

Denne pony har lagt grundlaget, for hele vores datterens ridning og pasning af heste de næste 16 år.

Barnet skal kunne stole på ponyen - så godt som man nu kan stole på et levende dyr. Barnet skal have en fornemmelse af, at de selv kan klare at strigle, rense hove, sadle op, stige op og ride. Læg mærke til at jeg skriver fornemmelse af for man skal selvfølgelig være med hele tiden synes jeg, både for sikkerhedens skyld og for at sikre ponyen den rigtige behandling.

Ponyen skal ikke have unoder, den skal være skolet, så den kan lære fra sig - for hvor har jeg set mange børn miste lysten pga uregerlige ponyer.

Alt dette indeholdte vores første pony - og det var drømmen af en start på ridningen på egen pony for en 7 årig.

Sådan en pony kan godt koste lidt mere, end man måske havde tænkt sig - men pengene kommer tifold igen gennem gode oplevelser og god ridning.

Sæt igang - og held og lykke med jagten på den rigtige pony.

nu er jeg ikke pony-mor, men pony-moderens datter i voksen udgave . Hvor pony-moderen selv havde hest og havde haft det i mange år..

Jeg fik min første pony lige før jeg fyldte 6 år. Men, jeg havde haft låne-ponyer som jeg havde næsten som mine egne, fra jeg var 3 år.

Jeg har altid skulle gøre/hjælpe med alt. Jeg har altid selv muget boks ud, altid selv striglet og altid selv sadlet op. MIn mor gik (går) meget op i at det hele følger med at have hest. Også det som ikke er så sjovt i barneøjne.

Man kan ikke have hest uden ''det hele''. Udmugning osv. hører til. Sådan er det.

MIn første pony (en låner) var Klavs. En lille hvis blanding af en art og jeg faldt af hver dag. Jeg var vel 4 år. Red rundt i galop, hesten stoppede, tog hovedet ned og jeg faldt af. Men jeg lærte at blive på

Min egen pony, som mine forældre købte, hed halifax. Han var sort og en blanding og var vist 9 år.

Han var en bandit. Intet kom forærende i ridningen. Men jeg lærte at ride og jeg lærte at arbejde for min ridning. Ikke noget med bare at hænge på og så gik alt af sig selv. Nej, jeg lærte at ride rigtigt. Og jeg er så slad for at jeg fik en pony med udfordring i, som jeg lærte noget af at ride. Man lærer nemlig ikke noget af bare at hænge på ponyen.

Den næste pony jeg fik var en connemare 1'er, som jeg selv tilred med hjælp fra min mor. det var heller ikke en dans på roser, men igen lærte jeg meget.

Den 3. pony jeg fik var også en 1'er. Han var også en mundfuld og har kostet mange tårer, blod og sved. Men vi kom til at springe S og ride M dressur.

Jeg er meget taknemlig for at min mor lærte mig at ride, frem for bare at hænge på.

Så man må vel gøre op med sig selv når man vælger pony til sin datter, om datteren vil lære at ride, eller bare vil hænge på?

Jeg synes at meget allerede er sagt - men der er et langt spring fra at ride en gang om ugen på rideskolen til at have sin egen pony hver dag.....

Louise (vi) fik sin egen pony - lille Sorte på 118cm - da hun var 8½ - vi havde inden haft part på ham i flere år - jeg har min egen samme sted og var fra staten indstillet på at der skulle (skal) være part på både min og datterens for at det hele kan hænge sammen. Jeg har i perioder - især kold vinter - måttet sørge for begge to.

Louise bliver 12 nu her og det varer ikke længe før hun er for stor - men så står lillesøster på knapt 7 på spring - hun overtager lige så stille nu her. Men jeg har da ingen forventninger om at hun kommer med i stalden mere end 1-2 gange om ugen det første lange stykke tid

Jeg ville klart starte med en part eller en lånepony - nu hører jeg også til typen der ikke sælger mine dyr frivilligt - så Sorte skal ikke sælges. - Er så istedet gået igang med at tilkøre han for at forlænge "brugstiden" - og samtidig håber jeg at der er en anden i stalden der har en lille skøn unge der kan "overtage" ham når den tid kommer

Til den store overvejer jeg lidt hvad vi gør - kommer der en hyp mere bliver det nok en låne - da jeg ikke kan klare tanken om at skulle købe en for at sælge den igen ellers må hun låne min hyp.....

Nu må jeg indrømme, at jeg ikke har læst alle svarene. Men den gang jeg var 8 år, købte mine forældre min første pony - eller det vil sige en ponyhoppe og hendes 3 mdr gamle føl, så jeg ser absolut ingen problemer i, at din datter får sin første pony når hun bliver 8, bare I som voksne sørger for, at det er en stille og rolig pony, der passer til jeres datter.

engang for de mange gode svar!

Konklusionen er nok, at jeg er "nødt" til at finde den pony til datteren. Jeg kan godt sætte min haflinger på rideskolen, hun ville få mere rideglæade af ham og jeg ligeså, men jeg er sikker på, at det ikke ændre hendes følelser/holdning over, at ønske sig sin egen pony så himmelhøjt den dag hun fylder 8 år.

Leopold er jordens rareste hest - men han er ikke en pony for en spinkel 7 årig pige, hvis hun skal lære at ride "rigtigt" - det er faktum.

Måske er jeg også bare lidt æv i dag, for datteren tudede og tudede i går efter ridning. Hendes veninde er startet på samme hold, og komme med sin mors islænder - tror det var det, der gjorde udslaget. Hun græd og græd over den her pony som hun hun ønsker sig så brændende, og det gør altså ondt på mor her. Jeg ville jo SÅ gerne give hende den pony, men min egen står i vejen for det. Sælge ham vil jeg ikke, men låne ham ud kunne godt komme på tale. Men går udlån så i vasken, står man jo igen med to heste. ÆV, hvor er det svært!

Christine

Helt ærligt - hvad med at finde en lille låne pony så? - så har den også et hjem når datteren er vokset fra den

Min store datter har "givet" sin lillesøster ponyen - hun (lillesøster) VILLE også have sin helt egen - ikke søsters og det skulle være en hvid pigepony

Min skønne store datter (bliver 12år) har så lavet en fin tegning til lillesøster (knapt 7 år) hvor der står at hun må få sorte - så nu er lillesøster glad! - og han har fået en lyserød grime - storesøster har så "fået lov" til stadig at ride lidt på ham til hun er vokset helt fra ham.

datter bliver 12 lige om snart, og da hun var 5, 6, 7, 8.... plagede hun om det ene og så det andet. F.eks. havde hun et dybtfølt ønske om en kanin, som startede efter hun 1 gang pr. måned kom ud på byggelegepladsen. Kaninen blev købt, men ganske hurtigt mistede hun desværre interessen for den, måske fordi den pludselig var der hverdag, og ikke kun 1 gang pr. måned.

Jeg ville, som flere også foreslår, starte med en part til hende, hvor hun lærer, at det ikke bare er det sjove, som ridningen sikkert er for sådan en lille trold, men også strigling, mugning mm. Den kan hun så have i f.eks. 1 år, og hvis interessen fortsat er til det, ja så kan spørgsmålet om egen pony tages op igen.

Jeg har ikke læst alle svar men mit forslag er at prøve at finde en lidt ældre sød og erfaren pige på rideskolen som vil kunne hjælpe din datter med en pony - jeg vil også sige at når du har lovet din datter en pony, så skal hun have den...

Den aftale du kunne lave med den ældre og mere erfarne pige er at hun kan hjælpe din datter med at sadle op og holde lidt øje med hende når hun rider osv. - mod at hun selv får lov til at ride ponyen 2-3 gange om ugen og passe den når I skal noget... På den måde vil det ikke være så tidskrævende for dig, ponyen bliver redet af en mere erfaren rytter, så muligheden for at den udvikler uvaner er mindre og den ældre pige vil være lykkelig for at kunne ride mere...

Jeg underviser selv min undervisers børn og gør det gladeligt, selv om jeg ikke har noget ridedyr for tiden og dermed ikke får gratis undervisning til gengæld lige nu Jeg startede med det da jeg var 16, men i min rideskole tid ville jeg have været glad for et tilbud som jeg foreslår... Snak eventuelt med ridelæren på rideskolen om der er en pige hun kan foreslå? Det kræver bare at ponyen ikke er alt for lille, men også kan bære en lidt større pige på 50-60 kg...

Bare et foreslag hvis det er tiden der er den største faktor - så vil din datter også få nogle "fridage" og vil måske ikke løbe sur i at skulle passe ponyen hver dag