I går var jeg til fordrag på min skole om projekt forskerspire, hvilket jeg fandt utroligt intressant. Derfor vil jeg gerne høre fra andre som har deltaget i konkurrencen.
Hvad var din oplevelse? Hvad var dit faglige udbytte? Hvilket emne havde du valgt?
Jeg håber på at blive dyrlæge, og vil gerne skrive i bio/sund kategorien, og gud hvor er det svært at finde et fantastisk emne som ingen har haft.. Heldigvis har jeg lang tid til at finde ud af det.
Til jer som ikke ved hvad projekt forskerspire er, så er der lige copy-paste fra http://forskerspirer.ku.dk/
Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser hf, hhx, htx og stx. Projektet er primært for elever i 2.g. eller 1.hf, der har et stort fagligt overskud.
Projekt Forskerspirer giver deltagerne mulighed for at fordybe sig i et emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. Man kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Se tidligere projekter her.
Forløbet
Projekt Forskerspirer er en konkurrence, der løber over et år. I slutningen af oktober afleverer forskerspirerne en synopsis til et forskningsprojekt. En dommerkomité udvælger de tre bedste projekter inden for hver af kategorierne: HUM, NAT, SAMF og BIO/SUND. De 12 nominerede projekter præsenteres ved et afslutningsseminar i december. Her bliver en vinder i hver af de fire kategorier kåret som årets forskerspirer. Vinderne kåres på skift af undervisnings- og videnskabsministeren, og de modtager hver 20.000 kr. til at udføre deres projekt.
Få et udvidet overblik over, hvordan Forskerspirer forløber over et år.
I år har min skole 4 elever i finalen, som udtrækkes i morgen, og jeg håber selv at komme så langt.
Jeg ved at i hvert fald én af eleverne var fået tilbudt job efter 3.g for at forske videre i hans forsøg. Fed mulighed 