Ja nu kommer der en gang
fra mig...!!!
Min far er for nylig flyttet til den by jeg bor i. hans hus er så ved at blive renoveret, så han spiser ved os ved alle måltider.
i dag tog han afsted efter morgenmad ca. kl. 08.30.
han skulle hjem og vise tømmeren hvad han skulle lave.
kort tid efter ringer min far, jeg skal komme hurtig, den er helt galt med hans ryg.
kort fortalt om min far:
Han er født med 2 rygvivler der er groet sammen, fordrejet og forvokset. derudover er han født med 2 forskellige længde ben.
min far har utallige gange været indlagt, er levet opereret i hoften, knæet, benet (den er blevet forlænget) ryggen har de aldrig turde røre ved, da det sidder så kritisk et sted.
men han er MEGET tit indlagt p.g.a den og ofte i meget lange perioder.
han får MEGET stærke smertestillede og er i dag erklæret 75% invalid.
nå, Men jeg kommer om til ham, tømmeren havde fået min far løftet op på en stol og ellers stod han og så meget forskrækket på min far, hvilket jeg godt kan forstå, da min far er i sindsyge smerter når den sådan låser (kan på ingen måde sammenlignes med et alm. hold i ryggen)
Min far får ringet til hans nye læge, som stadig ikke har modtaget hans journal, så hun ved ikke hvor slemt det står til med ham, så hun siger han bare lige kan komme ind, de har dog først måske tid kl. 12.30 men ellers måtte han vente inde ved dem.
da min far er i så stærke smerter, orker han ikke at forklarer dem hvor slemt det står til.
tømmeren og jeg får så min far båret ned i seng (jeg går gravid i 32.uge med bækkenløsning, så det er begrænset hvad jeg kan)
efter at have set på min fars smerte i 10min siger jeg stop, nu ringer jeg til 112.
Ja det kunne de da ikke tage sig af, han var jo ikke livstruende syg. hvis det hastede sådan så måtte vi kører på skadestuen. forklarede så ham at jeg på ingen måde kunne få min far i og ud af en bil. så måtte vi ringe til en taxa.
ok. jeg ringer så til en taxa (nærmeste sygehus er ringkøbing) taxa-manden ville meget gerne hjælpe og de havde specialbiler til det, men han ville lige sige at nærmeste skadestue lå i holstebro el. herning en tur der mindst ville koste 800kr. men han synes vi skulle ringe til skadestuen i ringkøbing og hører.
ok. det gjorde jeg så. men nej da de kun havde sygeplejesker derinde, kunne de ikke tage så kritisk en sag som ham, så vi skulle kontakte lægen igen.
ok. det gjorde jeg så, (nu er mine gravide hormoner ved at kører lidt langt oppe) lægen siger så at vi må komme ind med ham, forklarer hende så at det på ingen måde kan lade sig gøre, manden kan ikke gå selv. nå så ville hun lige få en anden læge til at ringe.
efter lang tids venten ringer jeg så til lægen igen. hun havde givet oplysningerne videre, jeg måtte vente.
lægen ringede da også til sidst. de havde alt for mange patienter til at kunne kører ud og tjekke til ham og det eneste hun kunne gøre var at give ham en smertestillende sprøjte som ville vare i 2 timer.. øhhh ja hva så derefter.??? jamen hun kunne selvfølgelig også ringe ind, så han kunne blive indlagt. JA TAK! det er ligesom det jeg har prøvet på indtil nu.
der går noget tid hun ringer tilbage. de ville vide i herning hvor han sidst var indlagt, hvilken afdeling, tidspunkt og hvor mange gange han havde været der.
de oplysninger fik hun så.
efter noget tid igen igen igen. ringede hun igen. der var ingen grund til at han skulle til herning eller holstebro (hvor de har en specialafdeling for en som ham), han måtte komme til ringkøbing. (hvilket de lige havde sagt at der ville de ikke have ham) men ok tænkte jeg, så er han da i det mindste i en ambulance, så må de jo sende ham videre.
men der ville lige gå en lille times tid før ambulancen ville komme.
vi venter og venter og venter, og her kl. 12.30kom ambulancen så endelig, med 3 flinke gutter, som hjælper min far alt hvad de kan. og de kan med det samme se at den er helt galt med ham og forstod godt at jeg havde kæmpet med at få ham indlagt.
så nu venter jeg bare på at hører om han skal blive i ringkøbing eller han bliver sendt videre til herning eller holstebro, evt. århus, hvor han før er blevet fragtet til.
men i guder hvor synes jeg det er for dårligt.. ved godt mine hormoner kører nok lidt højt for tiden. men at man kan blive behandlet sådan af sundhedsvæsnet og det skal tage så lang tid før man får hjælp. det forstår jeg ikke.
min far har før været indlagt i over 3mdr af gangen og det havde jeg forklaret alle de folk jeg snakkede med, men tror virkelig kun de troede at det var et alm. hold i ryggen. der var i hvert fald ingen der tog mig ret seriøs.
men er spændt på at se hvor længe han skal være indlagt denne gang.
undskyld mit lange og nok temmelig forvirrende indlæg, er bare lidt oppe og kører lige nu... 
den næste politiker der vil sparer på sundhedsvæsnet får i hvert fald på ingen måde min stemme!!!!