Ja, hvad er sandsynligheden lige for, at man har to biler og BEGGE går i stykker samtidig???
Vi har en Opel Zafira... Den har en svaghed det betyder at den med jævne mellemrum springer kileremmen.... ca. tre gange om året.... Nu har vi efterhånden haft den så længe, at vi kender de forudgående symptomer, og derfor kan forebygge det ved at skifte remmen inden....
Den havde vist de symptomer, og vi skulle bruge begge biler i går, så vi undersøgte om der var nogen steder der var åbent.... T-Hansen reklamerede med at de havde åbent 1. søndag i hver måned, altså skulle de have åbent i går eftersom 1. november var i mandags.... Jeg tager bil nr. to (en Opel Astra) og kører de 30 km. for at købe den rem til Zafiraen.... Ankommer til T-Hansen, som så har LUKKET....
Jeg vælger at lade være med at ringe til min mand, og kører mod Hoyer for at se om de skulle have åbent.... Men nej... Nå, så må vi jo bare krydse fingre for at Zafiraen kan klare turen alligevel....
Min mand ringer da jeg er næsten hjemme, for at høre hvor langt jeg er, og jeg fortæller ham, at jeg snart er hjemme, men at der var lukket i butikkerne.... Hertil udbryder han et ret grimt ord, efterfulgt af "jeg har skåret remmen på Zafiraen".... Dvs. at den jo så i hvert fald ikke kunne klare nogen tur....
Vi vælger så at tage Astraen og trailer, og da vi er kommet ca. 5 km. hjemmefra, slår Astraen ud og vil ikke starte igen....
Føler jeg mig lige en kende uheldig, ja, det tror jeg nok, at jeg gør.... Hvad er sandsynligheden da lige for, at have to biler, og INGEN af dem er i stand til at køre....???