For snart 3 år siden købte jeg en hest, som jeg troede skulle være min partner på div ridebaner.
Han var ca 3 år da jeg fik ham, og inden jeg ville påbegynde tilridningen fik jeg en kiropraktor til at kigge ham igennem.
Det viste sig han var pilskæv. Jeg brugte 8 måneder på at få ham rettet op, og trænet lige fra jorden.
Ingen tid, når det er en unghest.
Det forår han blev 4 år, begyndte tilridningen. Efter 4 uger (eller noget i den stil) blev han sparket hårdt på folden, og fik en skulderskade der varede lige godt 9 måneder!!
Januar sidste år var han så klar igen. Der var jeg desværre høj gravid, så fik en sød pige til at skridte nogle ture på ham.
Efter jeg fødte forsøgte jeg selv flere gange, men pga div startproblemer med min pige og jeg, var overskuddet til ridning på et lille sted. Jeg fik dog redet lidt over sommeren.
I august fik jeg så et ordentligt hold i ryggen. Efter nærmere undersøgelser kom vi frem til at det stadig var men efter graviditet/fødslen, så en lang genoptræning var forude.
Ridning var bandlyst, så fik en vikar til at klare ham.
Her i november er jeg så klar igen. Og der har den så gået med nogle småting. Dvs jeg har fået redet den ca 4 gange alt i alt.
Midt december laver han så en ny foldskade, som jeg igår fik afvide, nok tager ca 3 måneder. Måske mere. Med held mindre.
Nu sidder jeg så bare her. 3 år, med verdens dejligste hest. Men jeg har dårligt siddet på den 20 gange.
Selvfølgelig er ridningen ikke det vigtigste, men det begynder at være svært på hjemmefronten at forklare hvorfor man bruger så mange penge, på at klappe på en hest, når vi i forvejen er spændt lidt for.
Det er jo ikke slid skader eller rideskader, det er hele vejen igennem foldskader. Men jeg kunne aldrig finde på at holde ham inde. Pt går han på enefold, og jeg hader det!
ARh, jeg ville ønske jeg kunne kigge i en krystalkugle og se, om det nogensinde lykkedes? Eller om vi bare ikke er skabt for hinanden???
Nogen der har prøvet noget lign med en positiv udgang??