Du er ikke alene

Jeg er også vågnet op mærkelig steder, og specielt da jeg var yngre var det ikke unormalt, at jeg gik en lille tur i søvne - heldigvis er min familie vant til det, så de har altid fulgt mig pænt i seng.

Jeg var engang ved at tage livet af min farfar. Han var hjertepatient og havde haft mange hjertestop før døden oplevelser m.m. en nat vågner han ved at jeg står i i fodenden af deres seng og kigger på ham. Jeg havde en hvid natkjole på, og han var overbevist om, at det var en der på vej for at hente ham. Stakkels mand.

Nu da jeg er voksen, begrænser mit søvngængeri sig til at f.eks vågner i fodenden eller, som dig, leder efter en lyskontakt jeg ikke kan finde fordi jeg vender forkert osv. Taler også meget i søvne og min kære mand må ligge øre til mange mærkelige historier og skæld udér.

Jeg har som sådan ikke gjort noget aktivt for at det skal gå væk, det er ligesom aftaget i takt med at jeg er blevet ældre. Det jeg dog ved er, at det hænger nøje sammen med stress.

Puha, jeg er da glad for det ikke kun er mig, der opfører sig underligt om natten

Men sikke et chok det må have været for din stakkels farfar.

Nogle af de mest uhyggelige ved gyserfilm er for mig, hvor der er personer der lige pludselig står foran andre med de der livløse øjne, som folk der går i søvne har, så stakkels min mand. Han siger dog han har vænnet sig til de underlige ting jeg foretager mig, som når jeg lige pludselig sætter mig op om natten og begynder at fortælle noget, for derefter brat at lægge mig ned og sove videre.

Det kan godt være det relatere sig til stress. Det oplever jeg ofte i mit job, men synes faktisk ikke det er så slemt lige for tiden, så det er underligt at det lige popper sådan op i denne periode.

Talte lige med en psykolog i forbindelse med mit arbejde og han mener, at det vi ubevidst gør og foretager os i søvne hænger sammen med tidligere liv. Hvis man f.eks. har oplevet at blive slået, vil man ubevidst forsøge at komme væk, når tidligere begivenheder dukker op i hjernen, når den ikke er alm. "aktiveret". Synes det lyder meget usandsynligt at det er det der forårsager det, men så vidt jeg har googlet mig frem til, er der jo ikke noget videnskabeligt bevis for hvorfor det sker, så det kunne jo teoretisk godt være en mulig forklaring.

Ja, der er mange teorier om søvngængeri - nogle mere kreative end andre..

Det vildeste jeg har hørt, var et gammel program i fjernsynet hvor folk vitterligt stod op midt om natten og LAVEDE MAD!!

Det er for vildt, de stakkels mennesker kunne simpelthen ikke gøre noget. Flere af dem prøvede at låse døren og gemme nøglen - problemet er bare, at man jo ikke kan gemme nøglen for sig selv man ved jo hvor den er. En dame kunne ikke leve alene da hun vandrede rundt om natten og kreerede de mærkeligste retter og temmelig farligt med komfur m.m. Hun blev vist låst inde om natten og havde et familie medlem boende..

Ja, min farfar blev temmelig bange men han var jo også dødssyg og blev skisme lidt forskækket da jeg stod der og stirrede på ham, jeg har ikke været mere end 8 år gammel dengang.

Min kæreste tager mine natlige udbrud temmelig roligt - han synes faktisk det er ret sjovt og han fortæller, at han rent faktisk kan føre en samtale med mig - han er også vant til at jeg pludselig rejser mig op siddene i sengen og skælder ham huden fuld over et eller andet fuldstændig meningsløst hihi

Men tro mig... det var ikke sjovt da jeg var barn og skulle sove ved veninderne. Blev nødt til at fortælle dem, at jeg er søvngænger og at de ikke skulle være bange hvis jeg tog mig en lille rundtur om natten

Det oplever jeg også, bare til tider ret voldsomt.

Gik til lægen, og fandt faktisk frem til det var en form for epilepsi. Ikke som krampeanfald men jeg kan godt stå op om natten, snakke, gå ud og tage noget at spise osv, uden at være ved bevidsthed.

Jeg gjorde det meget, da jeg var barn. Jeg kunne ofte vågne i fodenden af sengen i færd med et eller andet, sætte mig op og snakke osv. Det stoppede af sig selv i teenageårene.

Her på det sidste har jeg så et par gange oplevet at have meget livagtige, uhyggelige drømme, som har gjort, at jeg har skreget i søvne. DET er ubehageligt for både kæresten og jeg, kan jeg hilse at sige!

Jeg aner ikke, hvad årsagen til det kan være, men jeg håber seriøst, at det ikke sker igen - Det en en meget ubehagelig måde at vågne på.

Jeg er overbevist om, at det er psykisk betinget (stress el. lign.), man kan ikke sætte en finger på, hvad der præcis kan have udløst det.

Hehe... sikke nogle historier!

Jeg står ikke ud af sengen(så vidt jeg ved). Men jeg snakker i søvne og her forleden nat, råbte jeg endda på min søn i søvne- husker ikke hvorfor....

Min søns fætter præsterede dog som lille(8-9 år), at stå op midt om natten, låse hoveddøren op, gå 3 km ud over marker og over en å, for at banke på hos naboen, og råbe huset brænder! Naboen blev meget bange, da han stod der drivvåd og sovende.

Han har også præsteret at stå op mit om natten, tage forældrenes bilnøgler og køre i bilen i søvne. Han var omkring de 6 år den gang.

Min søster der imod går i søvne når hun er stresset. Fx. op til en eksamen. Både hende og kæresten viste hun var gået i seng samtidig med ham. Hun havde nattøj på da hun gik i seng. Flere timer senere vågner hun ved, at der er så koldt. Hun sidder nøgen i deres sofa, med kun en cardigan svunget om halsen. En anden gang vågnede hun IGEN nøgen foran en tændt computer, som hun med 100% sikkerhed slukkede da hun gik påklædt i seng.... Bare tanken om hun har gået rundt i Århus´s gader nøgen midt om natten, for at være vandret hjem igen

Det er da helt vildt, med dem der går ud at deres eget hjem og bevæger sig så langt rundt uden at vågne af det.

Heldigvis har jeg da kun holdt mig til at rumstere rundt i vores soveværelse og håber da heller aldrig at det kommer til mere end det.

Har også læst mig frem til, at mange kan have dette søvngængeri som børn, men at de fleste ophører med det ved voksenalderen.

MILLIBILLIE: Hvordan fandt din læge frem til, at det kunne komme af en form for epileptiske anfald og hvor tit oplevede du at natteroderiet stod på?

... delvist på samme måde da jeg var yngre. Jeg kunne mageligt vågne med hovedet i fodenden - og en enkelt gang var det lykkedes for mig at knappe dynebetrækket op og kravle ned i det. Med hovedet først. Der vågnede jeg dog midt i det hele fordi jeg ikke kunne finde ud igen

Men det er mange år siden jeg har lavet den slags stunts.

Mit eneste i "nyere tid" er faktisk her for et par uger siden, hvor jeg var halvvågen midt om natten og skulle på toilettet. Jeg skulle finde mine briller, der ligger på et lille bord til venstre for sengen. Min seng er 180 bred, så der er god plads at brede sig på og jeg var endt i den anden side... troede jeg. Så jeg ville bare rulle mig over i venstre side - og midt i processen løb jeg tør for seng at rulle på....

Det morsommeste var, at nærmest mens jeg stadig hang i luften og ikke var landet endnu, kunne jeg høre at Boo (der sover i fodenden i højre side) var blevet enormt forskrækket over al tumulten. Så hun spænede ind i stuen - men da jeg har glatte trægulve i soveværelset, tog hun de første 10 skridt på stedet, fordi hun havde så travlt.

Så der endte jeg med at vågne rigtigt ved at jeg landede på gulvet med latterkrampe - og nærmest i klemme mellem seng og væg!

Jeg sover i min seng, med hoved på puden, men min telefon ligger så jeg ikke kan nå den.

Jeg havde en drøm, Jeg så en gruppevoldtægt og jeg tror også der var et mord, men desværre blev jeg bortført af rumvæsner på i en ufo.

Og da jeg kom på jorden igen, skulle jeg ringe til politet om denne gruppevoldtægt og mordet. Jeg fandt en telefonboks og jeg fik fat på dem, jeg kunne desværre ikke fortælle dem så meget, fordi, som jeg prøvede at fortælle politet, så mister man hukomelsen når man bliver bortført af rumvæsner.

Så skete der ikke mere der.....

Før lidt senere på dagen jeg skulle ringe, jeg kan ikke huske til hvem, men det var en jeg lige havde rindet til, så jeg trykker bare "løft røret" så kommer de sidste nummer op jeg har ringet til, og der stod 112!!!!

Jeg blev så chokket over jeg havde ringet 112 pga af en drøm om natten, at jeg slettede det, og ikke fik set hvor længe jeg havde kontakt med 112, men en ting er sikkert, jeg har ringet til dem, for ellers havde nummeret ikke stået der.

Jeg sover aldrig så jeg kan nå min mobil mere.

Som barn gik jeg lidt i søvne. En gang vågnede min mor ved lyden af skrumlen med gryder i køkkenet.

Det var bare lille mig, der i søvne ville finde en egent potte at tisse i Mor fik sovende lille mig ført ind på toilettet og siden puttet.

Efter jeg er fyldt 30, har jeg gået rigtigt meget i søvne.

Vågner kun hvis jeg skal tisse og ikke kan finde døren og dermed vækker manden ved at jeg skrumler rundt for at finde den skide dør.

En morgen,lå min ene dyne og en jumbo bog nede på gulvet i entreén (vi sover på 2.sal). Jeg spurgte min mand hvad det forestillede. Det vidste han da ikke!

Derefter blev han klar over at mange af mine natlige ture ud i stalden om natten/tidlig morgen i frost grader og trusser, nok foregik i søvne Stakkels krikker - de ser nok noget betuttet ud når der kommer sådan et søvnmonster og vækker dem ved at tænde lys.

En enkelt gang vågnede jeg nede på badeværelset og anede ikke hvordan jeg var kommet derned - men det var da blevet lyst .

Tror faktisk sagtens det kan være stress. Det er i hvertfald det eneste jeg kan komme på i netop min situation.

Mvh

Mona

gå i søvne.. ja det har jeg gjort, men mest da jeg var mindre, og desværre var det gerne i køleskabet heeh.. jeg plejede at tage et glas og derefter hælde mælk i, en dag var det bare ymeren jeg fik fat i og vågnede med det samme og råbte ud i huset "MOR MÆLEN ER SUR".. og siden den dag har jeg holdt mig fra køleskabet.. jeg er meget urolig når jeg sover, og har tit knaldet hoved ind i div ting.. jeg vender mig i alle retninger i sengen(hvilket ogaå kan gøres med fuldt gips ben).. sidder gerne op, i den anden ende af sengen, ligger med benene op af vægen osv osv.. og jeg snakker også i søvne, gerne få ord og en masse mumlen som ikke giver mening.. jeg er aldrig bange for at vågne op et andet sted end der hvor jeg lage mig (nok alle opperationernes skyld, hvor man falder hen et sted og vågner et andet)..

jeg vil bare sige, tag det roligt når du vågner, du ved hvor du lagde dig, og du ved nu at du vender dig i sengen.. såe mærk dig stille og roligt frem.. men lad endelig være med at gå i panik, da det kan øddelægge en hel nats søvn

ÅRH JA søvn gængeri og at snakke i søvne, kender jeg (og min kæreste ha ha) desværre ALT til....!

Da jeg var mindre har jeg præsteret at GÅ I BAD....! i søvne...

Jeg er gået ud i haven, og kravlet op på taget af legehuset...

Og man har altid kunne føre en disideret samtale med mig, når jeg snakker i søvne.....

Her i mit "voksen" liv, går/snakker jeg stadig i søvne... desværre er det gået hen og blevet rigtig grimme drømme, som jeg reagere på...

Har flere gange nærmest "lamme tævet" min kæreste, i panik fordi at der "står en og kigger på mig"... (ville vække min kæreste)...

Min kæreste vækker mig med JÆVNE mellemrum, fordi jeg har et mareridt så slemt, at jeg ligger og HYLER og hyperventilere (og det er som regel noget med mine dyr der sker i de mareridt)....

Roder også OFTE rundt i rummet, og kan hverken finde dør eller noget...

Jeg er også flere gange blevet vækket, fordi jeg har siddet på toilettet RIGTIG LÆNGE om natten (det kan høres, når nogen er på wc, da der er sådan en blæser igang når lyset er tændt)... så jeg får gået der ud, sat mig og gjort hvad jeg skal, og så bliver jeg åbenbart siddende...?

Men de drømme jeg har med jævne mellemrum her for tiden, det er virkelig ubehageligt...! Kan vågne og være BADET i sved (så man kan SE på min t-shirt at den er våd), fordi den dørm jeg har haft er så grim...

Er også kommet til at sparke mine hunde ud af sengen et par gange, fordi jeg ligger og spjætter (og det er små hunde på 1½ og 3 kg)

øv hvor er det faktisk træls

Min søster har lavet den der med at ringe 112 om natten... Hun drømte at vores mor havde sat ild til hele nabolaget fordi hun ikke måtte få en kat, så min søster ringede 112, og skulle bruge brandbiler i massevis!!! om morgenen da hun fik kigget på sin tlf, var der udgående opkald til 112 i 17 minutter

Hun drømte så også at hendes kæreste var sammen med min veninde. så hun var gået helt amok på ham! Hun havde så også i søvne sendt en sms til kæresten : Hej skat, undskyld jeg ikke fik sagt farvel, men der var bare så meget blod...!

Hendes kæreste var liiiidt utryg om morgenen

Jeg selv er ikke lige så voldsom

Det sjoveste jeg har gjort, var dengang jeg boede hjemme. Mig og min kæreste sov hos mig, vinduet var åbent da det var sommer, pludselig kører der en bil ude på vejen, som hører vild høj musik... Jeg griber i søvne min fjernbetjening for at pege ud af vinduet og skrue ned!! Da jeg kommer til bevidsthed sidder jeg med min mobil og peger ud af vinduet

Jeg gik meget i søvne som barn, har bla. stået og kigget på min mormor som var faldet i stuen. Hun havde kaldt på mig og jeg v ar bare kommet og havde kigget på hende og var til sidst gået i seng igen. Jeg husker det ikke selv. Havde også en mani med at tænde alt lyset i huset midt om natten. Også på mine søskene og forældres soveværelser.

Jeg kan stadig gå i søvne idag hvis jeg er meget stresset eller uligevægtig når jeg ligger mig. Mest taler jeg dog i søvne og flytter mig på sære måder i sengen.

Jeg har siden fået en kopi af min journal fra dengang og kan se min læge diagnosticerede mig med en form for indestængte følelser (jeg blev mobbet). Min nye læge forklarede at hjernen beabejder mens man sover men nogle gange 'glemmer' den at lukke ned for nervebanerne og så er det vores krop reagere. Det lyder vel rigtigt nok?

De havde forresten søvngængerig (både fysisk og verbalt) oppe at vende i Krop Umulig på TV2 sidste uge og der blev patienten sendt i anger management.

Så har du nogle indestængte følelser

Jeg gik meget i søvne som barn, har bla. stået og kigget på min mormor som var faldet i stuen. Hun havde kaldt på mig og jeg v ar bare kommet og havde kigget på hende og var til sidst gået i seng igen. Jeg husker det ikke selv. Havde også en mani med at tænde alt lyset i huset midt om natten. Også på mine søskene og forældres soveværelser.

Jeg kan stadig gå i søvne idag hvis jeg er meget stresset eller uligevægtig når jeg ligger mig. Mest taler jeg dog i søvne og flytter mig på sære måder i sengen.

Jeg har siden fået en kopi af min journal fra dengang og kan se min læge diagnosticerede mig med en form for indestængte følelser (jeg blev mobbet). Min nye læge forklarede at hjernen beabejder mens man sover men nogle gange 'glemmer' den at lukke ned for nervebanerne og så er det vores krop reagere. Det lyder vel rigtigt nok?

De havde forresten søvngængerig (både fysisk og verbalt) oppe at vende i Krop Umulig på TV2 sidste uge og der blev patienten sendt i anger management.

Så har du nogle indestængte følelser?

Som tommelfingeregel sover ingen der kender mig, ved af mig om natten og det er der en god grund til: Jeg tæver folk om natten.

Min forhenværende kæreste, når han overnattede fik albuer, lussinger, kickspark og første nat (han fik tæsk) vågnede han ved et sæt og spurgte "Hva's fa-en har du tænkt dig?!" Jeg skulle ha' svaret meget nøgtern, "Cirkelspark" og sovet videre.

Jeg drømmer også ofte at opgangen brænder og at jeg kigger ud af vinduet og alle naboerne er linet op og kigger op på mig måbende. Ikke dét at jeg brænder inde er det værste men at jeg ikke kan få mine dyr med ud. Så jeg vågner ofte ved at jeg kalder på katten eller bliver febrilsk og kan lugte brænd. Nok en go' idé med en brandalarm, Kat.

Det hele hænger sammen med at jeg har indestængte aggressioner og min underbevidst udlever eller, prøver de aggressioner om natten. Det hjælper at bokse eller hvis du har en flink og robust mand, så boks ham.

Haha hvor er det underholdende det her. benene op af væggen, vågner halvvejs i dynebetrækket, drøner ud af sengen. Ved godt det ikke er sjovt men hold da op hvor er det skæg læsning

Har heldigvis aldrig gået i søvne, men min storesøs har gjort det en gang. Det var i campingvognen, vi sov mens mor og far stadig var oppe. Min søster står op, åbner døren til klædeskabet, laver bevægelsen som om hun trækker toilettet ud for at kunne sætte sig på det. Far "fanger" hende, sætter hende på toilettet, hun får tisset og bliver lagt i seng uden hun opdager noget.

Så kan mor og far lære ikke at skifte vores campingvogn ud med en hvor toilettet ikke er samme sted

Jer der har ringet 112. lader i bare som ingenting? Jeg tror jeg ville have ringet til politiet da jeg fandt ud af det og forklaret dem det. Men på den anden side er det nok også bare dobbelt pinligt

jeg går også tit i søvne, min kære mand har sat fælder op for mig, fordi at jeg har en tendens til at vil tænde bål i haven, ikke rigtig smart, så han har sat ting op på steder hvor jeg er nød til at holde fast, som larmer... jeg drømmer tit huset brænder, og jeg skal bare ud, det er SÅ virkeligt, men jeg har dog aldrig ringet 112, eller noget som helst... jeg drømmer mest når jeg har oplevet noget jeg ikke har fået beabejdet i løbet af dagen....

Hold da op nogle historier i har, så kan jeg jo godt pakke sammen med mit soveværelseroderi.

Jeg så et program i går på National Geographic som omhandlede søvngængeri. Der var en forsker som fortalte, at man normalt har sådan en "knap" der slåes til, når vi når REM fasen i søvnen, således at nervebanerne blokeres og kroppen faktisk forhindres i at kunne bevæger sig, selv under de mest vilde drømme. Men der er (uvist af hvilke årsager), nogle personer der ikke har denne "knap" og de kan jo så bevæge sig rundt i søvne. Denne teori synes jeg egentlig lyder meget interessant.

Ellers var der også tale om at alkohol, stoffer, stress og for lidt søvn, kan udløse søvngængeri.

Der var nogle personer i programmet der var stærkt præget af søvngængeri. En kvinde havde flere gange slået hånden igennem vinduer, en satte sig op og SKREG om natten, inden hun forsøgte at flygte, hvor hun i forsøget ofte kom til skade, da hun var desorieneteret og løb ind i ting, en gik ned og spiste hver nat (brugte ofte skarpe knive, og kogende vand til det) osv.

Faktisk frarådede ekspertene at man forsøgte at vække søvngængere, da søvngængere kan blive enormt aggressive, hvis man afbryder deres forehavende.

Der er nogle søvngængere der er blevet frikendt for mord, da det er blevet vurderet, at søvngængeren ikke har været ved bevidsthed - det synes jeg er helt vildt!

Kunne godt tænke mig at se programmet igen, men kan desværre ikke se om det bliver genudsendt.

Jeg spurgte manden i går, hvor tit jeg egentlig taler i søvne, da jeg aldrig selv kan huske det næste morgen og han siger det er hver eneste nat - hmmm... Måske jeg skulle prøve at hænge den boksepude op der ligger i stalden, hvis det er indestængt raseri der udløser skideballer om natten

Heldigt for manden, har han da indtil videre, været forskånet for tørre tæsk, så det må da være positivt, he he.

at det er meget længe siden jeg bevægede mig rundt i søvne. Dog husker jeg i hvert fald et tilfælde hvor det var helt galt.

Jeg sov hos en veninde. Vi ligger på hemsen og lyset er slukket. Pludselig vågner jeg og kunne ikke finde ud af hvor jeg var henne og hvad jeg sad på. Jeg kunne ikke se noget som helst og kunne ikke finde ud af hvad der er op og ned. Jeg får mærket rundt omkring mig og konstaterer at jeg sidder på en loftsbjælke. Jeg får vækket min veninde og kravlet ind på hemsen igen.

Det var ret klamt for jeg var vel et par meter ude på bjælken som også hang et par meter over gulvet. Og hvordan pokker jeg er kommet derud har jeg stadig ingen anelse om, for man kunne altså ikke se noget som helst.

Jeg har også prøvet at være på weekend med koret. Vi sov allesammen i et klasselokale på en skole og her vågnede jeg ved at jeg kravlede rundt mellem luftmadrasser og andre der lå og sov. Det var heller ikke nemt at komme tilbage uden at træde på nogen

Jeg har kun oplevet at gå i søvne 2 gange.. Og begge gange har været fordi jeg er faldet i søvn et andet sted end min seng, og så halv vågen er gået i seng...

Første gang jeg gik i søvne, havde jeg lige sagt godnat til mine forældre og var gået op på 1 sal hvor mit værelse lå, ifølge min far (som sover rimlig hurtig) havde jeg næsten kun lige vendt omkring min seng, for dernæst at komme ned igen og ind i deres soveværelse med noget (som de troede var vasketøj, da vasketøjskurven stod inde i deres soveværelse) og så gå op igen af trappen og ligge mig i min seng.. Jeg vågner så mit om natten og kan ikke finde min pude, og leder lidt panisk efter den for den burde jo være der et sted, men efter at have tændt lyset opgiver jeg og går i seng.. Næste morgen vågner jeg ved at min mor kommer ind på mit værelse og smider min pude i min seng, og spørge hvorfor jeg mente den skulle i vasketøjs kurven.. Rimelig uhyggeligt, når jeg intet kunne huske om at jeg havde gået ned af trapper og igennem hele huset..

Anden gang vågnede jeg i en sofa der engang var placeret inde på mit værelse, så havde altså flyttet sove sted..

Så har oplevet det lidt..:)

aldrig prøvet den slags selv men min bror sprang ud af vinduet fra 1. sal som barn i søvne, han troede han var i vandland og skulle springe i vandet...han brækkede begge arme men slap ellers heldigt. efterfølgende kom der lås på hans vindue.

Jeg har hørt at man hos børn kalder det nigth terror?? Og at det faktisk er intelligente børn der lider af det??? Aner ikke om det passer:-)