Min egen har jeg også været temmelig skeptisk omkring. Det har svaret til 2 timer i fitnesscentret at ride en time dressur.
Efterhånden er det blevet sådan at jeg ikke kunne ride ham, uden at have en pisk med, og at jeg faktisk sad og drev med underschenklerne for hvert skridt han tog.
Jeg var så heldigvis på et super dressurkursus, for en måned siden, hvor underviseren lige hjalp mig med at sætte signaler ind, og få styr på mine ben, så de kun blev brugt når det var nødvendigt.
Idag kan jeg ride en time, uden at være våd af sved, og jeg tror faktisk også at hesten syntes det er mere rart, at jeg ikke sidder og prikker til ham hele tiden.
Jeg skifter mellem at ride med spore, pisk, begge dele eller ingenting. Men nu bruger jeg hjælpemidlerne til at forfine hjælperne -ikke til fremdrift.
Tænk engang. Min hest kan godt galopere selv. For en måned siden, faldt han i skridt, hvis ikke jeg drev med både schenkel og sæde, og havde en pisk med (Til hn's politi: ikke at jeg brugte den)
Nu har han flere tempi i alle gangarter
Det sværeste er arbejdet med mig selv. At huske at et signal er nok, og så være konsekvent.
Derudover er skovture altså eminente. Jeg kan mærke en ekstrem stor forskel på min hest, når jeg rider dressur, hvis han dagen før har været ude og strække ud i naturen.