Ja, sådan føler jeg.

Jeg har haft hende til salg, da jeg gerne ville have en stor varmblod i stedet, men valgte alligevel at beholde hende, og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt, for jeg glædes over hende hver eneste gang jeg håndterer hende.

Hun er kun 3 år (officielt 4 år) men hun går pænt, når hun bliver trukket, hun står pænt på staldgangen, hun er sød at opsadle. Hun kan endda lige så fint håndteres af de små piger på rideskolen.

Under ridning forsøger hun ALT, hvad hun kan at gøre det rigtige. Er der noget, hun ikke forstår standser hun op 1. gang, 2. gang hun får et signal, hun ikke kender, prøver hun at gøre noget, er det ikke det rigtige, forsøger hun noget andet. Har hun reageret korrekt et par gange og modtaget rosen derfor, kan jeg regne med, at hun reagerer korrekt igen.

I dag red jeg for første gang væk fra ridecentrets område alene. Det var lidt farligt kunne jeg godt mærke på hende, men ikke èn eneste gang forsøgte hun at vende om, bakke eller lignende for at slippe. hun gik i stå et par gange og kaldte, men gik frem igen med det samme, jeg bad om det.

Når min 4 årige søn får en tur, har jeg hende altid i longe, men jeg tvivler egentligt på, det er nødvendigt, for hun passer sådan på ham. Når han siger hyp hyp, går hun frem i meget rolig skridt, og når han løfter tøjlen ( han rider med dem så lange at han ikke kan få kontakt til hendes mund), så stopper hun.

Ja, jeg har verdens skønneste pony, og jeg glæder mig hver dag over min beslutning om at beholde hende.

Er der mon andre, der har sådan en pony eller hest?