Jeg arbejder som kokkeelev på en utrolig populær og dygtig restaurant som virkelig har travlt.
Jeg er rigtig glad for mit job, vi har det godt sammen, vi er som en stor familie - og det er nok lidt problemet.
Vi har simpelthen så travlt altid og vi er ganske enkelt ikke personale nok.
Jeg har ikke haft min frilørdag i 2 mdr og det ser også ud til at den næste bliver inddraget grundet mange selskaber.
Der går ikke en uge uden jeg har overarbejde.
Vores vagtplan indeholde flere vagter af 13 timer, men vi har ofte overarbejde på alm hverdage, så en vagt på 15 timer er ikke unormal - og vi har ikke pauser, vi sidder ikke ned overhovedet.
Så det er sgu hårdt, men til gengæld har vi fridag i løbet af ugen.
Jeg er ved at køre rigtig surt i alt det overarbejde.
Man kan aldrig regne med at have fri, og siger man nej til en vagt, jamen så falder hele korthuset sammen og de må hive folk ind ude fra for at holde den kørende, og man kan mærke at de blive pisse fornærmede.
Jeg plages af dårlig samvitighed når jeg siger nej til en vagt, da jeg ved det går ud over de andre kokkeelever.
Da jeg blev ansat sagde min chef at der var mulighed for at få en masse overarbejde til at supplere lønnen, men jeg sagde til ham allerede dengang at det var jeg ikke interesseret i - det må han have glemt 
For dem der ejer restauranten er det deres liv - for mig er det nu altså kun et job, og jeg prioriterer min kæreste, familie og heste over det.
Er det mig der piber? Burde jeg give mig selv et spark i røven og knokle for "vores" restaurant?
Eller er det ganske fair at det "kun" er et job, og jeg har altså andre ting at se til.
Til forskel fra de andre elever som er unge knægte, så har jeg en gård, en kæreste og mine heste at passe.
Åhh... hvor er jeg træt af det 
