Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Har du set dig i spejlet i dag???
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:30

Ja for det har jeg - og hvordan jeg skal beskrive den oplevelse, ved jeg sq ikke sådan helt...


Men jeg skal prøve!


Sagen er den - at jeg er i eksamens-læsnings-helvede. Flere tusinde siders pensum skal trævles en ekstra gang igennem - og det går ikke ligefrem fremad i et særligt vanvittigt tempo! (Måske pga. overspringshandlinger som denne)


Så efter hele formiddagen, dybt begravet i den - ikke vanvittigt - sindsoprivende bog, "EU-retten", der for de nysgerrige kan oplyses at være på små 1022 sider, besluttede jeg mig for kort tid siden for, at holde en tisse/frokost-pause!


Den første del blev klaret uden den store dramatik, men under håndvaske-seancen skete der så det, at jeg fik den utroligt dårlige idé at kigge op i spejlet.


Synet der mødte mig kan være svært at definere - jeg ved ikke rigtig om det var mest skræmmende, eller mest morsomt. Måske lige dele af hvert.


Dér - inde i spejlet mødte mig noget jeg ikke havde set før... Ikke i en sådan grad - that is. Måske er det bare det EU-ret gør ved folk, jeg skal ikke kunne sige det.


Den lidet kønne pige i spejlet var i hvert fald ikke for heldig.


Det halvkorte, mørke hår stod ud til alle sider på en måde der kunne gøre det vildeste rock 'n roll pindsvin misundelig (efter badet i aften vil jeg overveje at i det mindste rede håret tilbage inden det tører op på sådan måde igen!


Læsebrillerne sad halvejs i panden, halvejs i håret - og med betydelig slagside. Måske jeg skal tage dem helt af næste gang jeg forlader bogen. For min egen selvsikkerheds skyld!


Under øjnene var nogle skræmmende tydelige mærke render - ahhh! Huskede jeg. Jeg forlod huset for at handle ind i går - og besluttede mig for at det ikke skulle gå alt for meget ud over andre, at jeg er i læse-helvede - så tog mascara på... Note to self - tag det af igen - ellers ender det steder det ikke hører til!!!


Og NOOOO - jeg har bidt hul i min egen læbe igen, uden at egentlig bemærke det! Hvorfor gør jeg det HVER gang jeg er eksamensstresset. ARGH!



Skiundertøjs-trøjen på overkroppen var helt klart sort engang - den nuværende farve er lidt ubeskrivelig - og hængerøvs-jeans'ene sidder ikke ret godt - men er ganske behagelige at have på.. :P


Så kom jeg til at se på mine hænder... Nooo! Mine negle er VÆK! Ja - altså alt der kunne betegnes som negle-tip. HVEM har bidt mine negle? Nå - det er nok ikke hunden - så må det nærmest være mig selv....



ÅRH! Tænk hvis man var et af de der totalt overskuds-mennesker der ser godt ud selvom de er ved at gå til i pres... ØV! Nå - men det er jeg ikke!



Såeh - har du set dig i spejlet i dag?


Måske du skulle gøre det - især hvis du læser til eksamen - jeg har erfaret at det kan give anledning til et rigtig godt og langvarrigt grin! (Advarsel - bør kun udføres af eksamens-stressede med en særdeles god portion selvironi - ellers kan det klart medføre et tudeanfald frem for grineanfald!


Og rigtig godt onsdag til jer derude... Eller - er det tirsdag i dag? Mandag måske - DAMMIT - det er torsdag - jeg er presset!



Milla ;)




Heldig og lykkelig ejer af:

Heartbreakers Avalon

Frøsanggårds A'Capo

Frøsanggårds Grand Illusion (aka. Prinsessen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et tillægsspørgsmål...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:32

Hvor længe mon man kan leve alene af Cola og Kartoffelsuppe?


;)


Milla


Heldig og lykkelig ejer af:

Heartbreakers Avalon

Frøsanggårds A'Capo

Frøsanggårds Grand Illusion (aka. Prinsessen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 pindsvin
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:38

F*ck et godt grin jeg fik der.. Tak fordi du tog dig tid til en overspringshandling..


Og nej har ikke set mig i spejlet i dag. Jeg tør ganske simpelt ikke!
Men må nok hellere se om jeg kan få høet ud af håret (tak til Hr jensen for at dele med moar ) inden jeg forlader hjemmet igen.


Al held og lykke med eksamen.

(og med at forvandle dig tilbage til menneske igen inden du skal op og møde censor, men hey måske kan denne godt lide rock'n'roll pindsvin )


/<rista

Og Den Røde Giraf!


0
0
Svar på denne tråd
 
 gammel striktrøje.....
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:43

Jeg har en fridag i dag - og lidt ondt i maven så jeg er ikke kommet længere end fra seng til sofa! Undervejs fra sengen greb jeg et par løse joggin bukser, en gul/brun striktrøje(ca. 30-40år gammel med store huller på ærmerne.. arvet fra min far), et par strømper ...

Knolden i nakken er fra i går (så den er lidt skæv og med strittere alle de forkerte steder), makeup'en er også fra i går og sidder nu ikke over øjnene men under...

T-shirten lugter lidt af gårs dagens aftensmad(bacon..)... og huden er lige til den gode side af fedtet


SÅ behøver jeg at sige at jeg ikke tænder lyset på toilettet når jeg om lidt går ud og tisser




Hilsen Vivi og hul-i-hegnet-hesten

"ingen hest har græsset forgæves" - steffen brandt ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Haha...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:44

Åh billederne af dig med uglet hår, hængende briller og rande under øjnene ruller for mit indre blik.. Stakkels dig. Aij altså jeg fik mig et grin der. :-D


Det ER hårdt at læse til eksamen. Da jeg tidligere skulle igennem et halvt år kun med eksamener, hjalp jeg ofte min tidligere ridelærer med at køre træ ind + stable det. Det var så skønt at lave noget enkelt og bruge kroppen.


Pøj pøj med din eksamen.


Vrinsk fra Esma


Healing

hest og rytter


Samtaleterapi


0
0
Svar på denne tråd
 
 Lindy....
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:46

Jeg tror klart det er til min fordel at de første to eksamener, her den 11 og 18 er skriftlige! Jeg skal først face to face med en censor den 24 - og det er ikke EU-ret - hvilket også klart taler til mit hårs fordel!


Tilgengæld forventer jeg at den næste dårlige eksamensvane med at kradse min pande til blods træder til lige inden de to formueretseksamener! Kan man godt gå til mundtlig eksamen på jurastudiet med hat på? Bare så de ikke tror jeg er syg (sådan fysisk - that is!).. ;)




Nå ja - jeg overvejede BTW kraftigt at tage et billede af pigen i spejlet - men konstaterede at jeg vist havde set nok til hende.. ;)



Det glæder mig at have givet dig et godt grin.. ;)



Milla - Mmmm - kartoffelsuppe!




Heldig og lykkelig ejer af:

Heartbreakers Avalon

Frøsanggårds A'Capo

Frøsanggårds Grand Illusion (aka. Prinsessen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 I andre...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:48

.. Altid til tjeneste med et godt grin.. :D


Vivi - du er helt sikkert NÆSTEN ligeså øm som mig!



Esma - du kan tro jeg også nyder den times tid jeg bruger i stalden hver dag! ;D Jeg glæder mig bare til januars eksamener er overstået - så det kan gøres til mere!


Milla


Heldig og lykkelig ejer af:

Heartbreakers Avalon

Frøsanggårds A'Capo

Frøsanggårds Grand Illusion (aka. Prinsessen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 kender...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 14:51

Kender det alt for godt!

Har lige har skriftlig hjemmeopgave i retslære, og fy for en led opgave, og hvor ligner man altså bare @!#$!!! Kan snart ikke genkende mit normale jeg idag ( har afleveret), men pandehåret bære dog præg af de sidste 48 timer hvor jeg har haft hænder i håret af ren frustation, og nu vil det ikke ligge ned igen!

Men jogging bukserne, og den behagelig tshirt, er dog blevet skiftet ud :D

held og lykke med det, Jeg skal nyde den ene fridag, før jeg skal læse op igen fra i morgen :/


Maria B.P
Søger opstaldning i århus området til hingsteplag.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jo jo....
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 15:18

Jeg så mig selv i spejlet i aftes da jeg kom hjem..

Jeg arbejder i en spar butik.. Er 1 assistent eller 2 købmand eller hvad dælen jeg nu skal kalde mig selv...

Det syn jeg mødte i aftes efter at købmanden har været på ferie i 3½ uge og jeg har haft mellem 72-76 timer om ugen er absolut ikke kønt!!!

Jeg ved ikke hvordan jeg havde lagt min eyeliner i går morges for mine øjne så meget bredere ud.. Håret.. Det var det værste rod jeg mindes pga alle de grublerier jeg skal gøre mht vare bestilling, og mit tøj sad som om jeg havde haft et mindre heldig ærinde mellem arbejdet og hjemmet, det skal så siges at den slags ting gør jeg ikke i..

Så er det lige jeg tænker lidt over hvad kunderne tænker, og ikke nok med det så måtte jeg træde et skridt tilbage for at kunne træde ud af mine øjenlåg og rulle dem op på plads for overhovedet at kunne se...

Ej jeg kender godt synet af den fremmede i spejlet som man helst ikke vil kendes ved...


Hilsen Sanne

Med Rebekka & Ice ( Og Sulle altid i mit hjerte!)



R.I.P Suleika 27/05-1980 - 10/12-2010

0
0
Svar på denne tråd
 
 jepjepjep....
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 17:03

Been there... Done that!


Sad engang på sofaen, med nattøj på... Boxershorts og en KÆMPE t-shirt fra min fars arbejde med en bog... Det kan faktisk godt have været EUret men dengang havde vi kun en domssamling... Det ringer på døren og undenfor står der 5 håndværkere... Overboen havde vandskade så de skulle lige tjekke mit køkken.... Øh ok... Lukker dem ind og gemmer mig... Får så kigget i spejlet...


Håret havde ikke set en børste i flere dage... nattøjet havde pletter af morgenmaden og jeg havde birkes i tænderne!!!! DOH!



Heldigvis har jeg siden fået et job jeg kan passe mens jeg læser, når man skal ud af døren et par gange om ugen så mindsker det risikoen for at ende i jura-koma



Mvh Signe


Med hesten Paragraff


Finurlige strøtanker og spøjse indfald fra de mørkeste afkroge af mit sind: http://signelaursen.wordpress.com/

0
0
Svar på denne tråd
 
 jo.....
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 18:41

Jo altså, jeg bliver mobbet af kæresten, hver gang jeg gør mig klar til at tage i stalden. Årsag ukendt. :)


For det kan da ikke være pga. mit lange hår, som jeg snorer rundt, og binder fast bagtil, så det ligner et "egern", som han siger. Falder til alle sider på toppen af hovedet. (Han ligner selv tit et pindsvin med sit hår).


Synes da også selv, jeg er lidt lækker med adidas-bukser med fartstriber ned ad siden, 5 lag tøj, så jeg ligner en michellin mand, blå halsklud, lilla tørklæde med knap (knappen som han mener, er større end mit ansigt..). En grøn, tyk vest, jeg fik da jeg var 12 år. En brun fleece-trøje, og en kæmpe jakke udenover. Og så store staldstøvler, og et pandebånd, min mor har strikket - han synes ikke, jeg ser sexet ud med det..


Jeg kigger mig da helst ikke i spejlet, når jeg skal i stalden, men hestene er ligeglade, sålænge de kan lugte æbler. :)


Der er heller ikke nogen, der skal se mig om morgenen. Jeg har arvet min mors dårlige vane med at gå rundt i nattøj, hvis jeg ikke skal noget. Så en dag postmanden ringede på, fik jeg travlt med at hoppe i bukser, trøje udover, og få håret til at se NOGENLUNDE normalt ud. ;)


Vi kiggede forbi mine forældre forleden. "Vil I ind og have kaffe"? Naaah, vi har ikke rigtig tøjet på til det. Vi havde taget noget tilfældigt på, og så ud at handle. Jeg havde brune, uformelige bukser på, staldstøvler, og selv om jeg ikke kan huske det, har jeg sikkert stadig haft nattrøjen på.


Men man skal jo heller ikke være for fin på den, til at være grim. :)



Giv en hest til den, der siger sandheden; han kan få brug for at komme hurtigt væk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Haha - godt at vide...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 21:33

at der er andre grimme derude!


Tak for jeres historier og moralske opbakning!



neilsons - Åhhh retslære - Den husker jeg med gru... ;) En af de opgaver der bare skal overstås! Hvor læser du?



Some1 - ahh - ja - vi jurastuderende har det jo hårdt! Hvilket semester er du på pt?

KU's uddannelse er jo skruet helt anderledes sammen i forhold til vores på AAU. :)

Men nu skriver du, at dengang du havde EU-ret havde i kun en domssamling - men det har altså bestemt ikke været i decideret mangel på en lærebog (den vi har er 5. udgave, jeg kan se 4. udgave kom i 2008) - nok nærmere fordi vores kære undervisere på de forskellige danske universiteter har det med kun at ville benytte "egne" teoretikkere.

Vi blev i starten af EU-rets undervisningen gjort opmærksomme på, at man på KU ikke var enige med en del af de synspunkter der er i vores lærebog (der vistnok er skrevet af en AU-teoretikker), og man derfor ikke benytter sig af denne lærebog på KU.


Sådan er det vist med meget af pensum på jura-studiet - Jyderne viser dog vist nok mere og mere tendens til at benytte sig af hinandens teoretikkere.

:)


Nå - tilbage til EU-retten - skal jo også lige igennem "Panteret", "Sikkerhed i fast ejendom", "sikkerhed i løsøre", "sikkerhed i fordringer", "Kautionsret", "Konkursret" og "Digital tinglysning" inden de to eksamener i formueret III senere på måneden.. ;)


Milla


Heldig og lykkelig ejer af:

Heartbreakers Avalon

Frøsanggårds A'Capo

Frøsanggårds Grand Illusion (aka. Prinsessen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 opbygning...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 21:45

Ja tror den er helt anderledes. Jeg er på kandidaten... Mener det er 5 semester jeg skal til at starte på her i februar, har dog puttet et ekstra på ved kun at tage to fag pr semester.


Der havde været en lærebog i EUret, en kæmpe en, men den havde de valgt kun at lave som supplerende læsning for nørderne. Og da den kostede 1400kr og der kom en ny udgave måneden efter vores eksamen tror jeg ikke det var mange der rent faktisk købte den


Vi havde kun en eksamen i formue 3. Det var vist stort set kun konkurser. Formue2 var til gengæld ejendomsret og obligationsret mixet sammen til en dejlig stor fed pærevælling... Det var den mest sindssyge eksamen jeg til dags dato har været med til! Hele året var vi blevet lovet at virksomhedstransporter ikke ville være med i eksamen men da den digitale tinglysning pludselig blev udskudt valgte de alligevel at tage en opgave med om virksomhedstranporter... Tak KU!


Lige pt sidder jeg og forbereder mig på retsspykologieksamen imorgen. Og så har jeg en i Politi&politiforhold om et par uger. begge er en mundtlig eksamen baseret på en ikke-karakterbærende synopsis... Jeg savner gammeldags mundtlige eksamener!


Og i øvrigt er jeg ellers en ret stor fan af de skriftlige eksamener frem for de mundtlige! Der kan man ligne en eksamenszombie og spise imens man er til eksamen!


Mvh Signe


Med hesten Paragraff


Finurlige strøtanker og spøjse indfald fra de mørkeste afkroge af mit sind: http://signelaursen.wordpress.com/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Some1...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 22:07

Okay - de eksamener jeg skal til her i januar er for mit 5. semester. Så jeg skulle gerne blive Bachelor til sommer. :)

Jeg ønskede egentlig at tage ekstra fag og afslutte før tid - men det har desværre ikke været muligt grundet AAU's politik på området. Øv for mig...


Til efteråret starter så de kære 7-10 semester, som jeg ikke har besluttet mig for hvor jeg læser endnu. AU trækker med super mange spændende valgfag - men AAU har et rigtig godt studiemiljø med en del top undervisere - og den lille årgang giver klart visse fordele.


Vi har en del fag hvor vi både har skriftlige og mundtlige eksamener. Begge har sine fordele - jeg synes de mundtlige kan være hårde når pensum er så enormt som det har været for os her i formueret III fx..

Jeg forestiller mig jeres mundtlige er ligesom vores, hvor man kommer direkte ind - trækker et emne, og så skal snakke i 20 min?


De skriftlige har mange fordele ja, jeg kan godt li' ideen med at se stresset ud mens man putter i hovedet - og jeg laver altid noget godt hjemmefra der er nemt og hurtigt at spise. Det lykkes mig bare HVER gang at sidde med pulsen galopperende derudaf mens jeg printer i sidste øjeblik - og konstatere - at jeg ikke har rørt hverken vådt eller tørt - og virkelig skal tisse! :P


Som du kan se i mit sidste indlæg er omfanget af vores formueret III ret voldsomt - jeg havde endda glemt Obligationsret II"-bogen i opremsningen. Vores formueret I og II var mere overskueligt. I var Erstatnings- og aftaleret krydret med en introduktion til obligationsretten. II var Obligationsret, Tingsret og International Privatret.

Så her på III giver de så gas! Og så smækker de det på samme semester som EU-ret og folkeret - hvor vores pensum også er super stort - omkring 1300 siders bøger og så en voldsom mængde domme. Taaaaak til AAU!

Til foråret venter valgfag - Jubiiii! og Bavhelor-projekt.


Tænk sig - så er Ba. delen overstået - SKØNT!



:)

Milla - stadig grim - dog med en væsentlig bedre frisure end tidligere på dagen. ;9


Heldig og lykkelig ejer af:

Heartbreakers Avalon

Frøsanggårds A'Capo

Frøsanggårds Grand Illusion (aka. Prinsessen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 blabla.
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 22:09

Jeg ved ikke med cola og kartoffelsuppe, men cola og chips kører jeg på for 3. dag nu tilsat lidt kinder-chokolade.

Jeg forudser en kraftig slankekur i løbet af Februar


Btw. kan jeg sige, at 14. dages kradsen i panden efterlader et lidet kønt resultat. Jeg har heldigvis pandehår, der kan dække mine stresselaterede kradsemærker.. Troede jeg, indtil jeg skulle ud og handle idag og forsøgte at redde det frem i panden - okay, det gå mig så til næsetippen. Måske en dårlig idé.


SUK, jeg hader eksamener. Og jeg har endda overstået alle but one for det her semester. Jeg fatter ikke, hvordan de synes, at 14-dages eksamener kan være afstressende og behagelige Det er da kun at trække pinen ud.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Semester
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 22:09

Jeg er også bekendt med disse eksamenstilstande. Sidste semester - altså sidste semester - læste jeg derfor op på læsesalen. Man kan jo ligesom ikke møde usoigneret op i jurahuset I dette semester er jeg desværre faldet i bliv-hjemme fælden, med alt hvad der dertil hører af natbukser, plettede trøjer, uglet hår, uplukkede øjenbryn mv. Jeg overbeviste mig selv om, at det var alt for koldt til at gå på læsesalen, også selvom jeg bor hele 700 meter fra studiestræde.


Hvilket semester er i på? På KU er EU-ret allerede at finde på 3. semester, men umiddelbart virker I til at være længere på studiet?

Mh til pensum så læste vi Ulla Neergaard/Ruth Nielsen og så snuppede jeg også lige (hele) Morten Broberg og Nina Holst-Christensens domssamling. Det er nu sjovt at se hvor forskelligt studiet er indrettet ift pensum og fag.

0
0
Svar på denne tråd
 
 AK........
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 22:24

Jeg er på kandidaten og mangler KUN 2 semestre fandt jeg lige ud af.... FÅÅÅÅRK... Nu får jeg stress! Går nemlig og gemmer grundlæggende skatteret til sidst


Altså jeg var på første årgang af 06 ordningen så vi var prøveklude i alle fag... Stort hurra til KU... Det var så irriterende at blive trukket igennem div. eksamensforsøg med dertilhørende mærkværdigheder for derefter at konstatere blot en måned eller to senere at de ville gå tilbage til den oprindelige eksamensform...


Jo jo det var da sjovt at være til to gange 5 timers skriftlig forfatningsrets eksamen på to dage........ Men ikke så sjovt som en hjemmeopgave ville have været... Dette var i øvrigt før lokalerne ude på Peter Bangsvej blev udstyret med computere så pensum, computer, printer osv skulle slæbes frem og tilbage to dage i træk....


Jurahuset er bare ikke nær så tillokkende når man skal cykle fra Sydhavnen for at komme derind, men har brugt det en del i løbet af semester.


Mvh Signe


Med hesten Paragraff


Finurlige strøtanker og spøjse indfald fra de mørkeste afkroge af mit sind: http://signelaursen.wordpress.com/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Haha...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 22:27

Hvor er det skønt med folk der forstår én!


Katja - Ihh - det er ikke kun MIG der kradser i panden - hvor er det rart med nogen at lide med - og dele sine usandsynligt uheldige vaner med!

Hvad læser du?

Kartoffelsuppe kan anbefales - sådan en god stor hjemmelavet portion kartoffel/porresuppe - den er god og mættende og holder i mange dage.. (Y) - Jeg er ikke så go' til chips! ;)



AK - som jeg skrev til Some1 - så er jeg på 5. semester. - Så ja, vores semestre er helt anderledes indrettet i forhold til KU's, og AU's for den sags skyld. :)


Hos os starter vi jo ud med et basis-semester sammen med de andre samfundsvidenskabelige. Så først på 2. semester får vi egentlig jura-fag, hvilket kan føles spildt, men på den anden side vil jeg mene vi lærte utroligt meget brugbart om samfundet mv. på 1. sem.

Vi skal jo så indhente fagene vi ikke havde på 1. semester pga basis, gennem resten af BA-delen - hvilket gør nogle semestre er lidt pressede. ;)


Mht pensum på EU-ret så har vi "EU-retten" af Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen fra DJØF. - og så en pokkers masse domme - der dog ikke er en samling - desværre - for det var da meget nemmere at styre frem for alle de filer vi har hentet ned fra nettet.


:)


Milla


Heldig og lykkelig ejer af:

Heartbreakers Avalon

Frøsanggårds A'Capo

Frøsanggårds Grand Illusion (aka. Prinsessen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Haha Milla
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 22:29

Tak for et godt grin - vær du glad for, at du ikke bor sammen med andre end hunden pt. :D




...det minder mig iøvrigt lidt om igår, da jeg var på vej ud af døren, for at tage i stalden. Der sad min kæreste i sofaen og så tv, og fik så lige kigget på det forkerte tidspunkt (da jeg havde taget skiundertøjet på, og derudover det lange, uldne undertøj...med trøjerne stoppet godt ned i bukserne ;D ). Der kiggede han bare chokeret på mig, og sagde "Arj!?" :-@


Fnis! Uldsokkerne var forøvrigt skrigende orange/lyserød-stribet, og det var selvfølgelig uden mascara (men sikkert med lidt søvn i øjenkrogen) og med frisuren fra dagen før - skulle jo bare have flyverdragt og hue på ik :P ;)



Tine & Tulle

Det klingede...


Hvil i fred mine elskede, elskede Prinsesse-Duller <3


0
0
Svar på denne tråd
 
 Milla....
Forfatter: 
Dato:  06-01-2011 22:32

Det var vist den vi havde som supplerende læsning i EUret


Der var vist to bøger man kunne vælge imellem alt efter hvilken manuduktør man havde


mvh Signe


Med hesten Paragraff


Finurlige strøtanker og spøjse indfald fra de mørkeste afkroge af mit sind: http://signelaursen.wordpress.com/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Eksamensramt
Forfatter: 
Dato:  07-01-2011 13:09

Altså piger, I kan idag klappe jer selv på skulderen for, at jeg for første gang i en uge har rigtigt tøj på!


Jeg læste jeres tråd igår og kom derfor til at se mig selv i spejlet... GISP!


Jeg er lige som jer eksamensramt!


Jeg har den sidste uges tid gået rundt i joggingbukser, en t-shirt, min kærestes bluse og strikstrømper (og ja, der var jo kommet en enkelt the-plet på, for herhjemme kører jeg på the-trip i eksamensperioder...).


Dertil hører, at jeg i forgårs skulle ned og handle og tænkte, at jeg hellere måtte komme lidt voks i håret i et forsøg på at gøre et eller andet! Det resulterede jo så i, at mit hår igår sad helt vildt efter at jeg havde sovet på det...


Men idag skulle det være slut! Joggingtøjet er sendt til vask, jeg har været i bad og fået en nogenlunde normal frisure tilbage og tadaaaa: Jeg har almindeligt tøj på!!


Tak, piger... Jeg trængte vist til et spark.

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg er stoppet med at se
Forfatter: 
Dato:  07-01-2011 14:46

mig i spejlet ... tør slet ikke


tjek lige www.heste-nettet.dk/forum/1/2156463/ 2156463/ hvis i vil se hvordan jeg ca ser ud ... dog er billedet fra i sommers så ikke helt op to date få ændringer som tisfarvet hår 90% mindre brun. en rigtig ulækker trøje for små jogginbukser ... røvsprækken kan ses ... dog er det hummel. jeg lugter af ko .... jeg skal os på arbejde meeen man behøver ikke se så smart ud for at gå 15 m. over for at tage sin kedeldragt på og et par gummistøvler så det hjælper ikke på mit udseende


...


det der jura lyder næsten være end min eksamen ....




Ryttermærkedommer


"what if the one thing you feared most in life was the one thing that could set you free"


2 rigtigt lækre Kat I pintoer til salg

0
0
Svar på denne tråd
 
 Eksamen...
Forfatter: 
Dato:  07-01-2011 15:59

Jeg sidder også godt begravet i mine bøger, men måtte lige have en pause.

Tror dog jeg vælger gå laaaangt uden om alle spejle.

Puha, den er hård den her! 7 fag skal jeg op til her i januar, men på AAU har man været i spare humøret, så vi slår dem da lige lidt sammen. Når vi så samtidig er endt mellem to studieordninger, ja så skal vi da have fagene fra begge, hurra...

Så jeg sidder godt begravet i vulkaner, sten, mineraler, jordbunde, hydrologi, klima, biotomer, økosystemer + der lige er den der projekteksamen og et andet projekt. Udover vores "fantastisk" kæmpe pensum, så fik vi også æren af et enormt undervisning presset semester. Så der er travlt lige nu. Tager det ikke som gode tegn når kæresten der har læst medicin sidder og siger "puha, godt jeg aldrig har haft så meget læsning!"

Nå, men det var vist den pause, videre med bogen..spejlet...det må vente til efter eksamen...gadvide om vi har et spejl??!

0
0
Svar på denne tråd
 
 milla..
Forfatter: 
Dato:  08-01-2011 23:11

Jeg læser på AU, du må være et år foran mig ikke? eller hvordan...

Retslære er bare en gang bræk der bare skulle overstås, så hellere strafferet :D

Hilsen Maria, der heller ikke er for pæn pt efter at have læst lidt af her gorm's spændende strafferet ;)


Maria B.P
Søger opstaldning i århus området til hingsteplag.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider