Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hvor skal vi rejse hen? Nepal måske?
Forfatter: 
Dato:  05-09-2010 10:44

Min kæreste og jeg regner med til marts at skulle ud at backpacke et par måneder.


Det ligger fast, at vi skal en måned til Japan og slutte af med et par uger i Singapore/øerne ud fra Malaysias kyst for at få lidt badeferie ud af det også...


Vi vil dog gerne være afsted en måned mere end det. Vi har snakket om at tage til Nepal, men af en eller anden grund er jeg ikke helt hooked på det.


Vi har tidligere været i Indien og Thailand og backpacke rundt, så det skal det ikke være igen...


Nogen forslag til, hvor vi skal tage hen? Eller nogen, der kan tale varmt for Nepal?


Vi søger backpackermiljø, naturoplevelser, andre kulturer og stemning!


0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567890
Forfatter: 
Dato:  05-09-2010 11:02

Jeg har backpacket i Indien, Nepal, Thailand, Laos, Cambodia, Vietnam, Singapore og Malaysia.


Cambodia og Vietnam er helt sikkert steder jeg vil vende tilbage til igen og igen.

Elsker stemningen, kulturen, afslappetheden, maden, befolkningen...

Begge lande har historie jeg synes er utroligt spændende og samtidig ganske forfærdelige. Især Cambodias udvikling synes jeg er rigtig spændende at se og vil gerne vende tilbage og se mere engang.

Masser af backapacker stemning i begge lande.


Laos er jeg også ret begejstret for. Det har stadig backpacker stemning, men mange steder knap så "brugt" turistmæssigt, især i den sydlige del er der meget primitivt og simpelt afslappet.

Der findes også en masse flot natur her, f.eks forskellige drypstenshuler, nogen meget "civliserede" og turist-mindede, mens andre er halsbrækkende naturlige, facinerede og lidt risikable at besøge.



Nepal kan give nogen fantastiske! naturoplevelser på en trekkingtur i bjergene, hvis man er til det. Trekking er ikke lige mig, men jeg var da afted på en 10 dages tur, fantastisk oplevelse jeg ikke ville være foruden... Men det havde nok været federe hvis man virkelig bare var vild med trekking


Det blev lige lidt rodet, men har ikke tid til at skrive så meget lige nu, men vender gerne tilbage senere hvis det er

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rejse...
Forfatter: 
Dato:  05-09-2010 12:23

Ih, det lyder super godt - tak for svar.


Vi har også overvejet både Cambodia og Vietnam, men da det skal være i marts/april måned droppede vi det igen, da det ikke så ud til, at vejret var særlig godt der...


Hvornår var du der? - Altså i hvilke måneder?


Laos har vi ikke snakket om. Det tror jeg lige, jeg skal undersøge. Du må meget gerne skrive mere, når du har tid.


Tak!

0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567890+
Forfatter: 
Dato:  05-09-2010 14:30

Første gang jeg var i Vietnam var det fra midt august til midt november.

De første 2 måneder var jeg i den sydlige del som bød på tropisk varme masser af sol, og når det af og til regnede var det korte kraftige byger(max en pr dag).


Når vejrudsigten siger regn på disse kanter er det ikke som i danmark med heldagsregn og rusk, men korte MEGET voldsomme byger, og så sol og varme 30 min senere!

Det er i sig selv en ret syret oplevelse at lige pludelig at stå i vand til knæene, og ½ time senere så er vandet pist væk!


Længere oppe nordpå i Vietnam er klimaet lidt anderledes, da jeg var der i midt oktober-midt november var det lidt som en god varm dansk sommer(igen minus heldagsregn og rusk ).


Hvis man tager længere ind i landet kommer man op i højland hvor der som regel er lidt køligere end ude ved kysten. Helt opppe ved den kinesiske grænse kan der endda komme frostvejr!


Anden gang jeg var i Vietnam var midt december til slut februar.


Da startede jeg i Hanoi i nord det var lidt køligt, knap 20 grader, stadig mest sol, af og til lidt småregn.

Nede sydpå er vejret "dårligt" i november-januar. Hvis man da kan kalde knap 30 grader dårligt, regn var der ikke rigtig. Dog kan det blæse en ret meget i den periode og være lidt overskyet i perioder, så hvis man kommer for at ligge på straden er det nok ikke så godt, men ellers gør det ikke noget.

Det er som regel heller ikke så godt at dykke i den periode da vinden giver lav sigtbarhed i vandet, resten af året er der gode dykkermuligheder!


I februar bliver vejret hurtigt bedre i syd, så i slutningen er det igen tropevarme og sol.


Cambodia var jeg i i marts-april og der var vejret super godt. Meget varmt, sol, af og til en kraftig, men hurtig overstået regnbyge.


Men generelt vil jeg sige at man ikke skal lade sig skræmme af regntider. Der falder rigtig meget vand, men det er på virkelig kort tid og så er det godt vejr resten af dagen.


Hvis man rejser på et lidt stramt budget kan man som regel få lidt rabatter rundt omkring hvis man rejser i regntiden/udenfor sæsonen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rejse...
Forfatter: 
Dato:  05-09-2010 14:50

Tusind tak for svar.


Jeg er rigtig godt at høre. Jeg tror, vi skal kigge lidt nærmere på både Cambodia og Vietnam, inden vi beslutter os.


Kan du anbefale det ene sted frem for det andet?


Følte du dig tryg i begge lande? Koster det lige meget (eller lige lidt;)) at leve/spise/bo i dem?


Tak fordi du gider bruge tid på at svare på udførligt! :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456890+
Forfatter: 
Dato:  05-09-2010 15:22

Cambodia er en lidt billigere end Vietnam.

Vietnam er lidt mere udviklet mod turister, så det får hæver prisniveauet en smule. Cambodia er på en måde ikke så langt i udviklingen på det punkt og det afspejles også i priserne.


Jeg har følt mig rigtig tryg i begge lande, selvom jeg har rejst rundt som alene lyshåret pige, ingen problemer i det

Som skrevet længere oppe er Cambodia ikke så udviklet som Vietnam, så det kræver en vis ekstra portion tålmodighed at bevæge sig rundt i landet.


F.eks var jeg i Modulkiri, som ligger i højlandet i det nord-østlige Cambodia, tæt på Vietnams grænse. Det tager ca 10 timer i bus fra hovedstaden Phom Phen, og størstedelen af vejen er grusvej.

Da jeg skulle tilbage til Phnom Phen havde det lige regnet, så vejen var lukket og turen måtte udskydes et par dage. Da jeg endelig kom afsted (i en minibus, de store kunne endnu ikke køre) brød minibussen sammen på halvvejen, hvilket gav 5-6 timers ventetid ved en cambodiansk landevej...

Ialt 2,5 dages forsinkelse, men det skal man altså have tid hvis man vil rejse der!


Ikke at det ikke kunne ske i Vietnam også, men sandsynligheden er bare noget større i Cambodia.

Selvfølgelig kan man godt nøjes med at rejse på de gode, sikre veje, men personligt tror jeg det ville være lidt kedeligt, da det er en stor begrænsning.

Derudover var det faktisk en ret hyggelig oplevelse at sidde der i vejkanten og sludre lidt med en munk


Vietnam er et meget større land, med enorm variation! Der er massser at se og lave, og tingene er noget nemmere at komme til end i Cambodia. Vietnam har mange lækre strande.


Så jeg vil nok sige:

I Vietnam har i mulighed for at opleve en hel masse forskellige ting på forholdsvis kort tid, og masser af mulighed for lækre strande.

I Cambodia kan man også få rigtig mange fede oplevelser, men det kræver noget mere at nå dem, så det er begrænset hvor meget man kan nå. Der er lidt muligheder for strande, men ikke overvældende.


Vietnam har jeg et lidt særligt forhold til da jeg har været der så meget og derfor kender en del lokale og føler mig lidt "hjemme" i landet.

Cambodia har jeg ikke været så meget i, men den korte tid satte virkelig sine spor!


Så vælge det ene fremfor det andet, det kan jeg ikke..

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider