Ja, sidder og stortuder....kun 3 uger til min Romeo bliver hentet...og endnu engang føler jeg det ku ha været så meget anderledes...hvis nu bare...
Hvorfor ku jeg ik finde job og have en bedre økonomi...
Hvorfor vil ingen komme i min stald, så der ku have været liv og hygge...
Det ville have ændret alt for mig. Romeo var ALDRIG kommet til salg. Jeg havde haft den opbakning og støtte (og frem for alt hjælp) til at få redet Romeo og selv få redet en del mere. Jeg ville have givet ham og mig alle de oplevelser og træningkursus jeg kunne for at vi, som jeg drømte om, kunne vokse sammen.
Det var drømmen at Evert skulle være min lærehest indtil Romeo var klar og jeg havde fået lidt form igen. Men alt er bare gået død.
En øredøvende ensomhed i stalden, ingen hjælp til ridning af Romeo, inge job/løn der ku bære et par kurser og oplevelser med hestene...men frem for alt i det mindste sørge for jeg ku beholde Romeo.
Det er fandme ikke fair. Jeg er en kanon arbejdskraft. Søger og har altid søgt alt jeg ku bestride. Har sku gjort mit for at komme igang..hvad er der galt?
Føler ik helt jeg 100% har taget valget om at måtte sælge Romeo. Føler mig tvunget. Føler mig pint. Forladt og straffet for noget jeg ikke ved hvad er jeg sku have gjort...
Da jeg fik Romeo i morgengave tudet jeg hele dagen af glæde...så så meget frem til at komme tilbage til hesteverdenen efter alt for mange års pause. En drøm gik i opfyldelse da jeg så fik egen gård og kunne have hestene hjemme...mit liv var perfekt...det hele var så lyserødt og jeg følte jeg endelig skulle have lidt succes. Tror ik jeg vil kunne holde ud at høre noget om ham eller se ham efter han er væk. Min bitterhed vil være for stor. Jeg vil hver gang tænke: Det sku have været mig!
Nu står jeg og har solgt min skønne Romeo, aner ik hvor længe vi kan bo her, hvis jeg ik får job inden dagpengeperioden sluttet. Det er som om 2 drømme kun lige blev viftet for min næse, for bare at blive hevet væk under fødderne på mig igen.
Er så ufattelig trist.....
Håber i det mindste at drømmen om at flytte til USA bliver en realitet snart så...men i den ideelle verden ville jeg jo helst have haft hestene med 
Mit liv har i mine snart 34 år slet ikke gået bare det mindste som jeg ønskede....det har bare været hårdt og gjort ondt det meste af tiden. Jeg føler indimellem ik jeg orker mere...hvorfor er man sat på jorden, når man alligevel ikke selv kan skabe og holde fast på sin succes?

