Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 ADHD - nedtur
Forfatter: 
Dato:  02-12-2010 20:09

Så sidder jeg endnu engang og føler med totalt handlingslammet.


Det er ikke nogen "nyhed", har haft sådanne perioder i årevis og kender også grunden = ADHD + kronisk depression.


Det er gået godt i flere måneder nu, har gennemført en arbejdsprøvning, blevet godkendt til flexjob (hvor længe det så holder) og generelt går det godt med ponyen (min dejlige lille araber).


Lige pludselig er der kommet lidt for mange bekymringer oveni hinianden - bl.a. faldt jeg af i skoven og slog mig så jeg ikke har kunnet ride den sidste måneds tid. Økononiem er heller ikke i top, men har da klaret mig indtil nu og skal jeg også nok fremover.


Så er der alt det her sne. ELSKER sne. Sidste vinter fik jeg klaret tingene, på trods af sne og frost. Men nu føler jeg bare det hele er uoverskueligt.


Har en scooter, men kan slet ikke klare tanken om at sidde fast et sted ude i sneen. Der er kun 4-5km til stalden, og har gået derud en enkelt gang, men igen, mit hoved kan bare ikke overskue alle de der "hvis"er...hvad nu hvis jeg ikke kan få et lift hjem...hvad nu hvis jeg bliver træt på vej derud...hvad nu hvis det bliver mørkt inden jeg når hjem...etc etc. Ikke ting man dør af, men jeg kan bryde helt sammen over alt det usikre.


Heldigvis står min hest et super sted, hvor de er rigtig søde til at hjælpe. Men jeg vil jo gerne selv. Jeg har ikke svært ved at tage imod hjælp - men har nogengange svært ved at spørge efter den. Vil også så gerne bare have LYSTEN til det hele tilbage igen.


Jeg ved af erfaring at det hele jo nok skal vende igen. Pludselig vågner jeg op en morgen og kan fornemme den her lille gnist af glæde, optimisme og lyst til livet.


Men hvor gør det bare ikke det hele nemmere lige nu, hvor jeg sidder her og prøver og prøver at få min hjerne til at samarbejde.


Jeg mangler ligesom en beslutningstager. Én der står ved siden af mig og fortæller mig hvad jeg skal gøre fra jeg står op til jeg går i seng og derudover også lige kører mig rundt og hjælper mig med det hele ;)


Ville det ikke være skønt.


Jeg vil ikke noget specielt med denne tråd. Jo, måske få lidt kontakt...lidt respons. Hvad som helst. I behøver ikke komme med løsningen, for det er der ingen der kan.


Men måske i har prøvet noget lignende? eller kender nogen der har? Eller bare har lyst til at komme med lidt trøstende ord?


tak fordi i læste med så langt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-12-2010 20:34

Åhhhh, hvor jeg bare kan genkende mig selv i det du skriver.


Jeg har samme diagnoser plus en masse andet oveni... Jeg har dog ikke været så heldig (endnu) at have en kommune der har kunnet/villet afklare mig. Dvs jeg aner ikke hvad der skal ske mig fremover....


Et af mine problemer nu, er den nye reform. Jeg er en del under 40 - og kan ikke MAGTE at skulle igennem yderligere "fis" hoss kommunen....


Min økonmi halter så jeg kan næsten ikke forklare det på skrift. Folk ville skrige af grin his de hørte hvordan min bank behandler mig, nu når jeg VIRKELIG har brug for hjælp.


Jeg er igang med at finde billigere bolig, men det er sq ikke let i en stor by - og så har jeg to skønne indekatte... De skal SQ med, men det gør bare søgningen endnu mere svær.


Jeg har noget der ligner under 100 kr tilbage til resten af december. Skulle lige købe medicin idag, og da jeg først lige er kommet ind i en ny saldo, får jeg ikke så meget tilskud endnu...


Og så er der hesten.... Jeg ÆÆÆÆÆÆLSKER den skide møghest. Han er god, herlig, en bandit og alt det som en hestebasse snu skal være. Men jeg KAN ikke komme derned lige nu. Har ikke været der siden søndag. Det er ikke mange dage... ENDNU.... men ved også bare med den vinter vi går imøde, at der vil være mange og lange perioder, hvor jeg ikke kan passe ham. Har som dig også folk der hjælper, men min samvittighed har det bare såååå svært med det...


jeg har overvejet at sælge ham. Det vil da give lidt frirum i økonomien, selv om det stadig ikke vil betale mine regninger for tiden. Jeg ville slippe for ansvaret og dermed bekymringen for ham. Jeg ville ikke skulle tære på resten af pigerne i stalden - de har også deres at slås med - og nu skal de oven i købet passe MIN hest... ja der er en del fordele ved at skulle sælge ham...


Og EN ulempe... jeg ÆLSKER ham - og på de gode/bedre dage hjælper han mig jo...


det her er bare et lille uddrag af hvad jeg går igennem, så du kan TRO jeg føler med dig...


Har du brug for at læsse mere af, så send en pb... jeg ville ikke så meget med mit indlæg heller - udover at sige til dig at du ABSOLUT ikke er alene om at kæmpe for tiden... Og som dig, ved jeg også, at en dag er det hele meget lysere.....


Knus til dig - og alle andre i vores situation...


Kh Marianne & Kasmir

0
0
Svar på denne tråd
 
 reform etc...
Forfatter: 
Dato:  02-12-2010 20:41

Hvor er jeg ked af at høre om dine problemer.


Jo, jeg har været heldig at få gennemført denne arbejdsprøvning, men det har også taget 3 års slid og tårer at få kæmpet med diverse kommuner og sagsbehandlere. Sagsbehandlerne har da været yderst søde og hjælpsomme, de har bare haft hænderne bundet af regler og love :(


Jeg gruer virkelig også for den nye reform...gad vide om min nye status som søgende flex-jobber, bliver hevet væk under mig, i samme øjeblik jeg har fået den.


Min hest er noget af det eneste som har holdt mig igang de sidste par år.


Jeg er ikke naiv, hvis det går HELT galt, så må jeg jo finde et alternativ - men jeg vil kæmpe med næb og kløer forat beholde ham. Ellers tror jeg først jeg mister lysten til livet.


Så jeg forstår dig fuldt ud ;) Ville ønske jeg kunne hjælpe.


Sender dig også lige en besked ;)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Her kan jeg være med...
Forfatter: 
Dato:  03-12-2010 11:52

Jeg har også ADHD og kender bestemt til de gode og dårlige dage...Tankerne der spænder ben og kampen om at forblive positiv..


Jeg har oveni min diagnose også nogle fysiske problemer, med mine ledde...Lige nu, er min praktik sat i bero pga. smerter i hænderne(seneknuder) næste træk er vist at jeg skal undersøges for gigt, som ligger i familien i stor stil..tog min første smertestillende da jeg var 17 år pga. rygsmerter..


Min skønne dreng, på snart 12 år, har også ADHD og er så "plaget" af det, at han siden juli, har boet på et børnecenter, hvor han kan få proff-hjælp..Men håber at han er klar til at komme hjem i starten af det nye år..


Jow jow, der er nok at rode med og så komer den nye reform lige.."Desværre" er jeg under 40 år, så jeg ender nok med at stå i den samme kasse, som jeg har gjort de sidste 11år=kontanthjælp.


Jeg ved at tingene nok skal komme til at sse lyse ud igen...Det plejer det jo, men ØV hvor er det træls at gå og vente på...


Så du er bestemt ikke alene...





Mvh. Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-12-2010 22:46

endnu engang kan jeg undres over vores lands, manglende forståelse,

vi samler ind til jordskælvs ramte lande, til vulkaner og alle de andre katastrofer ude i verden, vi gir pr indbygger mere i hjælp økonomisk til andre, end i andre lande-- det ser godt ud, ud ad til..

ville ønske at der kom en indsamling til alle danskere der ønsker hjælp.. de hjemløse, de syge-- både fysisk og psykisk-- de plejekrævende, flere hænder i bh og vuggestue. ja kunne blive ved længe, med at nævne trængende,,

ville ønske at der fandtes en løsning..

hurra for jer, der åbent fortæller os-mig- hvordan i har det, for ud over penge, mangler vi da også indsigt i andre menneskers liv, da vi-jeg- jo har så nok med vores egne navler..

i lyder til, at i trods alt er nogle stærke personer, og hvis for pokker bare, der var nogen der gad gøre sig den ulejlighed i systemet, at belønne jer for, at tage vare på jer selv, inden det går helt galt, ville meget være reddet.. håber på den lyseste fremtid for jer


hilsen winni

ja det er så mig, med det tossede muldyr.

2 danske varmblodsheste, en lille mini gris, og en shar pei og en gravhund


0
0
Svar på denne tråd
 
 Mentor
Forfatter: 
Dato:  07-12-2010 10:10

Hej


Prøv at undersøge, om der under flexordningerne ikke er mulighed for, at få tildelt en mentor lidt tid ugentligt.


Anja

www.hestefobi.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider