P.S I love you

Jeg græd. Og det var ikke bare tåre. Jeg tudbrølede fuldstændig ustyrligt.

(Og det blev ikke bedre anden gang...)

Jeg har kun set filmen én gang "Spirit".. Den der heste-tegnefilm. Nej for f***** hvor jeg græd! Ikke bare kneb en tåre, nej... Jeg tudbrølede også.

Pearl Harbour kan jeg heller ikke klare - der hvor Josh Hartnett dør til sidst i filmen. Den er så amerikansk og banal som noget kan være, men det rammer mig altså alligevel :p

Tegnefilmen/animationsfilmen UP kan gøre det for mig! Hold da op hvor jeg vrælede! Selv kæresten som ikke rigtig viser følelser sad og småsnøfted.

Ellers er Eight below (Disney film om nogle slædehunde som bliver efterladt må klare sig selv indtil de bliver reddet) en RIGTIG god tudefilm... Snøft snøft!

Men ellers er jeg generelt MEGET god til at tude til film som bare er lidt sørgelige/romantiske!

Jeg tuder for det meste kun over film med dyr. Synes altid det er så hårdt når der sker nogte med et dyr.

Fx Black Beuaty

og Me and Marley - til sidst

Men ved mig er det værst når jeg sidder selv. Ser jeg en film med andre lykkedes det mig som regel at anstrænge mig til ikke at tude.

Marley and me helt klart....!! Jeg skyndte mig at kalde på vores hund, og blev vildt ked af det over at en dag også at skulle miste hende.

Desuden også Brave Heart i slutningen, hvor han skal henrettes og råber; FREEDOM til hele folket.

Manden unden ansigt med Mel Gibson også er også en rigtig klassisk tudefilm. Kan virkelig anbefales, da det også er en super fortælling.

Jeg kan huske da jeg så hesteviskeren, Der kneb jeg vist også lige en tåre eller 2

Og så er der os Pearl Harbour- Den er altså også bare så sørgelig i slutningen

Og så lige den grønne mil- Der var jeg helt færdig da ham negeren dør Han var bare så sød.

Jeg har tudet til Me and Marley - Den film jeg har tudet mest til. Episoderne mindede SÅ meget om da jeg mistede min egen hund.

The Notebook - jeg lå i fosterstilling på sofaen og krampe-græd! Egentlig er den ikke specielt sørgelig (okay, lidt måske) men den var bare så rørende.

Hej alle

Ja, jeg kan tude til næsten alt romantisk eller sørgeligt. Selv de der Danielle Steel film, he he...

Jeg blev enormt rørt af Up. Især de første 10 minutter. Derudover synes jeg, at Eternal Sunshine of the Spotless Mind rammer tårekanalerne på mig hver gang, jeg ser den. Det gør en anden Jim Carrey film også - nemlig Man on the Moon.

Men også Breakfast at Tiffany's, Sliding Doors, Lad Den Rette Komme Ind, De Andres Liv og Big Fish er nogle værre tårepersere.

De to film der har fået mig til at tude gennem stort set hele filmen er Schindlers Liste og Hotel Rwanda. Er fuldstændig rødøjet og snotnæset når de slutter.

Ellers tuder jeg da også lidt til Titanic og The Notebook. Og ja film hvor dyr kommer til skade eller lignende. Fx Black Beauty når man ser Ginger på vognen! Kneb også en tåre i I Am Legend, da hunden blev smittet.

"Den grønne mil" - var helt færdig da jeg så den første gang!!

"the neverending story" - Da indianerdrengens lille hvide pony drukner i mudderet - hold kæft hvor er det sørgeligt!!!

Generelt holder jeg mig langt væk fra tudefilm for jeg er så trist resten af dagen

par stykker.

ET....snøft..

Den uendelige historie, jeg er utrøstelig resten af filmen efter Artax er sunket ned i de sørgmodiges sump

Og Bram Stokers Dracula... Love sucks!!!VRÆLLL!!!!

absolut nr 1 tudefilm her er

Broerne i madison county med Meryl Streep og Clint Eastwood

Den er såå rørende og sørgelig..

derudover er der et hav af andre film som jeg altid tuder til...f.eks When a man loves a woman, pearl harbor, hestehviskeren, ruffian, og mange flere

og lige pt. tuder jeg endnu mere da jeg er gravid. Var ved at sejle ned af sofaen den anden aften da jeg så "when a man loves a woman"....trods jeg har set den mange gange !

radio flyer-- åhh trist skæbne om 2 brødre der har en forfærdelig barndom..

heste hviskeren..

spirit..

dyreprogrammer hvor de svage og nyfødte blir ædt..

Kan virkelig anbefale den nye film "Dear John", en rigtig tøsefilm, men nøøøj tårene triller ned af kinderne mange gange.

Og forholdet mellem John og hans far er lige prikken over i'et.

Den kan anbefales

Trailer: www.youtube.com/watch?v=E3nA9AG1AWk

hele tiden...man skulle næsten tro at jeg var gravid

Da jeg var lille var min yndlings tegnefilmfilm "Grisen der fik lov at leve". For alle andre hedder den vist "Tinas web". Jeg har set den et par gange de seneste år - og jeg tuder stadig.

Den film skal ses!

Jeg kan faktisk tude til alle film for tiden...især dem hvor der er fødsler - det er bare så fantastisk og smukt! (mit indre ur siger vist Tik Tak Tik Tak)

Haha jeg er ikke engang gravid og jeg var også bare et stort vandfald forleden da den var i fjernsynet

Armageddon er en anden film jeg altid stortuder til!

Mvh Signe

Uha, nu forsøger jeg altid at undgå at hyle, hvis jeg ser film med andre, hvilket jeg som oftest gør, men der er nogle stykker hvor jeg har måttet bukke under:

Spirit - Tudede hver gang, de første 17 gange jeg så den.

Eight Below - Stortudede så voldsomt, at jeg ikke kunne læse teksten højt for min veninde.

Armageddon - Tudede de første gang jeg så den, og får altid en klump i halsen.

Marley and Me - Forsøgte at holde inde, men kunne ikke - har ikke villet set den siden.

The Patriot - Der hvor datteren pludselig snakker, og beder faren (Gibson) blive.

Ringenes Herre 3 - Både hvor alle sætter sig på knæ for Hobbitterne og hvor de skilles.

Som sagt har jeg aldrig rigtig tudet til film, men efter jeg mistede min hest, tuder jeg nu til ALT.

Specielt dyreprogrammer på Aminal Planet, er slemme. Specielt hvis det er noget med heste eller et dyr der kommer til skade med hoedet. Men også bare hvis et dyr havner i en helt håbløs situation, og overlever. Og det samme med film.

Jeg har ikke set Hidalgo, Hestehviskeren eller andre film hvor heste kommer til skade, for tror at det vil få mig til at hyle voldsomt.

Udover da jeg så "Bambi", da jeg var 6 år- og man fik at vide,at hans mor var død.

Så blev jeg berørt over filmen om jockeyen, der fik cancer- og hesten ("We must put him down").

Eller græder jeg aldrig.

tudemarie...

Jeg tuder til virkelig mange disneyfilm fatter slet ikke at det er for børn!!

Jeg sad i går og så en smugle af den udsendelse om susan boyle, hende sangeren der kom frem i et talentshow som alle grinede af indtil hun begyndte at synge. Hun var en fuldstændig almindelig mor som en teenager ville være dybt pinlig over og hvor vi andre ville tænke - @!#$ en sej mor jeg har !

Nå, men for et par uger siden var min veninde og jeg i biffen.

Vi så "The last song" Vi var 4 tøse i biffen en onsdag aften, og jeg var glad ved at vi ikke var flere! Filmen var da udemærket, men den nåede også at blive pladderromantisk - og så skete det...

Den blev dyb, alvorlig og alt det andet...

De to der sad 3 rækker bag os begyndte ret hurtigt at snøfte. Jeg holdt den!!

Indtil en af dem kom med et HULK arrrr... så tror jeg da nok lige at HElle Larsen kunne komme til at tude også Kiggede på min veninde... Troede ikke hun græd, men tårerne stod ud af hovedet på hende.

Da man ligesom tænkte - så, nu kommer der ikke mere - så blev det ved, men uden at blive for meget...

Da filmen var slut sad vi 4 tøse i biffen med våde kinder. Da vi vendte os om mod de andre var vi flade af grin alle 4 selvom vi ikke kendte hinanden - det var dybt komisk, men hold kæft hvor jeg tudede!!!!!

og jeg kan så lige se at den udsendelse om susan boyle kommer fredag kl. 20 på dr1...

Se den, det er så rørende!

.. hurtigt berørt, og der har været en del film, jeg har tudet over.

Jeg vil nævne et par stykker:

Hestehviskeren

Ringenes Herre (ex. der hvor Arwen og Aragorn står på broen og er meget hengivne for hinanden &

der hvor hesten Brego hjælper Aragorn op, da han ligger ved vandkanten )

The Path of the Horse - en dokumentarfilm om heste og deres følsomhed, hvad de har brug for - og hvad vi kan lære af dem

Susan Boyle - jeg tudede da hun fortalte om sit liv, hvor svært hun har haft det - og hvordan det er lykkedes hende at nå sit mål om at blive en proff. sanger.

op. Så skal de fleste af jer nok ikke se den film jeg så.

Den handler i øvrigt om en mand der finder en sød hundehvalp. Han beholder den og de får alle tiders kammeratskab. Hunden vil ikke apportere, da det ikke ligger til racen. Manden siger til sig selv at han nok skal finde en grund til at hunden skal apportere. Hunden følger ham hver dag til togstationen og henter ham igen hver eftermiddag. En morgen vil hunden ikke med. Manden går alligevel og hunden følger efter med bolden. Hunden apporterer et par gange. Manden er lykkelig og sender hunden hjem, mens han tager på arbejde. (Til dette punkt er der ikke meget handling, da det egentlig viser en glad mand med en glad hund ) Denne dag dør manden dog på arbejdet. Hunden venter troligt på ham ved stationen men han kommer ikke. Hver dag i ni år venter hunden på sin ejer som aldrig dukker op. Til sidst sover den ind på stationen og man ser til sidst en glad hund der endelig er sammen med sin ejer.

Uha, kan ikke engang fortælle om filmen uden at tårerne presser på. Filmen er i øvrigt baseret på en rigtig historie og er egentlig rigtig god. Hvis ikke den altså var så sørgelig

Jeg STORtuder til rigtig, rigtig mange film!

Ja, jeg var lige ved at begynde da jeg læste om hunden her ovenover, som ventede på sin ejer i 9 år, selvom han aldrig kom! Så dén film skal jeg nok ikke se!

Jeg tuder fortsat til

Spirit

Braveheart

The Patriot (jeps, lige der hvor datteren endelig taler til ham igen - kan få kuldegysninger bare ved at tænke på det)

Dear John

Armageddon (der hvor faderen opgiver sit liv for at spare datterens forlovedes liv)

Løvernes Konge (da Mufasa dør - på en god dag kan jeg dog efterhånden se den uden at hyle)

McLeod's Daughters (der hvor Claire dør og afsnittet efter, og jeg kan begynde at hyle bare ved at høre musikken derfra)

Australia - slutningen hvor de tror, de har mistet hinanden

Nå ja...og så har jeg engang tudet til et afsnit af Buffy - The Vampire Slayer!

Ehj, jeg tuder bare til ALT der er en lille smule sørgerligt, men jeg ELSKER den slags film! Kan ikke huske en brøkdel af dem, de fleste stjal jeg fra jer andres indlæg!

Jeg tuder i øvrigt også over bøger. Synes de er langt, langt mere spændende og gribende end film, og jeg kan endda leve mig RIGTIG meget ind i film.

også over P.S. I love you - igennem hele filmen! Knap var jeg holdt op før jeg begyndte igen

Mvh Jannie

Puha en film jeg ALTID tuder til, er If Only.. Hold op den er sørgelig, og giver utrolig god mening.

Og ellers er der også ps i love you, ingen tvivl om at det også er en super film!