Må de bare godt slette min(e) recept(er) uden først at tage kontakt til den læge, der har udskrevet den?
Deres grund til dette var, at der var udskrevet dobbeltrecept - hvilket er gjort helt bevidst fra lægens side, da det skulle dække længere tid, og man helst ikke ser en større omgang udleveret ad gangen.....
Her stod jeg så i dag og ville hente noget yderligere medicin, inden det jeg har hjemme slap op, og så får jeg bare beskeden, at mine recepter er slettet pga. dobbeltudskrivning. - Skal lige siges, at sidst jeg var forbi for at hente nyt til skabet derhjemme blev mine recepter på denne medicin kigget igennem og en enkelt (på en pakke) blev valgt ud til at udlevere fra, da min medicin var i restordre pånær en enkelt pakke. På det tidspunkt fik jeg intet at vide om, at det så galt ud med de recepter, som jeg havde liggende.... Havde kontakt med udskrivende læge først i denne uge og sagde nej til yderligere receptudskrivning, fordi jeg havde flere liggende på den centrale server.
Jeg tænker lidt, at det er ualmindeligt uansvarligt! For mit vedkommende er det heldigvis ikke verdens undergang, og jeg har allerede lagt besked på min læges telefonsvarer om, at jeg skal kontaktes mandag for ny recept. Men ikke alle vil kunne overskue sådan en omgang. Det skal måske siges, at det drejer sig om adhd-medicin, og jeg er da heldigvis så heldigt stillet, at min sygdom ikke er helt vildt udtalt (måske fordi den først er blevt opdaget sent, og jeg derfor har lært at omgås den), men en person med en værre tilstand end min ville måske ikke lige kunne overskue det. Selv "væltede" jeg lige 5-10 minutter med den store tudetur, inden det lykkedes mig at gennemgå situationen nøgternt og overskue, hvad jeg skulle gøre. (nemlig med det samme at ringe og indtale besked på lægens tlfsvarer, for besluttede jeg mig at vente til telefontid mandag, så er risikoen for at glemme det alt for stor). Jeg er så heldig, at jeg de fleste gange kan klare den slags situationer, men jeg ved også, at så mange andre ikke ville kunne.
Derfor - kan det virkelig passe, at apoteket bare uden videre må slette dine recepter uden at kontakte dig selv eller den læge, der har udskrevet recepterne?
På forhånd tak for svar.
Mvh en meget frustreret adhd-ramt, som ikke forstår hvordan ovenstående kan lade sig gøre....