moster her ville give sin ellers ret store og macho nevø sådan en fjernstyret mariehøne i 2 års fødseldagsgave. Drengen skreg!

Det viste sig at mine bebørnede søskene mente at alle da vidste at børn er bange for fjernstyrede ting! *suk*

Så han er nok ikke den eneste. Måske er han stdig så nylavet at alt det almindelige i tilværelsen er spændende nok?

Ved du hvad? - det kunne være min søn du beskrev der.

Jeg kan berolige dig med at det går over. Min søn er nu 4½ og nogen dumdristig vovehals bliver han måske aldrig (tak!), men nu kan han klare det jeg mener en 4½-årig bør kunne kapere.

Jeg tror at vores børn er helt normale.

stadig forsigtig indtil han har lært tingene at kende, så går det ligesom over

jeg glemmer aldrig da hans far , stod og makkede med motoren på en speedbåd vi havde , det er vel 4 år siden , båden var sat op og motoren var i en en tønde med vand, far bad knægt om at dreje nøglen oppe i stævnen , motoren slog igang...men stoppede lige så hurtigt igen og væk var knægten med nøglen..som han sagde " jeg trode den eksploderede "

Hvor er det egentligt sjovt at tænke på børns forskelligheder - jeg har en datter på 19 mdr som er jeres knægtes totale modsætning - en rigtig Pippi...

Støvsugeren er er HIT især tændt, den kan jo både puste luft ud og man kan ride på den

Alt elektronik er ganske enkelt et kæmpe hit at pille i og trykke på - især det at tænde anlægget og så bare sjrue HELT op for Pa-papegøje er bare et hit

Alt der kan vende hende op og ned (især bedsteforældre) og i det hele taget det at blive tumlet "voldsomt" med er bare FEDT - jo værre jo bedre!

Og hvis man leger BØH leg så gipper det godt nok i hende, men så hopper hun bare i favnen på den der "skræmmer" hende og brøler BØH tilbage...

Hårtørren er også et hit - den kan man jo tørre tæer med

Åh de kære børn

Jamen musik (helst høj!) og alt det kropslige er intet problem. Han ELSKER at blive "kastet rundt" med, og hvad angår at klatre rundt på ting og sager er han fuldstændig hæmningsløs.

Hvilket er den primære grund til, at han konstant har buler i panden...

F.eks. klatrer han gerne op på sofaens armlæn, råber "hop!" og hopper så ned på gulvet - med hovedet først. Så hyler han i 4 sekunder og 10 min. efter gør han det igen...

Rutsjebanen skal helst forceres på maven og med hovedet først - også selvom han VED, at den er så stejl, at man flyver ad h... til for enden...

Forleden nåede jeg lige at gribe ham i kraven, inden han forsøgte, om man mon kunne kravle ned ad trappen fra første sal - med hovedet først.

Tossede knægt.

Nu er det ikke min søn, men min nevø (knap 2 et halvt), og han er en rigtig supermand. Han vil helst støvsuge (det bliver ikke heeelt så grundigt som når hans mor gør det ), han er aldeles vild med den fjernstyrede New Yorker-taxa hans mormor og morfar har givet ham, han vil helst "flyve" hvis moster skal løfte ham (nøj, nogle bøffer man efterhånden får af det, han vokser jo...) og han skal helst ned af rutschebaner med hovedet først.

Jeg har faktisk ikke rigtig set ham være bange for noget endnu, men det kan være det kommer. Hans mor (min søster) har aldrig været særlig modig, men hans far (min svoger) har vist heldigvis givet ham sine modige gener videre.

Børn er forskellige og de ændrer sig også i forskellige perioder af deres liv. Hurra for mangfoldighed.

Lene

Nu er børn jo heldigvis meget forskellige. Men mon ikke han vokser lidt fra det?

Min ældste nevø,Tristan på 5 år, har også altid været meget pyllert. Bange for næsten alting og tuder hvis noget går ham i mod. Jeg har altid drillet min bror med at ungen bliver bøsse, da ungen er så pivet og samtidig meget feminin.

Min yngste nevø, Victor på 1½ år, kravler i træer, tager rusjebanen på hovedet ned af, får skræmmer og slår sig næsten hver dag. Man høre ham bare næsten aldrig græde mere end 2 min. af gangen.

Vi har altid sagt at når drengene bliver henholdvis 10 og 6 år kommer det til at lyde.

Victor : Kom nu storebror, du tør godt.

Tristan : Victor du kan virkelig ikke have den bluse på til de bukser. Det passer slet ikke sammen.

En lille sød historie:

I sommers sad min svigerinde og begge drengene ved spisebordet. Denne samtale blev observeret.

Tine: Victor har mange kærester nede i børnehaven. Har du også det Tristan?

Tristan: Jeg skal ikke være kæreste med en pige. Jeg skal være kærste med en dreng. Jeg skal nemlig være bøsse.

Min bror blev meget tavs efter dette, mens jeg nu synes det var meget sjovt.

Maiken

... Så har du vel fortalt din skønherlige nevø, at man ikke bliver bøsse, men er født sådan?

Synes det lyder som nogle skønne unger I alle fortæller om!

Da min den yngste datter var 2 år, ville farmor glæde barnet med en stor dukke i julegave. Dukken kunne både tale og græde! Da dukken blev pakket ud, fik den et kæmpe knus, men da batterierne blev sat i og dukken begyndte at græde, skreg pigen, smed dukkebarnet fra sig, kravlede storhulkende ind under sofaen og nægtede at komme frem før "uhyret" var skaffet væk.

Farmor blev temmelig ulykkelig over at have spoleret barnets juleaften. Men vi fik da trøstet vor datter og da butikkerne åbnede efter jul, byttede vi det talende "vidunder" til flere små dukker, der ikke havde talens brug, og en masse tøj til de små dukker. Det var et hit.

Min yngste datter var i øvrigt et motorisk geni, kravlede op i alt og var en rigtig "drengepige" på det område, hvilket holdt os oppe på dupperne. Senere har hun absolut ikke haft problemer med "ting som giver lyd fra sig" og er teknisk dygtig. Det "bette barn" er nu 23 år . Så hver ting til sin tid.

Min chefs barnebarn på 1 1/2 år har haft problemer med en robotstøvsuger. Denne summende ting som kørte rundt på gulvet af sig selv, hensatte barnet i en sand skræk. Hun blev så tilvænnet ved, at hun fik lov at klappe støvsugermonsteret, når det var slukket. Så blev det tændt ganske kort, slukket og klappet. Så blev intervallet hvor den var tændt forlænget lidt og proceduren gentaget. Nu er hun fuldt tilvænnet. (Proceduren var lidt som da vi skulle tilvænne vor hest lyden og fornemmelse af en hesteklipper )

De bedste hilsener,

Lotte K

døtre kan ikke få det vildt nok.

Jo, den store har altid været den der først kravlede op på de nye heste for at se hvad de kunne...og nogle har kunnet nogle gevaldige hop.Men det er jo bare sjovt, ikk

Forlystelser kan heller ikke være vilde nok. Da min mindste var ca.3-4 år var vi i Bon bon land og vi andre skulle prøve Vildsvinet som var en ny forlystelse.Min kusines mand blev på jorden med Nadja og kiggede på. Barnet stortudede og en flink mand kom forbi og prøvede at trøste hende: jeg kan godt forstå du ikke kan lide den der, den er da alt for farlig og vild...og sikke den larmer.

Ja, så nænnede Christian jo ikke at sige at hun bare var gal over at hun ikke måtte komme med op og få en tur..

Men iøvrigt er vi sådan en familie hvor hele familien køber turbånd på Bakken og i Tivoli for alle vil gerne prøve det hele.Dejligt, men nogle seje tøser.

Pernille

Børnekødhakker, gider du liiiige??? Jeg lå da lige flad af grin efter dit første indlæg. Hvorefter jeg kommer ned til din levende beskrivelse af hvordan knægten buler sig selv - HAHAHA, skøre unge altså!

Her har jeg en baryler ved navn Frederik, som allerede i en alder af godt 9 måneder har fået sig tilnavnet Frederikke. For når Frederik bliver ulykkelig, så stiger tonerne til noget, der sikkert er rigtig brugbart til opera, og det lyder RET tøset

I øvrigt laver han også buler på sig selv: Næææææh, der er en bog, den tager jeg fat i. Ej, den er spændende, jeg tager lige fat i den med den anden hånd også, så jeg kan kan få den puttet ordentligt ind i munden. Hovsa, jeg står uden at holde fast - det har jeg egentlig ikke lært endnu?? *DUNK* (lyden af Frederiks baghoved, der hamrer ned i trægulvet) WAAAAAAAAAAH (Frederikke has entered the room )

mvh. tina

Da min søn var lille var han bange for ALT... Når vi var i forlystelsesparker og vi spurgte, hvad han havde lyst til kom svaret med det samme "MINIGOLF....". Hvor fedt var det lige at spille minigolf med en treårig, når ens datter på 6 og deres far var i de vilde rutchebaner . Jeg har spillet MEGET minigolf....

Nu er han 16 år. har været 2 uger på ski, hvor han kører snowboard og freestyle ski. Han snurre mere rundt i luften, end han står på skiene. Brækker også lidt hist og her, men I ved: Når man dyrker sporten, må man tage pokalen...

Gokart sæsonen er lige startet. Han kører i en klasse der hedder Gearkart, en hidsig sa..., som kan komme op på en tophastighed på ca 140 km/t på langsiden og kører 100 km/t i svingene. Bare rolig. Alle sikkerhedsregler er overholdt...

Så bare rolig. Det kommer alt sammen.(men det kan også blive for spændende for hans mor engang imellem)

knus Mette

i mine "ører" til at være et ganske normalt og klogt barn.

Tror da det er de andre "Dennis'er" som er knap så modne.

Viser jo kun at han er forsiktig med hvad han kaster sig ud i. Vær du bare glad for det. Det modsatte er et mareridt.

Puffy

Taina: haha, det dér med baghovedet kan jeg godt nikke genkendende til. Frederik kunne gøre 3-4 gange på 10 min. Rejse sig op ad et eller andet, slippe med begge hænder: BANG! Baghovede i gulvet. Man samlede ham pænt op og trøstede ham hver gang, mens man tænkte, at han da for pokker måtte begynde at se et mønster i det på et tidspunkt. Men næ nej, det der med at lære af egne fejl, det overlod han til andre... Nu kan han godt stå, men det hænder nu alligevel, at han ryger bagover og knalder hovedet ind i et eller andet...

Og så er han i øvrigt typen, der laver følgende stunt jævnligt: "Hov, det er sørme da min bold, der ligger der inde under sofabordet. Den bukker jeg mig da lige ned efter." SMOK!!!! Panden direkte ned i sofabordet! Og jo - det sker oftere end man liiige skulle tro...

Jeg tror, vores Frederikker er omtrent lige bulede og skadede. Jeg er lidt spændt på at se, når min bliver større, om der er sket nogen skade, jeg synes godt nok, at det er voldsomt.

Den med sofabordet har han ikke udført (endnu!). Hvor lang tid gik der, før din fattede det der med, at han ikke skulle slippe? (Oooooh, jeg længes efter den dag!)

Sjovt nok har søster kathrine bare styr på tingene her. Når hun sidder, så er det fordi hun kan, det samme med at stå. Det kan godt være, at hun kun kan stå uden at holde fast i kort tid, men så har hun HELT styr på, hvordan hun kommer ud af det igen, enten ved at gribe fat igen, eller ved at lade sig dumpe ned på numsen. Hun er dæleme en sej unge!

mvh. tina

Den med sofabordet fik mig til at tænke på:

"Hvordan brækker man næsen på en blondine"?

"- man lægger en 10'er under et glasbord"

Jeg er godt nok spændt på om min Simon på knap 6mdr bliver lige så pylret.

Storesøster Emma på 3½ er sådan midt imellem. Hun er ikke til det HELT vilde og slet ikke det ukendte, men hun er med på det i midten og for det meste tør hun også hvis mor eller far går med/viser hvad det er.

Dog vil hun ikke i nærheden af sin fancy lyserøde mustang fjernstyrede bil som faderen HELT klart mente var noget for datteren.

Men den har da kørt et par kilometer alligevel tror jeg, med faderen

Hun fik også den der kør-selv-jeep til ude i haven til 2 personer (børn) af sin farmor og farfar i 3 års førdselsdagsgave.

Den skulle hun DÆLEME ikke i hvis den kunne bevæge sig!!!!

Samme med diverse biler/karuseller rundt om, der kan køre på en 10-20'er - hun sætter sig kun op hvis jeg LOVER hende at den ikke kører

Taina: beklager meget, men det stoppede først i forbindelse med, at hans balance blev bedre. Han lærte det som sådan aldrig...

I øvrigt lidt sjovt, at dine unger også hedder Kathrine og Frederik...

Det er vist meget normalt... Kan da huske at mine også har haft deres betænkeligheder ved forskellige, specielt larmende ting. Specielt de to store...

Men det aftager med tiden...

Den største knægt vi har, er vores datter....

Kan komme med et godt eksempel på hvordan man som barn kan tjekke om karusellen nu også ER en børnekødhakker.... Der er nemli flere fordele ved at have en tvilling.

Tvilling A nægter at prøve et eller andet, tvilling B lader sig overtale og tvilling A står og kigger mens tvilling B prøver, og rent faktisk ser ud som om det er sjovt.... Herefter mener tvilling A så at det er sikkert... Tvilling B er jo stadig i live og ser glad ud, så nu kan tvilling A så også prøve.... Og prøve.... Og prøve....

Det sagde fyssen også i dag... suk!

Og ja, det er lidt sjovt, jeg snublede også over dine børns navne, da jeg havde fundet frem til mine Specielt fordi kathrine er stavet ens. Jeg var meget imod Frederik, fordi det er i kongerækken, men jeg kunne desværre godt lide det, så det endte med at blive det. Overvejede ellers Ib, for så ville det passe med, at de kunne skrive deres navne på omkring samme tid

mvh. tina