... at lade være med at sammenligne mig selv med alle dem jeg ser i film og blade.

Jeg er den jeg er og har ikke brug for at blive sammenlignet med andre.

Jeg har fået rigeligt af at høre fra andre at jeg ikke er god nok - jeg tror ikke på dem mere.

De smukke mennesker i bladene er jo ikke så smukke i virkeligheden - de skal jo retoucheres til ukendelighed før de ER så smukke

Jeg lader mig slet ikke påvirke, for jeg er den jeg er, og så må man tage mig som jeg er, eller lade være..:) For heller nyde livet med en kage, end hele tiden skulle leve op til at se sådan ud som mange modeller ser ud.. Er selv ganske almindelig af bygning..

Og du skal også huske på, at din kæreste har jo valgt at være sammen med dig, så i hans øjne er du jo den rette til ham..:)

Tusind tak for jeres svar, begge to

Lisbeth: Det er flot du kan det. Men hvad så med de steder, hvor man ikke kan bruge argumentet om retouching?

Trine: Det var sødt sagt. Mit problem er bare, jeg hele tiden kan tænke, at hvis nu han ikke kendte mig, og jeg blev stillet op ved siden af en stripper, så ved jeg jo godt hvem han ville synes var lækrest/frækkest.. Dermed ikke sagt jeg tror han ville have den type som kæreste, men tror stadig han udseendemæssigt foretrækker den type - alene fordi han er en mand.

der er kun en måde at undgå at sammenligne sig med andre - ved at føle sig lækker, tilstrækkelig, og samtidig hvile i sig selv! Bevare sig i sit neutrale midtpunkt, som jeg siger. Hvor du er præcis lige med alle andre (ex. kendte og modeller er ikke bedre, og skal heller ikke pilles ned ). Hvis en kæreste har sagt noget om en anden, for at drille, har jeg sagt, "det gør du bare, du ved vist ikke, hvad du har". Og så har de lukket munden. *S*

Lær at elske dig selv. Det kan være svært, men er vanvittig skønt, når det sker. Lær dine kvaliteter at kende, og styrk dig ved dem hver dag.

Jeg var også jaloux, da jeg var helt ung.

Poivre: Håber at jeg kan opnå det en dag Heldigvis støtter min kæreste mig utrolig meget i alt det her. Men han fandt ret hurtigt ud af, at han ikke kunne drille med den slags - når der kommer en stripper eller lignende i tv eller i en film, kigger han faktisk helt væk.. Desværre er det kommet alt for langt ud, har haft problemet med jalousi i over et år, og gået til psykolog for det i et halvt år. Det føles meget håbløst, også derfor jeg skriver herinde, for vil gøre ALT for at få det bedre - både for mit forholds skyld, men også for min egen.

Det er godtnok et svært spørgsmål

Jeg er ikke tiltrækkende, og jeg er absolut ikke fræk at se på i mine grønne gummistøvler.

Men jeg kan nu ikke hidse mig op over at han ser de frække damer mm i tv, for kommer der en lækker fyr, ja så savler jeg sørme da også Stiller jeg min mand op ved siden af de caprio, eller Johnny Depp ja så er jeg da heller ikke i tvivl om hvem der er lækrest og det er ikke ham jeg deler seng med.

Møder vi en flot fyr/dame på gaden, så kigger vi da også, altså mig på fyrene, og ham efter hunkønnet, men fordi man ser en flot person af det andet køn, betyder det jo ikke at man vil skifte den ud man bor sammen med.

Altså stod depp drengen ved siden af min seng, vil jeg da ik garantere at han ikke blev byttet ud for et par timer men hvad er chancen lige for det? og hvad er chancen for at de smukke modeller fra tv, nogensinde møder dem din kæreste? det sker jo aldrig, så hvorfor være jaloux over det?

Møder man en sild/steg på gaden, hvis nu jeg kom i mine grønne gummistøvler, og spurgte om han ville med hjem og se min frimærkesamling, hvad mon savret så ville være??

Jeg tror ikke man skal tage det så tungt at ens kæreste kigger efter andre, det er jo en naturlig ting, og så længe man kun kigger, så er der jo egentlig kun et problem, hvis man selv gør det til et problem

Tije: Jeg ved jo at du har fuldstændig ret! Og tænker da ofte, at jeg da også ser en lækker fyr i ny og næ, men at det jo ikke betyder jeg ikke er tilfreds med min kæreste. Men selvom jeg rent logisk kan se det er helt normalt, så sårer det mig desværre stadig utrolig meget..

Jeg ved godt inderst inde, at min kæreste ikke kunne finde på at være mig utro - men det er alt det der sker, før det, som er problemet. Alene at han kunne blive fristet til det fx.

Jeg vil jo ikke have, at han "nøjes" med mig, og så drømmer om alle de lækre damer, han desværre ikke ville kunne score!

Men hvad så med de steder, hvor man ikke kan bruge argumentet om retouching?

Jammen der er de måske smukke. Og?? Det er jeg ikke nødvendigvis. Men det betyder jo ikke at jeg er mindre værd.

Udseende kan man ikke bruge til noget i virkelighedens verden.

Vel ville jeg da gerne være smuk - men det ville (forhåbentlig) ikke ændre på den person jeg er. Og så ER det jo kun ydre.

Se bare på skilsmisseraten i Hollywood og spørg dig selv om de mennesker dybest set har det bedre end os andre.

Lisbeth: Du har helt ret... Jeg ville jo bare gerne BÅDE være den han elsker, OG den lækreste - hvis I forstår.. Det er ikke fordi jeg selv mener det ydre er vigtigere end det indre, slet ikke.

Puha, det er bare et meget hårdt problem at kæmpe mod, når man konstant skal konfronteres med det så snart man tænder tv'et eller går i byen.

Kære Docky.. jeg kender det AL for godt selv, og selvom man ikke kan sammenligne sig selv med dem i bladene, eller dem i tv'et gør man jo alligevel.. Der er jo også mange lækre mænd i tv'et, og det første vi kvinder tænker er jo ikke:"ej, han er godt nok lækker, men nej i virkeligheden ser han nok ikke sådan ud" .. Tro mig jeg kender det, men hvis man virkelig kan lide hinanden, og elsker hinanden.. tro mig, så synes man ens kæreste/kone er den smukkeste i hele verdenen. Jeg synes MIN kæreste er den smukkeste i hele verdenen, han slår Brad pitt, og alle de andre! Men kun i min verden, og sikkert ikke i andre pigers.

Forleden dag var der en film hvor Jessica simpson var med i.. jeg så kun traileren, og da jeg så hvor flot hun så ud, sagde jeg til min kæreste;"jeg vil hellere se klovn istedet", jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, men mit selvværd er forfærdlig lavt. Jeg synes ikke jeg er grim, men når jeg ser på en pæn pige, synes jeg pludselig jeg næsten er den grimmeste i hele verdenen.. :S

Det lyder SÅ åndsvagt, jeg ved det..

Jeg er meget Jaloux .. Da jeg var 14 flyttede min mor til Indien uden mig, sammen med min lillebror.. Min far var aldrig hjemme, da hans karriere er langt vigtigere. Tro mig, når man føler at folk ikke gider en, eller man føler sig forladt af de personer som burde være der for en altid, så bliver ens selvtillid slidt..

Det var min historie, men min "trøst" for mig selv er, at hvis min fyr ser en lækker pige, tænker jeg selvfølgelig over, men det går mig ikke SÅ meget på hvis jeg blot tænker;"hvis jeg så en overlækker fyr, ville jeg så synes min kæreste var grimmere? neej, så det må han vel også tænke"

Håber du kunne bruge dette.
knus C

Cnm: Hvor er det rart at høre fra en der har oplevet det selv og kender det Det er lige præcis sådan jeg har det...

Det er sjovt du lige nævner Klovn, for netop den film har skabt nogle problemer herhjemme - min kæreste skulle ind og se den med et par venner, men så opdagede jeg at der var en scene i, som nærmest var ren porno - 7-8 stripper piger, og ALT var vist - det var så grænseoverskridende. Han endte med ikke at tage ind og se den for min skyld. Og tro mig, jeg føler mig SÅ meget som en kælling, og jeg ved jeg ikke kan være bekendt at bestemme hvad han må se og ikke se, men ja... Det er der vi er endt.

Og så tror jeg bare ikke på det, når han siger jeg da er lækrere end en tyndere pige med store bryster - ja klart

Ang. at mene ens kæreste er lækrere end andre: sådan har jeg det jo med ham, men han har så sagt at der selvfølgelig er andre kønne piger end mig, og at han da heller ikke bilder sig selv ind, at han er den lækreste i hele verden. Super

Men generelt er han meget forstående og fantastisk

.. han har valgt.

Der vil ALTID være nogen der er smukkere end dig. Og hvad så?? Det er ikke mennesker der er relevante for dit liv

Men DU er dig - og det er du absolut den i verden der er bedst til at være.

Du kan GØRE dig smukkere med plastikkirugi, makeup osv. Du kan knokle og tjene flere penge, du kan øve dig og blive dygtigere til det ene eller andet - men du vil stadig være DIG - og der vil STADIG altid være nogen der er smukkere osv.

DU er den der vælger om du synes du er god nok som du er, eller om du vil bruge tilværelsen på at være ked af ikke at være smukkere, rigere, klogere, dygtigere osv.

Jeg er glad for, at du kunne bruge mine oplevelser også.. Haha, klovn serien er mit et og alt, så jeg tog ind og se den sammen med min kæreste Så kunne jeg altid kysse ham, hvis scenerne blev for slemme, men hvis han skulle se den sammen med nogle venner, og drikke en øl sammen med dem bagefter? Nej ellers tak, det ville jeg heller ikke kunne lide !

Jeg kender godt det der med, at føle at man er en kælling.. Man bliver helt ked af det indeni, fordi man selv føler at man bestemmer for meget over ham.. Haha, når jeg spørger min kæreste er jeg åbenbart den flotteste i hele verdenen.. men det er jeg jo ikke! Fordi hvorfor bliver han så ved med at sige: "hun er godt nok køn hende der" eller "hun er flot" ..
Og jeg ved godt jeg ikke er den flotteste i verdenen.. Måske er jeg det for ham, ligesom at han er den flotteste for mig.. Men jeg har SÅ svært ved, at tro på, at jeg er det for ham.. for jeg kan tydeligt se at hende uden tøj på, med kæmpe siliconepatter, som ligner to oppustede fodboldbolde er meget flottere end min Naturlige krop uden hofter, og naturlige bryster


Jeg forstår hvad du mener, med at "der er andre kønne piger", den del har jeg bare ikke selv oplevet.. men overfor ens kæreste, vil man jo gerne være hende den blændende, hende den flotte.. Men jeg er rigtig glad for, at du er glad for ham.

knus

Undskyld at jeg bare lige skriver det jeg tænker lige nu, håber ikke du bliver stødt.

Men helt seriøst, prøv lige og læs det du selv har skrevet igen?

tænk hvis din kæreste blev tosset over at du ville se en film i bio med dine veninder fordi der var scener i som han ikke brød sig om?

Tænk hvis din kæreste forbød dig at se visse film i tv, fordi der var fyre med i der måske var pænere end ham selv? hvor længe ville du holde fast i den fyr? uanset hvor forstående du var? Pludselig ville du få nok, og virkelig tage benene på nakken.

Du skriver" Alene at han kunne blive fristet til det" hvem siger han er fristet til det af at kigge på dem?

Fordi karl-ejner nede i byen er tæske lækker, og jeg elsker at overbeglo ham en varm sommerdag i bar overkrop (ham altså - LOL) så er det da ikke ensbetydende med at jeg er fristet til at nakke ham ... aldrig i livet om jeg ville sætte mit forhold over styr for et lille ... ehm put.. no way, men derfor kan man jo sagtens blive sulten i byen og spise hjemme ik

Tror du skal tænke dig godt om, og prøve og vende det hele 180 grader og sætte dig i hans sted

Lige præcis, ville faktisk også hellere se den med ham hvis det var - for når jeg ikke er med, sidder jeg jo og tænker på om han sidder og savler over det.. Jeg elsker også serien, så netop derfor gør det mig så ked af, at jeg ikke kan se filmen pga. mit problem

Altså han går jo og bekræfter mig hele tiden i hvor lækker og dejlig jeg er - men hvis han kommer til at lave bare én uovervejet sprogbøf, så har jeg bare hukommelse som en elefant.. eller hvis han gloede alt for meget på en pige i byen osv osv...

Jeg ved jo godt selv at jeg ikke er fair overfor ham, så det gør rigtig ondt at være så kontrollerende og bitchy.. Ja jeg tjekker så også hans mail og ny og næ det er virkelig svært at stoppe, når først man har fået de tanker. Men kan afsløre det har hjulpet lidt at lave denne her tråd

Tije: Bare rolig, bliver ikke stødt, for vidste det ville komme, og har selvfølgelig selv haft selvsamme tanker.. Jeg har det ad helvede til med det.. Jeg sagde så senere til ham, at han godt kunne tage afsted hvis han ville, og jeg godt vidste jeg ikke kunne bestemme det.. Men han tog ikke afsted..

Det er også fordi, det er rigtig svært at stoppe det, når jeg har vænnet mig til at kunne sige det til ham, og at han rent faktisk lader være så. Jeg har mega dårlig samvittighed over det. Men hvis han var taget afsted, havde jeg også været møg ked af det længe efter. Så ja, jeg er både egoistisk og alt for styret af mine følelser, det indrømmer jeg gerne.

Docky: du er ikke den eneste som tjekker mail! Jeg tjekker min kærestes mail, og sms.. ved godt det er MEGA ondt, men min kæreste har været lidt af en pigeven før han fandt mig.. så i starten af vores forhold havde vi SÅ mange problemer med de tøser dér..
Så det er faktisk derfor, ingen pige skal ødelægge det nemlig !

Min kæreste bekræfter mig også, men jeg føler bare, at han KUN siger det, fordi at han ved min selvtillid er lav. :/ hmm..
Du kan ihvertfald stærkt regne med mig, som sidder her i Esbjergområdet og har det ligesom dig

knusknus

... over hvad andre tænker og ser, ville for mit vedkommende kunne ødelægge et forhold.

Hvis jeg er sammen med en er det fordi jeg vil være sammen med ham. At jeg kan SE på andre mænd og tænke at "han er da lækker" betyder jo ikke at jeg ville bytte min kæreste ud eller at han var mindre værd af den grund.

Det der VILLE gøre ham "mindre værd", var hvis han tjekkede min mail eller prøvede at udøve kontrol over mine tanker og følelser.

Lær dog at styrke jeres selvværd, frem for at kontrollere jeres kærester. Det kan i nemlig også tage med til næste forhold, og have glæde af resten af livet.

Lisbeth, hvis nu du har mistet alt igennem livet, og er blevet fravalgt, er det svært at tro på, at nogle vil være sammen med dig

Så simpelt er det (:

...at hvis du tror at ingen vil være sammen med dig - så er det meget sandsynligt at du får ret.

Hvis du tror på at folk VIL være sammen med dig - så får du sandsynligvis ret i det!

Selvopfyldende profetier passer faktisk rigtigt godt lige på dette punkt.

(og ja - jeg har prøvet at blive fravalgt rigeligt af gange - men jeg vælger at tro på at der må være noget galt med dem der har fravalgt mig - ikke med mig)

goderne og lasterne er lige fordelt her i livet.

Dem der er smukke bærer så deres goder mere synligt end andre.

De knapt så smukke har bare andre goder som viser sig på andre måder.

Du er en helt speciel person. Ingen andre er sammensat nøjagtigt som du er. Og tænk det var lige netop dig din kæreste valgte. Du skal jo bare ranke ryggen og være stolt over at du har noget de andre ikke har. I hvert fald ikke helt mage til.

Mvh. Tina

Cnm: Sådan tænker jeg desværre også når han bekræfter mig.. Men ved han elsker mig osv Godt at vide der er nogen der forstår

Lisbeth: Jamen jeg er helt enig med dig, men når du siger "lær dog at styrke jeres selvværd, frem for at kontrollere jeres kærester" - det er så det jeg forsøger på nu men det er altså lettere sagt end gjort..

Tina: det var sødt sagt jeres indlæg har faktisk sat nogle tanker igang hos mig, så er meget glad for jeg lavede denne tråd

...det er nok et spørgsmål om at acceptere, at man ikke kan være den bedste til alt - hvis noget overhovedet.

Uanset hvor smuk, du er, vil der altid være en, som er smukkere. Uanset hvor god en rytter, du er, så vil der altid være en, der er bedre. That's life.

Når man vælger at tilbringe sit liv med en person, så vælger man hele pakken. Uanset hvor meget du tjekker, tigger og kontrollerer - så vil du aldrig kunne tvinge din kæreste til at elske dig.

...til gengæld er der en grund til, at han er sammen med dig - og ikke alle andre.

Docky: Jeg er bare glad for, at kunne hjælpe. Det er ofte rart med at man ved, at man ikke er den eneste som har det sådan.
knus

Mette: det er nemlig det med at acceptere tingene som de er, som jeg har så svært ved. Og så at jeg føler, at hvis ikke jeg holder ham i "kort snor" - så forsvinder han fra mig. For jeg har et indtryk af, at jeg er en man bliver "træt af", og ikke rigtig elsker. Så det er svært for mig at tro på, jeg nu faktisk har fundet det jeg altid har drømt om.

Det er forfærdeligt at have det som du har det og du skal arbejde med det indtil du finder et "leje" hvor både du og andre mennesker kan holde ud at eksistere.

Det du har gang i, er en selvbekræftende ond cirkel og den skal du se at få brudt! Den hetz du udsætter din kæreste for, bliver han nok træt af med tiden og dermed går han nok fra dig. Når/hvis han gør det vil det bekræfte dit dårlige selvværd i, at du ikke er god nok og at der er så mange andre piger som fyrene hellere vil have, og dermed vil du køre endnu hårdere på din næste kæreste fordi dit selvværd nu lider endnu mere... kan du se det?

Din jalousi er DIT problem og kun DU kan løse det. Det nytter ikke noget at din kæreste vender hele verden på hovedet fordi du er ekstremt jaloux - det hjælper kun på dine symptomer, men ikke på din egentlige udfordring i, at få kontrol over jalousien.

Du er nødt til at søge professionel hjælp til det igen.

Det er et langt og sejt stykke arbejde, men det kan lade sig gøre! Held og lykke.

Usadsb: Tak for dit indlæg. Det er rigtig brugbart. Det ER nemlig en rigtig ond cirkel, og jeg har det elendigt med at han skal kigge i jorden så snart nogen snakker om damer eller lignende. Faktisk sagde jeg til ham i aftes, at han skulle tage ind og se klovn hvis han vil det, og tage til en julefrokost på lørdag (som har været et stort problem, fordi der har været snak om en stripper - det værste i min verden!). Jeg fik ham også til at ændre koden til sin mail. Så lidt fremskridt er der at spore.

Jeg kan virkelig mærke det skal stoppe nu. Har kæmpet med det i over et år. Jeg har også tænkt på at prøve at snakke med endnu en psykolog, da de 6-7 måneder jeg har gået hos min ikke har haft så stor en effekt som jeg kunne have ønsket.

Jeg er også begyndt at indse, at det ikke holder han skal tage så mange hensyn hele tiden - selvom det er meget betænksomt, at han gør det.

Docky: Hvornår synes du selv du er smuk?

Gitte: Puha ehm... Svaret vil nok være, på afstand Der kan jeg godt se pæn ud.

Føler du ikke når du for eksempel skal i byen og har dresset dig lidt op - at du simpelthen bare ser super lækker ud?

Ikke rigtig. Nogle gange kan jeg dog godt føle det lidt, men så snart jeg så ser andre piger, falder det til jorden.

Læste denne tråd og kom til at tænke på en video Dove har lavet på et tidspunkt:

www.youtube.com/ watch?v=knEIM16NuPg&feature=fvst

Synes faktisk den er utroligt sigende om emnet skønhed og vores til tider skæve opfattelse af det.

Åh jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte.. FOR skal det være med det ene eller det andet faktum set fra mit livs side af.. Jeg tror jeg starter med manden i mit liv og hvorfor det du har gang i ikke er særlig smart i længden..

Da jeg mødte ham var han 21 og jeg 19, han havde lige været i et længerevarende forhold på 1½år, og han var super jaloux.. Det skyldtes for mig at se mange forskellige ting, bla hans opdragelse fordi han og hans bror altid er blevet tilgodeset og fået uanede mængder af opmærksomhed.. Derfor er han også en person som mht venner, forlanger noget af dem, at de er loyale måske lidt mere end ud over det normale.. Måske med tendens til at sætte sig lidt på folk, fordi han lidt en tryghedsnarkoman og vil vide 100% hvor han har folk.. Sådan er han også med kærester, når man bliver hans kæreste så er man HANS.. Hans ex-kæreste, og ham formoder jeg brugte meget tid sammen.. Men de var unge, for hun var oven i købet yngre end jeg.. Og hun ændrede så vidt jeg har forstået adfærd, og ville gerne mere i byen, gerne alene og gerne ud og bekræftes af andre fyre fordi hendes udseende havde ændret sig til det bedre med alderen.. Det slog min ham helt ud, og holdte derfor mere krampagtig fat i hende, og hun gik fra ham fordi hun ikke mente han var god for hende..

Så kom jeg ind i billede, og han var en mand som havde ALT det ingen andre tidligere havde givet mig.. Man kunne tale med ham og alt og i timevis.. Han var meget betænksom, meget opmærksom, og delte flittigt ud af komplimenter og søde ord.. MEN han forlangte også noget af mig som kæreste, feks. at jeg ikke havde drenge venner, for hvad skulle jeg med andre mænd i mit liv når jeg nu havde fundet ham og i mange af vores snakke, lagde han bestemt heller ikke skjul på hans egen usikkerhed.. Feks. Kunne han ikke forstå at mange piger kiggede på andre fyre når de skal var i et forhold, og han kunne ikke holde tanken ud om hvad snakken handlede om når jeg var til "tøsekomsammen" med mine veninder.. Om vi snakkede om @!#$ og hvor fantastiske de andres kæreste var og at jeg måske ikke ville være tilfreds med ham derfor.. Film med lækre fyre, nøgenhed eller @!#$ sener - var bandlyst, og han havde et helt firkantet billede af hvordan PIGER er.. Men så så mig som lidt af et lys og redningsmand, fordi jeg lyttede til ham, forstod ham og for alt i verden ikke ville miste ham, jeg kigger ikke efter fyre, og savler ikke når jeg ser en pæn eller lækker mand i tv'er, men hele følelsen af at være kontrollere og holdt øje med - begyndte at ændre mig til at være en anden person.. Jeg begyndte at vælge mine veninder og vores sammenkomster fra, fordi jeg nok blev lidt for træt af alle de samtaler og skulle stå og forklare hvad vi havde lavet og hvad vi havde snakket om, og ikke mindst at det var et værre rod hver gang inden jeg skulle af sted, for var jeg nu sikker på at der ikke kom andre mænd og kærester - for så skulle han jo også have været inviteret med.. Jeg kom hjem med dukket hoved en dag jeg havde været med en rideveninde ude ved hendes heste som stod hos hendes forældre, og så kom hendes kæreste som var økonomisk godt stillet og viste det frem ved at have en dyr bil.. De valgte at blive ude ved hendes forældre til aftensmad, og kæresten ville derfor være flink at køre mig hjem.. Jeg gik helt i panik, og sagde at jeg nok skulle tage bussen, det var ikke noget problem og de skulle da ikke til og køre mig ind til byen.. Men sådan blev det, og jeg vidste bare at når jeg kom hjem så ville han vide hvad vi havde lavet og om hendes kæreste også havde været der - og jeg kan ikke lyve, og gjorde mit bedste for at overbevise ham om at det ikke betød noget og at det jo ikke ændre på mine følelser for ham og at hendes kæreste ikke sagde mig noget som helst..

Sådan stod det nok på i 1½års tid, indtil det simpelthen blev for meget kontrol og begrænsning.. Jeg kunne ikke kende mig selv, og husker det lidt som at jeg fra den ene dag til den anden stoppede og sagde fra.. Holdt op med at være sød og forstående, og bagatelliserede hans problemer med for mange andre fyre og han bekymringer.. MEN det der var allermest svært var at komme i gang med at mødes med veninderne igen - det var som om begrænsningen havde boret sig dybt fast i mig.. Og at jeg stadig af uvisse grunde, overbeviste mig selv om at det enten var for besværligt og for dyrt at komme til dem, da jeg var flyttet langt væk for at bo oppe hos ham, da jeg havde et ønske om at komme væk for min egen by og opleve livet en meget større by.. Han blev jo derfor tvunget til at arbejde med hans jalousi, for han fik intet ud af den.. Og i takt med at han blev ældre, fik mere livserfaring og ikke mindst fandt ud af at jeg stadig kom hjem til ham, uanset hvad jeg lavede og hvem jeg var sammen med.. Havde han ikke kæmpet sig selv videre for jeg havde ikke mere overskud til at hjælpe ham og det hjalp tilsyneladende heller ikke - før end jeg gav slip og lod ham selv gøre arbejdet SÅ HAVDE JEG SIMPELTHEN VÆRET NØD TIL AT GÅ og droppe min på mange områder drømmemand.. SÅ derfor har jeg kun til dig at sige tænk dig rigtig godt om, er det ikke på tide at du vender bøtten og arbejder med dig selv i stedet for at bearbejde ham.. Det tror jeg i hvert fald for dig selv er langt mere gavnligt på længere sigt.. Men jeg tror også godt du kan regne med at det vil blive lettere med alderen, men kun hvis du vil og forsøger at ændre på det..

Jeg har selv enormt dårlig selvtillid og med rette - jeg er ikke på nogen måde nogen lækker pige.. Så alle hans komplimenter og søde ord hjalp mig rigtig meget og faktisk også et eller andet sted hans jalousi - fordi jeg virkelig mærkede hvor meget han ville mig og aldrig ville miste mig for noget..

Jeg er sådan en mellemting person hele vejen igennem - der er ikke noget som jeg er "bedst i".. Jeg kan mange ting, og har gang i mange ting - men jeg kan dem altid kun halvt så at sige.. Jeg er ikke direkte grim, men bestemt ikke smuk, lækker eller værd at vende hovedet efter.. Jeg er ikke en person som folks første indtryk af er; en helt fantastik, overskudsagtig, sød og imødekommende person, fordi jeg er og altid har været genert og tilbageholdende - Men for flere af mine venner er jeg samlingspunktet og den som de altid kommer til fordi jeg er så lige til når man først kender mig.. Jeg er god til heste, og har altid kunne ride alt - men jeg er ikke super rytter.. Faktisk da jeg var lille og red stævner havde jeg altid noget med hjem, men efter min første 4plads har jeg ikke redet stævner siden.. Jeg har nemlig også store krav til mig selv.. Jeg og min hund er super gode til hundetræning, og har altid lagt som den eller en af de bedste - men det er ikke nok, jeg vil være den bedste ellers betyder det intet..

Nu har min mand og jeg været sammen i 8 snart 9år, og han SER mig ikke som han gjorde engang, men det er vel naturligt nok.. Komplimenter kommer der heller ikke mange af, fordi vi jo ikke er sådan nyforelskede hele tiden længere - men derfor elsker vi jo hinanden stadig.. Men med min selvtillid så er det for mig lidt af en prøvelse, jeg vil også gerne væren den smukkeste, den mest perfekte, men lækreste og jah bare være KVINDEN i hans liv.. Men det er jeg jo også, for der er ikke andre han lever med, men jeg ville bare så gerne mærke det som jeg gjorde engang.. Nogen gange kan jeg ligefrem føle jeg savne jalousien, men det mener jeg jo ikke inderste inde for det er roden til alt ondt det hvis du spørger mig.. Og jeg skal arbejde med at acceptere at jeg ikke er eller kan være den bedste og smukkeste i hele verden og at det er okay at jeg er som jeg er..

Som "bevis" for at han virkelig har ændret sig, så kan jeg fortælle at der i 2003 slet ikke kunne være tale om at jeg skulle udsendes med Forsvaret hvor jeg arbejder som civil regnskabsassistent.. Ikke at han nægtede mig det, fordi det var arbejdsrelateret, men han gjorde det klart at han ikke brød sig om det, og at hans holdning til det var at vi skulle slå op imens jeg var væk.. Men i skrivende stund sidder jeg nu for 3. gang og er udsendt sammen med Forsvaret, og derved massevis af mænd.. Første gang jeg tog af sted blussede jalousien en lille bitte smule op igen, men ikke noget bemærkelsesværdigt.. 3-4måneder er jo også lang tid at være fra hinanden og jeg har da også dage hvor mine tanker løber afsted med mig jeg frygter for om han laver noget derhjemme.. Men han er jo udmærket klar over at jeg ser ting og sager hernede.. Mænd fra mange nationer, at jeg får meget opmærksomhed fra de andre nationer - ikke fra vores egne danske folk.. At jeg dagligt ser fremmede mænd i boxershorts, bar overkrop, nybadet med bare en lille håndklæde om livet, nogle der træner osv.. Men altså, jeg ser dem jo ikke alligevel, jo selvfølgelig registrer mine øjne, men jeg kigger jo ikke og ser ikke noget der betager mig..

Men mit sluttelige råd er for alt i verden gør noget, for din egen skyld.. Tving dig selv til ikke at begrænse din kæreste og jeg er sikker på du vil opleve at det bliver lettere med tiden.. Ellers kan du / i risikere at drive alt gnist ud af jeres forhold - og gnist er da noget af det allervigtigste..

@!#$ det blev langt håber du kommer igennem det..

Lad være med at se de andre piger som konkurrenter konstant - vi er ikke ens (som nævnt). Derfor når du gør dig lækker (mere end du er i forvejen) - så føl dig lækker og fasthold den følelse. Tag den med næste gang du står foran spejlet og tænk på de positive ting istedet for de negative.

Start med at finde en ting ved dig selv som du rigtig godt kan lide (der må være et eller andet, f.eks. dine øjne, hår etc) og fokuser på den ting - istedet for alle de negative ting Det nytter ikke noget at tænke på det negative.

Stald-stoltenborg: Jeg kom igennem Tusind tak for du tog dig tid.

Det er helt skræmmende så meget din mands opførsel/holdning minder om min. Det er nøjagtig samme problem jeg har med mit syn på mænd. Jeg tror ikke på de kan være sammen uden at der går patter i den.. Men din historie giver mig håb om, at jeg KAN lægge det fra mig Og jeg kan ændre mig. Desværre er det også gået hen og blevet lidt en magtkamp fra min side - jeg føler, at hvis jeg stopper det, så har han "vundet", og er nu fri til at savle over andre damer ligeså meget som han vil. Igen det med at jeg føler det er nødvendigt at holde mænd i "kort snor". Sørgeligt, men sandt...

Jeg kan fortælle at jeg i dag har fået kontakt med en ny psykolog, som gerne vil prøve at hjælpe mig.

Gitte: Det er rigtigt det du siger. Men hvordan kan jeg ikke se single piger som er i byen for at score, som konkurrenter? Jeg ved dog min kæreste ikke ville være mig utro (selvom jeg da som alle andre er bange ved tanken, men ved med mig selv det ikke ville ske). Men vil ikke have den klassiske drenge-opførsel, hvor de ikke fortæller de er optagede, og sidder og snakker/flirter i timevis med pigen, og først holder igen når det kommer til kys osv.

Docky: Det er din kæreste du skal stole på - for alt det han gør og ikke gør når han er i byen gør han af egen fri vilje (desværre). Det nytter ikke noget at være sur på de andre piger for det er ikke dem du skal være sure på og se som konkurrenter (stol på at det ikke er dem alle sammen der er ude på at score andres kærester - tag det for en der fandt ud af efter at have hygget sig lidt med en fyr, at han var gift - selv om jeg faktisk spurgte op til flere gange om han var i forhold).

Det er din kæreste du skal stole på her - stol på at han GØR det rigtige og så kan tøserne sku være ligeglade. Igen det er dig han er sammen med

Og Ditte - så er du altså utrolig flot

Gitte: Det er det... Men mit syn på mænd er desværre ikke så positivt (hvad dette emne angår). Men det er selvfølgelig det jeg skal arbejde hen imod - at turde give slip og gøre mig sårbar.

Var det sidste til mig? For jeg hedder Anne

Nå ja - huske på at skønhed afhænger af øjet der ser, så du må være det skønneste i din kærestes øjne, ligesom han er i dine øjne

Den var til Ditte (stald-stoltenborg) - men du er også utrolig flot af hvad jeg kan se på dine billeder

Ja nemlig - men derfor skal du samtidig arbejde med dit selvværd (som egentlig bare er det jeg vil forsøge at give råd til at hjælpe dig med, for uanset hvor mange gange jeg siger du skal stole på din kæreste (hvilket du godt ved), hjælper det ikke det helt store, og du er nødt til at starte ét sted) - ligeså snart du opdager at du er flot og attraktiv, så tror jeg også at du bliver mere sikker på din kæreste.

Hov havde jeg ikke set Men tak.

Lige præcis, jeg er nemlig nødt til at starte der, og det er det jeg har indset (og derfor jeg startede denne tråd). For det er jo der det hele starter.

Docky, det skal du ikke tage dig af - det er fordi Gitte og hendes mor som jeg kender personligt, synes at en lille buttet/tyk pige er flot.. Et perfekt eksempel på at fordi de kender mig så ser de mig pænere end jeg virkelig er..

Jeg har et lille pip.. At du føler at han har vundet hvis du stopper med jalousien - må du slet ikke tænke.. DET ER DIG der vinder.. Fordi du kommer til at få et så meget lettere liv, uden en masse unødvendige bekymringer.. Tro mig - det er rigtig.. Og ja det er skræmmende hvor meget dine føleler, tanker og holdniner minder om min mands de gamle - men for mig er han den perfekte mand LIGE PÅ NÆR DET MED JALOUSIEN.. Skal jeg være ærlig så tror jeg heller ikke din kæreste er vild med din jalousi, hvorfor du kommer til at fremstå meget skønnere og perfekt som vi alle gerne vil, ved at ligge det på hylden.. EN ikke jalou person er langt mere atraktiv, og istedet for at ende med at skubbe ham væk, kommer du helt sikkert til at beholde ham.. Men som alle andre siger så skal du jo stole på din kæreste og at han gør det rette, og han tager ikke skade af at se noget nøgenhed i fjernsynet og bio - det vil straks blive værre, for hvis han gerne vil, så gør han det og så bare i det skjulte istedet..

Jeg gider heller ikke at min kæreste skal de på live stripper, porno eller lignende, men helt ærlig hvis han var sådan en type, så var han ikke sammen med mig - fordi vi ville være for forskellige.. Jeg indrømmer blankt at jeg er sippet, mere end de fleste - derfor ville han også se mig som en kedelig person hvis han havde de tendenser... SÅ fordi din kæreste ikke flipper helt ud over din jalousiside - så tror jeg godt du kan stole på ham..

Held og lykke med det, hvis det med psykologen ikke duer, så kan du altid skrive, hvis du får brug for at læsse af.. For nogle er psykolog super effektivt, for andre ikke.. Så mist ikke modet uanset - men jeg synes det er super godt at du selv har taget initiativet til at gøre noget..

Stald-stoltenberg: Det hjælper mig virkelig, de ting du skriver Og jeg tror du har helt ret.. Og jeg tror aldrig jeg kommer til at have det helt fint med strippere, og det har jeg fortalt ham, og det synes han også er i orden. Men som han selv siger, så vil han jo ikke have det betyder han i fremtiden ikke kan komme til et vigtigt arrangement, som et polterabend, fordi risikoen er der. Og det vil jeg jo heller ikke have siddende på samvittigheden, så vi må bare aftale hvad vi gør i den situation. Han har sagt han ikke har noget imod lige at gå ud og trække lidt luft mens hun er der hvis det er.

Jeg er desværre også gået hen og blevet ret sippet - eksempelvis så jeg i dag der kommer en ny realityserie, hvor man følger to stripperes arbejde! helt ærligt. Jeg synes det er en syg udvikling.. Det burde være folk der vælger at gå ind på en stripklub, der kan nøjes med at kigge på det. Desuden er mænd jo også usikre på sig selv, og hvordan ville de ikke have det, hvis de skulle sidde og se et program, hvor den ene hunk efter den anden stod og viftede med deres stive *biip*, som var dobbelt så stor som deres egne?? Tror ikke mange mænd ville bryde sig om det.. Men ja, det kan jeg jo desværre ikke ændre på.

Jeg bilder mig selv ind at det er mig der er den flotteste og bedste

i en rigtig lang periode sagde jeg til migselv i spejlet hver dag at jeg var flottest, lækrest, bedst og at jeg elskede mig.

og lige pludselig en dag føltes det rigtigt.

det lyder virkelig skørt at det hjælper. og man føler sig dum de første gange. men man bliver mere og mere overbevist!

-og det kan ses og mærkes!

jeg har fået det så meget bedre til migselv efter den kamp. og selvom jeg er vildt gernert og gemmer mig lidt i starten når jeg møder nye mennesker eller er udenfor mine vante omgivelser, så er der ingen der tror på jeg ikke altid stoler så meget på migselv - for jeg opfører mig som om jeg ejer verdenen (uden at blive arrogant )

og når en fyr har valgt at være sammen med mig er jeg bare glad for han sætter pris på mig og er sammen med mig og ikke alle mulige andre - for så var der ikke så meget idé i at vælge mig.

og nøgne damer i tv... nu er jeg selv ret facineret af kvindekønnet og jeg syntes altså vi er mere interessante at kigge på så jeg har intet problem med at rose de flotte mennesker i tv. nøgne eller ej. =)

GODT at du har sendt ham til både frokost og film (klovn)! Det er en god måde at starte på...du er simpelthen nødt til at tvinge dig selv til at give slip.

Du skriver flere steder, at du føler du er nødt til at holde ham i kort snor... jo mere du holder ham i kort snor, jo hurtigere vil han løbe skrigende bort! Tænk på det hver eneste gang du overskrider grænsen for hvad du kan tillade dig i forhold til din kæreste og klap så dig selv på skulderen for hver eneste gang du behersker dig (og sig til din kæreste at han også en gang i mellem skal minde dig om, at du er super sej)

Usadsb: Jeg er også super stolt af mig selv For det nemmeste er selvfølgelig at undgå problemet. Han sagde også han synes jeg var super sej. Nu har vi aftalt at han tager afsted i aften, og hvis hun så kommer, så har vi en aftale om at han lige går ud og trækker noget luft. Det synes både han og jeg er en fair løsning - han kommer afsted, og jeg holder ham ikke hjemme fra selve festen, men jeg trækker dog grænsen ved at lade ham se på en anden pige sprede ben osv. Og det synes han er helt fair.

Vi har også aftalt at vi skal ind og se klovn sammen Nu har hans venner jo været inde og se den, og så tror jeg det er en god løsning vi ser den sammen. Bare for sejrens skyld. Og så kan han jo også sidde og holde mig i hånden imens osv. Så bliver den film også "afmystificeret" lidt.

Jeg har også meget ringe selvtillid.

Men jeg er sjovt nok aldrig jaloux i forhold til min kæreste...

Grunden til dette er, at jeg udemærket godt ved at han har set ALT før. Han har før været sammen med super lækre piger, og han er enda også venner med nogen små tøsepiger.

Alligevel er jeg den eneste han har gidet være i forhold med. Jeg er den eneste han har elsket. Og stadig efter 5 år sammen, skinner hans øjne når han ser på mig.

Selvfølgelig er jeg mega flov over at han ser mine deller, og er bange for om han syntes jeg er klam. Og nogle gange er jeg ked af, at sådan en som ham, vil ses offentligt med en som mig.

Men han har valgt mig (og jeg ham selvfølgelig ), og det valg må jeg respektere.

Han får lov til at se alt det p*rno han vil, og gå i byen med hans venner - han har sågar været til strip og fået en lapdance. Men igen, han har prøvet det før, og han vidste hvad han afskrev for al fremtid, da han valgte mig.

Håber det kunne sætte tingene lidt i perspektiv for dig...

Iser: Tak for dit indlæg Jeg har heller ikke selv haft problemer med jalousi i mine tidligere forhold, på trods af dårligt selvværd. Jeg har sikkert haft en tendens til det altid - jeg tænkte bare ikke over det. Jo selvfølgelig ville jeg ikke have han gik ud og flirtede løs med andre piger osv, men tænkte ikke over alle de her mindre dagligdags situationer. Men jeg ved nu, at det med strip, der kommer jeg ikke til at ændre mening, og det kan han også godt acceptere og leve med. Og han kan egentlig godt se det fra mit synspunkt, hvis nu bordet var vendt om. Det var også et ømt punkt for mig før jeg fik et problem med jalousi.

valgt at bruge penge på at få et bedre selvværd (det har været virkelig ringe gennem barndommen/teenageårene og de første år af mit voksenliv). Det kan helt klart anbefales. Jeg kan stadig godt blive jaloux - gudskelov - har intet imod den følelse, bare at jeg kan styre den. Min kæreste kommenterer altid andre piger (mindst et par gange om dagen), og jeg er vant til kommentarer som "hvis jeg var single, ville jeg gerne have hende der". Det har ikke hjulpet at sige, at jeg ikke bryder mig om det, og ved hjælp af psykologhjælp er mit selvværd styrket, så det ikke går mig nær så meget på. Jeg ved, at jeg er meget værd, og at han har det hele i munden (tror lidt, at han nogengange prøver mig lidt af - han er en ret stærk karakter og noget af en udfordring ).

Jeg ligner ikke en topmodel, men jeg er glad for mit udseende. Det er fint, at han også kan se lækre piger, for der er selvfølgelig også fyre, som jeg synes ser søde ud (jeg kommenterer det dog meget sjælendt). Det smukke er værd at se på (jeg kigger da også selv på kvinder, da vi har en gudeskøn krop og det er da svært at lade være med at kigge på), og det ville være trist, hvis vi ikke måtte se lidt efter andre. Bare fordi man kigger efter andre, betyder det ikke, at man ikke elsker sin kæreste og ikke vil bytte Jeg er tilstrækkelig for min kæreste - ellers havde han ikke valgt mig (jeg er hans nr. 1, som han er min nr. 1). Det nytter ikke noget at frygte, at han smutter med en topmodel om 5 år. Man kan aldrig vide, hvad fremtiden bringer.

Trine: jeg synes det er flot du kan holde ud af høre på den slags flere gange om dagen men vi er selvfølgelig alle forskellige. Heldigvis siger min kæreste aldrig sådan noget. Men han ved også godt det ville gøre mig meget ked af det, for så føler jeg jeg ikke er god nok. Puha det er svært at sige til sig selv "jeg ved han ser lækre damer som er meget lækrere end mig, og har alt det jeg ikke har, men han vil selvfølgelig helst have mig alligevel"

Jeg kan også godt acceptere følelsen jalousi, hvis den kan styres. For den er jo udtryk for at man ikke vil miste den anden.

Fair nok, at man har grænser. Og de er jo vidt forskellige fra person til person.

Selvfølgelig kan jeg godt mærke et stik af jalouxi, hvis min kæreste taler med en pige, der flørter lidt for meget med ham. Men ved inderst inde godt at jeg er den eneste ene for ham. Så jeg bliver ikke rigtig jaloux alligevel.

Under alle omstendigheder er det godt at være opmærksom på sine følelser, som du er. Så er det immervæk noget nemmere at forholde sig til, og gøre noget ved.

Personligt er mit "problem", at jeg hader mig selv for at have gjort mig fed, og er altid bekymret for, om andre tænker negativt om mig (om jeg er en belastning eller dum at høre på)...

Iser: Præcis. Og jeg skal stadig have lov at holde fast i de grænser jeg nu engang har, og ikke vil kunne ændre på. Jeg er også bare en der reagerer MEGET umiddelbart på mine følelser, hvor jeg lige burde bide mig i læben og tænke mig om en ekstra gang, før jeg siger noget. Man er da aldrig i tvivl om hvad jeg føler, men det er ikke altid hverken fair eller hensigtsmæssigt. Og mange gange fortryder jeg jo hvad jeg har sagt inderligt bagefter.

Har ikke læst alle de mange mellem-liggende indlæg, men som hoved-point burde du, bare have det grundliggende selvværd, som der naturlig er ind-groet i alle kvinder, dvs. du er en kvinde med et kæmpe KVINDE-GEN, det uanset hvad andre kvinder eller mænd tænker eller mener...

Dvs. tro på dig selv og se dig selv som en Gudinde...

(no matter what, se dig selv som guds svar på en kvinde)

Glem alt om TV osv, dette er ren fiktion.

I: Du har helt ret Jeg føler mig bare mere som en pige end som en kvinde... Og sammenholdt med at min kæreste er 7 år ældre end mig, så føler jeg mig truet når der kommer en rigtig kvinde forbi/på skærmen.. Som hviler i sig selv, som er bryster som fylder lidt mere i landskabet end mine, og som har udstråling..

Jeg læste lige tråden igennem igen, da jeg trængte til nogle positive og konstruktive ord...

Min kæreste har så lige indrømmet at han på en ferie med et par venner sidste sommer gik over stregen med en pige. Flirtede, dansede tæt, rørte hendes bryster og røv og kyssede hende på kinden farvel. (Ingen kys på munden eller @!#$)

Om jeg har været knust? JA TAK

Og at han desuden har flirtet med en del piger når han har været i byen (altså alm flirtet - ovenstående er særtilfælde). Selvom han virkelig selv mener det er forkert at gøre i et forhold.

Jeg har set ham græde for første gang, han fortryder det bittert.

Og imens kan jeg jo indse, at alle de ting jeg har frygtet han har gjort og hvor pigeglad han har været, har været sandt.

Nu må vi bare arbejde på at han stopper den adfærd - og han siger det her er et vendepunkt for ham, og han vil gøre alt for at stoppe det så han ikke mister mig.

Havde lige brug for at læsse af..

... så var jeg skredet! Det der er i mine øjne UTROSKAB (og jeg hader det!).

Det ødelægger så meget et forhold og den man har et forhold til! Man burde kunne styre sig, uanset hvem og hvordan andre ser ud, ellers skal man måske overveje om man er parat til et forhold.

Er ked af du har været udsat for det, Docky, synes du skal tænke på, hvad DU vil. Du kunne ende med at blive såret igen, og jeg siger: "Én gang utro, altid utro".

Nu vil jeg ikke dømme din kæreste, for kender ham ikke, og man ved jo aldrig om han forbedrer sig, men jeg har mine tvivl.

At flirte, kysse, kramme, røre og andre ting, er bare ikke i orden når man er i et forhold. Hvad skal man være i et forhold for, når man kan finde på at gøre sådan noget?

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke! Jeg håber du tager et valg du ikke vil komme til at fortryde.

Lyt til dig selv! Kan du leve med at han har gjort sådan? Kan du tilgive og komme videre? Tror du at du ville kunne stole på ham igen?

Jeg har nøjagtig samme holdning - det ER utroskab.

Men samtidig, deler han min holdning, og som sagt for første gang så jeg ham græde og VIRKELIG fortryde - så jeg giver ham en chance for at bevise at han lægger den opførsel på hylden.

Han siger selv at det går galt da han var stiv og vennerne også presser på. Derudover har han fået meget mere selvtillid efter han har mødt mig - og ja, den har han så brugt på at få bekræftelse fra andre piger. Han indså virkelig hvor urimeligt det var - og jeg har sjældent set ham mene noget så meget, som da han sagde det her altså var et vendepunkt for ham, og han aldrig vil miste mig. Han var desuden villig til at søge hjælp.

Jeg har jo hele tiden kæmpet med tilliden til ham, men nu er boblen sprunget. Så håber vi nu kan arbejde med det, nu alle kort er på bordet.

Desuden har jeg gjort det meget tydeligt for ham at det ikke sker EN gang til, så er jeg smuttet.

Jeg synes det er en god beslutning at give ham en chance til. Alle skal vel have lov at begå fejl, selvom der self. er forskel på at gøre ovenstående én eller flere gange.

Held og lykke med det. Og husk, at han nok virkelig holder af dig, hvis han åbent indrømmer et problem... Det er da usædvanligt at gøre når man er en fyr

Det der med "jeg var fuld", den holder ikke! Når man er stor nok til at drikke, er man også stor nok til at lade være med sådan noget, uanset hvor fuld man er/bliver. Og at han lader sig presse fra sine venner, så burde han spørge sig selv: "Er det rigtige venner når de gør sådan?"

Jeg håber som sagt for dig, at du ikke vil komme til at fortryde dit valg.

Eva: Der skulle da også lidt pres på, men ja er glad for han endelig sagde det. Bare hårdt han i knap 11 mdr har holdt fast i "der var da en pige der lagde an på ham, men han afviste hende med det samme"

Men jeg giver ham en chance til at bevise at han virkelig vil ændre det. Og hvis ikke han gør, så går det ikke.

Og ja, ang. hans venner er jeg helt enig - og jeg har så meget mistet den (smule, for jeg havde det på fornemmelsen) respekt jeg havde for hans bedste ven. Ham vennen er selv meget "ude omkring" selv om han har en kæreste gennem 6 år og jeg har hele tiden frygtet han skulle hive min kæreste med på den.

Da man kæreste i tiden efter på ferien sagde han havde dårlig samvittighed over det, sagde vennen "hvorfor dog det? det skal du da ikke have!"

Tak for @!#$.

Jeg syntes at du skriver som en virkelig sød pige. Man kan sagtens fornemme en rigtig sød pige igennem det du skriver.

Så gik jeg ind på din præsentation og SÅ at du er en rigtig smuk pige, du har alt hvad der skal til for også at blive betagende smuk hvis det er det som du ønsker. Du er en 10'er

Nu er der så også et billede af din kæreste og han er så hverken pæn eller grim. Han er en 5 'er.... sorry..

At han så har været lidt på afveje, altså kære Trådstarter, det er DIG som er den atraktive i dette forhold og han er godt nok heldig at du LADER ham kalde dig for sin kæreste.

De bedste tanker herfra...

Jeg har frygteligt ondt af dig, da jeg efter at læse din tråd ved at vi har det på præcis sammen måde..

Til start vil jeg gerne lige smide en bemærkning til dem, der siger, at man "bare skal tage sig sammen og få bedre selvtillid i stedet for at være en kontrollerende kæreste!".

Det er SÅ frustrerende, for de folk ANER ikke hvor svært det er! Tro mig, hvis vi havde mulighed for at få god selvtillid, så ville jeg give ALT for det! Det er IKKE bare lige at sige "hey jeg er god nok!". Det kan man altså bare ikke når man har det som vi har det..

Jeg tjekker ikke mails men jeg kan gå og være ked af det i flere dage nogle gange, nogle gange bare ved TANKEN om at han fx ser porno eller noget.. Jeg ved han gør det for det gør alle drenge i den alder (han er 20).. Så jeg skal ikke engang "opdage" det eller at han siger det, bare tanken er nok til at køre mig helt ned..

I starten af vores forhold fandt han ud af det (jeg prøvede at skjule det), han fandt mig grædende. Og her blev jeg en kælling og spurgte med bedende øjne om han ikke nok ville holde sig fra at se det, for det gjorde simpelthen så ondt..

Det resulterede i næsten en måned med den mest nagende samvittighed ever. Han lovede uden at blinke at han ikke ville gøre det, og det fik mig til at føle mig som en frygtelig kælling og jeg fik det faktisk dårligere med mig selv! Jeg tænkte at enten kunne jeg være grim og ond, eller jeg kunne være grim men i det mindste retfærdig overfor min rigtig gode kæreste. Jeg besluttede det sidste og vi aftalte at han måtte se det som han ville, men at det skulle være hans ting og ikke noget der skulle nævnes eller tales om..

Selvfølgelig gør det at jeg nogle gange ryger lidt ned pga tanken om det, men det er faktisk bedre end den dårlige smag i munden jeg havde da jeg forbød ham ting..

Så måske kan du bruge det til noget. Jeg synes det hjælper at tænke "kan godt være jeg er fed og grim, men i det mindste er jeg ikke fed og grim og ond, og det er måske nok til at han ikke løber skrigende væk".

Det er kun noget af mit problem, jeg har været rigtig langt nede og skabt kæmpe scener ved fester hvor jeg har skreget og grædt hvis jeg syntes han havde kigget på en andens bryster eller noget i den dur. Hvilket gjorde at jeg næste dag havde det endnu værre fordi jeg havde gjort sådan noget..

(det skal lige siges at jeg blev udsat for grov mobning i skolen, der tog udgangspunkt i mit udseende (eller mangel på samme) og at jeg har en stedfar der elsker at nedgøre, behandle uretfærdigt, håne og komme med modbydelige kommentare om mig og mit udseende. Jeg går ud fra at det er disse ting der gør, at jeg er så følsom og nemt bliver jaloux. Jeg føler mig simpelthen ikke tilstrækkelig.)

Har du overvejet psykolog igen?

Jeg har ikke fundet en kur men over de seneste 2 år har jeg gradvist fået det bedre, og jeg tror det skyldes åbenhed i vores forhold. Hver gang jeg fik et sammenbrud sad vi bagefter sammen og snakkede om det, hvad han følte og hvad jeg følte, og hvorfor jeg gjorde sådan og alle de ting! Han er rigtig sød til at lytte og forstå.

Desuden tror jeg også det hjælper at han sørger for at rose mig oprigtigt hvis han synes jeg er pæn osv, og ja, nogle gange tror jeg også at han bare siger det fordi han ved at jeg har lavt selvværd, men alligevel synes jeg det hjælper lidt indeni..

Nu ved jeg ikke hvor længe i har været sammen, men vi har været sammen i lidt over 2 år og efter 1 år begyndte vi at snakke om de her ting og jeg synes det har hjulpet.

Snak med ham om hvad du føler, hvorfor han gør det, hvorfor du gør det, prøv at snakke om din fortid og find ud af HVAD der har gjort dig sådan! Det er ret vigtigt. For nu fik jeg et sammenbrud her igår og da vi bagefter sad og snakkede om det, sagde han "det er også bare de dumme drenge fra din folkeskoles skyld! Jeg hader dem!". Og det hjælper så meget, for det minder mig om at det ikke er min fejl og han godt VED at det virkelig ikke er med vilje jeg er sådan

Ja, generelt synes jeg bare det har hjulpet meget så jeg synes bestemt i skal tage det snakke-halløj op

Hvis ikke, så prøv psykolog igen, måske en anden end før? Mest for at finde ud af HVORFOR du reagerer sådan!

Held og lykke med det, og jeg håber i finder ud af det sammen! Jeg ved det kan virke håbløst, det har jeg følt mange gange, men der er sket en udvikling for mig, du er nødt til bare at kæmpe videre og tro på det! Jeg er bevis for at det kan lade sig gøre <3

Hans ven er en af dem der aldrig bliver voksen! Hold da helt op, jeg har ondt af ham, at han kan være sådan et fjols!

Der burde din kæreste være så stærk og sige: "Det kan godt være du har det sådan, men jeg har det anderledes", eller noget i den retning. At lade sig lokke er, undskyld udtrykket, svagt og mangel på selvrespekt - og respekt!

Og hvis ham "vennen" selv er ude og føjte selvom han har en kæreste, så burde nogen give hans kæreste besked om det, for det lader til at han ikke tør sige det selv eller vil! Den stakkels pige lever jo på en løgn (medmindre det er et åbent forhold, men det lyder ikke sådan)

Ak ja, der findes mennesker som desværre er sådan Æv!

Tusind tak for jeres beskeder.

Pinsesseguldhår: Tusind tak for de søde ord det varmer. Rart at høre fra andre at man altså er værd at samle på

Sophie: Tak for dit indlæg. Vi har også været sammen i to år og bor også sammen. Faktisk har der hele tiden blandt os været fuldstændig åbenhed om mit problem, og han har været meget god og forstående. Jeg har de sidste 2 mdr gået hos en rigtig dygtig psykolog. Men det er svært at arbejde med sin jalousi, når man lige har opdaget det her. Så på onsdag hører jeg min psykolog om ikke min kæreste og jeg skal komme sammen næste gang, så vi kan arbejde på det.

Amorphis: Kunne ikke være mere enig. Det er bare så ynkeligt, at en fyr på 29 år kan opføre sig sådan. Som en 17 årig dreng til gymnasie fest. Jeg synes også det er dybt urimeligt overfor kæresten, men jeg ved det ville skabe super meget splid af blande sig - i sær hvis jeg som "nytilkommen" gjorde det. Og drengene holder jo bare mund for hinanden og blander sig udenom

jeg leder også af jalousi men det er hans ejen skyld da han har været mig utro og dermed svigtet min tillid.. har faktisk aldrig være jalou før så det er en meget uvant følelser føj hvor er det hårdt..

men jeg lider ikke lav selvværd eller andet.. pga at det.. men jeg kan ikke holde ud han holder hemmeligheder for mig det kan jeg virkelig få min jalousi til at voksen sig til en stor elefant.. han kan kigge på og snakke om flotte kvinder i tv/ på gaden osv der er jeg ret ligeglad..

det er ikke altid han forstå mig for han har en forstået af jeg går amok hvis han har snakket med en anden kvinde for det må han ihverfald ikke men sådan er det jo ikke.. jeg skal da bare vide det.. det hjlæper ikke noget et pige navn dukker op på mobilen og jeg ikke har fået sat navn på personen.. eller det er den person han stalig snakker med som han stalig som han har været utro med osv

fordi han har en god veninde det er da okay hun skal bare ikke være hemmelig det tog lidt tid før han forstod det..

jeg fandt for et stykke tid siden på hans mobil i kladder et nr jeg ikke viste hvem var underligt efter 10år forhold.. så havde hende han var utro med skrevet til ham og han var ved at skrive tilbage men fortryd og beskeder kom i kladder.. han villle vente til han kom hjem til at svare hende så jeg kunne se hans svar flot tænke synes efter at ha tænkt over det er stykke tid..

ja den gad min jaliousi en spand fuld med elefanter af jalousi til at starte med .. og har hængt ved siden.. og her holder jeg de følelser for mig selv for ellers ville han med din dårligt samvigtighed bliver en kold skid og vi ville ikke komme videre..

selv om jeg er jalou og virkelig hader mig selv for det.. så er det sgu hans ejen skyld.. da han jo har svigtet min tillid og må ret op på det igen..

jalousi er en følesle som andre få os til at føle ved en handling eller noget de gør.. her må man stoppe handlingen eller finde en anden kæreste som ikke laver de handlinger som gør vi får den jalousi.. det er meget muligt at en psykolog kan hjælpe til den forsvinder men det er jo kun med noget handlinger som gør det nemmere at stå i jalousies følelser den forsvinder jo ikke ved en samtale..

men det der har hjulpet mig er gør en masser ting for dig selv så du følelser dig lækker og husk på hvis du virkelig føler dig lækker opdager kæresten også hvor lækker du er og du vil få den opmærksomhed du mangler.. det kan jo også være derfor leder at jaluosi....

Docky: Der er desværre mange i den alder, som mentalt aldrig bliver ældre! Det er bare meget tarveligt, for ikke at sige ondskabsfuldt, overfor hans kæreste!

Måske burde man heller ikke blande sig, rigtig nok, for hvad andre gør kan jo ikke være resten af verdens problem, men hvor kan man bare godt have lyst til at sige ham en ting eller to, og fortælle hans kæreste hvad det egentlig er for en narrehat hun er sammen med!

Føj, siger jeg bare!

Og mht din kæreste; har forstået du giver ham en chance til og hvis du føler det er rigtig, jamen så held og lykke. Det er godt du dog står fast på, at gør han det igen så er det ud - men hvordan vil du kontrollere det? Han kan jo lyve næste gang?

den jeg var fuld den holder ikke... nej

jeg ville sige jeg tilgad kun min kæreste fordi han var ærlig omkring det.. hans svar var han føle en hvis spæning idet med at have @!#$ med en anden kvinde men det var ingen følelser fra hans side.. kun @!#$.. men modparte bliver jo såret da man er blevet svigtet via tilliden til ens parten osv

men her kan jeg siger her er kvinder og mænd så forskellige i forhold til @!#$ og følelser.. kvinder skal tit have følelserne med i det med at have @!#$. derimod mænd kan godt lade følelserne blive derhjemme og have @!#$ ude i byen uden det enelig betyder noget følelsemæssigt for dem..

de bliver drivet at spæning lyst til @!#$ og deres fantasier..

hvor kvinder bliver drivet at følelser da kvinder er meget mere følelskes ladet ind mænd...

hvis han gør det igen ja så kender han dørens udgang og det kommer til at gå temmelig hurtigt..

og vil han resiker sin familieliv på det ja så gør han da bare det.. så har han jo valgt selv (en smutter er til at føle på) men han kender min holding til det.. ikke noget jeg ikke de store tænker i andet ind se/høre jeg noget ja så jeg da bare væk jeg gider da ikke spilde min tid...

Michelle: tak for dit indlæg. Har godt nok ondt af dig, synes det lyder til det din kæreste har gjort er langt værre end min.. Her er ingen sms'er fra piger eller noget. Og jeg havde ikke valgt at give ham en chance til hvis de havde haft @!#$, det er helt sikkert...

Med mig har han ikke som sådan nævnt noget med det skulle være pga spænding. Nok snarere at det var en bekræftelse. Men jeg har også sagt til ham at det da er en langt større bekræftelse (og boost til hans selvtillid) at JEG vil være sammen med HAM hver eneste dag fremover, end at en eller anden tilfældig, fuld (lystig) trunte har lyst for en aften. Hun har bare ikke fået noget i et godt stykke tid, og hun er nok rimelig ligeglad med hvem han er som person.

Amorphis: Ja ikke? Jeg har godt nok haft lyst til at sige en ting eller to til ham, men for det første ville det skabe problemer for min kæreste og for det andet vil det kun gøre ham vennen mere respektløs overfor mig fremover (og gøre mig mere jaloux).

Kan desuden sige, at siden det her kom frem (10 dage ca) har min kæreste bare brugt så meget tid på at vise mig hvor højt han elsker mig.. Og love at det bare aldrig sker igen. Og nu kender jeg ham, og som skrevet højere oppe har jeg set ham virkelig TUDbrøle for første gang, så det var tydeligt der gik et lys op for ham. Så nu må han vise mig at han vil blive voksen på det punkt.

Amophis: og mht. at tro på han ikke lyver om det en anden gang - der vil jeg prøve at tro på det gode i ham, og give det en chance. Vores forhold er så seriøst, og jeg fornemmmer at han virkelig har fattet budskabet. Dermed ikke sagt jeg ikke er enormt mistroisk lige pt, og han i hvertfald ikke skal tage i byen lige nu med ham vennen.

Docky: Det er hans dårlige samvittighed der skinner igennem, siden han viser dig alle de tegn på at han elsker dig og det er i og for sig helt fint, må bare håbe på at han så holder hvad han lover.

Ang. hans ven, hvorfor skulle din kæreste i det hele taget have "lov" til at være sammen med ham i byen (eller andre steder) igen, når vennen tilsyneladende ikke ved hvad der er rigtigt og forkert, eller ved hvordan man skal opføre sig? Han lyder til at være (rigtig) dårligt selskab

Hvis det var mig og hvis jeg havde givet en chance, så havde jeg krævet, at det venskab var passé! Man ved jo aldrig om vennen kan finde på det igen og hvad der så vil ske.

Håber det bedste for dig...

Problemet er jo så bare, at de er bedste venner og har været det i mange år. Så det er jo lidt kompliceret.

Er det fair at forsøge at stille "krav" om, at han stadig kan være venner med ham, men IKKE tage i byen? Tror desværre bare ikke den falder i god jord, da de er en vennegruppe hvor ham her vennen altid er med = min kæreste isoleres også fra de andre ved byture.

Uden at lyde grov, men "og?" Hvis din kæreste vil dig så meget som han siger, så burde han have N****R nok til at vælge dig 100 % og derved droppe sin ven, fordi han er blevet lokket til noget skidt af ham.

Men ok, hvis du mener at de ikke kan "skilles ad", så synes jeg det er fair nok, at du sætter det krav, at han ikke tager i byen.

Og du siger bedste venner? Tror ikke at bedste venner kunne finde på at gøre sådan noget...

Først og fremmest har jeg kun skimmet de fleste svar i tråden, som efterhånden er blevet ret lang..

Som svar på dit spørgsmål- tjah jeg har lært at acceptere mig selv og lært at stå ved alt hvad jeg indeholder af både gode og dårlige sider.. Og så har jeg fundet en mand der forstår at sætte pris på begge dele.. ..

En af mine utroligt dårlige sider er mit temperament, jeg er en hysterisk kælling der brænder af hvis folk gør mig uret.. Så derfor har jeg fundet mig en mand der har været gift med en kvinde der kunne gå i månedsvis og være sur over en lille ting uden at fortælle ham hvad det var så han kunne ændre på det.. Derfor sætter han stor pris på at jeg skælder ud og med store ord forklarer at han har gjort noget jeg IKKE bryder mig om, i samme øjeblik det sker - og 10 minutter efter er vi så begge kommet videre i verden.. ..

Nu har jeg så også kendt denne mand siden jeg var 17, selvom vi først nu forrige år fik et rigtigt forhold, blev gift og fik barn. Inden det var jeg igennem temmelig mange forhold, som stort set alle blev afsluttet af mig fordi disse mænd ikke kunne acceptere den jeg nu engang er .. Mit motto er "Hellere undvære end nøjedes" ..

I vores forhold har reglen altid været "Du må gøre hvad du vil med andre - blot du vil se mig gøre det samme med en anden mand/kvinde - s*x med andre er dog lig med afslutning af forholdet" .. Den aftale lavede vi da vi var sammen den gang for mange mange år siden - men ingen af os har nu nogensinde haft lyst til at have noget med andre at gøre i den forstand..

Vores store fælles interesse er biler - og det er jo et miljø hvor der ofte optræder letpåklædte kvinder.. I værkstedet hænger der da også kalendre med topløse tøser - dem har jeg forøvrigt selv købt.. .. Når vi f eks er til DHB eller andre shows hvor topløse tøser promoveres i stor stil, så er det vidst mig der kigger mest på kvinderne og skubber til min mand "se hende der, hun har dælme en god r*v" .. Det er forøvrigt også mig der presser på med at vi skal afsted til disse shows..

Det jeg vil sige med ovenstående er, at jeg har valgt hvordan jeg vil leve - og så har jeg fundet en mand der passer ind i dette .. .. Og derfor har jeg det godt med alt hvad han gør (stort set) fordi jeg ved det er indenfor den livsstil jeg selv har valgt..

Dernæst til de tanker der dukker op når jeg læser dit indlæg.. Så længe du er i et forhold der ikke fungerer præcis som du vil have det - så tror jeg ikke du kommer ud over dine problemer..

Først skal du arbejde med dig selv, finde ud af hvilken person du er/vil være, sørge for at opnå dette .. Og dernæst kan du så finde dig den mand der passer ind i den livsstil du nu engang ønsker..

HVis ikke du først finder frem til kernen i dig selv, tror jeg du i samtlige forhold du starter vil have problemer ..

Og er du virkelig ment to be med den mand du har på nuværende tidspunkt, så finder i også sammen igen når du har fået styr på dit liv og din person..

Hvis min mand og jeg havde gjort det seriøst dengang for mange år siden, giftet os og fået børn (Som min mand ville- men som jeg som 18 årig overhovedet ikke skulle nyde noget af) så havde vi med garanti været en del af skilsmissestatestikken i dag..

Men fordi jeg, efter mange års søgen, fandt frem til den person jeg ville være og de ting jeg ville indeholde, er jeg i dag overbevist om at vores forhold holder tiden ud, fordi vi begge er stærke og ved præcis hvad vi ønsker og især IKKE ønsker..

Bedre at få en sejr ved at vælge dit forhold fra nu og arbejde dig frem til den person du vil være - fremfor at sidde og vente på din mand forlader dig fordi han føler sig bundet og kontrolleret i jeres forhold..

Forøvrigt læser jeg også min mands sms'er og mail - ligesom han læser mine hvis det lige er ham der er tættest på tlf/pc .. Vi har absolut intet at skjule for hinanden og har derfor en gensidig aftale om at det er helt ok lige at læse den andens - det kunne jo være noget vigtigt .. ..

Eftersom jeg styrer vores økonomi og har fingeren på pulsen med hvad vi skal, sørger for at huske min mand på hans aftaler osv, åbner jeg da også hans post - det er alligevel mig der skal tage mig af det.. .. Igen - en gensidig aftale.. Vi er jo nu engang gift... Så der er ikke noget der hedder dit og mit .. .. Han åbner også mit hvis jeg ikke lige er hjemme eller har andet i hænderne .. ..

Det blev langt - og du sidder sikkert også bare og tænker at jeg er en eller anden frelst kælling og at du i hvert fald aldrig vil opgive dit forhold og at din mand er så sød og forstående så han bliver heller aldrig træt af tingene som de er nu .. Måske ikke - og så er alt jo fint .. ... Men du skrev jo herinde fordi du ikke var tilfreds - og så ville jeg da bare lige give mit råd til hvordan du måske kan blive tilfreds.. ..

Jeg har ikke nærlæst alle indlæg, men vil da komme med min mening (som mange nok er uenige i) alligevel.

Jeg kan slet slet ikke forstå hvorfor du overhovedet gider bestemme hvem han må gå i byen med. Det er da en rigtig sørgelig rolle og ikke særlig fremmende for selvværet, at skulle være "mor" for din kæreste.

Havde jeg været i dine sko havde jeg taget en beslutning. Enten var jeg gået fra ham, eller også var jeg blevet i forholdet, men ugen regler og forbud. Han har gjort noget forkert - kan du leve med det eller ej? Hvis du som det lader til giver ham en chance til, så tag chancen uden forbehold og regler.

Charlotte

Det er jo tydeligt at der næsten er "nødt" til at være nogen der er "mor" for ham eller at der burde være visse regler, når han nu ikke kan finde ud af ikke at lade sig presse af vennerne.

Hun kunne også helt lade være med regler, som du siger, men så sætte en privatdetektiv på hvis hun ikke stoler på at han holder sig på måtten (men det er nok en rimelig langt ude løsning)

Hvis det var mig og jeg valgte at give vedkommende en chance, så havde jeg med stor sandsynlighed brugt regler, men jeg havde nu nok valgt at skride in the first place...

Men der er vi så forskellige

Jeg er nok bare mere firkantet. Det er ikke fordi jeg tager hans parti, men jeg mener ikke et forhold kan fungere hvis den ene part skal bestemme hvad den anden må. Skal han dumme sig, så gør han det - regler eller ej.

Charlotte

for det kan ende med et selvopfyldende profeti:

Al din frygt, alle dine kontrollerende handlinger, der netop er baseret på din frygt, (utroskab + at han i virkeligheden foretrækker en, der er mere.. ALT, end dig), vil drive ham.. først til vanvid, og derefter i armene på en anden, mindre "kompliceret" pige.

DU min søde er en GULDKLUMP. Ikke en Klump.

Der vil Altid være en pige, der er klogere, sødere, mere lækker, og har x-faktor i større mængder end dig. Sådan er det også for de lækre tøsser. For ved du hvad? De er heller ikke perfekte. Der er Altid nogen, der er bedre..

Du skal lære at se dig selv som en Ø.

Folk der har tænkt sig at bosætte sig på Øen og være sammen med dig, de skal fortjene det. DIG er der sku ikke noget galt med!

Du er ikke "en kvart" eller "halvdelen" af noget som helst.

Du er HEL. Du er 100%. Alle der kommer til, i form af venner og kærester, de supplerer bare til noget, som allerede er perfekt, som det ER.

En god kæreste, er ikke blind.

Han ved bare, hvad han har derhjemme og kunne ikke drømme om at bytte det til noget andet.

Han kigger måske på en flot pige og smiler, for derefter at tage han om dig.. se på dig, give dig et klem, og smile stort.

Det er DIG, han er sammen med. DIG han elsker. DIG han vil være sammen med.

Vi kan ikke styre andre menneskers tanker og reaktioner. Det skal vi heller ikke! Hvem vil have en papfigur til kæreste, som ikke tør være sig selv, i frygt for at såre sin kæreste?

Mænd (og en del kvinder) nyder flirt, selvom de er i parforhold.

Der er bare en verden til forskel på, hvad folk synes er "ok" i sådan en situation.

Jeg vil våge at påstå, at man godt kan flirte; med respekt for kæresten.

Min personlige regel er: Man skal ikke gøre noget i byen (eller andre steder), hvor kæresten ikke kunne stå og se på, uden at føle sig krænket eller såret.

Der er noget bekræftende i, at andre synes, at man er tiltrækkende. Det kan man så tage som et stort kompliment og derefter tage glad hjem til kæresten, som man elsker.

Mænd bliver meget stimuleret visuelt. Altså af hvad de kan se.

En stripper kan de måske synes er vildt fræk, men ville se have hende som kæreste?

Mænd har det også med at leve mere i nu'et, mens kvinder husker for evigt.

Hvad manden var vild efter, kan han måske dårligt huske 10 min. senere. Det betyder ikke ret meget for dem. Det var kun en hurtig fysisk reaktion, (en reaktion som de tit ikke selv kan gøre for. Det er ren biologi).

I vores angst holder vi nærmest krampeagtigt fast.

I vores angst dræber vi en del af os selv, fordi vi aldrig kan slappe af, og bare lade livet "ske".

Hvad er i virkeligheden er Aller værste, der kan ske i denne situation? At han forlader dig, fordi han synes en anden er mere lækker? Hvis det skulle ske, er han dig slet ikke værdig!

I virkeligheden ville du være sluppet af med en idiot, der ikke var hengiven nok i sin kærlighed til dig, til at kunne blive hos dig. Vil du elskes Halvt? Er det bedre end at være alene?

Han ville smutte, og DU ville kunne komme videre med dit liv og finde en fyr, som fortjener dig. En fyr som ved, hvad han har.

Du bliver nødt til at stole på, at lige meget hvad der sker, så skal du nok klare dig uden "din kæreste".

Livet er ALT for kort til at være så bange hele tiden!

Du bruger en masse energi på at være jaloux og bange for at miste En energi som kan bruges til en masse andre ting.

Ting som ville kunne give dig en masse lykke og mere lyst til at udvikle dig, på måder, som du slet ikke kan forestille dig lige nu.

Udvikling er nødvendigt for at livet kan fortsætte på en positiv måde. Udvikling kan være meget ensomt, smertefuldt, og få dig til at tvivle på alt, men du vil komme styrket ud på den anden side.

Vi kan ikke påtvinge andre/livet vores vilje. Livet river os med, fordi det er sådan, det skal være.

Lige meget hvor meget vi klamrer os fast, så vil vi blive smidt rundt, når vi mindst venter det, og senere.. få medvind, når vi er tæt på at knække.

Kontrol er en illusion.

Jeg giver dig da ret, men hvis han virkelig vil hende, men stadig ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og være trofast, så må han jo kontrolleres i hoved og R*V, men ok, jo mere "fanget" han måske kommer til at føle sig, jo mere vil han prøve at løsrive sig og gøre lige netop det han ikke skal...

Det er kompliceret...

Men det er fint nok du har din mening

Jeg faldt lige over denne tråd igen - og fik lyst til at give en lille update

Min kæreste og jeg er stadig sammen - nu i 3,5 år - og vores forhold er såååå meget bedre end det nogensinde har været. Han har været en super kæreste i 1,5 år nu. Det har været hårdt, sommeren 2011 blev den mest kaotiske jeg nogensinde har oplevet, hvor det hele virkelig var ved at falde fra hinanden, men han er virkelig blevet voksen - og jeg har fået jalousien under kontrol! Den kommer stadig op til overfladen engang imellem, men så kan jeg sige "ej nu bliver jeg usikker, hold om mig", og så er han der altid med et forstående kys og kram.

Jeg stoler mere på min kæreste end jeg nogensinde før har gjort - han er helt ærlig overfor mig om hvad der sker når de er i byen osv. Han har sågar været tilbudt at komme med på stripklub til et polterabend, men afslog (altså han deltog i resten af det). Og han har været helt ærlig overfor mig hele vejen igennem - og har overholdt vores aftaler.

:)

Min venindes ekskæreste var hende utro i starten af deres forhold, og det medførte at hun blev hurtig jaloux og var ofte nød til at ringe og snakke med kæresten for lige at tjekke hvad han havde gang i, hvilket hun var ret træt af, så det tog vi engang en rigtig fuldesnak om. Mine råd til hende var:

- Man kan ikke styre andre mennesker. Hvis ens kæreste kunne finde på at være en utro, så gør han det. Det hjælper ikke at tjekke hans mail, for så finder han bare en anden måde at gøre det på. Ligeledes hjælper det ikke at tjekke sms'er, for dem kan han da bare slette efter sig. Det hjælper heller ikke at ringe, for han kan da bare gøre noget bagefter opkaldet. Hvis manden gerne vil være dig utro, så skal han nok gøre det, der er intet man kan stille op alligevel. Men selvfølgelig vil din kæreste aldrig være dig utro, for vigtigst af alt:

Hvorfor skulle han være sammen med dig, hvis han hellere ville være sammen med andre?

Der findes masser af mænd der lever hele deres liv som singler for at være sammen med en masse lækre damer, men din kæreste er ikke en af dem. Han har valgt at have en kæreste, og netop dig, fordi han synes du er smuk, dejlig og lækker, og det er det bånd der er mellem jer, der holder jer sammen. Det hjælper overhovedet ikke at prøve at styre ham, for gør som han vil alligevel. Hvis ikke han synes DU er den mest fantastiske i hele verden, ville han ikke være sammen med dig - og i øvrigt ville han heller ikke være god nok til dig!

Hvis din kæreste vil se på andre damer, så tager han sgu nok sin computer med på toilettet, og undlader at fortælle dig om det du kan ikke undgå at han er som mænd der - de er helt tosset med store bryster og frække damer, men de elsker dem jo ikke. De elsker deres kærester, og derfor skal vi skrappe damer tage en lille drink, slå benene op, spise lidt ekstra chokolade (fordi former er lækre) og grine lidt af vores skøre mænd, som jo alligevel aldrig har en chance hos Megan Fox

Sanne P

Hovsi.. jeg skal vidst have briller har først set nu at indlægget er fra 2011 og at der var en opfølgning på det! sorry! kan ikke slette igen

Men når det så er sagt, så gør det mig rigtigt glad indeni at høre, at du er kommet videre, Anne. Fik simpelthen så ondt af dig da jeg læste indlægget, for det må have fyldt enormt meget i dit liv, konstant at slås med jalouxi, i stedet for at være lykkelig. Godt at du har det godt nu, det fortjener du!

Når det så er sagt, så tror jeg jalouxi er i alle. Hvis vi ikke havde bare lidt jalouxi i os, så ville forhold være knap så lidenskabelige, for når vi så bliver bekræftede, og nogle gange føler os lidt dumme, kan vi mærke kærligheden og vi jo kun gør det fordi vi elsker vores partner, og er bange for at miste

Så længe det bare er på et naturligt niveau, så tror jeg umuligt det kan skade, tror tværtimod det er godt engang imellem lige at få lidt gang i følelserne indeni

- Sanne P

Hehe det er okay Sanne - regnede nok med der var nogen der kom til at overse det

Mange tak for dine indlæg - de gør mig glad