jeg siger han og hun og i virkeligheden må jeg indrømme at min egen vallak er bamsefar, hoppen er dullemor og hunden er baby.

jeg tror dem der siger/skriver den om deres hest, er nogen med mange heste og/eller uden noget særligt personligt forhold(kærlighed) til den

Siger altid han eller hun eller dyrets navn .. Eller måske bare dyret, altså: " jeg tager ud til hesten" eller jeg går en tur med hunden/hundene".

Men tror faktisk, at når det er mine forældre eller andre folk der kender mine dyr bruger jeg altid navnet el. han/hun..

Så har det på samme måde som dig

Den = intetkøn eller genstand..

Min hest hedder : Ham/han eller Valle eller hesten

Jeg kunne aldrig kalde ham for "den" - det er så upersonligt..

Her er det Hun, Hesten, Dyret eller Speedy.

De andre dyr går også under navn eller han/hun.

Den eneste vi herhjemme kan omtale som Den er vores boa-slange, men det er fordi vi ikke ved om det er en han eller hun.

Dog kalder vi den for Hun og Sille - men da hun ikke er køns-sondet kan det lige så godt være Han og Sigurd.

Helt klart han eller hun! Den er alt for upersonligt

Jeg omtaler altid mine egne heste med han/hun, men jeg siger ofte "den" om andre heste.

Nu har vi travheste, og falder snakken på en anden hest end en af vores egne, så ville jeg nok altid sige fx. "Den skal starte i 3. løb" og ikke "Han/hun skal starte i 3. løb".

Nogle gange kender man ikke engang hesten godt nok til at vide, om det er en hingst, hoppe eller vallak - medmindre navnet afslører det.

Så jeg bruger både han/hun og den.

Hilsen

Annelise

Hej.

Det afhænger af, hvem jeg taler med. Hvis jeg fortæller noget til mennesker, som ikke er interesseret i heste, kan jeg godt finde på at sige "den". Så er det bare "hesten" og ikke nødvendigvis "Pingu". Da jeg for eksempel skulle sige at jeg ikke kom, fordi han var syg, var det hesten, der var blevet syg, men den fik det bedre.

Jeg kom meget på landet, da jeg var yngre, og der blev jeg så irriteret over at bønderne konsekvent sagde "den" om alle heste og køer De vidste jo hvad køn det var, for pokker!

Jeg bruger som regel også køn om mine dyr, men som sagt - nogle gange "den"

- Heid

... er det hamrende unaturligt at sige "den" - og jeg gør det kun, hvis jeg omtaler et dyr, hvis køn jeg ikke kender.

Ellers er det altid "han" eller "hun" - om alle dyr.

Hilsen Sif

Ja, det er self. fair nok, hvis det er et dyr man ikke kender kønnet på, men kender jeg kønnet - uanset om det er en hest jeg ikke personligt kender - så er det med køn og ikke den.

Jeg har også 3 slanger, og min kæreste har en, og de bliver alle omtalt som "hun", da de alle er hunner.

Det er meget forskelligt hvad jeg siger, det afhænger ofte af hvem jeg snakker med. Hvis jeg snakker med nogen der ikke kender hestene eller ikke interesserer sig for dem bliver de som regel omtalt som: den sorte, den røde og den plettede. Jeg holder ikke mindre af mine dyr fordi de somme tider bliver omtalt som den. Det irritere mig mere når folk konsekvent siger han om et dyr, min tidligere arbejdsgiver gjorde det altid med deres hunde, til trods for de er tæver alle 3 sagde han tit: Molly han har lige gjort......

Meget forskelligt her.

Jeg er vist på nogle områder ægte fynbo = alt hedder HAN.. Også hoppen, tæven osv

Men oftest kalder jeg nu hesten for dens navn eller hun.

Den bruges når DEN er dum

Hunden omtales HUND, katten Kat.

Hunden omtales faktisk altid HUND - intetkøn ved nærmere eftertanke

Katten er JEG (Jeg tager mig lige en musseguffer, sagt med en speciel stemme fremfor at sige han/den osv.

Jeg roder alt i alt godt rundt i det.. Det betyder ikke det store for mig - jeg kan sgatens have et parsonligt forhold til dem uanset benævelsen

Jeg tror jeg bruger han og den i flæng (nu har jeg ingen 'hunner'), tror det kommer meget an på sammenhængen.

Hvis jeg fortæller en historie om en af mine bruge jeg altid han

Hvis jeg assisterer ved træning, tror jeg dog jeg tit bruger 'den', helt ubevidst, men måske for at få lidt undervisnings-agtig neutralitet over det hele - det gælder også hvis rytteren sidder på een af mine heste.

Holiday er eksempelvis altid en han inde i stalden, og mors pussenussegris og andre søde ting, på springbanen er han som regel en 'den'

Gamle Keeval er dog altid en han Han er helt inde i mors hjertekule til enhver tid

Jeg omtaler min hest som "den" hvis jeg taler med ikke-hestemennesker eller andre, der ikke kender hesten.

Når jeg er ude at se på ny hest, siger jeg også "den" når jeg skal fortælle andre om de mulige emner.

Tror generelt jeg siger "den" når det er lidt mere upersonligt og formelt, f.eks. hvis jeg taler om træning eller afstamning. Taler jeg med familie eller venner om en hest, jeg har et personligt forhold til, siger jeg "han/hun".

dyrets navn.

Den - er en ting/genstand.

Kan heller ikke have når kommentatorer i sporten omtaler "en Dennis Rommedahl eller en Michael Laudrup" det hedder det sgu ikke!!!!!

Jeg siger tit den Eller oftest "den store/den lille". "Moren/føllet/plagen, hendes datter". Haha.

Jeg burde vist kalde dem deres navn... Det ville være meget lettere for mig *SS*

I min mands farmillie er alt han, selvom de aldrig har boet på fyn. Og hunhunden der har fået havlpe er han.

Jeg bruger han, hun og den, alt efter hvem jeg snakker med.

Jeg bruger altid han/hun, "den" finder jeg for upersonligt - også selvom det "bare" er dyr.

Har flere gange bidt mærke i når kæresten har kaldt hunden for "den" og jeg synes simpelthen det lyder så forkert at bruge.

Jeg bruger kun "den" hvis jeg omtaler et dyr jeg ikke ved hvad køn er

Han/hun eller dyrets navn/kælenavn.

Siger altid han eller ham om hesten. Evt "tager lige ud til det tykke dyr" :p

.."han" eller "hun" om hesten.

Og "den" om min bil.

Det er egentlig lidt sjovt... for jeg har tænkt det samme og det genere mit øje når nogen skriver "den"

Jeg siger altid han/ham -Aconto eller hesten.

"jeg skal op til hesten idag"

"Aconto var sød idag"

Det samme gælder for vores andre dyr... han/hun

Jeg siger 'han' om Jenson (min hest), 'hun' om vores hunkat og 'den' om vores hankat.

At hankatten betegnes som 'den' er egentlig mest for at drille den. Den har nemlig et ego på størrelse med en brunstig vandbøffeltyr - på trods af dens manglende kugler.

Der var mange englændere, der var forargede over, at vi kaldte vores hankat 'den', men i UK er det jo sådan at alle dyr - også gerne de vilde - betegnes med køn, og så er hunde som regel 'han' og katte 'hun', med mindre man kender dem.

Hvis jeg taler med ikke-hestemennesker (og visse hestemennesker) er Jenson en 'den'.

Jeg bruger den, hvis det er tale om et ufødt føl, hvor man ikke kender kønnet før det er født.

Og ellers bruger jeg han eller hun om omtalen af heste, og ja dyr generalt.

Jeg siger normalt også han eller hun, eller deres navn, når det drejer sig om dyr, jeg kender. Som flere andre synes jeg "den" er meget upersonligt, og jeg bruger det stort set kun hvis det er et dyr jeg ikke kender og på en eller anden måde har et forhold til.

Jeg bruger navn, han/hun og den i flæng.

Det kan godt være, at jeg bruger den som en mere neutral betegnelse, men det har ikke noget at gøre med, om jeg har et mere eller mindre tæt forhold til den hest jeg omtaler.

Min egen omtaler jeg både som han og den, og

tit kalder jeg ham bare for "Den Sorte"

Syntes det er lidt op og ned og det kommer meget an på hvem jeg taler med. eks.vis ville jeg aldrig omtale vores ponyer som den hvis jeg snakker med en i familen, men kan godt finde på det hvis jeg eks.vis snakker med træneren eller en anden person som ikke er personligt knyttet til vores dyr.

Andres heste omtaler jeg ofte som den, men eks.vis ikke hvis det er til et barn om hendes pony.

Jeg siger den om hesten og hunden. Det har jeg altid gjort. Gemalen siger dog han om hunden, men hunden er også hans.

Jeg er faktisk kommet til at sige den til et barn engang. Jeg tror, at jeg bruger ordet den, når jeg ikke har de store følelser indblandet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke holder af hesten eller hunden.