det er det værste i verden - det der "penge eller kærlighed" spørgsmål... jeg fik den jo også lige i hovedet med min hest da han fik slidgigt...

Tag en god og ærlig snak med dyrlægen og hvordan han kan og vil få det, smerter, livskvalitet og den slags. sådan at dit grundlag for at beslutte dig er som bedst muligt.

Om man vil bruge pengene er jo også et spørgsmål om hvorvidt man har dem.... det kan man kun selv vurdere.

En vendinde af mig operede på en kat der var faldet ned fra 3. sal - og det fik nogle konsekvenser,med forsnevret tarme og medicon morgen og aften - hun ved ikke rigtig om hun havde gjort det, hvis hun havde vidst hvordan det var gået, derfor synes jeg du skal få spurgt dyrlægen godt ud inden du beslutter dig. .

Ville jeg selv gøre det? hvis prognosen var god, kunen jeg godt finde på det, hvis jeg havde pengene, men jeg kunne også godt finde på det modsatte, hvis jeg var usikker på resultatet... også alt efter min økonomiske situation.

Og du... vores dyr er aldrig bare... ;o)

Vi valgte for et år side at lade vores JR operere i den ene bagben pga knæet, det blev en bekostelig affære ca 13-14000 tusinde.

Men der var ingen diskussion om det, hunden er en del af vores familie og da det var muligt at skrabe pengene sammen, var det bare og få det gjort.

Men valget blev også truffet på baggrund af resultatet vi blev lovet, hvis en operation ikke havde hjulpet var sagen jo en anden. I vores tilfælde var det en "standard" operation.

Det kommer meget an på...

Sidste nytår blev vores ene kat kørt ned (går vi ud fra) og måtte på dyrehospitalet.

Han skulle opereres i hoften og det ville løbe op i 15-17.000 alt. incl. (det var helligdag og sådan).

Vi sagde først ja i telefonen, men da vi kom derud og dyrlægen fortalte at de ikke kunne garantere at katten blev 100% god igen, at de ikke vidste om han havde hovedetraumer samt at han skulle blive inde og holdes i absolut ro i min. 12 uger (han var udekat med stort U) og ikke måtte hoppe op og ned fra kattetræ eller sofa, dvs. han skulle være i entreen uden mulighed for leg) - så sagde vi nej.

Havde de kunne sige at der er 75% chance for at katten bliver sig selv, så havde vi gjort det, men de kunne ikke sætte procenter på.

Han havde været væk i 1½ døgn, ligget et sted i 12 graders frost en nytårsaften - så han var nok aldrig blevet sig selv igen.

Så her kommer det meget an på fremtidsudsigterne for dyret.

Vi havde en hvalp på 1 år som viste sig at have HD i E grad (den værste der findes) Han havde ingen hofteskåle og gik på knoglerne så at sige. Mine forældre fik valget at forsøge med en operation der ville give ham nogle år, men bagefter skulle han holdes i ro - ikke løbe, ikke lege, ikke hoppe op i en bil, ikke gå på trapper, ikke ligge på kold jord m.m.

Han var en irsk setter blanding der oveni havde DAMP så at holde ham så rolig ville kræve beroligende medicin, dagligt.

Mine forældre sagde i første omgang ja, men efter at have forsøgt at give ham beroligende medicin (imens han ventede på operationen) valgte de alligevel at sige nej. Det var slet slet ikke værdigt at en livsglad frisk hund på 1 år skulle være dopet næsten hele døgnet.

Han blev aflivet og selvom det var en hård beslutning - vores dyr er en del af familien - så var det den rigtige. Jeg tror at havde man kunne operere så han ikke skulle være dopet bagefter så havde de gjort det næsten koste hvad det ville. Og ja 20.000 havde de nok givet for at få ham rask.

Men vil også råde dig til at undersøge NØJE hvad hundens chancer er bagefter. Hvor meget bedre vil han blive? Kan han få et normalt hundeliv?

Pøj pøj med det.

Hvis oddsene for at hunden kommer sig 100% er gode, så ja! Ingen tvivl om jeg ville!

Derimod hvis der var tvivl om at hunden ville komme sig efterfølgende så ville jeg nok tage det svære valg. Man skal i mine øjne altid veje det op på om hunden kan få et godt hundeliv efterfølgende..

Men det er vel principielt ikke kun 20.000 til operation men også penge til genoptræning efterfølgende, jeg kan forestille mig at hunden f.eks skal svømmetræne efter sådan en operation..

svar herfra:

Nej, det ville jeg ikke....

"bare", ved det, og omvendt - så er det ikke et menneske (forstå mig ret..) .

Som jeg forstod på dyrlægen, kunne han ikke garanterer at han blev i orden, f.eks det ekstra skæve forben kan ikke rettes ud, så det vil han altid belaste skævt. Men mon ikke sandsynligheden for at det ville hjælpe på hans smerter, er ret så stor.

Man kunne også starte med det værste ben og så er det jo kun ca halvdelen af beløbet - meenn, tror altså er det bliver enten eller.

Om vi har pengene...tjjoo, jeg kan ikke lige hæve dem, omvendt plejer vi jo at tage på sommerferie og halvdelen af pengene er jeg ved at spare om til datterens forhåbentlige pony om et års tid...så jo, de kunne skaffes, men med konsekvenser.

Og den med livskvaliteten er jo altid så mega meget svær. Han får ingen lange gåture på flere timer, men han er med på gåture 2 x dagligt, for han stormer jo rundt om sig selv når vi går med den anden, og så tænker man nååå ja....

Og han er jo en glad hund, der suser rundt i haven og leger - men hvor meget han skjuler, er jo svær at sige.

Vi har en søn på ni måneder, og den er jo også svær. For rammer man hunden ved albuerne, f.eks hvis han skal løftes op (det sker med de racer... ), så hyler han altså op. Og man frygter jo, at sønnen skal ramme ham og det kunne resulterer i et bid.

Men åhhh ævvv - havde det bare været en - 5-8.000 kr havde det været let......men det er skisme mange penge ..

Christine

Øv en træls beslutning du skal træffe. Jeg syndtes allerede der er kommet mange kloge ord i tråden.

Jeg håber du finder svaret i dit hjerte.

Uha den er svær! Som én tidligere har skrevet i et indlæg - hvis man kan være helt sikker på at hunden får det godt bagefter, ikke skal være på smertestillende medicin osv. så ingen tvivl om at jeg ville finde pengene til det.

For mig ville det faktisk overhovedet ikke være et spørgsmål om pengene, dem ville jeg bruge hvis jeg vidste hunden vil få et godt liv bagefter. Men det er jo svært at sige - det må for alt i Verden ikke blive uværdigt for ham Jeres Basset dér. Og igen tænker jeg ikke på pengene men udelukkende på hans lille hundeliv...

Jeg håber det bedste for ham... - og for Jer

Og i dit tilfælde hvor der ingen garanti er, nej slet ikke.

Hunden er jo desværre født med "misdannelser", så nej det ville jeg ikke.

Har haft en papillon, der kun havde en halv kugle i skulderen. Den ofrede vi røntgen på, alt andet var ok på den. Den blev ikke opereret (ved ikke om det kunne lade sig gøre).

Den klarede sig fint på tre ben. Brugte sjældent det 4. Med mindre den skulle løbe rigtig stærkt, tæve vors irske ulvehund eller "røgte" køer.

Han blev 12 år.

hej,

nej, jeg tror ikke jeg ville betale 20.000 kr. for hverken kat eller hund - selv om jeg holder udmådelig meget af min kat!!!

en så ung hund der allerede har sådanne problemer ville jeg aflive.

JA, uden tvivl! Her ville pengene altid komme i sidste række. Jeg ville slet ikke kunne leve med, ikke at have givet min hund en chance.

(Hvis oddsene var meget ringe, så kunne det måske diskuteres om jeg ville have ham igennem en hård operation).

Du er da godt nok uheldig - eller dine hunde er. HVis jeg husker ret, var det dig med en cocker (?) engang, der brækkede noget?

Tilgiv, hvis jeg husker forkert.

Men nej, jeg ville ikke ofre alle de penge på operation. Det er godt nok en ung hund, men det er begge albuer, det drejer sig om, her tænker jeg også lidt på helingsperioden bagefter.

Jeg ville give fred, netop fordi en hund ikke "bare" er en hund.

jeres svar, lytter og tænker .

Og jo, godt husket, det er mig med "Ståle", der var cocker - og stadig ikke glemt .

Christine

Vi brugte i sin tid næsten 25.000 kr på 2 x operationer, hvor de fjernede kræftknuder i brystkirtlerne samt æggestokke. Smilla var hhv. 6 og 8 år. Der var absolut INGEN tvivl dengang, hvorvidt det skulle gøres - Smilla var (er) mit et og alt. Men, vi vidste jo også, at det ikke ville give hende nogen mén - hun ville altså kun få det bedre efter operationen. Hun ville dog nok ikke blive så gammel eftersom hun havde haft kræft 2 gange - men hun lever stadig i bedste velgående og bliver 13 til marts

I dit tilfælde ville jeg umiddelbart ikke bruge pengene. Det er en meget ung hund med allerede store fysiologiske problemer. hunden vil ikke være ked af at blive aflivet, så det er i bund og grund en beslutning I skal tage i forhold til jeres eget ønske - og mon ikke I vil blive lige så lykkedlige med evt en ny hund, en pony til datteren og en lille sommerferie?? Som jeg ser det har I med den hund en fremtid med bekymringer, hvis I vælger operation. Og hunden var måske bedre tjent med aflivning..

Stakkels dig Sikke nogle beslutninger du skal træffe inden for kort tid - ikke lige det man regner med, når man får et nyt, ungt familiemedlem:-(

Jeg er glad for, det ikke er mig.

En ting er at skrive, hvad man ville gøre selv, en anden ting er, om man virkelig VILLE gøre det, hvis man kom i den situation.

Held og lykke med det, uanset hvad udfaldet bliver.

Jeg stod i din situation i sommers. Min hund er 3 år gammel, hun har HD (hoftedysplasi) i begge hofter i grad D (pænt slemt!), og hun var bare så skidt så skidt lige pludselig. Hun peb flere timer hver aften, og selvom vi gav hende smertestillende blev hun bare ved og ved. Vi tænkte at hendes HD måtte være forværret meget (hvis hun har en dårlig dag klapper hun i efter et kvarter på smertestillende), og da vi ikke vil af med vores hund, undersøgte vi mulighederne meget grundigt, bl.a. via en tråd her på HN. Flere anbefalede at vi fik opereret guldkugler ind i leddet. Umiddelbart synes jeg, at det lød godt, men jo mere info jeg fik om det, jo mere kunne jeg konstatere at de gode oplevelser ikke kun var pga. guld, men så havde folks hund også tabt sig, fået kosttilskud, fået ordentligt foder osv. Med andre ord ikke en eneste historie om en forbedring, uden at der også var lavet andre tiltag. Jeg meldte operationen fra dagen før, vi skulle have været afsted. Der var ingen garantier for, at operationen til 10.000 kr. ville gavne det mindste. Det synes jeg ikke er 10.000 kr. værd; penge ud af vinduet foretrækker jeg at bruge på noget andet Vi overvejede vores alternativ: helt nye hofter til 15.000 kr. Der var stor succes rate på den slags operationer, men de bliver udført meget sjældent. Hunden får skåret knoglen af og får sat en kunstig hofte i, efterfølgende skal den holde sig i ro i flere måneder. Med et kig på hvor store problemer mennesker har med at få nye hofter, var det slet ikke en mulighed for os. Jeg ville ikke kunne bære at min hund skulle have så ondt så længe efter en operation.

Så hvad valgte vi? For det første fandt vi ud af, at hun sandsynligvis havde været falsk drægtig, og at det var derfor hun var så pjevset i hele den måned. Jeg har truffet et valg for min hund som er, at så længe den er glad og godt tilfreds hver dag, så dør den ikke af at have ondt i en hofte ind imellem. Jeg har svært ved at se hvorfor min hund skal aflives af smerter i ny og næ, når jeg godt må rende rundt og have ondt. Grænsen for mig går, når det går udover livskvaliteten.

Vi fodrer med godt foder, hun får kosttilskud af glucosamin og så leger og løber hun alt det, hun har lyst til. Jeg tror sgu nok at hun skal holde op med at løbe hvis det gør ondt.

Er din hund glad og godt tilfreds? Ja, det lyder sådan. Hvorfor så give den så mange forfærdelige dage, som den vil få med en operation? Er det ikke bedre at give den alle de gode dage den kan få, og så sige stop når tiden er til det?

For mig var økonomien ikke en del af vores overvejelser i form af om vi havde råd, for vi har arvet en del så det var der ingen hindring i. Derimod var overvejelsen om vi synes, det var pengene værd, og om vi synes det var rimeligt overfor vores hund. Med guldoperationen synes vi ikke, det var pengene værd, det var simpelthen for dyrt for noget som MÅSKE hjælper. For den nye hofte, var vi helt enige om, at det skulle vores hund aldrig nogensinde udsættes for. Uanset om man har pengene eller ej, bør man overveje om konsekvenserne for dyret er det værd. Vi synes ikke, at en dårlig dag om måneden er flere måneders smertehelvede værd for vores hund.

Hvis det var mig, ville jeg aflive hunden. En operation er sikkert ok lige nu og her, men det betyder jo ikke at han kan leve som andre hunde hele hans liv.

Nej, jeg ville aflive og så finde en anden hund

Der er noget jeg simpelthen ikke forstår: alle jer der anbefaler aflivning: hvorfor? Ifølge trådstarter er hunden glad og fiser rundt - hvorfor aflive en glad hund?

Det er ikke noget, jeg anbefaler, det er, hvad jeg selv ville gøre.

Hvorfor? Det har jeg også forsøgt at forklare.

Og ja - hunden fiser glad rundt nu, men er øm om aftenen og har besvær med at komme op igen.

Som andre også har skrevet, bør det overvejes nøje (hvilket Christine HELT sikkert gør), om den får et bedre liv af en operation eller ej.

Personligt har jeg så heller ikke så mange penge til en operation, uanset hvilket dyr det måtte være - det ville også få stor indflydelse på MINE overvejelser.

sagtens kunne finde pengene, men ville ikke ofre det

En basset hound er bestemt ikke pivet den lever på sin stædighed og livsglæde

Uden at have set hunden, tror jeg godt du kan regne med at han har mere ondt end han giver udtryk for

Jeg har selv måtte aflive min gigtplaget basset hound og han blev ved med at være sej til det sidste, hvor han simpelhen ikke kunne løbe mere

Som jeg skriver, kan en operation sikkert gavne lige nu og her, men hvad med om fx 2 år?

Synes det er bedre at aflive i stedet for at udsætte "pinslerne" for egen vindings skyld.

Hvis min hund blev rask og kunne have et godt liv uden smerter.

Ikke hvis det kunne forlænge hundens liv emd et par måneder eller lign, eller hvis den skulle være på smertestillende,...

Jeg syntes, som andre i denne tråd, at du skal lytte til dig selv og finde ud af hvordan DU har det med det.

Jeg ville dog tage med i mine overvejelser at det er en medfødt tilstand, og se nøje på hvad hunden skal igennem efter operationen.

Jeg har selv en hund der har en forsnævring af lungepulsåren, og han vil sandsynligvis på et tidspunkt inden for de næste år få problemer. Han er pt. 2½ år, og den specialist vi snakkede med mente at 4 år var max.

Vi blev tilbudt operation i tyskland, en ballonudvidelse som efter sigende skulle betyde næsten 100 % bedring af tilstanden og med et langt normalt liv efterfølgende. Pris: 20.000,- kr + diverse udgifter til transport til og fra Dusseldorf, hotelophold for os og udgifter i forbindelse med efterfølgende tjek.

Prisen i sig selv er skræmmende, men det var nu ikke det der fik os til at sige nej. Det var den efterfølgende lange og svære rekreationsperiode - et dyr kan ikke forstå hvorfor det skal holdes indespærret og have svære smerter i en lang periode, og efterfølgende ikke må en masse ting. Hvordan kan jeg som ejer af et dyr tilbyde mit dyr det, selvom jeg gør det i bedste mening? Et menneske kan man tale til og forklare hvad der sker og hvorfor, men det kan du altså ikke med et dyr.

Jeg har valgt at når han begynder at få det skidt bliver han sendt herfra med værdighed og uden at skulle lide for min skyld. Min dyrlæge har lovet at holde mig fast på mit ord, og han vurdere løbende tilstanden. Sidste scanning i sommers viste ingen forandringer siden han blive scannet som 1 års, og hans humør er i top og han virker glad og er aktiv.

Det er så svære beslutninger vi må tage på vores dyrs vegne, og et eller andet sted fortjener de at vi tænker på dem frem for os selv.

Mette

Jeg havde ikke været et sekund i tvivl.. Det er ikke bare en hund, men det er bare penge..

Og nej jeg er bestemt ikke millionær..

De sidste år har jeg brugt mindst 70.000 på dyrlægeregninger til min hest. den største på én gang var vist 24.000.. Min hest har det godt btw, når dyrlægen har snakket aflivning har det været pga. af penge og ikke hendes smerter..

Men nu er min situation nok også anderledes end din, der er ikke andre end mine dyr, der er økonomisk afhængig af mig.. Og jeg har truffet valget om stadig at bo hjemme hos min mor for at kunne betale dyrlægeregninger.. Så det har egentlig bare handlet om prioteringer for mig..

Jeg har lært på den hårde måde at det er en god idé at sygeforsikre sine dyr

Jeg håber på det bedste for din lille hund

Meget kort:

Medfødt "fejl/skade" - nej så ville jeg ikke bruge 20k

Pludselige skade f.eks brækket ben osv - ja så ville jeg overveje det i såfald chancerne for normal hund/kat/hest var gode.

jeg husker godt din cocker og den behandling den fik.....så afliv du bare igen.

Vi er ikke enige om hvorvidt man behandler dyr, jeg har ofret over 100.000 kr på vores uhelbredelig syge hund pt...

heldigvis har jeg været så klog at lave en sygeforsikring hvis jeg skulle være uheldig, det er jeg glad for idag, for jeg vil ikke stå i den situation at skulle aflive pga penge.

Jeg bryder mig ikke om smid væk måden , når det er levende dyr.

Har du kontaktet avler...måske vil de returnere penge eller give hunden en chance for livet når du nu ikke vil ofre det på det dyr du selv har anskaffet dig.

Føj

Det er virkelig stort af dig

Stakkels hund

Det er sådan en som dig jeg ALDRIG ville sælge til

Ja, jeg ville give de penge ud til en operation, hvis hunden ellers efterfølgende har en god prognose.

Mine forældre har en bullmastiff med HD i grad D.

De spurgte på dyrehospitalet om de skulle aflive den med det samme, da hunden var til undersøgelsen, men de valgte at tage hende med hjem igen.

Da de stillede diagnosen var hunden vel 2-3 år og nu fylder den snart 7 år.

Hunden får i perioder smertestillende piller, men det er måske 5-10 gange på en måned og så får den specialfoder.

Hunden er glad og den kan absolut også godt lege og være social med andre hunde.

Specialfoderet og den smertestillende medicin er dog noget dyrt stads, men for dem (og i øvrigt også mig) handler det ikke så meget om pengene, hvis det betyder en ferie mindre, så vil jeg hellere give dem til hundens velbefindende.

Måtte vi til dyrelægen med vore 5 år gl bl. hund.

Han virkede til at have smerter, var mere stille end han plejede og savlede.

Dyrelægen kunne også se at han havde smerter og han blev røngtenfotograferet.

Billederne viste at begge hofteskåle var smuldret væk og det samme var toppen af lårknoglerne.

De kunne slet ikke forstå at hunden kunne gå, men det kunne han han kunne gå løbe hoppe op bag i bilen.

Så han var en utrolig hårdfør hund og må ha haft ufattelige smerter, Det kom som et chok og jeg kunne ikke lige kapere infoen. dog var der kun en udvej og det var aflivning.

Jeg måtte lige bruge 3 dage på at tage afsked.

Aflivningen af vores hund var det værste nogensinde, men jeg tror faktisk de i sådanne tilfællede er det bedste, og tror nu også det ville være det bedste for din hund.

For det første der er ingen garenti for det hjælper og for det andet hunden forstår ikke hvorfor den skal igennem en større operation og udsættes for yderlige smerter og ubehag.

Men kan din hund få et værdigt liv i endnu nogle år evt. på smertestillende så var det nok det jeg ville vælge...

Det er aldrig en skam at gør ende på dyrs lidelser, når vi mennesker udsætter dyr for større operationer for at forlænge deres liv gør vi det lige så meget for vores egen skyld. som for dyrets. hvis ikke mere.

Ingen tvivl, hvis jeg kunne skrabe pengene sammen (hvilket jeg ville gøre ALT for).

Mine dyr er mine vørn, og jeg vil gøre alt for dem.

Jeg betalt 7000 kr. i dyrlægeregning for en slange jeg fik gratis.

Regningen for min hest Dixie, løb op på 17.000 kr., men endte desværre i en aflivning

Jeg ville self. undersøge div. bivirkninger og om det var dét værd først, men er operationen pengene værd, er der ingen tvivl om at jeg ville gøre det.

Så længe chancen for forbedring er ok, så ville jeg klart bruge 20.000 kr på min hund uden at blinke! Hvis jeg fik at vide at chancen for forbedring kun var 10 % ville jeg nok tygge lidt mere på den, og muligvis vælge ikke at lade hunden operere.

Mine dyr er lige så vigtige for mig, som min familie, og jeg ville ikke engang have brug for at overveje, hvis der var gode chancer for at hunden blev rask, eller rask nok til at leve smertefrit i endnu et par år. Mine dyr giver mig så meget glæde...

ikke er rig, så ville det aldrig handle om pengene her.. men hvorvidt dyret ville få et værdigt liv bagefter og hvor meget den skulle igennem for at få det..

Jeg har en veninde der står i samme situation, med en unghund på under et år. Den har smerter nu og avleren siger at de skal se tiden an, til den er 1 år, for det kan være den vokser sig fra det!!??

Dyrlægen siger at hunden kan OP, men at han ikke kan garenterer for resultatet.

Er der nogen her i tråden, der ved hvem den ultimative ekspert indenfor disse OP er på Sjælland?

Så skriv det i en PB til mig, så vil jeg give navnet videre. Hvis man må, så skriv det bare her i tråden.

Men jeg kan godt forstå, at man står i et kæmpe dilemma.

Dels har ens hund smerter nu, tiden efter OP er smertefuld og man kan ikke vide sig sikker på i hvilken grad hunden efterfølgende har smerter. Hunde og katte skjuler ofte deres smerter.

Jeg tror selv at jeg ville aflive - for jeg ville være så usikker på, om det jeg gjorde ville gavne hunde eller om jeg ville slæbe den gennem et smertehelvede - for min skyld.

I øvrigt synes jeg, at avlerne har et kæmpe ansvar for alle de hunde, der har HD og forkerte albuer i forbenene.

Avlerne avler på hunde der har disse alvorlige lidelser i mild grad - sælger dyre hunde og håber det går godt.

Forstår simpelhen ikke, at man kan få sig selv til, at avle på dyr der ikke er 100 % i orden - eller er bærer af en sygdom.

Hvis nu det var sådan, at det var avleren der skulle betale for OP af alle de syge hunde de avlede, så tror jeg hurtigt problemet med HD og skæve albuer stoppede.

Håbet kunne være, at det kun var de helt raske hunde der så blev avlet på.

Det er jo et spørgsmål om, I har økonomi til at bære det...Er den ikke forsikret?

Svaret på dit spørgsmål, om jeg ville gøre det: Til enhver tid JA. HVIS jeg er sikker på, at hunden bliver 100 % rask bagefter. Jeg har selv betalt 18500 kr for at få min hund opereret for livmoderbetændelse (en lørdag). Heldigvis er hun forsikret, så det var kun i en kort periode, jeg havde pengene ude "at flyve". Der var et max på 13000 kr, så de sidste 5500 betalte jeg selv, og det har jeg overhovedet ikke fortrudt. Alle rystede på hovedet og syntes, jeg var fuldstændig tåbelig. "Hvorfor få du den ikke bare aflivet?". Til det har jeg svaret, at man ikke afliver en ellers rask hun - ligesom man heller ikke bare afliver mennesker, hvis vi bliver syge. Selvfølgelig skal man også tage hundens alder i betragtning. Min er kun 3 år. Ved godt, det er mange penge, man de overvejelser må man også tage, når man anskaffer sig et dyr. Min dyrlæge fortalte, at der var et par, der havde fået opereret deres hund i benene for 40.000 kr!

Karina

Var lidt hurtig før så ...........

............ ved godt at hensyn i vækstperioden og foder i hvalpetiden også spiller ind.

Men hvis man startede med, at man ikke avlede på disponerede hunde, Ville mange hunde undgå smertehelvede og mange familier ville undgå at blive så kede.

Det ville da være et oplagt sted at starte.

smøren igennem....

Ja - jeg ville vælge operation.

Jeg har påtaget mig et dyrs liv og levned.....og dyr har som bekendt, og som os andre KUN ét liv.

Jeg ville hade mig selv af skam og dårlig samvittighed hvis jeg lod kr. og ører bestemme over livet.

Men mine dyr er jo også forsikrede. Så - ad den vej er det så nemt for mig at sige som jeg gør.

KH:)Annette

blev aflivet sidste år.. hun blev 4år.. hendes bagben hoppede hele tiden ud af led og hun havde mange smerter.. dyrlægen sagde begge bagben skulle opereres og nok 2 gange hver.. han sagde der var en lille chance for de blev bare ok igen så han syntes det bedste var at aflive hende.. flere ting viste også hun ikke havde det godt mere så det hårde valg blev taget.. savner den hund så meget men skaffer mig ikke en hund før børnene er store og min tid kan bruges på hunden;)

Daisy

Nu har jeg ingen hund eller kat, men havde jeg, ville jeg nok få den sygeforsikret som hestene, så jeg ikke skulle spekulere for meget i pengene i en sådan situation, for som jeg står nu ville jeg aldrig have pengene til det, heller ikke til hestene.

Men om hvor vidt jeg ville lade en hund operere med den lidelse du beskriver. Jeg ville nok lade flere dyrlæger se på hunden/billederne og give deres ærlige mening om hvorvidt den er bedst tjent med aflivning, eller om en operation ville kunne forbedre dens livskvalitet og give den adskillige år uden smerter.

At opererer for derefter at fylde hunden med medicin resten af dens liv, ville jeg aldrig kunne, og jeg er især opmærksom på hundes unge alder, det er lang tid at gå på dårlige albuer, måske det bryder op igen, og skal genopereres, hvad er chancerne her?

Jeg synes det er flot du overvejer dine muligheder og hundens bedste så grundigt og ikke bare holder den i live for alt i verden, eller afliver den uden tøven.

Jeg sætter et link ind til historien om Zeus. Han er basset hound og blev sidste år opereret for sygdommen osteochondrose i det ene forben. Det har kostet hans ejer over 20 000 alt i alt.

De havde også mange overvejelser, men udsigten til at han ville blive smertefri og få nogle gode år vandt.

Han var omkring 8 mdr da han fik konstateret sygdommen. Det er en medfødt defekt, som man ikke helt ved om hvorvidt den er arvelig eller opvækst betinget, eller noget helt tredje.

I dag er de glade for at de valgte operation og fortryder bestemt intet, for de har en glad og smertefri hund. men de ved også at han aldrig må blive overvægtig, da hans forben ikke tåler belastningen, og de ved også at der er overvejende risiko for at han kan udvikle gigt i det opererede ben i en ung alder, så de risikere at han ikke bliver ældre end måske 7-8 år.

www.kenneljerriks.dk/24847324 nederst på siden under "stakkels tapre Zeus"

Med venlig hilsen Gitte

Nu har jeg ik læst alle svar .

Kort sagt : Nej det ville jeg ik , pga vores hunde er konkurance hunde (brugshunde ) selvom de alle er sygeforsikret . Og vi holder meget af vores hunde , men nej

Hej Brando

Jeg har lige læst din profil. Du skriver, at Jeres hunde er en del af familien... - og her skriver du, at de er sygeforsikret. Hvorfor pokker vil du så ikke "ofre" en operation på dem?? - det hænger slet ikke sammen for mig. Dit argument med, at de er brugshunde forstår jeg heller ikke. Jeg har selv trænet rigtig, rigtig meget med specielt den ene af mine schæfere, og det bånd det knytter mellem hund og fører gør da bare, om end endnu mere, at jeg vil ofre alle de penge i Verden på ham det sku være!! - selvfølgelig hvis det er for hundens bedste...

... nej, så ville jeg ikke. Hverken på hund, kat (eller hest)..

Man skal jo huske på, at der er aldrig garantier på operationer, uanset hvor standard de er. Og man skal også huske på at man tilføjer jo smerte til dyret i helningsperioden uden en konkret garanti for at dyret får mindre ondt, når det er helet op.

Så vil jeg personligt hellere lade dyret aflive. Døde dyr har ikke ondt..

bør da have chancen for livet hvis der er en god pronose fra dyrlægen...det syntes jeg man har pligt til.

Skal vi så heller ikke ofre penge på mennesker som ikke bliver helt iorden?

Den indstilling med bare at aflive hver gang der kommer lidt problemer kan vi ikke være bekendt over for de liv vi selv har anskaffet , en sygeforsikring koster 1300 kr om året og kan virkelig hjælpe hvis uheldet er ude.

Hver gang man bare afliver...fratager du det væsen livet, I min verden bør man bruge alle chancer også om det koster penge.

Problemet ligger nok mere i manglende respekt for andres liv.

Vores hund bliver undersøgt hver 14 dag og siger dyrlægen stop så er det slut, men jeg kan med god samvittighed sige at vi gjorde hvad vi kunne den dag det slutter.

Vores kat har også forsikring, hun skal have samme chance .

Håber du vælger livet for din hund, da det hver gang folk smider deres dyr i skraldespanden er forfærdeligt...jeg forstår ikke man har samvittighed til den slags.

... Ja det ville jeg.

Vores lille boxer hvalp på 6mdr. har lige været indlagt i 2 døgn, da han pludselig gik i koma. Benene forsvandt under ham..

Det kostet 16.000kr. - så ja jeg vil uden tvivl bruge 20.000kr. på min hund.

Personligt ville jeg ikke være et sekund i tvivl. Nu har jeg godtnok ikke hund, men to katte...og fik de en skavank der ville koste omtrent det beløb i dyrlæge, SÅ blev de godtnok opereret med det samme. Om så jeg skulle leve på vand og brød i lang tid efterfølgende, så ville jeg bestemt gøre det for mine dyr.

Selvfølgelig er 20.000kr. rigtig mange penge, men set i forhold til hvad kæledyr giver en af glæder i sit liv, så synes jeg det er "småpenge"

tak for ALLE de svar der er kommet!! Tankevækkende så mange meninger man som menneske har - det havde jeg nu også forventet - og der er jo ingen der er rigtig eller forkert på den .

Jeg vil på et tidspunkt der ikke er tre børn ved siden af mig, læse alle svar grundigt igennem. Først vil jeg lige sige, at Boris bestemt ikke er på vej til at blive aflivet hverken i dag eller i morgen, for så dårlig vurdere jeg ham slet ikke til. Det er hårdt at læse, at han sikkert skjuler smerten mere end han viser, hvilket faktisk bare bekræfter min mistanke - men jeg lader alså min tvivl komme ham til "gode" (forhåbentlig) alligevel.

Jeg kan godt forstå dem der havde valgt at aflive med det samme, for jeg går jo simpelthen og analyserer ham hele tiden. Nu leger han med den anden hund, nu hopper han op af hegnet, nu spurter han rundt i haven, nu vil han med på gåtur igen, osv osv - alt måske med til at forkorte hans liv. Og det slider da på en.

Som dyrlægen siger, så er han 1 år oppe i hovedet, men 12 år i kroppen - en skidt kombination .

Det er hos Fakse Dyrlægerne han til tilknyttet, og dem har jeg fld tiltro til. Ja, de er dyre, men også meget kompetente. Det kræver dog en længere snak med dyrlægen vedr. operation kan jeg godt høre, de gik lidt stærkt og i farten glemmer man jo 1000 spørgsmål. Så jeg skal have uddybet det hele, processen, hvad så bagefter osv, før nogen beslutning bliver taget.

Måske skal jeg overveje det smertestillende igen. Jeg sagde først nej tak, da jeg syntes det er forkert at putte dagligt i sådan en ung hund allerede, men omvendt er det jo forkert at han skal have ondt allerede, så måske var det værd at prøve alligevel. Jeg har lige hentet smertestillende til ham til i næste uge, hvor vi skal ud og rejse et par dage og han skal passes et sted med en anden ung hund, og der ved man jo, at aktivitetsniveauet stiger, så der er han dækket ind.

Hvad der er rigtigt og forkert i alt det her ved jeg ikke, men nu står vi med en skøn hund i sådan en situation, og så må det hele jo tænkes igennem. Lige nu hælder jeg til at prøve smertestillende før evt operation - men jeg kan sagtens vende bøtten i morgen.

Takker endnu engang, fedt med alle de svar, som bestemt giver stof til eftertanke!!

Knus fra Christine

havde jeg kunnet redde min 9 år gamle amerikanske bulldog Thiti fra hendes allergi/eksem på nogen måde, havde penge aldrig været et spørgsmål...!!!! jeg elskede den hund så utrolig højt og stadig nu efter snart et år strømmer tårene ubønhørligt ned af mine kinder ved mindet om hende

hvil i fred min pige!!

Jeg ville først se på hvilken race det er.

For som en tidligere skrev, hendes papillon kunne nøjes med de 3 af benene.

MEN det kan en BH altså ikke. Og med en skævhed i forbenene, også efter en evn´t opr., ville jeg tænke meget over, om det ikke kunne sætte sig en den laaaaaange ryg på et senere tidspunkt.

Og det ER en tung race, på små korte ben og med en lang ryg....

Så jeg ville vælge at tænke på dens liv som en helhed og smerterne gemmer den, men på et tidspunkt melder den fra og hvem går det ud over, et barn, en anden hund eller en af Jer

Jeg ville vælge at stoppe nu...

Mvh Gitte

Ja det ville jeg, og det har jeg også lige gjort.... Dette uden sygeforsikring og velvidende om at der var en chance for at hunden ikke ville komme sig.

Hun var 7 år gammel og en del af familien... er der en chance,så tager man en chance....

Operationen gik godt og hun kom sig.... desværre fik hun efterfølgende tilbagefald og måtte aflives en måned senere.

Men jeg har ikke fortrudt at jeg forsøgte.

Dog vil jeg næste gang rådføre mig med en dyrlæge mere. Da vi stod på klinikken og skulle tage beslutningen fik vi afvide at de ville sy mavesækken fast så det ikke ville kunne ske igen (mavedrejning)

En måned senere røg vi ind med akut mavedrejning igen.... og fik her afvide af en anden dyrlæge på samme klinik at det kunne sagtens ske igen, forstoppelsen sad bare et andet sted.... havde jeg fået den besked første gang havde jeg muligvis handlet anderledes der... så vores skønne hund ikke havde skulle igennem en så smertefuld process 2. gang

De vidste at hun havde tendens til mavedrejning, idet hun allerede som 2 års røg ind første gang med akut miltdrejning.

jeg syntes i skulle operere ham, man kan aldrig vide hvordan det ender, men har man gjort forsøget, givet hunden chancen for livet er der intet at fortryde........ i skal jo leve med hvad i har gjort resten af livet og man har det nu engang bedst med at have gjort noget for at redde sin højt elskede hund. og er du i tvivl denne gang syntes jeg i skulle lade være med at få flere hunde.

har i aldrig været i tvivl om i valgte rigitgt med ståle ???? jeg var beskemt gal på dig, over den blev svigtet da en af jeres børn nok havde skubbet den ud fra første sal... og derefter ville i ikke bruge tid og penge på at redde ham, da det tog tid og penge, dengang var der også undskyldninger om at børnene dit og børnene dat... den stakkels lille babyhund.

jeg ville operere ham, han kan jo få 12 gode år hos jer.... man kan aldrig vide, penge er "kun" penge, Hans liv er dit ansvar, I har valgt ham, og ikke omvendt, så i forpligtet til at gøre hvad i kan for at give ham et godt langt liv........

det er en anden problematik hvis hunden har flere problemer som agression osv... men om børnene rører ham osv er jo det mindste problem hvem siger det nogensinde sker, er det ikke at tage sorgerne på forskud....

da resten af livet ville handle om genoptræning og belastning kontra for meget belastning...

Desværre

Om en hund skal opereres eller ej, afhænger jo ligesom af problemets omfang og den fremtidige prognose. Derfor kan der jo ikke gives et enegyldigt svar.

Personligt ville jeg ikke lade min hund operere, hvis den i fremtiden skulle leve "tåleligt" på smertestillende. Jeg ser ikke økonomien som nogen hindring. Enhver hundeejer har vel en sygeforsikring, der dækker størstedelen af regningen.

Så det er jo et spørgsmål om følelser og etik. Og vi holder jo alle af vores hunde. Det svære er nok at sætte egne følelser til side og udelukkende handle på hundens vegne.

Puhaa, den bemærkning er da godt nok hård - men det er din version, fred være med det .

Til Jer andre, nu hvor Ståle-historien desværre er blevet nævnt, kan nysgerrige prøve at søge på den år gamle meget lange tråd, hvis det kan lade sig gøre.

Historien er kort, at vi købt en skøn cocker hvalp. Det der med at sove alene kunne han ikke, selvom jeg havde sovet med ham den første uges tid osv. Det blev sådan, da jeg tit var alene med ungerne on natten, at jeg bar ham med op på 1. salen hvor vi sov. Der var sat børnegitter på trappen.

Den morgen det gik galt, havde jeg været i haven med ham for at få tisset af, vi gik indenfor og jeg havde ikke fået lukket lågen til trappen. Jeg kunne høre hunden rendte op, men manden og børnene var der, så jeg tænkte at jeg lige kunne starte kaffemaskinen. Det er så min største fejl hidtil.

Sekundet efter lød der et bump og hunden kom hylende, væltenende ud til mig, fandt hundekurven og lå helt stille.

Ud til dyrlægen kom den med det vums og resultatet var en brækket nakke. Dyrlægen havde ham et par dage mener jeg, hvorefter han anbefaldede aflivning. Ståle kunne ikke rejse sig, ikke sidde, ikke spise, kunne bevæge benene en smule, men det var det.

Hylende kørte jeg ham til Fakse Dyreklinik og bad om deres vurdering. De var mere positive, og i tre -fire uger forsøgte vi. De havde aldrig oplevet en hund overleve det som Ståle havde brækket - men vi prøvede. Efter tiden var gået, kunne Ståle stadig ikke spise selv, kunne rejse hovedet en smule op - forsøgte at rejse sig, men det resulterede i at han væltede få sekunder ind i alting, for at lægge sig på siden igen. Han kunne ikke engang holde hovedet selv - men i live var han!

Ja, jeg opgav før dyrlægerne - de mente måske han kom til at gå igen, men ville gerne have set fremskridt hurtigere. Jeg er sikker på, de havde sagt stop lige efter mig - dyrlægen der aflivede ham, havde sagt stop længe før.

Vi forsøgte - havde meldt ud vi ville gøre alt - men min moral stoppede der!!! Han ville ikke blive en velfungerende hund igen, det tror jeg ikke på.

Vi endte op med regninger for 15.000 kr, som vi gladeligt betalte. Det var jo min skyld, det burde simpelthen ikke kunne ske. 30 sekunders uopmærksomhed/dumhed - glemmer det ALDRIG.

Om jeg har fortrudt jeg aflivede ham? Mange, mange, mange gange - men det var det rigtige og burde nok havde været gjort med det samme.

Jeg har ikke lyst til at læse tråden igen, men I må gerne finde den frem, da jeg ikke vil lægges sådan ud.

Det gør ondt endnu - men jeg kan ikke lave det om.

Så er det måske dobbletmoralsk at jeg denne gang tvivler på om jeg vil bruge pengene igen, men som andre siger, er dette en medfødt skavank, Ståles var en dum, dum ulykke.

Christine

børnene sad ved manden, så Ståle blev ikke smidt ned af trappen af nogen børn!. De havde ikke set han kom op af trappen, så tror han ville ned igen med det samme og er faldet ned .

Christine

Uden af have læst alle indlæg...

Ja selvfølgelig ville jeg bruge 20.000 kr på min hund og heste..

Har så sent som i torsdags brugt 10.000 kr på en akut operation på hunden. Det var ikke et spørgsmål om penge.. Min Mickey er en del af familien og har mange gode år endnu!

Tidligere på året brugte jeg 45.000 kr på en tarmslyngsoperation på den ene hest..

Så det har været et dyrt år, men jeg vil for alt i verden ikke undvære mine dyr. Familien må nøjes med små julegaver i år!

Det skal tilføjes at jeg i begge tilfælde selvfølgelig har fulgt dyrlægens råd og vejledning. Ingen dyr skal lide for at vi mennesker skal være glade..

hej

Det kommer an på hvad prognosen er, vil den kunne blive lige så god som en normal hund, er der nogle bagsider med henblik på fremtiden.

jeg havde selv en hund, der brækkede hofteledet, og det er et meget kompliceret benbrud. Jeg kom af med knap 15.000 i alt... Hun blev kun opereret da dyrlægen sagde hun ville blive 100 % som før hvis jeg klarede det igennem perioden efter operationen. Og da min hund ikke engang var et år, kunne jeg ikke få mig selv til at bare ende hendes liv.

Så ja jeg vil gøre det, hvis prognosen er god. Ellers ikke.

Christine - jeg husker godt Stråle - og synes du gjorde alt hvad du kunne.

Jeg var stoppet før.

Knus til dig.

Nej, det ville jeg ikke

Jeanett o...... ja jeg er ond tænk at give hunden 3 år mere at leve i pt.....du aner ikke hvad du taler om!

Jeg er netop det man betegner som ansvarlig dyreejer med respekt for livet.... jeg afliver ikke bare fordi det lige passer bedst i økonomien og egoismen.

Pony mor... syntes du alt blev gjordt!

ja til ejerens bedste for pengepungen, hunden fik kun et minimum af chance da ejer pludselig ombestemte sig og tog den lette vej for pengepungen.

Faxe er ikke dem som holder liv i dyr for enhver pris, mener de der er håb ,er aflivning ren egoisme.

Man er i sin fulde ret til bare at aflive til hver en tid ,der måtte opstå lidt problemer....det er et spørgsmål om samvittighed.

jeanette o og pony mor... ville i helst ende hos en dyre ejer som ofrerede penge så jeres liv blev forlænget i tæt samarbejde med dk dygtigeste dyrlæger, eller vil i bare aflives såsnart der var lidt knas!!!!!

Tror da, du skal læse Christines to sidste indlæg i denne tråd igen - de må være smuttet for dig.

Enhver har sin mening - og så er der dem, der er pænere i deres udtryksform og stadig bliver forstået (og respekteret).

Lene - jeg ville helst som dyr bo et sted hvor jeg ikke

- skulle leve i angst, fordi jeg ikke kunne bruge mine instinkter og ikke kunne bruge min krop som disse instinkter byder mig.

- skulle leve i smerte, fordi min ejer vil gøre ALT for at tilgodese sine egne behov.

Hvis livet skal leves i angst og smerte, kan døden være nådig.

Vi kan ikke forklare et dyr, at hvis det holder angsten og smerten ud i 1 måske 2 år - så bliver livet godt.

Der avles så mange dyr - fordi mennesker synes det er så yndigt at få "babyer" efter både heste, hunde og katte og der bliver avlet på tvivlsomme gener - gid det blev stoppet, så andre mennesker ikke skal ofre penge, bekymringer og sorg på dem.

Min gamle dreng har jeg løbende fået opereret for div gammelmandsknuder, osv som han har haft i løbet af de sidste 2 år. dette er sammenlagt løbet op i ca 20000 kr. Hunden er nu 11 år og ved godt mod og helbred. ville aldrig operere hvis ikkk det var ansvarligt overfor ham.

Så ja klare jeg ville operere, og det skylder man os hunden hvis den kan blive fit for fight igen:-) især hvis den ikke er ret gammel.

er der nogen der skulle skamme sig, ved at skrive som de gør.......

Jeg ville ofre det, hvis jeg var stort set 100% på at hunden fik et liv, som hvis der ikke havde været noget galt, ellers ikke.

Min kat har lige fået nyt korsbånd, det kostede 10000.- og ja det er bare en kat, men hun har det nøjagtig lige så godt nu, som før hun kom til skade, 6 uger inde og så var det OK, men havde vi snakket ½ år, er jeg ikke sikker på jeg havde gjort det.

Min gamle hund kom på pension da han var alt for ung, fordi jeg var glad for ham og gerne ville beholde ham, så var det slut med at løbe efter hesten hver dag, det er det dummeste og mest egoistiske jeg nogensinde har gjort, han fik et langt liv, ja..... men ikke det liv han elskede og jeg gør det aldrig igen.

Dyr er nu engang ikke mennesker, derfor skal vi også bruge vores sunde fornuft, og en hund der allerede som ung, har så mange defekter, ville jeg ikke byde en operation med mindre der var meget stor sandsyndlighed for den blev så god som ny.

Det er ikke et spørgsmål om pris, men og værdighed for hunden.

Følg din sunde fornuft, du ved jo godt selv hvad der er rigtigt, er jeg sikker på.

Held og lykke med at træffe den rigtige belslutning

Karin

Jeg har ikke hund men kat, og ham vil jeg aldrig lade gennemgå en ligende operation, ikke pga pengene men fordi jeg ved det at skulle holde sig i ro og langsom genoptrænens efterfølgende, vil tage livet af ham, han har krudt i røven og er en meget bestemt herre. Bare da han var killing og skulle kastereres, var opvågninge et helvede for ham.

For mig handler det ikke om penge, ikke fordi har lommen fuld, men hvis det komm der til skulle jeg nok finde dem, men mere om hvilket forløb dyret skal igennem efter operationen, vil der være lang tid hvor man skal indskrenke dens brug af lemmer med efterfølgende genoptræning, taler vi dag, uger, måneder, år?? Vil dyret kunne klare det psykisk, det er ofter lettere at overtale et ældre dyr til at holde sig ro end et ungt med krudt i røven. Andre dyr har det bare ikke i sig at holde sig i ro i længer perioder af gangen.

Personligt vil jeg heller aflive et dyr mens det har et minimum af smerter og stadigvæk er glad for livet, end at holde det i live, til det er tydeligt for alle, at nu er der ikke mere gnist tilbage. Bare kald det egoitisk men jeg ville heller huske mine dyr for de har haft et godt og værdigt liv til det sidste, selv om det var kort, end et langt liv med on/off smerte, hvor der til tider har været tvivl om livskvalitet pga gentagende genoptrænig efter utallige forsøg på livsforlængelser.

Ingen her på chatten kan give jeres familie svaret på hver i synes etisk er korekt, det er kun jer, så hvis jeg var dig ville jeg tale mere med venner og familie der er tæt på jer og hunden, end lytte til os her inde, for vi kan kun komme kommentar om hvad vi ville gøre, hvis vi stod i den situation.

Mvh Anja

Ja hvad vil man ofre... det kommer an på situationen, for mit vedkommende, har jeg erfaret...

Min første hund fik konstateret kræft som 2 års, fik beskeden, at hun mårske kunne holde 3 års tid inden det ville komme igen... valgte at få hende behandlet og opereret... hun døde så desværre af en ulykke året efter

Havde en kat der ikke kom hjem i 3 dage... vågner om natten ved at han mijaver ude foran døren og kan straks se at der er noget helt galt da han ikke kan gå ordenligt, men det er mørkt og kan ikke se andet end han ser mærkelig ud...

Afsted til dyrelægen... der går så 2 dage før dr. dyr ringer og sviner mig til, om hvad fanden det var at aflever en kat der så sådan ud... Mig måløs... det viser sig at katten må have ligget bevisløs efter påkørsel af bil, en spyflye havde lagt æg i munden på ham og maddiker havde ædt en stor del af gane, bryst mv. ud over det havde han en knust kæbe med et hagl i.

Jeg panikker over situationen og kræver at dr.dyr fjerner maddiker og fikser katten (meget mod hendes vilje og som hun sagde ville hun prøve ikke at brække sig over katten mens hun gjorde det)

Katten var indlagt i en mdr, mens de stadig forsøgte at få mig til af aflive ham... da han ikke behøvede sondemad mere, krævede jeg ham hjem og passede ham selv, her skulle jeg blende mad det næste halve år 4 gange om dagen og i en periode hjælpe ham med afføring.

Om dette forløb er værdigt for en kat, tjaa... det ved jeg sgu ikke selv, men katten havde vilje til at overleve, han blev helt rask og levede som alle andre katte, glad og uden men, i otte år derefter. ( dyrt JA men bestemt det værd)

Nr 2 hund har smadret sener og knæ i bagbenet, og går med skruer i knæet for at holde det sammen, hun er idag 10 år og opføre sig stadig som om hun var 1... spurter rundt.

Men så fik jeg en kat på 11 år, nåede at have den i et års tid og den begyndte at skrænte vildt... den viste sig at dens nyer var ved at stå af... med aftale fra dyrelægen prøvede vi men medicin og special foder, uden held... dyrelægen forslog nyre transplantion! Dér stod jeg af og lod katten aflive.... havde katten været ung havde jeg dog sagt ja.

Så til dig spørgsmål... JA... jeg ville gøre det

Det kommer nok an på flere ting. Men jeg valgte at få min Kangal opereret for 15.000kr for over et år siden, fordi korsbåndet gik over på ham i det ene bagben og jeg var slet ikke i tvivl om min beslutning.

Idag har jeg stadigvæk min store basse, som stortrives.

Så det hele forløb meget vellykket og er stadigvæk utrolig glad for min beslutning.

Havde også valgt det om det så kostede 25.000kr, for elsker min basse meget højt.

Min kat Kejser (som betyder mindst lige så meget for mig som manges hunde) ville jeg ikke lade operere for 20.000...

Ganske enkelt fordi at hvis en operation koster så meget - så er han gået meget i stykker og vil næppe blive sig selv igen.

Så jeg ville vælge aflivning - for hans skyld!

Han er evigt aktiv - og ville miste livskvalitet, hvis han skulle begrænses i udfoldelses muligheder.

Et par dage efter ville jeg hente en ny kat på et kattehjem...

Jeg vil gøre alt for mine dyr inden for deres livskvalitets grænser - men skal heste have boksro 1 år, katten begrænses bare 10% i sine udfoldelser eller lignende - så finder jeg andre løsninger/aflivning bedre....

For resten har katten, der nu er 1½ år kostet mig 5000-6000 i dyrlægeregninger forløbig - så jeg betaler bestemt gerne når han slår sig, skal vaccineres osv.

Efterfulgt af et langt svar...

Havde jeg hund og stod den til at skulle opereres for 20.000+, ville jeg formentlig vælge en aflivning i stedet... Det af flere grunde...

- Jeg har meget svært ved at tro på, at chancen for en velfungerende hund uden eftefølgende smerter, genoptræning og risiko tilbagefald reelt vil være til stede.

- Jeg ønsker ikke at slæbe mine dyr igennem måneders sygeperiode - for de har intet begreb for konceptet tid, og vil ikke kunne forstå, der bare lige skal gå 6 måneder, så er de - måske - smertefri/ fuldt duelige igen... Og hvilken ansvarlig dyreejer har lyst til at sende sit dyr igennem den mængde stress, frustration og lidelse, der vil følge med en sådan operation???

- Og sidst men ikke mindst, jeg har ikke 20.000, jeg ønsker at tage ud af mit budget for at bruge det på en operation af den kaliber (med tanke på de ting dyret skal igennem). Dog kan jeg heller ikke forestilel a´mig at have hund eller hest uden en sygeforsikring - eneste undtagelse ville være at dyret grundet alder ikke længere kunne dækkes ind under en sygeforsikring, hvor jeg i så fald, ville fravælge operationen grundet dyrets alder...

Generelt oplever jeg, der er en tendens til, man skal behandle/operere koste hvad det vil, da man ellers er en uansvarlig dyreejer...

- Men helt ærligt... Let´s face it... Der er tale om dyr - ikke mennesker, og vores største ansvar i den forbindelse er at spare dem for unødig stress, smerte og generel lidelse. Hvilket i nogle tilfælde gøres bedst ved at tage det svære valg - aflivningen...

For mit eget vedkommende ville jeg ønske, jeg havde lyttet til min egen mavefornemmelse - og ikke de mange mennesker omkring mig, der mente, han da stadig havde et par gode år tilbage - og simpelthen aflivet ham allerede dengang, han ikke længere kunne rides grundet gamle ben... Det havde sparet os alle for en akutaflivning den dag, benene endeligt sagde stop...

Det kommer an på prognosen.

Men generelt; ja, det ville jeg. Og havde jeg ikke pengene, ville jeg gøre alt for at skaffe dem.

men her ville det ikke ske..

jeg har en dejlig dværgpuddel på 3 år, holder rigtig meget af ham for fik ham i en meget svær periode af mit liv..

Han er som sagt rigtig dejlig, og vi vil give rigtig meget for han bliver frisk igen, men vi må ogs tage stilling til om det er os der vil holde liv i dyret for vores skyld- eller vi gør det for dyrets skyld.

Vi fik aflivet en kat - ja hun kunne have overlevet, en smertefuld operation (kejsersnit og andre sjove ting) prisen var 3000kr, vi havde pengene, men katten var en kat som havde gjort det godt og hun skulle ikke lide, hun skulle huskes som den glade kat.

Når det gælder hestene vil vi ofre mere end for hund og kat, og har vi også gjort, men vi tænker realistisk dyrene er dyr, og må aldrig få samme betydning som mennesker, derfor skal vi træffe den klogeste beslutning og hvis det er en aflivning ja så bliver det det.

Hvis en opperation af en hund koster 20.000 ville vi springe fra, den må være smertefuld og bestemt ikke særlig rar for hunden. Vi ville ikke gøre det..

Og hvis jeg var dig ville jeg heller ikke - du siger selv der er konsekvenser bl.a. datterens pony eller enn ferie, jeg ville nok vælge at give hunden fred så datteren stadig kunne få sin hest..

tror jeg ogs i vil være mest glad for i sidste ende.

Jeg synes det er lidt interessant, at flere skriver at de hellere ville ofre pengene på deres hest end på deres hund. Og hvorfor? Tja, det eneste svar på det spørgsmål må vel være, at det er fordi man kan få pengene igen ved evt. salg af hesten, da en hest, i modsætning til en hund, har en værdi. For mig er det slet ikke relevant at tænke sådan. Jeg elsker mine dyr, og jeg er ligeglad med hvad tingene koster, hvis det er rimeligt både for pris i forhold til chancen for bedring, og hvis indgrebet er fair overfor dyret. Der er mange der skriver noget i retning af: "det er jo bare et dyr, ikke et menneske". Korrekt, men hvorfor behandle et dyr anderledes, hvis du holder umådeligt meget af det? Jeg tuder i 14 hele dage når en af mine går bort, og det efterlader et savn så stort for mig, fordi mine dyr har en meget stor plads i mit hjerte. Sådan har jeg altid haft det (og det er bl.a. grunden til at jeg ikke har kat, for de slår simpelthen for nemt sig selv ihjel på vejen...), og jeg har aldrig været i tvivl om, at mine dyr skal være hos mig så længe som overhovedet muligt (indenfor rimelighedens grænser). Jeg kunne aldrig drømme om at vælge gode år fra sammen med dem pga. en økonomisk betragtning. De af jer, som svarer anderledes, har i hvert fald ikke samme forhold til jeres dyr, som jeg har.

Og hvis man vil undgå at stå i en sådan situation, hvor man måske reel set ikke har råd, så er den nemme løsning jo at bruge en tusindkrone om året på at sygeforsikre hund/kat mv. Så skal man ikke spekulere på, om man nu har råd, men derimod om man synes at indgrebet er rimeligt overfor dyret.

Operere min hund- om det så var for 20 mio. (Undskyld overskriften på tråden KAN misforstås.)

Vi fik vores kat opereret for en 10.000 kr, da hun kom hjem med kvast bagben, som dyrlægen mente kunne laves. Alternativet var aflivning- eller amputation. (Af princip- ingen amputation- så hellere aflivning).

Men det var dødssygt for katten, hun havde ondt, måtte ikke komme ud i tre måneder, hun helede langsomt- men endte dog op nogenlunde fit, dog lidt halt. Set i bakspejlet- var det ikke det værd. Hun var en sød kat, der ikke fortjente at blive pint igennem et forløb, der var mindre godt. Hun røg ned i rang i flokken...

Her i forsommeren havde vi en kat med brok efter neutralisation, hun blev genopereret, men hun blev ikke helt god- og der vendte jeg det med dyrlægen fordi, jeg ved, man ikke kan sy ubegrænset i det samme væv, det var synd for katten, (hun led meget under, hun ikke måtte komme ud!), og dyrt var det også. Heldigvis kom hun sig, dvs hævelsen faldt dagen før hun evt skulle opereres igen.

Af de to, der blev neutraliseret, ville jeg have væddet på, den anden var den, der ville lave fjollestunt (hvis nogen skulle), men det var den roligste...

Flere skriver: "Bare penge"- de må jo have nok. For mig er det ikke bare penge, da jeg ikke har ret mange.

Men jeg ville tænke mig meget og længe om: Netop med medfødte knogledefekter, hvor længe skal hunden gå og begrænses i sine udfoldelser- og til glæde for hvem?

fik opereret en af mine 10 hunde i sommer for 18000, det er ikke en krone for meget, med mindre jeg alligevel overvejer om hunden alligevel snart skulle i himlen.

For mig handler det kort og godt om, at et dyr ikke har samme forståelse for begrebet tid, som et menneske - det kan med andre ord ikke tænke udover Her & Nu/3 måneder ud i fremtiden... Det lever i situationen med al den frustration og stress der følger med, hvorfor jeg ville vælge aflivning, såfremt der IKKE var tale om et mindre indgreb og en kortere periode før end dyret igen kunne fungere nogenlunde normalt i selskab med andre artsfæller...

Dette gælder både i forhold til hunde, katte, heste og andre dyr.

- Jeg ville til enhver tid vurdere omkostningerne (økonomisk / stress / livskvalitet / langsigtet - dvs. risikoen for tilbagefald) i forhold til det mulige resultat og handle derfra.

Eks. ville jeg vælge aflivning såfremt:

- Hesten brækkede benet, blev alvorligt forfangen med lille risiko for fuldt helbredelse (herunder manglende ridelighed) eller stor risiko for gentagen forfangenhed.

- Hesten fik en alvorlig seneskade med samme prognose som beskrevet ovenfor.

- Katten led af gentagne problemer med urinvejs sten/ nyre problemer/ sukkersyge etc. (Min gamle kat led meget under struvitter, og måtte - på trods af diæt kost og alskens foranstaltninger hele turen igennem hvert halve år med indlæggelse, bedøvelse, kateter og overnatning hos dyrlægen - var han ikke blevet syg og aflivet af andre årsager, havde jeg aflivet ham næste gang, den havde været galt med struvitterne igen..)

- Hunden blev syg og skulle gennem en større operation med længere syge/stille periode...

Ovenstående alt sammen valg jeg til enhver tid ville tage - netop fordi jeg elsker mine dyr, og jeg som eneste person har muligheden for at sige fra på deres vegne...

Jeg har kun læst første indlæg mn kort sagt så ja, det ville jeg helt sikkert,hvis dyrelægen vuderede at det var den bedste løsning.

Så er det lige meget om det var hund, kat eller hest. Vi har et ansvar for vores dyr, hvis jeg ikke kunne klare disse regninger/dyrelæge besøg på forhånd, ville jeg ikke føle mig økonomisk ansvarlig til at have dyr.