Når man bliver ældre, begynder man at tænke mere over hvad der kan ske hvis hesten gjorde sådan og sådan.
Jeg gør det selv og er også blevet utryk for Mica som du kender.
Fordi hun ser skygger osv på rideturene ud i det blå, aldrig på bane.
Louise som også rider hende i terrænet, oplever det samme med hende, men hun har ikke haft de oplevelser jeg har haft og heller ikke den samme indgangs vinkel som jeg.
Men hun formår at få hende ud i de situationer hvor Mica bliver bange, men stadig får hun hende helskinnet med hjem.
Fordi Louise ikke går i frygt.
Og det er det det handler om, at det er din frygt som sidder dybt i dig.
Du har haft nogen virkelig ubehagelig oplevelser, både på egen hest og andres heste.
Lige som mig har du haft en traumatisk oplevelse.
For 11 år siden oplevede jeg at blive bukket af en hest.
Det var en hest som skulle være godt redet, den var 7 år. En fuldblodsblanding osv.
Da jeg havde gået og arbejdet med den i en uges tid, fra jorden, oplevede jeg den stadig at være reseveret. Normalt ville jeg ikke hoppe op på hesten, hvis den ikke troede helt på mig.
Men den dag gjorde jeg det og jeg fortryder den dag idag at jeg gjorde det.
Da jeg var kommet op på den og ville sætte den igang, gik der lige nøjagtig 3 sekunder, så bukkede den. Og den bukkede virkelig til!
Jeg røg med et raseri, hurtigere end jeg opfattede hvad der lige foregik. Jeg landede på ryggen, ind mod barrieren.
Folk kom stormende til og spurgte om jeg var ok osv.
Ja det var jeg sådan set, men jeg havde jo fået sådan en pumper at alt luften var røget ud af mig. Og fået en masse savsmuld ind i munden.
Hesten stod og rystede hende i hjørnet af ridehallen.
Da jeg gik hen til den stille og roligt, kunne jeg se den var meget bange. Selvom jeg var chokket, stod og jeg og snakkede med den stille og roligt. Ingen skæld ud, selvom den havde smidt mig af.
Senere vidste det sig, at den også havde gjort det ved en anden. Men hun var total tosset på den bagefter.
Efterfølgende blev den undersøgt og det vidste sig den havde noget med ryggen 
Det korte af det lange af min oplevelse er at, det kom igen for snart 3 år siden, da jeg skulle tilride en hoppe vi havde købt. Sorte virkede ualmindelig nem at komme på ryggen af, men lige så snart hun gik fremad kunne jeg mærke usikkerheden fra hende. Og der startede min fryg for at blive kastet af igen.
Jeg har gjort op med mig selv, at jeg tilrider kun hvis jeg kan mærke at hesten har 100% tillid til mig. Jeg vil hellere lade en anden gøre arbejdet og så tage den bagefter.
Jeg tror også Jane, at hvis man har haft en traumatisk oplevelse, så bliver det svært at få den kvit. Jeg tror mere det handler om at, man benytter sig af hjælp man kan få.
Jeg er glad for at jeg har Louise til at ride Mica og holde hende igang. Det gør at når Mica bliver lidt ældre, så har hun været holdt i gang og jeg kan selv tage over, når hun har prøvet tingene 1000 gange. Og det kan være det er det der skal til med Milan.
At du får en du er 100% tryg på, til at ride ham.
Når jeg eks. bliver ræd, begynder jeg at trække vejret stille og roligt. Tænke på de positive ting jeg har oplevet med hende.
Snakke med hende.
Hvis det er der skal til få at frygten til at gå væk, gør jeg det. Og så er jeg ret bedøvende ligeglad med hvad mine omgivelser siger mig.
Mange knus, Lotte
ps. kommer du snart ud til en kop varm cacao?
MEN!
Dette går jo direkte i hesten, som nu ikke vil stå stille, når jeg skal op (han stod helt stille før). Han spænder, når vi skridter ud sammen med en anden hest - jeg spænder også. Det skal lige siges, at jeg har tidligere oplevet en hest der gik i luften med mig på tur og hun stod længe på bagbenene - igen ufatteligt, at jeg ikke røg af. En anden hest blev forskrækket på tur og bukkede eller hvad den gjorde - jeg endte ihvertfald på asfalten. En galoptur på en 3. hest hen over en stubmark endte i et styrt. Så jeg har lidt med i bagagen. Men har også haft rigtig mange gode ture.
..
)
