Ja ideerne er mange til, hvorfor den sidste del af Rævenshul (et hurlumhej hus) var som den var.. Det var et rum (en container) som er opdelt i 3 "gange" adskilt af gelænder.. Man kom ind i et ene hjørne af rummet og skulle gå op af en lille skråning i 1. gang, for at så dreje og gå ned af samme skråning i midten mellem de 2 gelænder og så op af 3. gang med samme skråning..

Sagen er at man bliver total forskrækket fordi man i det man forsøger at gå opad 1.gang, møder en mystisk modgang, og vi alle ender med at måtte nærmest trække os selv op med hjælp fra gelænderet.. Dernærst for at møde unatulig ikke eksistrende modgang ned af den miderste gang (jeg smadrede vitterlig ind i min lillebror, som heldigvis er meget større end jeg) Og for så igen at det nærmest var umuligt at gå op af 3gang og ud igen..

En havde den holdning at det måtte skyldes at man havde tvunget tyngdekraften ud af rummet..(det kan jo ikke være årsagen for vi svævede jo ikke rundt)

En anden havde den holdning at det måtte skyldes at man havde indlagt noget kunstigt magnetisme, som skabdet modgang og derved var svært at gå frem og svært at gå ned uden af vælte frem.. ( det kan jo så heller ikke være årsagen, for vi har jo ikke nogen form for magnetisme i kroppen)

MEN HVAD POKKER VAR DET SÅ..??

- Er det så simpelt at det var synsbedrag, at selv om skråningen ikke så særlig stejl ud, så var det enormt stejlt i rummet, hvorfor det også var svært at gå langsomt ned.. Da man helt naturlig anlægge en vis kropsholdning efter det man ser og derfor ikke kunne styre sine egne bevægelser, da kropsholdningen egentlig slet ikke passede til miljøet??

HVAD TROR/MENER I???