at få taget noget røntgen af ryggen ?? Jeg ved det er p....dyrt men så får du syn for sagen og ved om der overhovedet er noget at bebrejde dig selv.

Vi KAN jo ikke være dyrlæger allesammen og som almindelige mennesker er vi jo nødt til i en vis udstrækning at stole på sagkundskaben...samtidig med vi lytter til vores egen sunde fornuft..

Du har gjort det, som du i situationen synes var rigtigt og mere er der ingen som kan gøre. Vi kan sagtens være bagklge, men det får vi ik en skid ud af... Jeg har os en hest stående skadet med nogen som jeg kunne ha løst for et år siden, hvis jeg havde tænkt anderledes...så jeg kender godt overvejelserne

Hvis Mulen er skidt og har ondt, selvom hun bare hygger på folden, så er det...i mine øjne..nu man skal sige farvel. Som dyerejer påtager vi os det ....forbandede rædselsfulde..ansvar at kunne tage beslutningen om, hvornår nok er nok...Hvornår det er, at de ikke længere er her, fordi de har det godt, men fordi vi ik kan finde ud af at tage afsked...Og kunsten er vel at stoppe inden vi når dertil !. Det blir aldrig nemt og det skal det heller ikke være... Men det er vores ansvar for de kan jo ikke selv sige fra.

Jeg aflivede min gamle stjerne sidste år efter et meget kort forløb på en måneds tid....Det var rædselsfuldt, men bagefter var jeg på en vis måde også glad for, at jeg magtede at tage beslutningen for ham, mens han trods alt stadig var en glad hest. (Det hindrer mig ikke i at tude over ham stadigvæk )

Det jeg prøver at sige er, at det er værst mens man går og skal tage beslutningen... bagefter indfandt der sig hos mig en stille ro i visheden om at jeg havde gjort det bedste for min allerbedste ven...til gengæld for alle de gange og alle de år, han havde passet på mig på springbanerne landet over.

uanset hvad du gør, så held og lykke med det

Det er en trist historie med Sille, og kan snildt forstå din frustration og bekymring.

Men har du talt med dyrlægen om det, evt. fået hesten tilset af anden dyrlæge??

Personligt har jeg prøvet flere dyrlæger være uenige om en diagnose.

Den første dyrlæges diagnose var tæt ved at koste hesten livet, men efter at have haft en anden dyrlæge inde over, er hesten nu gående igen.

En anden ting er, at der er nødt til at blive lavet røntgen, scanning eller scintigrafi før der kan gives en præcist diagnose.

Men hvad siger din egen mavefornemmelse dig?

Er det tid til at sige farvel nu, eller vil du prøve flere undersøgelser af hende, og hvordan vil fremtiden se ud såfremt bækkenet viser sig at have været brækket?

Held og lykke med hende.

Mvh

Janni

Mange tak for jeres svar. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke vil være en af de ejere der holder en hest i live for ens egen skyld. Jeg har før måtte aflive min soul mate og det var hårdt, og jeg ved også at jeg vil kunne gøre det igen.

Men det er svært at forklare. Hvis I mødte Sille ville I kunne forstå hvorfor det er så svært.

Hun er et livstykke. Hun er gået fra at være neders i rang til at være øverst. Hun opfører sig som en unghest og tager gerne en fræse tur hen over marken. Hendes øjne lyser og hun er drilsk og fjollet. Hun er meget mere "levende" end hun var da hun var ridehest.

Jeg har haft 3 forskellige dyrlæger på... Og jo jeg burde havde fået taget røntgen billeder af ryggen. Men det kan ikke længere betale sig, mener behandleren. Tingene er som de er og jeg kan kun begræde at Sille er blevet offer for nogle dyre erfaringer.

Men det værste er at jeg er splittet. Skal man aflive hende? Give hende fred fordi jeg ikke kender omfanget af hendes smerter? Eller skal man lade hende leve og følge den oprindelige plan med at hun skal leve så længe hendes humør er oppe og øjnene stråler?

Det er så svært og ligegyldig hvem jeg spørger får jeg ikke et konkret svar, og ved godt det ikke er deres/jeres beslutning men hvor ville det bare være nemmere hvis jeg blev vejledt.

Hvad ville I gøre?

Hvis det var min hest, så var den blevet aflivet. Jeg ville simpelthen ikke byde en hest at være foldbums uden at kende omfanget af dens smerter. At behandleren ikke kan røre lænden pga. smerter og den ikke kan longeres uden at være stok halt, og dyrlæger/behandler ikke syntes den skal igennem mere mht. røngten etc. Syntes jeg taler sit klare sprog. (Spat, slidgigt, ondt i lænden).

Og et liv på smertestillende ville jeg heller ikke byde min hest. En hest skal være glad og uden smerter - også som foldbums, ellers så syntes jeg man bare beholder hesten for ens egen skyld og ikke for hesten.

haft tre dyrlæger på og diverse andre behandlere, så BURDE det have været blevet opdaget hvis lænden var brækket....

Du har gjort, som du fik at vide var bedst for din hest og har handlet i den tro, at det var det der skulle til for at hjælpe den... Hvordan kan det gøre dig til en dårlig hesteejer? Som andre også skriver, så kan vi jo ikke alle være dyrlæger, og vi kan ikke alle vide hvad hesten fejler og handle ud fra det.... Der gives jo også eksempel på, ovenover, at dyrlæger ikke engang altid er enige....

Det nemmeste ville være røntgen af ryggen, for så vil du få vished... Det vil være muligt at se hvis der har været noget brækket, men det vil selvfølgelig ikke være muligt at gøre en masse ved det....

hvor jeg kender din smerte!

Min egen fjord som jeg havde i 17 år blev slemt forfangen. Dyrlægen kom og hun fik smertestillende, samtidig mente dyrlægen det ville være en god ide med beskæring.

Min mavefornemmelse sagde nej, men jeg valgte at stole på dyrlægen og fik besteneskåret. det er den dårligste beslutning jeg nogensinde har taget!

Resultatet af beskæringen blev at hovbenet drejede sig og i løbet af de næste to døgn gik gennem sålen. jeg kunne rent fysisk se at hoven begyndte at åbne sig op, og "noget" hvidt pressede sig gennem.

Det kostede min fjord livet, da jeg valgte aflivning. Der går ikke en dag uden at jeg tænker på om min beslutning var rigtig, var der mon mere jeg kunne have gjort?

Jeg havde lovet mig selv at min smukke pige aldrig skulle have smerter for min skyld, og den beslutning holdt jeg fast i.

Hvad jeg vil sige er, at det er kun dig, der kender svaret på om det er tid eller ej. Når man som hesteejer begynder at gøre sig disse tanker er det fordi det ER tid. Det er dig der kender Sille bedst, og du kan se hun ikke har det godt.

Det er ufatteligt hårdt, men med tiden tror jeg man kommer frem til at det er det rigtige. Ingen er tjent med et liv i smerte.

Min fjord kom herfra med et glimt i øjet æbler i maven og en tot græs i munden.

Men gud hvor ville jeg ønske jeg kunne skrue tiden tilbage.. Jeg savner hende jo noget så meget!

Hmm jeg må indrømme jeg er nok mere betænkelig ved fysioterapeutens diagnose og behandling.

Dels tror jeg simpelthen ikke på du ville have fået lov at ride hende, hvis bækkenet havde været brækket.... hun ville have protesteret på én eller anden måde.

Især når hun nu reagerer så kraftigt på at fysioterapeuten ville røre hende på lænden.

Derud over kan jeg ikke forstå at du skal lave øvelser med hende, hvis hun har så kraftige smerter, samt massage??

Som en anden også skriver, så har du haft 3 dyrlæger inde over, så mon ikke de havde opdaget et evt. brækket bækken?

Rent personligt, ville jeg spare mine penge på hende fysioterapeuten, og i stedet finde en god specialist i ryg/lænd hos heste.

Jeg tror ikke man kan røntenfotografere lænden, pga. det er så "tæt" et område pga. muskler og væv.

Så vidt jeg ved laver man enten scintigrafi (dyr undersøgelse), eller man rektal scanner.

Når dette er sagt, så forstår jeg udemærket hvad du gennemgår... hvilke tanker der flyver igennem dit hoved.

Har selv været turen igennem med flere heste, og ved hvor frustrerende det kan være.

Du må på ingen måde bebrejde dig selv noget, og du er ingen dårlig heste ejer... man sætter jo sin lid til ekspertisen, nemlig dyrlægerne.

Alle kan lave fejl, også dyrlægerne... ikke at det er sket i dette tilfælde, men vi er alle kun mennesker.

Vil du have vished én gang for alle, så få lavet en grundig undersøgelse af hende.

Men er hun så dårlig, at man dårlig kan røre hende og hun er halt på folden, så ville jeg aflive hende.

Mvh
Janni

Behandleren var ikke sikker på at bækkenet havde været brækket men sandsynligheden var der. Hun kunne heller ikke forstå at dyrlægen ikke havde scannet hende.

De øvelser/massage jeg skal lave er mest koncentreret om hendes forpart, da hun kunne mærke at hun var meget spændt i sine skuldre foran. Jeg skulle ikke køre lænden.

Jeg skulle endelig gå ture med hende.

Sjovt nok skridter hun perfekt. Træder langt op med bagbenene og skridter energisk og uden tegn på halthed fremad.

Som sagt plejer hun ikek være kraftig halt i traven, men efter hende behandleren havde trykket var hun meget halt. Skal så også siges at det var bedre igen, da jeg løb med Sille efter behandlingen.

Jeg tror jeg vil se hvordan hun reagerer på magnet terapi, og så må jeg se hvad der skal ske når vinteren nærmer sig.

Hvis det var min hest, så ville jeg vente med at aflive når du siger den stadig har sin gnist i øjnene, er fuld af liv og drilsk.

Jeg ville få hende undersøgt noget mere, hva der er med den lænd.

Min ene hest fik jeg også at vide for 1½ år siden at jeg burde aflive ham. Men jeg følte ikke selv det var hans tur og troede på han nok sku komme sig.

Nu er han glad og tilfreds og en velfungerende ridehest igen.