Selvfølgelig kan du finde en ny soulmate, men ting tager altså tid.

Lad være med at presse dig selv for hårdt, men tag den tid det nu en gang tager at komme dig over din tidl. hest..

Når du ser og møder HESTEN igen - er du ikke i tvivl.

JA du kan bestemt sagtens finde en nu SOULMATE... de er bare ikke i overtal.

midstede min første i forår 1997. fandt en ny i slutningen af 1998, og købte min nyværende hingst som erstatning for nr 2 før han døde.

at tro man ikke kan finde en ny hest der lever op til det... er det samme som piger der tror de aldrig finder en ny kæreste... der er ikke sn spand fuld, der er et land fuld (eller faktisk en hel verden fuld).

men det kræver at du ikke tror den nye er som den du midstede, ikke 2 er ens, men man kan sagtens finde sig en ny soulmate i en anden end den man har mdistet.

held og lykke i din søgen.

Man kan altid finde en anden - som altid vil være anderledes end den første man holdt af, men som også har nogle fantastiske træk.

Jeg var så "heldig" at have tid til at lede efter hest nr 2, da min gamle dreng blev syg. Så Medoc kom hjem i stalden og stod sammen med Morgan i 14 dage, førend Morgan blev aflivet.

Og nøj det var hårdt - det var jo næsten Medoc's skyld at Morgan blev aflivet - sådan følte jeg.

Jeg vidste jeg havde en god hest i Medoc - men jeg ævlede i lang tid om hvor fantastisk Morgan havde været, meget bedre end Medoc.

En dag sad en veninde og jeg og ævlede om vores to gamle heste vi havde måtte aflive, og havde begge købt nye heste, og de var jo SLET ikke som de gamle, som var så bla bla bla....

Og så fandt jeg en video hvor vi begge red og trænede til et stævne - og vi var ved at besvime over hvor "elendigt" vi red, og hvor stive og usmidige vore gamle heste havde været ifht vores nye yngre heste

Det er meget naturligt at det man ikke har længere bliver idaliseret som noget helt fantastisk - så man skal lige huske at der jo også var nogle ting ved de gamle heste, som ikke var helt i top

Jeg tror det tog mig 1½ år før jeg modstræbende måtte indrømme, at min 9 årige Medoc nok trods alt var bedre gående, end den gang gamle morgan på 24 år og jeg startede stævner sammen

Nu efter snart 7 år vil jeg ikke undvære Medoc - nu er det jo ham med den sjove personlighed osv.

Jeg har dog heldigvis fået min egen gård, og har fået flere heste - og jeg holder af alle mine heste, selvom de er meget forskellige. Nogle vil jeg nok nemmere kunne finde på at sælge en andre - men jeg holder af dem alle. vel nok som forældre kan holde af flere børn på en gang.

MVh charlotte

Ens første heste er altså bare noget helt specielt og jeg tror ikke at man nogensinde får det samme forhold til en ny hest. Men det bliver et andet forhold, der på en eller anden måde kan blive ligeså godt.

Nu har jeg mistet både Bob og Fjodor. Da Bob blev aflivet var jeg ude og se på rigtig mange heste og der var ligesom ikke nogen af dem som jeg synes passede til mig. De var fine, søde, godt gående og alt det, men de var bare ikke Bob. Bob og jeg var efterhånden så synkroniserede at jeg fandt det helt mystisk at sidde på en anden hest (selvom jeg altid har befundet mig fodt nok på kærestens hest og min lånehest Dandy).

Jeg havde faktisk lidt opgivet at finde en hest, da jeg pludselig faldt over min nye hest Vision. Han var alt andet end det jeg ledte efter, men han sagde mig noget. Han virkede som en jeg kunne holde af.

Efter tabet af Fjodor bestemt jeg mig for at han ikke skulle "erstattes" men at jeg måtte "nøjes" med de to vi har nu.

Så tag ud og se på heste i stribevis også dem som du egentlig ikke ønsker. Pludselig er der en der siger dig noget.

Hvor er I søde

Jeg jo ved at værer en voksen dame, også har jeg sådan nogel problemer hehe

Jeg bruger mine heste som terapi også, det nok derfor det så vigtigt for mig at vide at man kan finde noget som kunne blive ens nys soldtmait..

Jeg har bare det problem, jeg sku altid forelsker mig i den første og den bedste hest jeg møder

Hehe det må jeg altså lige arbejde lidt på..

TAK for jeres svar, det varme at vide I andre har fundet noget som er lige så godt som det gamle..

Min første hest var en total soulmate, jeg elskede Legant over alt, og det var absolut gengældt. Nok fordi hun havde været mishandlet, og jeg reddede hende. Desværre blev hun kun 7 år. Legant var frederiksborg blanding. Efter hende købte jeg vidunderlige Holger. Han var 100% oldenborg, og han blev meget hurtigt min soulmate også. Han havde et vidunderligt sind, og var så skøn. Desværre fik han slem spat da han var 5 år, og jeg havde ham kun 1½ år, for det var så slemt at han måtte aflives. Det var ufatteligt hårdt. Derefter kom flere heste, Sonny boy, Lady og Tara. Alle indkøbt fordi det sagde bang da jeg så dem, og jeg var glad for dem, men de var ikke Legant eller Holger. Lady havde jeg kort tid, for hun faldt ned ad en rampe til en falck dyretransport og ødelagde krydset, så hun måtte aflives, men sødere hest har jeg aldrig haft, hun var så bare lidt kedelig også, fordi hun kun gjorde hvad man bad hende om. Hun var meget smuk. Sonny og Tara var store personligheder, men jeg legede nogle gange med tanken at sælge dem, fordi der lige var en ting eller to der gjorde mig utryg eller irriterede mig, så som for meget temperament nogle steder osv.

Annabel så jeg, og købte på stedet, men hun blev købt til min datter, og så tur ridning til mig, jeg vidste jeg gik efter en godt kåret fjordhoppe, der var trafiksikker og det var det. Men sådan ville Annabel det ikke. Hun kom simpelthen snigende, så efter 1 mdr. blev Tara sat til salg, for jeg tog altid Annabel når jeg skulle ride (min datter har kun redet hende 1 gang)

Annabel er bare mit et og alt af heste, ingen af de andre har gjort helt så stort indtryk på mig, også fordi hun har en kæmpe personlighed, faktisk vil jeg sige at hun har humor.

Havde nogle fortalt mig for 5 år siden at jeg i dag ville have fjordhest og endda 3 af slagsen, ville jeg have fortalt dem at de havde jord i hovedet, men det er helt klart det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Held og lykke med at finde lige netop din nye soulmate, og husk, nogen gange tror man, man køber den, og andre gange kommer den uden man ved det.

Da jeg tog afsked med min forrige hest Felicia ville jeg overhovedet ikke have andre heste nogensinde igen. Sådan følte jeg det, for der var ingen andre heste i hele verdenen der kunne leve op til hende.

Alligevel, nu 3 år efter har jeg fået mig Lukas - som jeg er overbevist om bliver min næste soulmate. Men jeg forventede ikke og jeg forventer stadig ikke at blive ramt af en eller anden følelse af at vi bare ER soulmates. At føle noget så stærkt for et andet individ er noget der kommer - ikke noget der "bare er".

Jeg blev forelsket i ham da jeg så ham, og jeg bliver det stadig mere og mere for hver dag der går, men selve "soulmate effekten" tager tid.

Dog må jeg indrømme - set i bagspejlet at mig og Lukas passer en hel del bedre sammen end mig og Felicia gjorde. Han er hendes absolutte modsætning. Felicia og jeg lærte at hører sammen - hvor Lukas og jeg nok mere er "meant to be"..

Så ja, naturligvis kan man finde sin soulmate igen. Men det tager tid.