Min søster modtog en sådan hund.

De har kæmpet med den og fået en hund ud af ham! Han er meget bange for at blive efterladt selvom han nu har en buddy at være sammen med når de er på arbejde!

kommer jo an på hvilke problemer.

Jeg har en kronisksygdom, og kan ikke være alverdens aktiv hele tiden, vi fik så en bla, hvalp, som var enormt intelligent og utrolig aktiv, det var umuligt for mig at aktivere hende ordentligt. Hun blev omplaceret til et andet hjem , hvor det var muligt at træne mere med hende, hun var 10 mrd.

Men en aggressiv hund, ville jeg ikke forsøge omplacere.

Jeg vil også mene det kommer an på problemet.

Vi har en såkaldt problemhund, han var 1 år og 3 måneder da vi fik ham, alternativet var aflivning, han var 100 % understimuleret og et "løbsk damplokomotiv" på 50 kg.

Vi har haft ham i 3½ år og han er en fantastisk god hund, sød, nem, lærevillig, vagtsom - det har han stort set været fra dag 1 her, da han kom herud blev han gårdhund og 2. hund med masser af plads og simulering.

Alt efter problemet, vil vi have en "brugt" hund igen når den gamle på 14 år ikke er her mere.

hunde, jeg har fået, har begge været omplaceringshunde - begge samojeder, den første ikke kastreret - den næste, som jeg har nu, er kastreret.

Den første var 7 år, da vi fik ham. Han blev 11½ år.

Nr. 2 er nu knap 6 og var ca 2, da vi fik ham.

Vi har en tæve, som nu er 11 år.

Hun har været 'bestemmeren' og har sat dem på plads, men også meget glad for dem begge

Jeg var helt vild med den første og jeg er helt vild med nr. 2 også Begge har haft det fint. Ham vi har nu, er meget social og glad for at møde andre hunde Han er meget kær

Kan du ik skrive hvad problemet er og hvilken race + alder ??? Så kan det være lidt nemmere ....

har kun haft omplacerings hunde

nr.1 var en dobermann/amstaff hanhund som var 1 år og 5 mdr da han ankom, havde haft 5 forskellige hjem være mishandlet(Tævet/sultet) plus at første ejer provede at bruge ham til opkrævning så da hunden ikke ville vise tænder limede idioten læberne fast til tandkødet, han havde stadig ar da han kom. han blev verdens bedste familie hund elskede børn og alle mennesker generelt, havde ham i 5 år min ex tog ham med da vi gik fra hinanden og har på fornemmelsen at han desværre ikke er mere da min ex blev meget syg.

hende jeg har nu er en boxer/rottweiler hun var 13 mdr da jeg fik hende hjem, hun har haft det rimeligt hos 1 ejer, dog ikke helt korrekt foder og socialesering. men huner en super dejlig hund.

hanhunden savner ham

min tæve

til juni kommer den 1. ikke omplacerings hund så hjem, en lækker lille rottweilerhvalp

hunde.

Hvad er problemet?

er en 4½ år gammel kastereret hanhund, det er en ruhåret foxterrier.

Problemet består nok mest i seperationangst og en form for klaustrofobi (kan ikke lide lukkede døre).

Han har altid været lidt af en "Emil fra Lønneberg" UPS nu kom jeg vist til at gøre noget forkert igen .

Han er heller ikke ret meget for andre dyr - i hvert fald ikke dem som er mindre end ham selv ; mus, rotter (ok), fugle, katte, pindsvin, harrekillinger og hvad der ellers gemmer sig i digerne. Dog er hestene for store, selv om man da godt liiige kan stå på den anden side af hegnet og gø - specielt af shetlænderen.

Han er en sød og glad hund, men han har det ikke godt med at være lukket inde - forsøgte da han var helt lille at have ham på en terrasse på ca 30 m2 - men her klatrede han over en plade på 1,2 m. Pt er han i stalden om dagen, men har været nødt til at binde ham (meget lang snor) da han smuttede gennem et mindre "hul" ind i maskinhuset og åbnede døren så han kunne komme ud !

Nu er der så tilstødt det problem at han har fundet ud af at han ikke kan sove alene om natten Det har han ellers godt kunne - han blev fulgt ud i baggangen fik en hundekiks og der blev sagt godnat. Det kan han så ikke mere - problemet er opstået her i det nye år, og efter at datteren har været hjemme på juleferie. Mens hun var hjemme, sov han i baggangen som han plejede, men om morgenen fik han lov at komme op på hendes værelse og sige godmorgen og hygge lidt. Nu slikker, kradser og bider han i døren ind til køkkenet og virker nervøs/bange. Vi har prøvet at åbne døren så han også har køkken og stue at være i, og det gik fint 1. nat, men 2. nat forsøgte han at åbne døren så han kunne komme op til os ovenpå.

Når jeg så går ned til ham, så falder han til ro og når jeg ligger mig på sofaen så går han hen og ligger sig og er rolig - men man sover altså ikke så godt på en sofa

Han er med i stalden morgen og aften, men IKKE når hestene skal ind og ud - det kan han ikke administrere - han gør og tror at han skal jage dem væk - eller prøver at få fat i halen på shetlænderen.

Tror han er en lidt usikker hund med et stort jagtinstinkt og som gerne vil have hans familie omkring ham hele tiden. Han er en sød og dejlig hund, men det er ikke rart at få dørerne spist og nattesøvnet spoleret .... så er tolerancen ikke så stor Derfor overvejer vi nu, om han måske kan omplaceres.

Han kan ses på dette link : www.hundegalleri.dk/html/ gal_visbil.asp?ID=47332&ipc=154341

I august var han så uheldig at få en infektion (hotspot) der resulterede i, at han måtte have amputeret det meste af halen, som det ses her :

morgen og aften....og hvordan bliver han iøvrigt stimuleret?

Det lyder som om han r**keder sig....

Og så er en hund jo unægteligt et flokdyr - så alene om dagen og alene om natten er måske at trække for store veksler på ham.

Hvad med en legekammerat i form af en anden hund? Den slags plejer at "gi' pote"....

(Hvor er han fin iøvrigt )

KH:)Annette

såkaldte problemhunde - men de har desværre problemliv og problemmennesker. ( Lige som såkladte problemheste).

Jeg har overtaget såkaldte problemhunde - der alle efter relativt kort tid har ændret adfærd. Med alt fra separationsangst til agressivitet.

Hunde er flokdyr - og for flokdyr kan det være livsfarligt at være alene. Men det kan læres. Men at efterlade en hund alene om dagen og alene om natten - det er at efterlade den i ensom frygt. Den skal aktiveres i sin hjerne for at få tillid til at den selv kan løse opgaver, og så skal den efter min mening ikke sove alene om natten, men sammen med sin flok. Så sover den dybere og er friskere til indlæring og opgaver om dagen. Din hund lyder umådeligt ensom.

Den ser ellers fantastisk skøn ud - og er det med garanti også Men den har brug for dig/Jer til at være sammen med - en hund skal ikke ekskluderes - den skal inkluderes og være et fuldgyldigt familiemedlem med de fornødne hensyn til dens specielle personlighed.

Håber du får det løst til Jeres fælles bedste.

Walledyret er også en såkaldt problemhund.

Hun boede 2 år på en altan hos nogen der ikke behandlede hende godt. Røngten har vist adskillige brud på kroppen, hun vejede 19 kg da jeg hentede hende. Det er 9 kg mindre end nu. Hun var bange for alt! Græs, fliser, biler, mennesker ALT. Hun havde bidt 3.

Hun havde splittet alt ad på altanen.

Hun kom med mig hjem.Vi brugte 3 mdr på at lære hende alt! At gå tur, snuse, spise af skål,renlighed, begå sig i et hjem (hun gik bogstaveligt på bordene),socialisering (f.eks vænne hende til trafik), være alene, at mad ikke var noget man behøvede stjæle osv osv.

Idag 2 år senere, er hun uddannet narkohund, dog taget ud igen da hun ikke synes det var sjovt, på lørdag skal hun op til første prøve som redninghund.