8 år er ingen alder, at han bliver hvid i hovedet og får lidt blåligt skær i øjnene er ganske normalt.

At han pludselig ikke er renlig mere, det ville jeg vende med en dyrlæge, for måske er der noget i vejen med urinvejene.

Han kan også være utryk ved den nye hund, den får sikkert en masse opmærksomhed som måske ikke er så rart for den.

Var det min hund, ville jeg få den undersøgt af en dyrlæge, for det er bestemt ikke rart at skal tørre op efter den i tide og utide.

Det skal lige siges at han bestemt ikke er utryg ved den nye hund.

De får begge den opmærksomhed de skal have, både sammen og hver for sig.

Han har altid været vant til at omgås andre hunde - også i hjemmet i kortere eller længere tid, uden problemer.

Jeg har haft en dyrlæge inde over, da han startede med at være urenlig, men der er intet galt.

Bare lige for at få det på det rene.

Som skrevet, så ved jeg godt at han ikke er ved at dø, men jeg synes det er tidligt han viser ældningstegn (og så er de kommet meget pludseligt og alt sammen på samme tid) - sammenlignet med de andre hunde i hans "kategori" som jeg har kendt gennem tiden.

Jeg ved bare fra min egen snart 10 årige hund, at han begyndte også temmelig tideligt at blive gråskægget.

Er han blevet undersøgt af dyrlægen ???

Hej Louise,

Jeg tænker på, om han kan have noget angst i sig, siden har pludselig er begyndt at tisse og have afføring indendøre??

Det KUNNE det angst - i og med at der ikke er noget fysisk i vejen med ham iflg. dyrlægen.

Esma - Han har ikke ændret afdærd eller noget, så han ligner bestemt ikke en der har angst af nogen art.

Tværtom, på alle andre punkter stortrives han, så tror ikke han har angst. Heldigvis.

Vi tror måske han stressede og ikke trivedes det andet sted vi boede - det gjorde vi ikke selv og også den nye hund viste tegn på stress - men hvorfor han så ikke har lagt det fra sig igen ved vi ikke.

Floorzilla - Nu kommer det jo også an på hvad hund man har.

Jeg har kendt schæfere, labrador, grand danois m.f. der har tillagt sig et pænt gråt skæg allerede som 4-6 årige, hvor de små hunde jeg kender har været mere end 7-8 år når de begynder at blive grå.

Ja dyrlægen har undersøgt og fundet alt ok.

OK det er godt, at han trives.

Men hvad tror du det skyldes, at han er urenlig nu?

Det står i ovenstående indlæg...

Jeg har ved Gud ingen aning om hvorfor han gør det.

Det skal lige nævnes at hvis vi har soveværelsesdøren lukket om natten, med hundene inde hos os, så sker der intet.

Men er døren åben til resten af huset, så finder vi indimellem lidt på køkkengulvet om morgenen.

Jeg tænker på, at for heste kan ubehagelige oplevelser lagre sig, så angsten fortsætter selvom miljøet er bedret.

Tænker at det samme kan ske for din hund?

Kan han have haft en grim oplevelse, du ikke har været vidne til?

Er han en følsom bette en??

Pøj pøj med ham.

For mig lyder det som om, at når han er tryg hos jer om natten, så har han ro indeni - og derfor ingen "uheld" med tisseri mv.

Hvordan lyder det?

Han er meget følsom og udtryksfuld lille én.

Man er ikke i tvivl om hans følelsesmæssigt sind.

Det kan godt være det "bare" er det stress/ubehag fra det gamle bo-sted der stadig sidder i ham - det "håber" vi, så der ikke er noget galt og det går i sig selv igen.

Vi har trods alt kun boet hernde på landet 1 måneds tid, så det kan godt være det går over når han har fået det hele på afstand.

Det anede mig, at han er en følsom lille en.

Jeg håber for jer, at det holder op, når han har vænnet sig til jeres nye hjem.

Måske skal du pusle ekstra godt om ham og massere ham, hvis han kan lide det.

Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt dig det, men bette Rose havde blod i urinen, da jeg kom hjem med hende fra avler i sin tid. Hun var også en lille følsom en. Dyrlægen mente, at det skyldtes stress over flytningen.

(åh hvor jeg dog savner det lille myr - min lille solstråle)

Massage får han nogle gange om ugen, da han har døjet med dårlig ryg/lænd siden jeg tabte ham på gulvet da han var lille hvalp.

Han har været til hundemassør de første mange år af hans liv, men da hun stoppede for udelukkende at beskæftige sig med dyretelepati, så har jeg måtte gøre det selv; det mine hænder nu kan holde til.

Så massage elsker han og det får han masser af.

Han får også "alenetid" med os 2-benede (især mig, da han er en "mors hund"), hvor vi putter alene i sengen uden Scooby, går tur os to alene og sådan noget - netop så han ikke føler sig overset med nyt hjem, ny hund, heste og alt det.

Så han mangler ikke noget på det punkt.

Han bliver fysisk og psykisk stimuleret hver dag, så lad os se om ikke det fortager sig.

Jeg ved du savner Rose! Jeg bliver stadig trist på dine vegne når jeg tænker på jer.

*Kraaaam*

Så er alt, som det skal være for ham lige nu. Jeg ved, at du er en supergo' ejer, og det er så godt for ham.

Åh ja det er trist med Rose. Sikke megen glæde hun spredte om sig, men der var ingen vej tilbage til sidst.

Hej Louise

Vi har det samme problem her - vi har en langhåret gravdværghund på 11 år, som begyndte på det samme for 2 år siden. Hvis vi ikke har lukket dørene i andre rum om natten eller har fjernet alt fra gulvet i gangen og stuen tisser han op af det. Det kan også ske om dagen men det er oftest om natten...

Han blev undersøgt af en dyrlægen og fik taget alverdens prøver, som også blev sendt til Tyskland da de ikke kunne finde noget på ham i første omgang udover at han altid var meget dehydreret i alle prøverne. Til sidst fik han dianogsen Crysing syge i mild grad.

Dvs. han skulle have kemo piller - hvilket han også fik, men det hjalp overhovedet ikke, så det stoppede jeg med at give ham. Vi fik så at vide at han maks ville leve i 1-2 år:-(

Indtil videre har han ikke ændret sig overhovedet - han er stadig lige livsglad og frisk hund, men det er hårdt at han tisser inde og "ødelægger" så meget. Nogen gang har jeg virkelig fået nok og har lyst til at tage skridtet og "sende ham afsted", men jeg kan ikke - og intet ved hans adfærd overbeviser mig om at han har det skidt.

Jeg kan virkelig følge dig i din frustration, men vil nok få en dyrlæge til at tage et par prøver.

Pøj pøj med det.

Mvh Pernille

Jeg har en ældre dame som til januar blir 14, hun er det sidste halve år blev inkontinent for urin, når hun har blæren fyldt og gir hals samtidig, så smutter der enkelte gange en tår. Det kan jeg sagtens leve med. Min anden tæve, som er 12, hun har tilgengæld altid haft lidt vrøvl med at holde sig længere tid. Dertil skal siges at hun er en "primitiv" race, så hun har i perioder brug for en "opdatering" hvor hun sover i sit elskede bur. Når hun så har vrøvl med at holde sig (udelukkende urin),så lader hun da heldigvis vandet i brusekabinen. Et ekstra tvist er så at hun er handicappet, så hun har brug for en non-slip måtte for at komme til brusekabinen, så den har "mor" bare at huske.... De kære dyr!

...tollertæve blev urenlig, da hun var omkring 13 år gammel. Vi tog hende til dyrlægen i forventing om at få at vide, at det var alderen, men Sally havde en maveinfektion - sandsynligvis efter at have drukket stillestående vand.

Hun blev behandlet med antibiotika og levede, indtil hun var 15½ år gammel. - Uden at være urenlig, selv om hun på sine gamle dage ikke kunne holde sig helt så længe som før.

I 7-8 års alderen var hun stadig en meget frisk hund, faktisk var hun frisk helt op til nogle måneder før sin død. Det er måske lidt atypisk, for racen er åbenbart ikke kendt for at blive så gammel.

Med en terrier ville jeg klart kikke på et fysisk problem, hvis den ikke mentalt har ændret sig. Jeg tror ikke på, at en renlig og veltrænet hund pludseligt bestemmer sig for ikke mere at være det - der må ligge nogle årsager bag (og så er det jo næsten ikke til at holde ud, hvis den bliver ved med at være urenlig...)

hvor har i gået til dyrlæge med ham?

iøvrigt ser Comtess fantastisk skøn ud, er hun fra iår?

Vi havde ham på Åbybro dyrhospital - hvor han fik taget flere prøver, jeg fik endda fat i en urinprøve fra ham (det tog tid:-)).

Ja Comtes er en dejlig hest - hun er dog 4 år (billederne er lidt gamle), hun blev solgt som 1 års.

Mvh Pernille