Andre der kender denne problematik.
Jeg har to heste. En på 9 år og en på 4 år.
Den på 4 er købt som afløser for den på 9, da jeg har haft mange problemer med den.
Der er dog sket det, at hoppen på 9 har rettet sig meget ind, og det går efterhånden helt godt med den.
Den unge er så min evige dårlige samvittighed.
Jeg synes ikke, jeg når at lave nok med den. Det bliver til en enkelt ridetur, lidt longe samt en smule jordarbejde om ugen.
Hun er sød og nem, men det tager bare meget tid, at have 2 heste.
Den økonomiske del er der jo også.
Jeg har da råd tíl dem begge, men hvorfor have den ekstra udgift, når jeg har rigeligt i en hest.
Da jeg købte den unge, var det meningen at den "gamle" skulle sælges, når den unge var klar.
Nu står jeg så her, og synes ikke jeg kan sælge nogen af dem. Samtidigt synes jeg også, at det er synd og skam at en god hest bare står og glor på en mark.
Øv, øv nogle løsningsforslag?