Jeg synes det lyder lidt barnligt at blive uvenner over dét.

For det første er det dumt at tage afsted på sådan en tur uden at have sin mobil fuldt opladet, i hvert fald hvis det er en vigtig del af planen at man skal kunne følges ad hele vejen.

For det andet - og måske det vigtigste - synes jeg det allerede på forhånd virkede meget uligeligt fordelt at I skulle sørge for bil til DEM, det må de da selv kunne gøre?

Et eller andet sted, så tænker jeg, at de skulle selv have haft lov at stå for det med at leje den bil de selv skulle køre i, fordi hvis de så ikke kunne tage sig sammen til det, var de måske ikke interesserede nok i turen, - og det er måske her hele problemet ligger, - jeres forventninger til turen har været for forskellige.

Det er mine tanker omkring det.

Jeg ville nok i hvert fald vente med at sige stop til efter de har betalt alle de penge tilbage, som I har lånt dem, men ellers har du fuldstændig ret. I har ikke samme værdigrundlag for et venskab, og I er nok også vokset i hver jeres retning. Lad det glide ud i sandet efter I har fået jeres penge hjem selvom det er svært. Familie skal man trækkes med for evigt, men venskab skal give noget igen begge veje før det er noget værd.

Jeg synes man kan sige I er lidt lige gode om det

Måske har I presset lige rigeligt på - ikke bevidst, men alligevel fået dem til at føle sig "presset" til at sige ja til turen.

At I skal sørge for bil til dem, penge til dem, benzin til dem, trailer til deres sodavand osv. - det lyder helt skørt i min verden! De er voksne mennesker med et barn - hvis ikke de selv kan tage ansvaret for sådanne små ting, så synes jeg det er skræmmende!

På den anden side, så gad jeg dælme heller ikke køre konvoj med en trailer - hvad glæde har I af at de kører lige bag jer? Og hvad glæde har de af at skulle køre bag jer?

Havde det været mig, så havde "dealen" lydt - I kører i forvejen og laver en kop kaffe, så kommer vi.

VIL du bryde med dem - så vent i det mindste til du har fået pengene de skylder - ellers kan du se RIGTIG langt efter dem, det er nemlig påstand mod påstand her...

Trine (Faxa)

Synes måske også det lyder lidt dumt ting at blive så meget uvenner over, det lyder meget til du bider dig fast i alt hvad de gør som du mener er forkert, at komme til at høre forkert eller opfange en besked forkert kan jo ske for alle, MEN jeg kan godt huske du har været ked af hende .. før jamen så gør det ... bryd kontakten hvis hun giver dig så meget hjertesorg sværere er det jo ik

Tror slet ikke de har følt sig presset. Vi har tidligere snakket om at tage afsted og de gerne måtte låne til turen da de først havde den 8.

Planen var fra starten at vi kørte i vores bil og ville lade børnene hjemme. Men ingen af vores mødre ville tage dem en hel dag for vi kunne tage til tyskland.

Derfor ringer jeg og spørg om de vil med og vi nok skal ordne det med plads og bil. Så det med at leje bil var fuldt ud vores idé. Også fordi vi vidste de ikke havde råd til at leje bilen.

Men ja det er sikkert skørt at blive uvenner. Men på et tidspunkt er bæret så fyldt at der kun skal en dråbe til at det løber over.

Turen op og ned blev også brugt til hygge. Altså vi stoppede og spiste og hyggede. Også hjemturen.

Hvad havde de gjort hvis de bare var kørt? Så havde de pludselig stået uden benzin midt på motorvejen.

Men håber da hun giver mig mine penge. For hun skylder mig nu 3200 kr som hun har lånt denne måned. Men det tror jeg nu også hun gør.

Jeg har i hvertfald tænkt mig at køre ud og aflever den politi motorcykel jeg har købt til den lille. For mere uvenner vil jeg heller ikke være.

Vi skal bare ikke have det tætte forhold hvor vi er sammen hele tiden ..

alt i betragtning fra tidligere- så varmit bæger flødet over før det her

Beklager, jeg har ikke læst dine tidligere tråde om denne veninde, så jeg vælger at kommentere ud fra det du skriver her.

Ja, det var fejt af dem, bare at forsvinde, men....

Jeg synes at du og din mand/kæreste lyder til at være forstående og hjælpsomme mennesker, der gerne giver en håndsrækning til venner der har brug for det....

Men hvis jeg var din veninde, så ville jeg ikke føle at venindeforholdet var ligeværdigt, netop fordi det ikke bliver accepteret at de ikke har penge før d. 8., og turen dermed burde planlægges derefter.... At i tilbyder så meget hjælp, at de næten ikke kan få sig til at sige nej, fordi din veninde måske faktisk gerne vil være sammen med dig, men ikke har mulighed for at være det, uden at takke ja til at låne penge.... Prøv at forestille dig hvor trælst det må være for din veninde, at være afhængig af din hjælp....

At de vælger at undskylde egen træthed med at barnet er træt, er så en anden sag.... Det er bare så meget nemmere end at sige "Jeg orker ikke mere i dag", fordi det kan blive forstået forkert. Seriøst... De har ingen bil, hvilket må betyde, at de ikke kører bil dagligt, så en lang køretur med masser af nye input undervejs kan altså tage pippet fra rigtig mange....

Jeg tænker lidt, at du føler at hun skylder dig at holde fast i aftalen, fordi du har hjulpet hende.... Er det retfærdigt? Var det formålet med hjælpen?

At din veninde og hendes mand/kæreste så ikke selv er i besiddelse af så meget finfølelse, at de selv kan regne ud, at når en tur er aftalt og planlagt, så springer man ikke bare fra, er en anden sag....

Jeg har også læst lidt om jerers venindeskab tidligere.

Nogle mener måske, I har presset hende og kæresten for meget - nej, de ku jo have sagt fra.

Personligt ville jeg skynde mig at få mine penge, 3200 er mange penge at have stående ude - og også for hende at skulle betale, for så mangler hun dem jo et andet sted. Og det er altid "nemmere" at have udestående med venner/familie frem for ikke at betale faste udgifter (jo sådan tænker mange).

Derefter ville jeg fremover holde det på bekendtskabsniveau, dvs. uden gensidige gaver, medmindre man er inviteret til fødselsdage etc., og så lade det være op til hende at kontakte dig.

Og skal de over grænsen igen, må de jo bare selv leje bil.

Måske kan det lyde som om vi har presset, men det mener jeg langt fra vi har.

For det med at låne de penge aftalte vi en uge forinden at vi bare ordnede når de havde pengene d. 8. (der skal de ud og lave et job)

Så ringer stille og roligt søndag og spørg om de skal noget og om det vil med til tyskland. Siger han kan snakke med hende om det og ringe tilbage. Han ringer 5 min efter og siger ja, men stiller spørgsmål ved at kunne være i bilen, da de små skal med Hvortil jeg siger det er på plads. En halv time efter ringer jeg igen og snakker med min veninde, som faktisk ikke engang ved vi skal til tyskland, men kun vi skulle et eller andet sammen hehe

Så nej tror overhovedet ikke de har følt sig presset overhovdet.

Og så det med bil, så skal det lige siges, at vi købte vores bil torsdag som vi kørte søndag. Og min mand har haft kørekort 2½ måned, og hendes kæreste 8 år. Så der er vi også lige

at "for alt i verdenen" at fise til Tyskland - penge imellem uafklarede venner, med småfolk på bagsædet - for at købe skide sodavand eller hvad i ellers synes traileren skulle lastes med....

HÅbløst....medmindre de der sodavand'er er total vigtige for jeres liv og levned....

Suuuuuk....get a life!!!!

KH:)Annette

Haha hold op en kommentar at komme med Annette.

Det må så være din mening. jeg har godt nok intet problem med at køre en tur med min datter. Mit liv er altså ikke sat på standby bare fordi jeg er blevet mor. Men ting bliver gjort på hendes primisser. Også tysklands turen.

Det havde da været helt det samme hvis vi havde skulle være på ferie. Men det må man jo sikkert heller ikke i følge dig. Udover det er livs vigtigt for os..!!!!