18 Juni 2007 ventede der den mest utrolige gave på mig, da jeg kom ud for at fodre til morgen... Hans mor var udstyret med folealarm, der havde hylet hver eneste nat i tre uger - men denne nat havde der for en gangs skyld været ro... Så stor var overraskelsen da det smukkeste lille røde ansigt mødte mig fra boksens strøelse.

Du godeste hvor var han dejlig!!! Akkurat lige så smuk som sin uendeligt smukke mor, lidt lille - men helt perfekt var han!

En dag gammel...

Der skulle dog ikke gå mange timer af hans liv før han ikke længere var min... Min bedste veninde, der havde ejet hans mor i mange år, kom for at se vidunderet - vendte sig imod mig - og jeg vidste med det samme, at hun bare var nødt til at eje ham... Det var mere end kærlighed ved første blik...

Så han blev Hannes, en svær beslutning var det ikke - det havde ligesom lagt i kortene hele tiden, at det skulle ende sådan.

Frøsanggårds Finest Dancer, kom han til at hedde (Mor: Poldehøjs Finess, Far: Blue Hors Diamond Dancer).

Vi besluttede, at Dancer skulle vokse op hos mig. Jeg kunne tilbyde optimale forhold for en ung hingst, og en fra eller til gjorde ikke det store i mit hestehold..

Så det gjorde han.. Voksede op altså... Og sikke nogle år! Alle i selskab med hans bedste ven, A'Capo, der er et år ældre.

Hvor har jeg oplevet mange dejlige ting med ham, og hvor har jeg tænkt "Ihh du godeste hvor er han grim!" mange gange.. Men inderst inde, der vidste jeg altid, at en dag - så skulle den grimme ælling nok blive den smukkeste svane af dem alle...

Men nu er det blevet tid... Tid til at "min" lille Dancemus skal flytte hjemmefra. Han er nu en smuk 3 årig hingst, stadig så uendeligt rar og blid. Men nu er han klar til at komme ud og opleve lidt af verden, også uden hans bedste Capo-ven, og mig...

Det bliver ikke slemt... Han kender jo Hanne, hun har altid været en del af hans liv, og han har altid været glad for hende.

Nu må vi se om det lykkes hende at lære 100% at skille ham fra hans mor? Jeg har selv ubevidst lavet forvekslingen en gang eller.. 10! Så står man der og gør et eller andet som Finess aldrig ville have undret sig over - og når man så kigger på hesten - så ser den MEGET undrende ud.. "Hvad pokker laver du - trunte???"

De ligner altså hinanden - MEGET - og nogle gange tricker det tilsyneladende gamle rutiner...

Det har været en ære at være hans menneske i de første 3 år af hans liv.. En ære, en oplevelse og en rejse uden lige.

Altid vil han være min lille Dancemuse-baby, og jeg glæder mig helt vildt til at følge ham og besøge ham i hans nye hjem dernede ved Århus.

Jeg véd jo, at han har den bedst mulige ejer overhovedet - og at jeg altid kan være en lige så stor del af hans liv som jeg vil. (Hanne har benyttet lejligheden til at konkludere, at jeg da godt kunne flytte tættere på, eller besøge hende et par gange om ugen.. )

Men jeg kommer alligevel til at savne ham helt vildt. At han altid er den første der kommer til mig på folden, hans måde at kalde på, hans sjove og søde udtryk når han undres, er glad i låget eller bliver nervøs.. Bare det hele...

I eftermiddag flyver han altså fra reden... Jeg kører selvfølgelig med på den 125 km lange tur fra Nibe i Nordjylland, mod Årslevgården ved Århus. Her skal han selvfølgelig ikke læsses af uden det ansigt han nuengang kender allerbedst (og ja - det er mindst ligeså meget for min skyld som for hans.. ).

Min lille, smukke Dancemus... ØJ hvor kommer han til at mangle i hverdagen...

Tag godt imod ham dernede på Årslevgården - han er guld i svøb...

Milla