altså kattehjemme er registrert for kattehjem, altså momsregistreret som forhandler kan i få jeres penge tilbage.

personligt ville jeg lade dem beholde pengene. de går trods alt til et godt formål.

Hej du(længe siden )

Har du en kontrakt på købet??

Knus fra Jane

Kate - Kan godt følge dig mht at lade dem beholde pengene, men har ikke råd til bare at smide 700kr i deres retning. De får lidt herfra i ny og næ alligevel
Tak for svar!

Jane - Heeeii!:D Var faktisk ved at ringe dig op ved en fejl igår. Tænker du nok ville blive lidt øv over et hovsaopkald kl 2345

Nej ikke andet end kvitt. da det ikke er racekatte.

Hej igen,

Der var jeg i bad

Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til forbrugerrådet, nu du har en kivtt. men ikke en kontrakt.

En uge er ikke meget tid at give begge katte en chance for at lære hinanden at kende... men derfor er det da irriterende at kattehjemmet lover at de på forhånd kan enes.

Jane, jamen det er så i orden Nå nu har jeg hængt i røret med forbrugerrådet og jeg har ret til at få penge retur

Fru Nielsen - Nej, det lyder måske ikke til det men når den store kat viser tydelige tegn på at MIStrives så er der ingen grund til at han skal trækkes med mere stress. Kender trods alt katteadfærd godt nok til at tyde den

Kender trods alt katteadfærd godt nok til at tyde den

Med al respekt, så lyder det ikke sådan.

En sammenføring kan tage flere månder.

Det er de færreste katte der bliver venner på så kort tid, som du giver dem.

´PiaR: Hun fik at vide at de kunne samme INDEN hun købte dem

Det kan da ikke være internatets skyld at i har foretaget et impulskøb - giv dem katten tilbage hvis de vil og glem så alt om de penge, det er da at gå i små sko.

et katte internat lever at donationer, glæd dig istedet over at have givet en skærv til internatet og over at du har givet en kat et dejligt hjem.

alternativt kan du tage katten til dyrlæge og betale kr. 500.- for en aflivning.

jette

Pernille skrev:

"PiaR: Hun fik at vide at de kunne samme INDEN hun købte dem "

Ja, det gjorde hun måske, men nu er det jo så også lidt en anden sag, når de begge får nyt hjem..

Hvert år er der 100-vis af elever i både Folkeskolen, gymnasier osv. osv, der kan ALLE de ting i deres pensum, og når de så står ved bordet med den grønne dug, (hvis man da stadig har sådan en dug), ja så kan de nærmest ingenting alligevel.

Noget med en klap der går ned..

Dette kan vel også ske for et par katte, når de oplever noget nyt, som det jo må være at flytte til et nyt sted?

Men træls er det da, men jeg synes nu også at en uge er lige kort nok tid for at få det til at fungere, men sådan er vi jo så forskellige.

Mvh.

Nu melder historien jo intet om , hvor stort et område de katte havde at være på hvor de kom fra, tænker hvis der var meget plads , kan de måske godt ha været på samme område uden at være vennen og er de inde katte hos dig eller bor du på landet de kan komme ud.

Jeg tror som det er med de fleste dyr , de skal da have lidt mere tid ,til at lære deres nye omgivelser at kende og falde til.

Kattehjem er jo meget bugget op , som jeg kan forstå det , måske derfor de helst ikke vil have den tilbage.

Måske det er lidt meget at lave en sag ud af det, du hjælper jo en god sag som en anden skriver, men jeg håber du får løst det på bedste vis.

Du har ikke engang haft dem i 10 dage - slå koldt vand i blodet og lad dem falde til og til ro.

Jeg har haft katte som var 4 uger om at falde til "flokken".

Tak for jeres input. Jeg kan sagtens forstå at I farer op, det havde jeg sikkert også gjort selv. Jeg kommer ikke med mange oplysninger og overlader, egentlig modvilligt, masser til jeres egen fantasi. Enig, umiddelbart virker 10 dage IKKE af meget og jeg har aldrig i mit liv før givet et dyr så lidt tid.

Det var udelukkende fordi at det var ufattelig tydeligt at den store kat IKKE ville komme til at trives hos os og der var ingen grund til at trække pinen ud for ham når han kunne få det meget bedre hos en anden familie - UDEN børn.

Jeg ønsker ikke at komme med flere oplysninger da jeg ikke har behov for at forsvare mig selv som sådan og ved vi har handlet korrekt som vi har gjort. Der er selvfølgelig meget mere til historien end jeg skriver her, men de linier jeg er kommet med er hovedessensen i sagen.

Det viser sig at katten hele to gange er kommer retur til kattehjem fordi han angriber andre katte og ikke tåler larm omkring sig. Dette kunne vi have fået at vide før køb - så havde vi ALDRIG taget ham med - men selvom vi spurgte indgående til hans fortid fik vi intet at vide, før vi returnerede ham igår. Dette synes jeg er en meget uproffessionel opførsel fra internatets side.

Ja, katten er et impulskøb, andet er umuligt da de ikke reserverer katte på kattehjemmet - dette er imod deres politik. Før køb bad vi om et par dages tænketid, men nej det kunne vi ikke få. Så det er køb katten NU eller også er den måske væk når I kommer næste gang. Hvordan kan det så ikke være et impulskøb?

Vi gjorde ikke et nummer ud af at få pengene tilbage netop fordi det er et velgørende formål - men det satte mit tis i kog at vi blev behandlet som vi gjorde. Det lugtede lidt af at de sender en kat ud i et hjem de ved den ikke vil trives i og så scorer penge på at vi returnerer den uden at bytte til en ny kat. Jeg siger IKKE det er sådan, men det virkede sådan

Vil gerne lige udrede Skriver i startindlægget at kat nr 2 var et 'impulskøb' - det betyder at det ikke var 100% sikkert at vi ville have 2 katte, kun hvis den 'perfekte' kat var det. Men som sagt i og med at man ikke kan reservere katte er de vel begge impulskøb.

Ja I har vel retetn på jeres side, og jeg kan også godt forstå, at I vil levere tilbage.

Jeg har bare ondt af katten, fordi den nu skal tilbage til hjemmet, som åbenbart giver mangelfulde/urigtige oplysninger, så den kan komme ud i noget lignende igen og igen og igen.....

Jeg tror da, den kan ende med at blive helt skør i hovedet.

Ville sådan en kat ikke have bedst af at komme helt væk fra livet i det hele taget?

Og ellers

Det er ikke jeres ansvar (andre er sikkert uenige), men kender I ikke et ældre ægtepar eller en enlig uden andre katte og uden børn, som kunne overtage, evt. mod en lille betaling?

Platugle - Jeg overvejede meget meget meget kraftigt at smide 500 kr for en aflivning. Men han havde bare SÅ mange kvaliteter der ville kunne skinne igennem for den rette ejer så jeg vil blive i håbet på at han får et fantastisk hjem.

Vi forsøgte at finde en ny ejer selv, men uden held og besluttede at han ikke skulle være hos os længere så derfor røg han retur. Men ellers har du ret, vi kunne selv have fundet et hjem til ham havde vi haft mere tid.
Jeg stod og så på at de noterede de oplysninger jeg gav i hans katte-journal - hans vacc.kort så det kan ikke slettes, så jeg regner bestemt med at det bliver oplyst til næste interesserede.

Ja så kan du jo ikke gøre mere

Jeg HÅBER, de husker at læse og videregive oplysningerne til den næste.

Det håber jeg i særdeleshed også!!!

Det var ellers ikke meget respons der kom efter jeg pippede igen?....

Sådan blive smidt med rundt i flere hjem, hvor dypt uproff, af katte hjemmet, de burde da være interesseret i, at give katten det bedst mulige hjem og ikke bare komme af med den og tjene penge..

Katte hjemmet burde vudere det bliver svært at omplasere katten, altså bør den aflives, det er det mest humane.

Det er fordi pipperi ikke er HØJT nok for HN

Du må frem med megafonen eller andet højtlarmende

Godt i fandt en løsning med katten - mht. selv at finde ejer, må man godt det med en sådan kat?

I de papirer jeg fik med til Sofus stod at katten skulle blive hos mig og ikke måtte komme andre steder hen end Internatet.

jeg indgik dog en aftale og fandt en sød ny ejer til ham da "uheldet" var ude - men som udgangspunkt måtte man ikke.

Så den med selv at finde et ældre ægtepar/enlig duede nok ikke...

Anyways - tillykke med den ene kat + i fandt en løsning med den anden, håber de oplyser bedre om katten næste gang.

Furius - Vi er absolut enige. Der var også kun én grund til at vi ikke aflivede ham og det var udelukkende pga at vi kunne se alle hans kvaliteter der dog ikke kunne skinne igennem hos os pga stress osv osv. Jeg må simpelthen bare håbe at han kommer det rette sted hen.

Christina - Det kan være det var dét
Der stod intet i vores papirer ang dét du fortæller, men kan godt lide den tilføjelse i købskontrakten. Det udviser omtanke fra internatets side. Tak for tillykke'n vi er lykkelige for hende

Hej Bonnie

Kan du via PB fortælle mig, hvilket kattehjem det var, for p.t. kigger jeg lidt på katte fra Kattens Værn på Frederiksberg?

mvh

Sys

Jeg elsker katte og har haft dem i rigtig mange år.

Men jeg hader katte for, at det er så svært, at få dem til at gå sammen fredeligt og i harmoni. Jeg har til alle tider haft rigeligt med plads. Kunne eje 10 katte uden pladsproblemer. Men de vil ikke som jeg vil.

Fik for ca. 2 år siden en skilsmissekat forærende, hunkat neutraliseret, havde i forvejen 1 kasteret han på ca. 10 år, en tam vildkat, han boede i stalden, ville ikke ind, og hun skulle bo inde. Aldrig havde jeg set min hankat så meget oppe i min have, som efter hunkattens ankomst, og han jagede hende konsekvent væk for vores område. Hun boede inde og løb over til naboerne når hun var ude. Han patroljerede hus og haven døgnet rundt, så vi måtte jage ham nedad retur mod stalden, så hun turde komme ind. Det race kostede til sidst min gamle over 10 år gamle hanmis livet, idet han blev kørt ned. Hunkatten har nu indtaget hele vores eget område og er altid hjemme nu. Men jeg ville godt eje et par stykker mere, men gider ikke al den ballade hver gang der kommer nye til.

Mvh

Nu er det heldigvis ikke alle der har samme oplevelser som du.

Her har vi pt. 5 katte (har en 6. vi ikke ved hvor er) og én på vej.

Vi har før sammenført voksne katte (både hanner og hunner - neutraliserede) uden problemer!

De har da ligget og puttet og ikke jaget hinanden rundt - og det var endda da vi boede i vores lille rækkehus på 60 m2.

Nu bor vi på landet og om ikke så mange uger får vi en voksen hunkat hjem, det er jeg slet ikke i tvivl om bliver en succes.

Så den skræmmehistorie ovenover ville jeg tage med et gran salt og gøre egne erfaringer.

Sys - PB sendt

Valentin - Sikke en historie

Louise - Helt sikkert egne erfainger er et must! Sig mig Louise, hvad filan gør I med alle jeres dyr når I rykker sydpå?

Hæ ja det er et godt spørgsmål!

Ej, nu er der jo en del år (et sted mellem 5 og 10 - nok tættest på de ti) til vi rykker derned permanent, så regner egentlig kun med at det er Cava og Easter der er tilbage af hestedyrene på det tidspunkt, og de må så få et nyt hjem når tid er.

Det med katte, kan man ikke altid forudsige.

Jeg havde engang en hunkat der fik killinger, vi beholdt så de 4 af dem, en hun og 3 hanner, men især to af hannerne udviklede sig til at blive et stort problem for moderen.

Det blev så slemt at hun til sidst kun måtte ligge oppe i et hjørne på køkkenbordet, og selv dér gik de jævnligt op og tævede hende.

Når hun var ude var hun væk i dagevis fordi hun ikke turde komme tilbage.
Til sidst gav vi hende til nogle rigtig søde mennesker, for det var det bedste for hende, selvom hun var den mest unikke kat og vi helst ville have beholdt hende.

Men med katte kan man aldrig vide sig sikker.

Siden har jeg dog haft sammenført både voksne katte og killinger, og har aldrig haft de problemer, heldigvis.

Det største problem var da jeg flyttede ud hvor der i forvejen boede en halvvild kat, han havde nær ædt mine egne, og jeg måtte i starten lave en kattegård til dem, men efterhånden fandt de ud af at dele haven op, så han havde forhaven og de havde baghaven.