Hvad ér det konkret de mener at du lyver om?

Måske svinger du en del i humøret efter hvad du er ude for lige nu.

Det er ikke så længe siden du skrev et virkelig "nede" indlæg om eftermiddagen, hvor du havde siddet og grædt over en halv bolle. det var jo reelt nok.

Senere lavde du en tråd om te, hvor du sad og hyggede dig med en kop te.

Der var meget stor forskel på de to indlæg humørmæssigt selvom der kun var få timer mellem dem.

Kan det være sådan noget dine veninder "slår" ned på?

JEg tror på at du gør hvad du kan for at tage ansvar for dit liv, men det er jo noget temmelig uhåndgribeligt du er oppe mod.

Knus

Helle

Man siger jo at det er i nøden man kender sine venner.

Jeg vil så sige at det lyder som om du har to venner, - de andre var ikke rigtige venner.

To venner er også godt, rigtig gode venskaber behøver man ikke nødvendigvis have mange af.

De andre venner er så lidt længere ude i periforien, du kan ikke regne med dem, for de forstår dig ikke.

De kan ikke forstå at når du fx fortæller at det går fremad, så ER det sandheden, - lige nu og her.

Men det kan godt være du ryger ned i et hul igen, men det var stadig sandheden da du sagde det, og det vil blive sandheden igen når du er oppe af hullet igen.

De mangler indsigt og forståelse og måske også interesse.

Måske gider de kun være venner med velfungerende mennesker, og hvad kan man så bruge det til? Tja man kan være sammen med dem når man har det godt, men være bevidst om at hvis man får problemer skal man ikke regne med dem.

Jeg synes du skal være glad for de to gode venner du har, og så lade de andre rende, hvis de ikke kan forstå dig når du har det svært, så er de nok heller ikke mere værd for dig end at de kan erstattes med andre venner du vil møde i livet.

Man udvikler sig jo også gennem livet, det kan være at de nye venner du vil møde i fremtiden, i virkeligheden vil være bedre for dig end dem du ligenu føler svigter

Hej Charlotte.

Du lyver jo ikke Charlotte.

Jeg tænker på selvom du kæmper med dine spiseforstyrrelser, om det måske er dine hormoner der driller, evt. stoftskifte?

Når jeg eks. skal have min mens, så driller mine hormoner vanvittig meget. Samt hurmørsvininger i stor grad, at jeg ved at få pip af det.

Heldigvis har jeg ikke noget med stoftskiftet.

Men der kan være så mange årsager, til hvorfor humøret er svingende.

Jeg tænker på, er du det man kalder "medicinsk udredt", altså er du tjekket udover at få styr på spiseforstyrrelserne?

Jeg har fulgt dig fra sidelinien her på HN, så for mig og se, er du jo en ærlig person

Mvh. Lotte

Min exkæreste gennem 7 år's søster, hun led også af anoreksi, røg ind og ud af P afdelingerne og ligesom det begyndte at gå godt så vendte det igen og humøret gik op og ned hele tiden - hvilket er forståeligt. Jeg er derfor overvejende enig med Helle Thomsen.

Men det er godt at høre du har 2 der holder fast og som kan rumme dig og at du kan rumme dem - husk på det og sæt pris på det - det er ikke alt fra fortiden man skal holde fast i, nogen gange skal man bare slippe det så godt man kan og sige til sig selv at tingene sker af en grund.. "det der er tabt, er som regel tabt af en grund, lig det bag dig og se fremad med lyst sind og åbent hjerte" - Det er et af mine motto's når livet bare sucks, og jeg føler det hele er imod mig og jeg kæmper og kæmper for at holde mig ovenvande..

Du er god nok som du er - kan éller vil andre ikke se det, så er de ikke værd at samle på.. i min verden i hvert fald

Jeg sidder da også et sted, fra sidste gang hvor det gik godt- til det ikke gjorde det.

Det er svært for folk, at tro på- denne gang- holder far op med at drikke. Denne gang er sidste gang mor junker.

Denne gang er sidste gang.... Indtil næste gang.

Måske er de ved at konfrontere dig med, ikke at du lyver, men det er en nyhed, der er hørt før, hvor det ikke passede.

Det er sku svært.

Du kan kun bevise, du ikke lyver ved, at nu tager du selv ansvaret, og gør det, du siger til sandhed. Du skal vise, de kan stole på dig.

så er der jo en del modsatrettede indlæg - så går det fremad - så kan du næsten ikke klare mere.. Det er altså ingen bebrejdelse af dig for jeg har fuld forståelse for at dine sygdomme kan gå op og ned.. Det er mere for at sætte det i perspektiv i forhold til dine veninder der kan have svært ved at finde ud af hvad de reelt skal tro. Og måske er de bange for at du manipulerer med dem for min erfaring er at hvis der er noget patienter med spiseforstyrrelse og borderline kan eller i hvert fald flittigt prøver på så er det netop manipulation.

Jeg tænker at det også må være hårdt at have en veninde som er meget syg og jeg synes det er synd at dømme dem der siger fra i forhold til det. Jeg har veninder som jeg er sikker på at jeg vil stå ved siden af hvis det blev nødvendigt - lige så længe som det var nødvendigt men jeg har også nogen hvor jeg nok ville give op efter et stykke tid fordi gengældelsesprincippet er meget fremherskende.. Jeg gør gerne noget for dem men forventer på et eller andet plan også at få noget igen - ellers sorterer jeg dem fra. Lyder nok hårdt men min erfaring er at folk som regel også har deres at kæmpe med og selvom det ikke er indlæggelseskrævende eller indvaliderende så er det stadig noget der fylder og som gør at der skal fyldes på overskudskontoen for at relationen kan bestå..

Kender jeg godt til, har selv haft det ligende bare med anden sygdom. Men fandt også ud af , at veninder og venner kører træt i at se og høre om ens sygdomme, hvilket jo er forståelig nok. Jeg har også mistet mange venner, men har de gode og trofaste tilbage.

Jeg sørger bare for, at vi kun ind imellem taler lidt om min sygdom og ellers taler om alt andet. Man skal også passe på ikke at alt bliver sygdom, så man ikke påvirker andre med negative ting, det påvirker også dem, da de jo sjældent kan gøre tingene bedre.

Vælg hvem du kan tale med om din sygdom og gør det kun ca. i en time og tal så om alt andet, så dine veninder også får noget godt ud af jeres snak.

Psykisk er det også godt for dig at snakke om alt andet, så du selv får noget luft i din hverdag og så vær god ved dig selv.

Hvis de ikke tror dig, ja så lad dem om det og vær glad når du har det godt. Når du er kommet godt ud på den anden side, så får du helt sikkert flere venner igen. I nødens stund er det bare godt at have få fortrolige.

Håber det bedste for dig!

Det er muligvis bare mig, der ikke følger "Charlotte uden Celines" tråde godt nok, men svarer hun nogensinde på alle de tonsvis af indlæg, der kommer efter hendes ene startinput?

Det forekommer mig, at hun ikke gør, men igen - jeg har muligvis ikke set mig godt nok for.

Hanne

Måske ikke lige med det samme.

Og hvad så?

Jeg får sku da heller ikke altid svar- eller respons på mine svar.

Sådan er det!

Må man kun skrive med svar garanti?

Jeg har en veninde gennem 7 år,som jeg heller ikke "orker" mere.

Hun er ikke glad for livet.99% af tiden høre jeg virkelig ikke andet end brok...Der er intet positivt i hendes udover hende hund.Det er hendes eget udsagn.

Jeg har 3 gange kørt hende på hospitalet efter selvmordsforsøg.

Jeg har været med hende til læge og til psykolog.Hun er slet ikke åben for noget som helst.

Det er noget nær umuligt at få et smil ud af hende.

Det gør mig rigtig ondt for hende..Og jeg har givet alt af mig selv.

Jeg er kommet dertil,hvor jeg ikke kan holde til det.

Jeg kan ikke være i så negative omgivelser.Jeg har ikke lyst til,at mit humør bliver ødelagt mere.

Måske er jeg en dårlig veninde,men man er også nødt til,at passe på sig selv.

Det jeg prøver at sige er,at man er nødt til,at bringe positive ting ind i venskabet,ellers bliver det ikke til at holde ud.

For din egen skyld håber jeg,at dine veninder holder ved dig.

Hilsen fra en der ønskede,at hun selv var en bedre veninde.

ikke afgørende om de tror på dig eller ej.... Det afgørende er jo, at du tror på dig....

Din sygdom er jo så kompleks, at det jo ikke bare går over, når man ikke kan se den længere. Det kan med garanti være svært for andre at forholde sig til og det er jo nemt for andre at sige at du skal tage dig sammen, tage ansvar for dit liv og så spise noget.... Men det er jo pga. manglende indsigt i sygdommen.

jamen jeg synes da jeg giver respons på hvad der bliver skrevet i mine indlæg. og jeg føler ikk jeg laver tonsvis af indlæg, men det gør jeg åbenbart ????

angået psykisk udredning. jeg har haft diagnosen borderline, men det udviklede sig til skofreni. men jeg er velmedicineret på det punkt og kan derfor kontrollere den del af sygdommen. men jeg har stemmer og de påvirker min anoreksi. det gør det hele lidt kompliceret. men det ser ud som om de har fundet en metode der virker for mig - nemlig et ugeskema...lyder banalt, men det virker at jeg ved hvad der skal foregå hver dag hele ugen.

jo jeg er nok en stor belastning for mine veninder. men jeg synes nu også jeg prøver at lytte til deres problemer og hvad de ellers gerne vil tale om. egentlig synes jeg ikke sygdom er det der fylder når jeg snakker med mine veninder.

men fakta er at de ikke vil mig mere. og det er jeg ked af. netop fordi grunden er at de stadigvæk synes jeg lyver om alt!

Desværre falder der altid nogen af ens venner fra ved sygdom og det uanset hvilken sygdom. Det ikke altid der er en begrundelse, nogen bliver bare væk og lader ikke høre fra sig. (det jeg oplever)

Men man må glæde sig over dem som bliver og støtter. Med tiden tror jeg bestemt man får nogle nye venner. Hold modet oppe og glæd dig over de gode ting, du kan godt klare dig uden dem som ikke vil dig.

Det jo super at du hele tiden får positive vedr. din sygdom, så du stille og roligt kommer fremad og så skal det nok lykkes til sidst. Der kommer jo altid op og nedture, men man lære at blive stærkere på den anden side af en nedtur.

Jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden.

Nu tror jeg godt jeg kan selvskrive mig som én af de 2 Chalotte snakker om der er "tilbage".

Uanset hvordan Chalotte har det og ikke har det, så bakker jeg hende ALTID op.. Hun får også nogle "tæsk" herfra når hun mister fodfæstet og ikke kan se frem eller se den er gal, så får hun min ærlige mening lige ud af posen. Så i momentet jeg er nok en "dårlig" veninde men når det kommer lidt på afstand tror jeg også hun godt kan se det og får lidt "mod" tilbage.

Jeg har aldrig selv været syg på samme måde så det kan da være svært at "forstå", men jeg har med tiden lært at leve med sådan er Chalotte og det acceptere jeg. Hun er ALTID en god veninde som man kan STOLE 110% på, selv om hun selv er "syg" så kan hun sagtens give mig et LOS bag i og nogle hårde ord når jeg har det skidt.

Om Chalotte er "ude" eller "inde" er hun et lige godt menneske i mine øjne. Hun har det bare svært ved nogle ting. Vi som veninde kan ikke "hjælpe" hende det gør de der hvor hun er indlagt så er vores opgaver som veninder at lytte, hygge med hende og bakke hende op i de ting der sker i hendes liv.

Men lyve det tror jeg ikke hun gør, jeg er jo i både psykisk og fysisk kontakt med Chalotte når hun er indlagt så vel som hun er hjemme..

Uanset hvad så betyder hun RIGTIG RIGTIG meget for mig

Hanne17:

Jeg synes det er et ubehageligt indlæg du skriver, om så der kommer 50.000 indlæg om DAGEN fra hende.

Synes du lyder som en rigtig god venninde!

Og hvis man ikke gider indlæggene, kan man jo bare hoppe det over. Jeg ville da også blive ked af det, hvis jeg ikke kunne hente råd herinde, hvilket jeg er meget glad for og som har hjulpet mig videre.

Ind i mellem har man jo brug for andres øjne og meninger, og herinde kan man altid skrive når det presser på med forskellige ting og på alle tidspunkter af døgnet.

Fra mig af: Du er hjertelig velkommen Charlotte.

tale om tonsvis af indlæg fra dig Charlotte.

Jeg synes det er dejligt at høre fra dig og jeg synes især det er rart når du har overskud til at skrive indlæg som ikke vedrører din sygdom for du er jo netop en dejlig pige og ikke en diagnose.

Du er jo et menneske på godt og ondt som kan have det træls det ene tidspunkt og godt det næste og det er dejligt trods alt at se at det ikke altid kun er skidt for dig, så glædes i hvert fald jeg.

Vær glad for de veninder som holder ved og med tiden vil du få flere. Venskaber skifter gennem hele livet, jeg taler af erfaring.

Nej skriv du bare så tit du har lyst og uanset humøret.

Knus

Helle

Hej igen

Hvori består det ubehagelige i mit indlæg ??

Hanne