Jeg tog en 2 årig uddannelse som markedsføringøkonom. jeg elskede studiet, men efter min praktik kom jeg godt nok i tvivl. Jeg afsluttede uddannelsen med fint resultat, men kunne ikke se mig selv med sådan et job.

Jeg begyndte i stedet at arbejde på en døgninstitution for socialt belastede unge og hold da op.. Det var bare mig. Efter 1½ år synes jeg at jeg manglede noget viden og en faglig kompetence. jeg valgte at stoppe og fik i stedet arbejde i en børnehave. Jeg havde på det tidspunkt længe overvejet at begynde at læse, men ville være sikker på jeg kunne magte de små børn også.

I dag er jeg pædagogstuderende og selv om det er hårdt økonomisk, elsker jeg det og jeg glæder mig til at komme tilbage til institutionerne, for nu ved jeg det er det rigtige valg.

nu kan du nok ikke bruge mit svar til så meget, men kan være du får lidt ideer:)

men ja jeg valgte den forkerte uddannelse.

efter 10'ende klasse tog jeg gymnasiet bare fordi "det gjorde de andre jo også"

efter 2 år måtte jeg stoppe pga. stress og en depression. brugte 2års sabbath på at få rettet op på den. søgte i disse år ind på pædagog-uddannelsen på kvote 2 og søgte en hulens masse arbejde. men ja finanskrise og stort set ingen erfaring på arbejdsmarkedet var det jo som at finde en nål i en høstak.

begyndte så på grundforløbet til dyrepasser men var SLET ikke mig!

imens jeg gik på det grundforløb, blev min lille drøm om at få afsluttet min studentereksamen større og større. jeg følte jeg havde fået mere styr på mig selv, og uanset hvad var en studentereksamen god at ha' en baglommen.

der går jeg så nu. og drømmer inderligt om at få en læreplads som veterinærsygeplejerske! men da det jo stort set også er umuligt, har jeg valgt at fortsætte på mit studenterforløb. selvom det da nogle gange hænger mig laaangt ud af halsen! kun hvis en læreplads bliver ledig så springer jeg til!

men ellers gør jeg min studenter-eksamen færdig i en alder af 22år. men hva søren den ældste i klassen er 32

hvis det skulle ske at jeg ikke får en læreplads om 1½ år, ja så er jeg på den for så ved jeg ikke hvad jeg skal, andet end at være lykkelig for jeg aldrig skal tænke på gymnasiet mere

Jeg valgte også forkert. Jeg følte mig presset til at tage en uddannelse efter jeg var droppet ud af SDU (naturvidenskabligt basisår), og jeg anede ikke, hvad jeg ville. Det endte med at blive laborant, som var hyggeligt og det krævede ikke det store af mig for at få topkarakterer. Jeg fik da også praktikplads på Novo Nordisk, og alt burde være guld og grønne skove.

Men det var ikke mig. Og jeg vidste det sådan set fra dag 1 på studiet. Niveauet var for lavt, og der var alt for lidt omgang med mennesker på selve arbejdspladsen.

Efter 2 sabbatår som pædagogmedhjælper blev jeg sporet ind på gymnasielærer efter praktikker. Jeg kunne mærke, at jeg ville undervise (har det i blodet da jeg kommer fra en lærerfamilie).

Nu, er jeg 26 år og ½ år inde på kemiuddannelsen på KU, hvor jeg har planer om at læse biologi som sidefag. Ovenikøbet har jeg fået en halv fod ind på et gymnasium, hvor jeg hjælper med at lede lektiecaféen samt forefaldende arbejde.

SUen er et problem, da man kun har 70 klip, og jeg havde allerede brugt 21 klip, så mangler jeg 11 klip til min nuværende uddannelse, hvis jeg endda kan tage den på normeret tid. Jeg er glad for, at jeg er obs på dette fra start af, og jeg har også planer om at skrotte 2 mdr. SU pr. år - det ville hjælpe lidt. Ved godt man kan tage SU slutlån, men vil helst undgå for meget lån.

Desuden tjente jeg 24.000 kr som laborant og ca. 20.000 kr som pædagogmedhjælper, så hvis man har god vilje, kan man godt komme tilbage til skolebænken og den lave SU Jeg har slet ikke fortrudt, at jeg er kommet tilbage på skolebænken. Jeg elsker studiet og glæder mig til mit fremtidige job.

... kan man godt sige at jeg valgte forkert.

Jeg valgte det sikre - ikke det der interesserede mig.

Så jeg valgte kontoruddannelsen - som bogholder. Men bogholderiet interesserede mig ikke særligt, så nu arbejder jeg med kundeservice - som jo også er kontornusseri, men som dog giver nogle udfordringer jeg kan lide. På grund af min bogholderibaggrund har jeg godt grundlag for at kunne hjælpe kunderne og kunne løse de fleste problemer der dukker op i afdelingen.

Havde jeg fulgt min drøm havde jeg læst arkæologi - DET havde været langt mere interessant. Men dengang (og nu) var/er der ikke så mange jobs til arkæologer - så selv hvis jeg havde læst det, havde jeg sandsynligvis ikke endt med at bruge min uddannelse. Det kan jeg da også se på at en af mine kollegaer HAR netop min drømmeuddannelse - men sidder med det samme job som jeg har (vi har i øvrigt også en multimediedesigner siddende....) Min anden drømmeuddannelse kunne have været havbiolog - om der er jobs til det ved jeg ikke...

Skulle jeg vælge om i dag, er jeg ikke sikker på hvad jeg havde gjort. På den ene side mener jeg at man skal lave noget man kan lide - men på den anden side mener jeg ikke at man ukritisk kan følge drømmeuddannelsen uden at skele til jobmulighederne inden for feltet.

jeg valgte rigtig - men kun fordi jeg havde muligheden for at vælge flere gange mens jeg læste. Jeg læste på Ruc og startede på international basisuddannelse, fordi jeg troede jeg skulle noget med sprog. NEJ TAK fandt jeg ud af og gik i gang med at læse dansk litteratur som den ene fag.

Mens jeg gik der, blev der åbnet for adgangen til kommunikation, og det blev så mit fag nr. 2 (de var dengang ligestillet på RUC). Jeg havde egentlig aldrig nogen sinde haft en idé om at jeg skulle noget med kommunikation, men det var bare det jeg var født til at lave, som en af mine gl. chefter sagde

I dag ville jeg gerne have byttet mit dansk litteraturdel(er bare ikke mig) ud med psykolog, som sammen med historie og filosofi blev startede da jeg havde valgt (ØV). Men jeg indhenter det og har netop taget en 1 år uddannelsen inden for mennesker med særlig behov og kognitiv adfærdterapi og starter på 2. og sidste del efter sommerferie.

Jeg tænker at det kan være en idé at arbejde et par år, mærke efter havd du har lyst til og tage næste trin. Der er masser, masser af muligheder senere for at vælge til også som en del af efteruddannelse i et job du er i. Jeg læste også en anden tråd hvor du tænkte i journalistik og der er også mulighed for at tage journalistisk efteruddannelse som f.eks. her:

www.journalisthojskolen.dk/ fagjournalist/introduktion.html

Eller her:

www.journalisthojskolen.dk/ kandidatuddannelser/ for_universitetsstud.html

Tusind tak for jeres svar. Det er rigtig rart at høre fra andre, hvilke overvejelser i har haft i forbindelse med valg af uddannelse og evt. omvalg. Problemet er også lidt, at jeg nok bare valgte uddannelsen som en selvfølge, i stedet for at stoppe op og tænke over, hvad jeg egentlig havde allermest lyst til. Jeg havde klaret mig godt i folkeskolen og gymnasiet, jeg gik ud med et gennemsnit på 10,0, som jeg kom ret let til, og jeg fik et legat som bedste naturvidenskabelige student. Det lå ganske simpelt i kortene at jeg skulle på uni, og kemi var det logiske valg, for det var svært, så det var da lige noget for mig, og så synes jeg det er sjovt når tingene skifter farve. Fornuftige grunde til valg af uddannelse.... Dengang jeg valgte, var jeg 18 år gammel, idag er jeg 23. Jeg er lyn-hurtigt igennem uddannelsessystemet, og faktisk bliver jeg færdig 3 måneder før nomeret tid. Det har hele tiden været mit mål at blive hurtigt færdig og komme ud og tjene nogen gode penge, så hverdagen blev lidt sjovere. Men for hvilken pris? Jeg vil egentlig hellere have et mindre rådighedsbeløb, til fordel for at komme fløjtende hjem fra arbejde hver dag. Men som Lisbeth også gør lidt opmærksom på, så vokser træerne ikke ind i himlen, og man må også tænke på at få økonomien til at hænge sammen. Og det er jeg især ekstra afhængig af, for vi er godt sat med nedlagt landbrug, 3 heste, hund, 2 biler og en motorcykel. Så pengene kan nu godt finde vej væk fra kontoen herhjemme synes jeg. Det har også lidt at sige, og det har været/er 5 hårde år på uni på SU, og vi har såmænd klaret det uden lån indtil videre, heldigvis.

Nu tror jeg altså ikke på at en udd. er forkert, men ens livssituation og livsholdninger kan sagtens ændre sig med aldren.

da jeg i sin tid gik ud af folkeskolen, tog jeg 1 år til usa, herefter hjem på efg handel og kontor (meget gammel udd.) efter endt udd. 2 år på Niels Brock handels gymnasium og så var jeg ellers igang med min karriere inden for A P Møller - befragterelev som også indbefattede en HD

efter endt udd. var jeg simpelthen så træt af skibe, fragt, havne osv. så jeg tog ½ år til spanien, hvor jeg arbejde i et import og export firma

godt hjemkommet fik jeg job i et rejsebureau og arbejdet som sælger i nogle år. jeg læste engelsk på handles højskolen i valby om aftenen.

Da jeg fik børn stoppede jeg med at arbejde, mest pga. meget hårde arbejdstider og manglende mulighed for at flekse.

jeg startede på en gammel drøm, håndarbejdslære seminarium, og jeg blev færdig, samtidig med at man lavde fritidsloven om, så de første år kunne jeg ikke få job.

jeg valgte at tage ekstra barsel på de 2 store og ventede den 3, så jeg gik hjemme flere år. Meget dejlige år

på et tidspunkt fik jeg nok og startede på folkeskolelære seminariet, blev færdig og var helt klar til job.

barn nr. 5 ankom og jeg var på barsel som sig hør og bør - herefter job.

jeg elsker at lære nyt, elsker at se nye vej osv. så ja rigtig gættet jeg valgte at udd. mig til kranio sakral terapeut, m.m. og idag arbejder jeg som både lære og terapeut.

Jeg tror ikke jeg er færdig med at læse, jeg håber faktisk ikke jeg nogensinde bliver færdig, for det er det mest givende og fantastiske at uddanne sig hele live igennem.

Men mit liv har formet sig meget anderledes en jeg havde forestille mig i 1979 da jeg gik ud af skolen og forventede at se mig selv som den store karriere kvinde, med fuld check på moden, og fuld fart på en erhvervs karriere.

Så mit råd til alle, vælg udd. med hjertet, nyd hvert øjeblik, og skift hvis du har lyst.

jette

en del rundt, tog HHX og derefter faglært landmand. Så startede jeg på Agrarøkonom, men inden jeg blev færdig var jeg et år omkring KU. Jeg blev færdig som Agrarøkonom og startede på RUC. Jeg er stoppet der nu og skal på barsel her til marts med mit første barn.

Jeg har et godt job, men føler slet ikke jeg er færdig med at læse endnu. Jeg vil enten tage min merkonom i kommunikation færdig eller læse til jordbrugsingenør. Men det bliver engang efter barsel

Jeg startede med at læse til datamatiker i sin tid, men droppede hurtigt ud, da uddannelsen ikke levede op til det som jeg forventede.

Jeg ville være konsulent på computerområdet og havde en drøm om at skulle ud og møde en masse mennesker, systematisere deres virksomheder og sørger for at de fik et produkt der var skræddersyet til deres behov. Men som tiden gik blev uddannelsen mere og mere nørdet og slet ikke den retning jeg gerne ville.

Så jeg droppede ud.

Jeg er egentlig meget stædig og kunne godt have gennemført, men gad ikke spilde en eneste time mere på det, for det var bare ikke det jeg gerne ville.

Jeg endte så i den helt anden boldgade, som pædagog, men jeg elsker mit job og står glad og gerne op hver dag for de børn jeg har med at gøre. Jeg føler virkelig at jeg udretter en forskel hver dag og det giver livskvalitet!

Jeg tror nogle gange at de unge mennesker bliver presset lidt ud i at tage en uddannelse. Så de ender op med noget som måske slet ikke er dem.

Jeg ville da ønske at jeg havde været ude og arbejde lidt inden jeg valgte uddannelse. Så har man ligesom et bedre perspektiv for hvor hen man gerne vil. Hvilket arbejde kan interessere en og hvor føler man sig hjemme.

Når jeg ser tilbage på det hele, så tænker jeg, at jeg havde så mange muligheder som kunne være spændende;: pædagog, blomsterbinder, noget med dyr eller..... der var så mange muligheder og interesser som jeg egentlig aldrig nåede at udforske fordi skolen lagde vægt på at man skulle uddanne sig til høj løn og noget med fremtid i osv.

Det er så ærgerligt.

ja jeg er så også en af dem med en forkert uddannelse..efter endt folkeskole 1992 tog jeg en 1 årig handelsskoleseksamen(nøj hvor dumt)da jeg var mega skoletræt,samt blev udlært som salgsassistent i 1995..efter i en del år at have levet af en sulteløn som salgsassistent,rengøringsassistent og arbejdet på fabrik ville jeg gerne skifte spor til et bedre betalt job med bedre arbejdstider..så nu sidder jeg atter på skolebænken og tager nu den studentereksamen som jeg burde ha gjort første gang...den varer så heldigvis kun 2 år..er meget intens og en hård uddannelse med skole,job og nyindkøbt unghest...men jeg glæder mig over jeg nu får en uddannelse jeg kan bruge til at få et godt job med en god løn..så selvom du synes du ikke har fået den rigtige uddannelse så har du da brugt tiden på en ordentlig måde..du har jo altid den at falde tilbage på..så held og lykke med hvad du finder på mht evt ny uddannelse..

det skal så siges jeg er 35 og får huen juni 2012...juhuuu...så skal der festes...

Ja, mit første valg af uddannelse var også en fejl:

Jeg læste til ergoterapeut i Aarhus, velvidende om at jeg straks efter endt uddannelse ville fortsætte med kandidaten cand.scient.san.

Efter nogle år som ergoterapeutstuderende erkendte jeg dog, at jeg aldrig ville forlige mig med faget, og heller ikke med overbygningen - det var simpelthen ikke så naturvidenskabeligt/medicinsk orienteret, som jeg troede, det ville være.

Da jeg kun havde et år tilbage af uddannelsen (hvoraf det halve var bacheloropgaven), valgte jeg at gøre den færdig, så jeg i det mindste havde noget at falde tilbage på, såfremt det kiksede et sted ude i fremtiden.

Jeg blev færdig i sommers, og et par måneder efter startede jeg på Medicin med industriel specialisering i Aalborg - 3 års bachelor og 2 år kandidat. Så jeg er så at sige startet forfra.

Som andre også har nævnt, kommer jeg til at mangle SU de sidste 2,5 år af uddannelsen, men der er lavet foranstaltninger, så det sagtens kan klares

Jeg er utrolig glad for, at jeg tog valget om at begynde forfra. Jeg føler mig meget bedre tilpas på dette studie, og glæder mig for første gang til at blive færdig, så jeg kan komme ud i et - for mig - utrolig spændende arbejde

Venlige hilsner Marie.

Tak for jeres svar, kom endelig med flere

Jeg har det på mange måder, som Marie (Zulu) har haft det. Min bachelor og kandidat er to selvstændige uddannelser, og jeg overvejede længe om jeg skulle stoppe efter bacheloren. Jeg var for stædig og for forvirret til ikke at fortsætte, og samtidig følte jeg at de tre år ville være spildt, hvis ikke jeg tog de sidste to år med. En bachelor er desværre ikke meget værd i DK, så jeg ville sandsynligvis ikke kunne bruge den til noget. Derfor valgte jeg at klemme balderne sammen og tage de sidste to år med. Min far er uddannet elektronikmekaniker og diplom ingeniør i svagstrømselektronik, og han har altid fortrudt at han ikke tog de sidste to år med, og idag er det bare på ingen måde aktuelt at han skulle gå tilbage på skolebænken. Så derfor har jeg valgt at gennemføre det hele. Jeg har selvfølgelig en god fornemmelse med at vide, at jeg har gennemført min uddannelse, så årene ikke er spildt. På den anden side, så har det også bare været så røv-hårdt, at det halve kunne være nok... Men I har nok ret i, at jeg bliver glad for at have gennemført senere hen, så jeg har det at falde tilbage på. Og man ved jo heller aldrig hvad fremtiden bringer, så det er nok ikke tosset at have holdt ud.

samme boldgade som dig. Jeg går op TEKO, hvor jeg læser til designteknolog med speciale i branding & marketing mangement. Jeg skal snart starte på 2. semester og det er slet ikke hvad jeg troede det var. Derudover følte jeg mig presser til at finde en uddannelse hurtigt, da jeg ikke kunne finde arbejde på daværende tidspunkt pga. krisen. Den vare dog kun 2 år og så kan jeg tage en bachelor bagefter på 1½ år. Jeg ved ikke om jeg fuldføre uddannelsen eller om jeg dropper ud, det kan kun tiden vise.

Jeg har en drøm om at blive journalist, så jeg søger ind på journalisthøjskolen i år og så må vi se, ellers må jeg jo søge ind igen til næste år.

Jeg vil ikke sige jeg har valgt forkert, men jeg har ikke valgt en uddannelse hvor mit hjerte ligger

Jeg er efter planen færdig som SSH til sommer, og allerede nu er jeg igang med at søge en læreplads som beslagsmed, da det er dér mit hjerte ligger!!

Jeg tvivler dog på at jeg er heldig at få en læreplads i år, men jeg bliver ved med at prøve indtil det lykkes, for det er bare det jeg vil lave og det er det jeg interesserer mig for!

Følg hjertet, og kan det hænge sammen i 2 år mere, så gør det!

Jeg valgte allerede forkert efter 10.klasse, hvor jeg havnede på gymnasiet i en (åh gru) MUSIK højniveau klasse. Når jeg ser tilbage på dét valg burde jeg 1. ha' valgt en HHX idet min interesse er der og 2. Hvis fortsat på gym ha' haft sprog eller samfundsfag som det andet A niveau fag i stedet for musik. Kommer aldrig til at bruge musikA til noget som helst

Efter gym. HOPPEDE JEG direkte på SDU i Odense, hvor jeg læste dansk. Jeg aner ikke, hvad dælen jeg har tænkt på, for allerede fra dag 5 gad jeg absolut ikke det studie - alt for tørt; for lidt menneske, selvstændighed og for meget tør vikingelitteratur til min smag. Så jeg droppede ud i julen '09 og siden har jeg nærmest udviklet en "skræk/modstand" mod selve det at studere på uni... tror simpelthen ikke den gængse læringsmetode passer til mig på nogen måde. Ligesom gym's aldrig gjorde.

Har i tiden derefter taget en 12 ugers HG for at få nogle andre fag (jeg skulle på alle måder ha' haft en HG/HHX udd. tidligere, kan jeg nu se!) og jeg brændte for dét i alle ugerne. I sommer burde jeg (i følge alle..) ha' startet udd. igen, men jeg KUNNE ikke endnu, så jeg valgte at følge mit hjerte og var heldig at få arbejde i et køkken. Her arbejder jeg endnu, men til sommer er jeg klar til at starte udd. igen - Denne gang som ergoterapeut, hvilket er en udd. jeg på alle måder GLÆDER mig til - også selvom den ikke er så "Universitets/kloge åge agtig" som ALLE forventer at jeg skal. Jeg trives med at lære, både praktisk og teoretisk, og jeg glæææder mig som en sindssyg

Så jeg har lært en masse, selvom jeg i 1.omgang valgte helt forkert. I dag ved jeg at det var den bedste beslutning at droppe ud!

Ja, jeg har desværre også valgt forkert.

Jeg er uddannet pædagog, og syntes det var en super spændende uddannelse. Jeg synes pædagoggik er helt vildt interessant rent fagligt, men i praksis er jeg ikke god og føler mig ikke hjemme.

Jeg var også meget uheldig mht jobs efter endt uddannelse, så jeg skiftede spor efter 1½ år´s arbejde.

I dag arbejder jeg på kontor med inkasso, og jeg ville ønske at jeg havde en kontoruddannelse.

Desværre har jeg gigt og har fået revalidering til min pædagoguddannelse, så nu kan jeg ikke få mere hjælp. På grund af min sygdom arbejder jeg i fleksjob 20 timer om ugen, så et fuldtidsstudie er mere end jeg kan klare.

Hvis jeg var rask ville jeg være so-su-hjælper.

Hilsen Benedicte

Jeg valgte forkert dengang jeg tog HHX. Der skulle jeg klart have været på gymnasie. HH fagene har jeg slet ikke kunne bruge til det jeg ville, så har tumlet rundt i noget finansøkonom, pædagog osv, men slet ikke følt mig faglig udfordret eller fundet den egentlig interesse. "Heldigvis" indså jeg hurtigt at finans ikke var min verden, og en knæskade satte stopper for idrætspædagog uddannelsen.

Det var slet ikke så dårligt, for så fik jeg mig taget sammen. Søgte ind på enkelt fag og tænkte "kan jeg bestå fysik, kemi og mat på ½ år, så kan jeg også læse på uni!". Og det kunne jeg! Endda med topkarakter, jubii

Nu læser jeg geografi på AAU og er rigtig glad for det:) Jeg valgte uddannelser efter hvor jeg kan se mig selv bagefter og at der gerne skulle være en del muligheder.

Jeg blev færdig med HTX i sommeren 2009 og derefter skulle man jo bare hurtigt videre...

Jeg kom ind som radiograf, men valgte det fra da jeg så skulle sælge mine heste og flytte til københavn.

I stedet søgte jeg ind som Jordbrugsteknolog, da jeg kunne beholde hestene og fandt et kollegieværelse jeg kunne betale.

Jeg flyttede derfor til slagelse.

Jeg er egentlig rigtig ked af mit valg, vi lærer ikke rigtig noget jeg ikke allerede lærte på gymnasiet eller da jeg gik til 4H i mine unge år. Jeg var instruktør i min 4H klub og kunne derfor mine ting til punkt og prikke.

Jeg føler derfor lidt at jeg har spilt mine 2 år i slagelse..

Det er nemt at få en god karakter, men jeg har vitterligt ikke gidet at gøre noget ud af min uddannelse.

Nu har jeg så besluttet at læse videre som veterinærsygeplejekse, men det kræver jo man får en elevplads... og øv det er svært.

Hej

Jeg er også en af dem der har valgt en uddannelse, som har vist sig ikke helt at være det rigtige.

Jeg har siden 9. klasse ville være flymekaniker, og har stilet efter det hele vejen gennem gymnasiet osv. Efter jeg blev student tog jeg grundforløbet til uddannelsen, og fik derefter en læreplads. Jeg var overbevist om, at det var den rigtige vej jeg havde taget, og kunne ikke få armene ned.

Da jeg tog 2. skoleophold fik jeg en masse problemer med at følge med, (fagene på dette ophold er matematik, fysik, el og aerodynamik) og måtte ende med at tage hele det forløb om, starte i ny klasse osv. Jeg kom igennem denne gange og med gode resultater.

Jeg afsluttede mit 5. og sidste ophold i oktober, og har nu hele den teoretiske del af uddannelsen. Det var en KÆMPE sejr for mig at blive færdig, da jeg flere gange i forløbet er blevet rådet til at stoppe fordi jeg har haft så svært ved det.

Jeg er kommet frem til at det slet ikke er mit kald i livet at skrue på flyvemaskiner, jeg tør simpelthen ikke sende folk op i 10 km højde på baggrund af min viden.

Dette ser jeg ikke som et nederlag, men tværtimod syntes jeg det vidner om realitetssans, og når det er menneskeliv det drejer sig om, må man ALDRIG tvivle!!

På trods af det, har jeg ikke på noget tidspunkt fortrudt at jeg gik igang. Jeg har fået så mange komtetancer som jeg aldrig ville have fået andre steder.

Jeg har taget en engelsk-sproget uddannelse, jeg har en meget høj kvalitetkontrol, jeg har lært at klare mig ene pige i en hård mandeverden, jeg er vant til at arbejde på alle tider af døgnet, jeg vant til at arbejde med nye mennesker hver dag og at indgå i et team hvor alle skal stole på hinanden.

Det er alle ting jeg vil kunne drage nytte af, uanset hvilket job og i hvilken branche jeg ender.

Det har været et rollercoaster-ride af den anden verden, men jeg har nu næsten nået mit mål. Jeg skal til svendeprøve i april, og er færdig-udlært til maj.

Jeg ved ikke hvor jeg ender, men hvor er det dog bekræftene at vide, at jeg ikke er den eneste der står i samme situation.

Rigtig meget held og lykke til dig.

Hilsen Maria

Joh, har da valgt forkert. Ville helst læse religionsvidenskab, men syntes, det tog for lang tid.

Læste så til pædagog, droppede ud. Ville være fys., men kom ikke ind.

Så blev jeg klinikassistent - og det ligger jo til familien (som alle er sygeplejersker og generelt i sundheds-sektoren).

Jeg vil ikke sige at jeg har valgt forkert, men som årene er gået, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ikke synes de næste 35 år på arbejdsmarked i en daginstitution, tiltaler mig synderligt meget.

Jeg blev færdig som pædagog i 2204 og søgte ind på DPU med start i september. Egentlig gjorde jeg det kun, fordi jeg tænkte "at det kunne da være meget sjovt". til sommer afleverer jeg mit speciale derinde, og får den fine titel Cand. Pæd. altså en kandidat i pædagogik.

Og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad fremtiden bringer med sig, mht. nye jobmuligheder

Jeg valgte efter folkeskolen HHX.... ved simpelthen ikke, hvad jeg tænkte på. Tror det havde noget med min drøm om noget rideskole-noget at gøre og min skræk for de naturvidenskabelige fag Jeg droppede ud halvvejs inde i 3. år - jeg var godt nok syg, men jeg var også kommet på afveje. Skulle have tage en alm. studentereksamen fra starten af...

Nå, så arbejdede jeg et par år i plejen... var glad for det og bestemte mig så for, at jeg ville læse til sygeplejerske. Jeg startede på sosu-assistenten (fik merit for hjælperen pga. erfaring), og der gik 2 måneder tror jeg...så var jeg fuldstændigt klar over, at det bare ikke var mig...

Nu er jeg tilbage ved min barnedrøm...jeg vil arbejde med dyr. Er bare altid blevet talt fra det (og har altid talt mig selv fra det) pga. det er pænt svært at få elevpladser + job bagefter...

Men nu søger jeg efter en elevplads som veterinærsygeplejerske... Der er slet ingen tvivl om, at det er det jeg gerne vil... Hvis jeg ikke få en elevplads, ved jeg sgutte hvad jeg skal finde på...

Jeg er færdig som sygeplejerske om 1½ år, men er kommet i tvivl om det er det jeg vil..

Kan slet ikke forestille mig at arbejde på et sygehus, da jeg synes det er kedeligt og kan slet ikke se mig selv med et 7-15 job, jeg vil have mulighed for at kunne flexe. Jeg tog uddannelsen fordi det var nemt, lå tæt på og dengang var man sikret arbejde, det så også slut nu..

Jeg kan godt lide at gå i skole, så måske vil jeg læse videre, men gider samtidig heller ikke bo i København, og så skal jeg pendle.. Hmm.. Heller ikke lige mig..

Jeg ville gerne arbejde med dyr, men blir simpelthen så ked af det når de er syge og skal aflives, så det nemmere at arbejde med mennesker..

Jeg vil nok allerhelst bare have at min kæreste får et godt betalt job så jeg kan gå derhjemme og være hausfrau og lave ting jeg godt kan lide. Syns livet er for kort til at gå og være ked at sin situation. Men nu tager jeg uddannelsen færdig, alt andet ville være dumt.. Og så må vi se hvad fremtiden bringer..