Bare at sige "Nej, jeg ryger ikke"? Det havde vel ikke været så svært?

altså synes da det er fint at du siger din mening, men alligevel tænker jeg som Pernille at et "nej jeg ryger ikke" burde have været nok.

Det er ikke dit job at opdrage på andres børn og unge, og desværre tager unge i dag det som en stor fornærmelse når voksne retter på dem.

Nej, i dag skal man holde sine meninger for sig selv og ikke ytre dem højt, mm. man vil have en overhaling bagefter.

Frygteligt ikke!

Jeg synes det er helt fint, at sige det man tænker, så længe man formulere sig pænt og konstruktivt, kan ikke se noget galt i det - de kunne jo ligeledes have trukket på skuldrene og tænkt deres, istedet for at kalde dig diverse grimme navne! Det burde deres forældre have lært dem at man IKKE gør nogensinde - det er simpelthen for primitivt at ty til sådan noget!

Men det er jo en smagssag - dette er bare min mening.

Ang opdragelse af andres børn, så kommer det an på situationen i mine øjne. Jeg har før gjort det - især når børn har henvent sig til mig - eller når børn har opført sig på en måde jeg ikke finder acceptabel i mit hjem eller omkring mine ting og dyr.

jeg synes faktisk det var forkert sagt, af samme grund som de andre.

Det er hverken din eller min opgave at opdrage på andre folks børn.

Det havde været noget helt andet hvis du havde stoppet dem i at begå hærværk mod offentlig ejendom, eller udøve chikane mod andre borgere - men deres rygning er deres (og deres forældres) sag.

Når det er sagt, er jeg iøvrigt fudstændig enig med dig i din mening

nok bare at sige , nej jeg ryger ikke MEN det berettigere bestemt ikke dem til at tale sådan til dig, det er uforskammet !!

Nu er det faktisk Selines job at opdrage andres unger men det kunne I jo ikke vide

Bortset fra det, så keg jeg ikke engang tage mig af at blive kaldt de ord af så små drenge. Det I deres sprogkontekst betyder det såmænd bare "pokkers også". At bruge luder og kælling uden at de er rettet mod nogen ses i mange sprog. bl.a. spansk hvor "puta" (luder) bruges lige som "pokkers" på dansk. dvs. når ordet siges er det ikke rettet mod en person, men slet og ret et udtryk om situationen.

En helt anden ting er så hvad børn i den skolepligtige alder laver kl 10 (om formiddagen hvis jeg forstod det ret) på en hverdag.

Har vi ikke skærpet indberetningspligt, os der faktisk har det job at opdrage andres unger?

er hvad jeg tænker.

hvis nu du prøver at tænke på at de to lige har gået og snakket, og den ene vælger så at forsøge at imponere den anden, og ikke alene fejler han, men han bliver også mindet om at han ikke er helt så voksen som han sikkert lige gik og følte sig. jeg synes det virker naturligt nok at han har forsøgt at rejse sin ære igen ved at råbe grimme ord efter dig. men som en anden allerede har sagt, så er ordnene jo ikke nær så grimme i de unges ordforråd.for det har jo også ændret sig siden vi var i den alder. jeg kan personligt huske en sveder i skolen udløst af at jeg til en voksen havde sagt : klap gælderne i

jeg kan godt smile lidt af idag at de synes det var så slemt at det skulle udløse en eftersidning. men sådan ordene i det danske sprog sig. sikkert ikke bare det danske.

var det pænt det de gjorde? nej det var det ikke

kan man forstå handlingen? jeg kan godt

kunne noget have været anderledes? det kan det jo altid

gjorde du noget galt? næ. ikke efter min mening.

Jeg tænker at de har følt sig dybt krænket over at du begynder at irettesætte dem (jeg var også blevet RASENDE) og derfor råber de grimme ord efter dig. Jeg tror det er meget menneskeligt når man føler sig krænket og sine personlige grænser overtrådt - uanset alder. De havde henvendt sig høftligt til dig - og får en svada uden lige tilbage i hovedet. Jeg havde også råbt af dig !!!!

jeg ser i øvrigt ikke opdragelse som lig med irettesættelser - for mig er opdragelse guidning a la prøv at gøre sådan i stedet, så børn får en god oplevelse og ja jeg kan godt finde på at opdrage på andre folks børn - men det er i form af guidning - ALDRIG irrettelsætter (jo hvis jeg så nogle stå og tæske løs på dyr eller mennesker, så skulle jeg nok råbe højt.

Bæørn skal have gode, rare oplevelser med andre menneskesr - ikke l... i hovedet. Det er bare min mening

" føler sig dybt krænket og sine personlige grænser overtrådt " gider du lige - et par snothase på 12-14 år???

Nogen ville måske føle sig lige så krænket og og deres personlige sfære overtrådet af andre der tigger - for det er jo det de gør.

Nej Line kunne bare har sagt hun ikke røg - men det gør det sgu ikke OK at svare sådan.

.

har man ikke ret til personlige grænser når man er 12-14 år....

Hvorfor er man mere værd når man er "voksen"...

Hvorfor er det i orden at udøse sine moralbegreber over dem der er yngre/svagere, end én selv...

og til dig Jane Ø - Iflg. Selines profil er hun uddannet skolelærer, men derfor er det ikke (og kan aldrig blive) hendes opgave at opdrage på børn hun møder på gaden (selvfølgelig med mindre de begår en handlig der kræver berettiget indgriben)

kristensen *heste-heksen* har fat i det helt rigtige. Æren betyder meget for de unge, og når man som voksen skal "belære" dem, skal man sørge for, at de trækker sig ud med æren i behold.

Som eksempel kan jeg give min egen 18-års fødselsdag. 2-3 af de voldelige lokale unge havde sneget sig ind, og jeg ville have dem ud, inden balladen startede. Til andre fester har de ikke været bange for at dele øretæver ud til både unge og deres forældre.

Min mor går stille og roligt hen til dem, siger godaften og at de desværre ikke er indbudt. Spørger pænt om de vil drikke ud og så gå - dette uden at de omkringstående kunne høre samtalen. Svaret var: Selvfølgelig går vi. Vi prøvede bare om den gik.

Det gælder om at tale i en ordentlig tone, der viser at man respekterer dem som mennesker, og så give dem muligheden for at trække sig tilbage uden at tabe ansigt i forhold til deres fæller.

I den aktuelle sag kunne man have nøjes med at sige, desværre jeg ryger ikke, da jeg synes det er dårligt for helbredet. Så havde ungersvendene nok undladt diverse ekstra kommentarer.

spørger, når man også svar!

Der er intet galt i, at sige som trådstarter gør. Selvfølgelig må man ytre sin mening, men samtidig skal man også vide, at folk måske ikke gider høre ens holdninger, og det nytter ikke noget at tage på vej.

Jeg havde nok bare sagt "Nej, jeg ryger ikke" evt. med et "jeg gider ikke forpeste min krop", men jeg ville aldrig begynde at snakke med dem om deres forældre, og hvem de må spørge om smøger. Det er rimelig grænseoverskridende, og man må forvente hak i tuden, når man går så tæt på.

Jeg gider ikke gå og opdrage på alverdens unger - så kan jeg jo ikke gå udenfor døren uden at irrettesætte et dusin på vejen. Nej, det må være forældrene, og det er kun hvis jeg oplever ulovligheder, at jeg griber ind - og hvis folk er modbydelige overfor mig.

- Alt ovenstående er mine holdninger og med min tekst prøver jeg ikke pådutte andre meninger/holdninger, som de ikke har - bare så det ikke misforstås

haha..jeg synes det er lidt sjovt det her...for jeg havde sgu nok heller ikke kunnet lade være med lige at prædike lidt over for ungerne, men jeg var så også godt klar over at jeg ville få nogen grimme ord med på vejen.herregud..sådan var jeg nok også selv dengang. en eller anden gammel tante skulle ikke stå og spille klog over for mig...

Tak for at der er så mange der tager del i debaten.

Jeg svarede nok som jeg gjorde fordi jeg er så meget i mod rygning især med unge fordi de endnu ikke efter min mening er klar over hvor meget de kan skade sig selv og fordi vi har en lov der siger at unge ikke kan købe tobak før de er 18 og det er der nok en grund til.

Tager det heller ikke så tungt, men ville bare gerne tage det op til debat med hvordan unge mennesker taler i dag, netop fordi jeg er skolelærer og oplærer er værre og værre sprog hos de unge. Jeg prøver selv på at lære de unge jeg er i kontakt med at når man er sammen med andre og måske især voksne så bruger man et ordenligt sprog uden bande ord

Nu må du ikke se det her som et dunk i hovedet, nærmere som en hjælp.

Men du skriver:

"for mig er opdragelse guidning a la prøv at gøre sådan i stedet, så børn får en god oplevelse og ja jeg kan godt finde på at opdrage på andre folks børn - men det er i form af guidning - ALDRIG irrettelsætter"

Det at du selv kommer med foreslag til hvad de skal gøre er rent beset også en irettesættelse, hvorimod en guidning er hvis du stiller spørgsmålet "hvordan kan du gøre det anderledes?" således at de selv kommer frem til en anden løsningsform.

Det handler om indre og ydre styringer.

indre styring = barnet/den unge kommer selv med foreslag

ydre styring = den voksne kommer med foreslag som barnet/den unge så kan bruge.

Foreskellen ligger i at med indre styringer lære barnet/den unge at selvtænke til en anden gang, hvorimod den med den ydre styring så kan de måske alligevel næste gang ikke klare sig selv.

Det kan sidestilles lidt med hvad man vil give en mand der sulter - en enkelt fisk eller en fiskestang. Hvad får han i længden mest ud af?

Blot en sidebemærkning. Ikke et dunk i hovedet....

Men når man har en opdrage funktion, som vi jo er nogen der har, så er det jo også uhyre vigtigt at man kan tale assertivt og anerkendende. Ved godt der er mange der himler over alt den anerkendelse man snart skal udvise, men jeg tror faktisk at rigtig mange ville have godt af at lære noget om anerkendende talemåder.

Når man er anerkendende og assertiv i sin kommunikation, så holder man sig på egen banehalvdel om man så må sige.

Dvs istedet for at sige "DU bør ikke ryge i din alder" kan man sige "nej, jeg ryger ikke, for jeg mener ikke det er godt for en"

Den første måde er anklagende og formandende overfor den unge mens den anden er holdt på egen krop og handler ikke om andre end en selv.

Jeg tænker at den måde man siger tingene på afføder de svar man får.

dengang 12 år - ok for at ryge.

Historien bag ved var jo enkelt at hun blev taget på fersk gerning med cigaretter i lommen.

Min konklusion var, at det var bedre at hun røg i "offentlighed" fremfor at stå på et gadehjørne.

Og jeg spurgte regelmæssigt/flere gange dagligt om hun ikke ville ha' en cigaret.

De første par dage sagde hun ja tak. Herefter blev det til nej tak.

Og hele processen tog 1 måned, hvorpå hun erklærede at hun var færdig med at ryge. Idag næsten 18 år og har ikke røget siden.

Det blev ganske enkelt skide uinteressant fordi det pludselig var legalt.

Vi har gennem årene haft flere af hendes "rygende" venner på besøg - og jeg har givet grønt lys - HVIS det er ok med dine forældre: "ellers må du finde et andet sted at ryge".....

Jeg ikke tror på forbud....men vejledning - og accept, med måde.

Jeg havde svaret ungerne i samme stil som trådstaarter: er du stor nok til at ryge - så er du også stor nok til at købe dine egne cigaretter...og NEJ du får ikke en af mine.

KH:)Annette

... og jeg var ikke mere end 5 år dengang. Jeg valsede rundt med hendes smøger og legede "fin dame". Så hun spurgte mig om jeg ikke vil have den tændt Det sagde jeg jo hurtigt ja tak til, for det var jo sejt. Men det holdt jeg hurtigt op med at synes var sejt. Kan stadig huske følelsen af at blive kvalt af alt den røg der kradsede hele vejen ned gennem halsen.

Jeg er 31 nu og har aldrig haft den mindste trang til at ryge noget som helst. Heller ikke de stærkere varer.

PrettyFancy: Du har helt ret Jeg ville gerne have skrevet det som du skrev i indlægget under det til mig For det var i den stil jeg mente det.

jeg syntes faktisk det var rigtig grimt sagt af dig, men også af dem.

Havde jeg sagt sådan noget til en "voksen" var den voksne også blevet sur. Det er simpelthen uhøfligt!

og havde en fra hn fået samme svar var vedkommende sikkert også blevet irriteret og bedt dig om at blande dig uden om.

de skal ikke råbe diverse ting efter dig, for det ikke i orden.

Havde du sagt sådan til mig da jeg var yngre ville jeg både føle mig talt ned til(sådan virker det ud fra det du skrev), og spurgt hvad problemmet lige var siden man skulle havde smidt sådan noget i hovedet.

at de ikke kan reagere ordentligt, skyldes sikkert tildels deres alder.

Men aldrig om jeg havde fundet mig i at blive snakket sådan til.

Generelt snakker voksne faktisk rigtig grimt til unge(15-20 år), og taler ned til dem(os), det har jeg tydeligt erfaret i mine forskellige jobs i service branchen. men ja der er stadig masser af flinke og super søde "voksne" der behandler andre som de selv vil behandles. men det skal gå begge veje.

jeg er læge, men skal selvfølgelig rådgive andre til ikke at ryge selvom jeg ryger som en skorsten:-) Vi skal holde vores personlige meninger for os selv. Selvom det her er en meget selvmodsigende tråd.

var helt i orden at sige din mening.

vi er da alle nød til at gøre det samme. alt det børn må have den ene og den anden frihed, har gjort dem til hvad de er i dag. sidder foran stationer og råber efter folk osv.

jeg sad i bus forleden på vej hjem, og en eller anden unge sad med sin mobil og hørte musik, hvilket egentlig er ok, bortset fra han skreg motherf... , f...you osv i bussen, snakkede grimt til hvem der kigged på ham.

ham sagde jeg også noget til, blev svinet til også men holdt ikke op til han fattede at han var møg irriterende..

hvis ikke vi hjælpes af med at irettesætte dem, bliver ting ikke bedre.

jeg kunne da jeg var teenager bare ha drømt om at tale sådan til folk, jeg havde fået en røvfuld uden lige, men det må man ikke mere i dag........

Nej, selvfølgelig må man ikke slå hverken sine egne eller andres børn - jeg må heller ikke slå dig (eller omvendt) selvom vi er nok så uenige....

Jeg har en meget sød og velopdragen datter på 14 år, og jeg er overbevist om, at hun aldrig kunne finde på at opføre sig grimt ude i byen.

Når det er sagt, så bliver vores "små", som allesammen har ombygning på 1.sal i de år - forvandlet til djævleyngel i en periode.

Jeg siger ikke, at det er i orden, at de tér sig som om de ejer gaden/bussen/toget/centret, men det giver altså ikke hverken dig eller mig ret til at opdrage på andre menneskers børn..

Hvis vi, derimod, starter med at opdrage vores egne.... , så starter vi måske en kædereaktion, ville det ikke være fantastisk.

Når nu mange forældre ikke kan finde ud af at opdrage deres børn og andre folk ikke må, hvem skal så opdrage dem? Børnene selv?

Eller ligger ansvaret efterhånden primært hos lærere/pædagoger og de sociale myndigheder?

også er enig med Moekkvi og lancome - hvis vi for gud skyld ikke må sige noget til/opdrage på - fremmede folks børn, skal vi så finde os i deres opførsel i det offentlige rum?

Nej det mener jeg ikke, det kan ikke være rigtigt af man snart alle vegne, skal lade sig tyranisere af umulige børn og unge.

Jeg synes det er tankevækkende, at flere rejseselskaber og restauranter nu - på opfordring fra kunder - er børnefri. Burde det ikke sige Jer meget pædagogisk korrekte, at børns frie hærgen er ved at være for meget?

Pil: du siger det ikke er i orden de tér sig, men at andre ikke må irettesætte - jamen hvem f..... skal så? Forældrene ser jo netop ikke når det sker, men tror ofte som dig, at "min gør ikke sådan noget".

.

Allerførst vil jeg gerne sige, at hvis man ikke skal tro det bedste om sine børn... hvem skal så ??? Selvfølgelig er jeg overbevist om, at mit afkom opfører sig ordentligt, det har jeg jo lært hende.

Det der trigger mig, er at der åbenbart er nogen mennesker i det her samfund, der tror de er "mere" fordi de har alderen med sig og dermed har lov til at sparke nedad - jeg oplever bare aldrig de samme mennesker irettesætte jævnaldrende eller ældre... og det synes jeg er tankevækkende.

Hvis alle skulle have lov til at opdrage på de børn der - efter den enkeltes opfattelse - træder ved siden af, ville det svare til, at du/jeg havde uanede mængder af chefer på vores arbejdsplads: Den ene siger du skal sige De, den anden at du siger du, den treje at du giver hånd, den fjerde at du nøjes med at sige hej,... osv osv osv.

Vi har alle hver vores moralbegreber og meninger om ordentlig opførsel og selvfølgelig ville det være fantastisk hvis vores verden var pæn og perfekt - men det er den ikke.

Jeg synes bestemt også det er uheldigt, at nogle børn skal opdrages/vejledes af skoler og institutioner - men hellere det, end af vildfremmede folk på gaden.

ikke på det jeg spørger om - skal vi andre så bare finde os i den dårlige opførsel, på gader og stræder???

Det har ikke noget at gøre med, at nogen tror de er mere end andre, heller ikke pga. fremskreden alder. Jeg synes også det er ærgeligt du opfatter det som at "sparke nedad". Det har intet med at sparke nedad at gøre, men om almindelig god opførsel. Jeg mener ikke lancome sparker nedad, fordi hun vil være i fred i et offentligt transportmiddel, synes du helt ærligt det?.

Der er også unge mennesker der er ualmindelig trætte at, at børn og unge fører sig rigeligt frem - det er vist ikke en aldersrelateret opfattelse.

Og selvfølgelig tror du det bedste om dit barn, den er jeg med på.

.

Jeg synes jeg svarer, men det er muligt jeg har udtrykt mig utydeligt.

Hele denne diskussion startede med hvorvidt det var i orden, at prædike moral overfor 2 unge mænd der pænt og høfligt tiggede en cigaret... min klare opfattelse er, at det er IKKE i orden. Fint nok at svare "jeg ryger ikke" og så er den ikke længere....

Og nej, det er heller ikke i orden at de to unge mænd råber kælling og luder efter Selina, men da jeg vælger at tro det bedste om andre mennesker (og deres børn) går jeg ikke ud fra at hun ville have fået den svade, hvis hun havde holdt sin moralprædiken for sig selv.

Jeg mener også, at jeg tidigere har givet udtryk for, at der er stor forskel på, at prædike moral og gribe ind hvis der er tale om grov opførsel, bl.a. skriver jeg i mit første indlæg:

"Det havde været noget helt andet hvis du havde stoppet dem i at begå hærværk mod offentlig ejendom, eller udøve chikane mod andre borgere - men deres rygning er deres (og deres forældres) sag."

Jeg er iøvrigt ked af at du opfatter det som om jeg er efter Lancome, det var bestemt ikke min mening. Det var bare en generel betragtning om det, at det åbenbart er iorden at opdrage på de børn man møder på gaden, men ikke på de voksne.

er altid svært Pia jeg opfatter det ikke som du er efter lancome.

Men synes det er lidt selvmodsigende at de ikke må té sig - samtidig med at vi andre ikke må "opdrage" på dem. For hvordan skal vi så bære os ad?

Det der for nogen er en irettesættelse, er for andre en prædiken, og for andre igen at opdrage.

Du skriver også at det trigger dig at nogen tror de er mere end andre fordi de har alderen med sig og dermed må sparke nedad. Sådan opfatter jeg det ikke, når man siger fra i en situation som lancomes, jeg mener ikke man sparker til nogen, fordi man gerne vil være i fred. Jeg havde gjort det samme - også hvis det havde været en voksen.

.

Ved du hvad, jeg synes egentlig det var helt i orden at du reagerede, som du gjorde

Jeg mister selv hurtigt tålmodigheden over for børn/unge, og jeg er faktisk ikke selv ældre end 18 Men der er folk på min alder, der tér sig tosset. Og folk, der er lidt yngre, tér sig endnu mere tosset. Og folk, der er yngre end dem, kan té sig helt vanvittigt. Det ER et problem, at forældre bliver dårligere og dårligere til at opdrage deres børn.

Jeg kan nævne adskillige eksempler blot inden for de sidste dage. En togtur på ½ time ramlede uheldigvis sammen med en folkeskoleklasses udflugt. Børnene må have været 12-13 år. De kom ind i toget med enormt høj og larmende musik, råbte og skreg og drønede frem og tilbage. Lærerne prøvede at sige noget til dem, men man kunne se, at de hurtigt opgav, da ingen ville lytte.

Forleden i bussen kom der to bedsteforældre ind med deres to børnebørn. Den ældste (omkring 5 år) insisterer på at sidde nede på de bageste sæder. Bedstemor prøver at forklare ham, at de skal sidde foran og holde øje med hans lillebror, som ligger i en barnevogn. "Hvorfor?" hyler ungen, "det gider jeg ikke, kom nu!" Og så sidder han ellers og brokker sig længe, mens vi andre bliver trætte i hovederne

En anden dag var vi nede ved en sø, hvor jeg fodrede ænder med min mor ( ) og der stod igen en bedstemor med sit barnebarn. Barnet render så rundt og skræmmer ænderne, i stedet for at fodre dem. Da bedstemoren endelig siger "det må du ikke" spørger han bare "hvorfor?".

Problemet er det dér "hvorfor". De forstår simpelthen ikke, at de skal tage hensyn til andre. De er jo opdraget med, at de selv er hele verdens navle. Det er jo fx også blevet helt normalt at børn føler, de bare kan bryde ind i enhver samtale, og kræve svar med det samme - for de er jo lidt vigtigere end alle andre.

Og det er et problem, for vi står jo snart med en verden, der skal ledes af de hersens temmelig egocentrerede, temmelig empatiforladte mennesker

Så ved du hvad Seline - opdrag du bare lidt, når du kan komme til det

Og det er bla. derfor af mange andre grunde også, at jeg har fravalgt børn..

Jeg syntes det er rigtig rart med sådan en debat også for at se hvordan man kan se forskelligt på tingene.

I den situation som jeg stod i tror jeg ikke forældrene er klar over at drengene ryger og det er derfor de går og tigger er fremmede på gaden.

For mig personligt er det meget grænse overskridende at tigge. Jeg kunne aldrig drømme om selv at gøre det. For mig ville det være det samme som hvis jeg gik hend til en på gade og sprugte om jeg lige kunne låne en 10ér af en vildt fremmed. Bare fordi det er en ting man sprøge efter i stedet for penge er det ikke ok i min verden.

Ved ikke hvordan andre har det med det. Men jeg er opdraget til ikke at tigge ting af andre. Selv mine veninde kunne jeg ikke finde på at bede om penge af. Hvis jeg ikke selv har med må jeg undvære ind til jeg har pengene

jeg ville være glad hvis jeg vidste at der var nogen ude der ville sætte mine unger på plads.

erfaring med mine egne børn gør at jeg ikke gider finde mig i noget mere. jeg vil ha mine børn opfører sig pænt og ikke sidder og siger til fuldstændig fremmede mennesker" øøhh mand hvad @!#$ glor du på mand " (det skal være 2 gange mand , og nogen gange er det os eeeehhhhh )

ja alle børn kan blive hys en gang imellem, og der er forskel på en lille 5 årig der har forældre der synes at deres børn skal opdrages anti autoritær, eller snothvalpe som har set for meget mtv og glemt at se 2pac blev skudt , så han er reelt set ikke noget gud.

jeg kunne finde mange mange ting at ændre, men det er desværre ikke op til mig

jeg synes ikke der er at opdrage på dem, tvært imod, er det at vise dem vejen i verden.

tænk dig ind i denne situation: du har en lille pølsevogn og ansætter en pæn ung dreng der skal passe den i nogle time..

du kommer tilbage og hører han for eksempel siger : øøh mand, hvad @!#$ vil du mand

man kan egentlig opdrage sit barn lige så meget man vil, men når de er ude blandt andre teenagere, så er den gal, og det kan vi kun ændre i at vise dem at omverden ikke gider den opførsel lige så lidt som hjemmet gør.

jeg tror ikke man finder mange forældre der er ok med deres børn råber af folk ect.

måske ser jeg meget stram på ting, og for mange er det forkert, men den respekt jeg har for mine forældre har jeg givet mine børn. jeg gider ikke de snakker grimt til mig eller andre. det kan de ikke tillade dem. de skal vise respekt for andre mennesker, og ikke kun udvalgte mennesker. jeg vil jo også respekteres når jeg er et sted.

i stedet for at lukke øjnene og sige " de der forældre har godtnok glemt at opdrage deres barn"

burde vi sige, det jeg sku egentlig ikke sikker på deres forældere er indforstået med.

som nævnt tidligere er det de færeste børn der er sådan når mor eller far er med.

min søn kom forleden kørende med en ven som ikke havde hjelm på, på sin scooter (min havde) jeg gik med det samme igang med at fortælle drengen han skulle da for fanden ha en sådn hat på, der er en grund til man skal bære den.

drengen siger, jamen jeg må gerne køre uden !

mit svar er, nej du må ikke, og hvis vi to gik hen til din mor nu, hvad ville hun sige??

du slår dig da fordærvet når du falder, og hvad gør du med dil liv, når du ikke kan gå og sidder og savler i en kørestol (værste scenarie)

jeg ville være glad hvis jeg vidste at nogen ville sige det samme hvis min søn gjorde det, som han garanteret nogen gange gør når nu alle sys det sejt.

der er ikke at sparke ned på de her børn.

det er at gi dem en hånd

bare dejligt at læse dit indlæg Rulam . Skønt at man ikke er helt antikveret, bare fordi man mener børn skal opføre sig ordentligt, men at den unge generation OGSÅ kan se problemet.

Du rammer lige hovedet på sømmet - det er den konstante sætten spørgsmål ved alting - hvorfor? - der er det store problem.

Forældre debatterer i en uendelighed istedet for at skære igennem og sige "sådan er det". Derfor har vi alle de små prinser og prinsesser, der netop som Rulam rigtig skriver, ikke lærer at tage hensyn til andre, afbryder og støjer, og tror de er de vigtigste i verden.

Jeg synes også det er bekymrende, at disse små egoister er dem, der skal tørre os gamle i måsen, når vi ikke længere kan selv - vorherre bevares - det tror jeg overhovedet ikke de vil være i stand til - netop fordi ordet empati ikke indgår i ret mange unges ordforråd.

.

Stella: Ja, der er jo ikke så meget at sige der - andet end jeg er 100 % enig Der er gået for meget "nymodens opdragelse" i den. Børnene skal taaales til fornuft, stille og roligt, og have lange forklaringer. Men hvordan skal de forstå, hvad man forklarer dem, hvis de ikke først har fået lagt nogle helt basale principper, kvaliteter og holdninger ind i sig? Så er det, empatien og alt det andet ryger sig en tur

... Jeg var faktisk også blevet sur hvis jeg havde spurgt om en cigaret og fået en eller anden moralsk overhaling.

Jeg giver heller ikke cigaretter til børn, men den moralske prædiken er op til dem derhjemme, det er ikke min opgave.

Jeg havde nok ikke ligefrem kaldt dig kælling, men jeg ville nok have sagt et eller andet høfligt men ikke nødvendigvis pænt i den situation.

Når det så er sagt, så har jeg faktisk også sagt noget til unge rygende mennesker, men jeg er åbenbart enten bedre til det eller mindre moraliserende for sure blev de altså ikke, og det var IKKE guds bedste børn

Hvis man vil ryge, så skal man sgu også kunne betale sine egne smøger, om de er 10 eller 30!

Jeg blev også engang stoppet på cykel og fik det samme spørgsmål

Jeg synes det var pisse uopdragent, så jeg cyklede altså bare videre uden at give noget svar.

Tænk, jeg ville ønske der var en voksen der havde sagt noget til mig da jeg var 11 år og begyndte at ryge.

Jeg er nu 23 år og stadig ikke sluppet af med den ækle vane.

(sikkert fordi jeg ikk vil af med pga en eller anden falsk tryghedsfornemmelse)

Mine forældre ryger, min mormor røg og alle voksne omkring mig røg. Jeg var den første i min klasse der røg, fordi jeg skulle være lidt sejere end de andre.

Der var én gang en pedel der snuppede mig i at ryge på skolen. Hans eneste kommentar var: "på den anden side af den der gule linje, der er du udenfor skolen. Stå der, så må du godt ryge."

- Ih jamen tak for tippet

Om det var rigtig eller forkert hvad trådstarter gjorde skal jeg ikke kunne sige.

Kan selv finde på at "irettesætte" ungerne når de fejler stort og jeg er det "voksne" forbilled. - men hvis de så derefter svare grimt igen, så bliver jeg vred! Det finder jeg mig ikke i, hverken fra voksne eller børn!

Det er ikke mit job at opdrage på andres børn, men ind imellem forbeholder jeg mig retten til at forsvare mig selv overfor spydige kommentare.

Bare min holdning