-lyder mere som om du er ved at blive rask.

Hesteglæden har nok "bare" været gemt under stress og panikangst.

Held og lykke fremover,det lyder som du er godt på vej.

Og inden du ser dig om,er du klar til en rask galop

OG..husk,at påskønne din veninde - hun lyder til at være en kammerat - også når livet ikke er fest og farver.

Janne det har du måske ret i smiler.. Venner er noget gud har skabt.. Og hesten er medicin fra himlen smiler... Det er for mig den bedste medicin man kan få...

Tillykke med din sejr, og din livsglæde.

Heste og arbejdet med heste er nemlig medicin fra himlen. Min hest har hjulpet mig igennem angst og genoptræning efter en ulykke.

Bare hold fast i, at du ved at hesten virker som din medicin, så din vilje får dig til at blive ved, for det bærer frugt. Det tør jeg godt love

jane det lyder helt fantastisk for dig.. Det bare et spørgsmål om at finde troen tilbage... Som det ser ud nu har jeg fundet hesten og veninden til at vise mig vejen...

Sjovt at de kloge har brugt 2år på det hihi...

God vind fremover med hesten

Sidste sommer røg jeg helt rundt på låget, og kunne pludselig slet ikke klare min hest. Den gjorde egentlig ikke noget, men det der nogle måneder senere tippede mig med stress, slog altså om sommeren ud som angst..

En god veninde, og en tålmodig mand hjalp mig gennem sommeren med hestene, og i november hvor jeg fik stress, havde jeg det ok med hesten igen.

I dag er jeg 100 % ok med hestene igen. Håndterer dem alene, tager ing og ud, strigler, fordrer alt kan jeg alene igen (uden at være det mindste utryg). Jeg rider igen på begge heste, og sidste skridt er at turde ride ud alene, men det skal nok komme, for det er ikke længere en unaturlig og altoverskyggende angste der fylder, men ganske almindelig forsigtighed.

Så jeg ved det. Man kan komme op igen. Det lyder til at du har været endnu længere nede end jeg, men med en god veninde, og en god hest, så er jeg sikker på at du kommer op igen, og at hestene igen bliver positive i dit liv.

Man kan hvad man vil....

jackpot hvor er det forfærdeligt at læse, men dejligt at høre at det sker for andre end mig.. Det er lidt hårdt at miste troen på sig selv.. Især når man har redet hele livet..

Mev hvor er det dejligt at høre at du er på toppen og har gengundet gnisten og trygheden.. For puha hvor er det hårdt at have det sådan....

Nej hvor jeg kender det!

Står lige præcis midt i det hele lige nu.. Jeg har sat hyppen til salg, orker den simpelthen ikke mere. Men det er noget af et nederlag når jeg har redet i 15 år, men trænger til en pause fra alt med heste og gøre..

Dejligt du har fundet glæden igen! Håber jeg kommer så langt igen.

Hej charlotte.

Det er super hårdt at stå i.. Jeg fandt bare min overmand sidste år som tog modet fra mig og så alt det andet oveni tog bare modet fra mig.. Troen på min ridning og troen på at være god nok..
Men det er på vej tilbage.. JUBII..

Jeg håber for dig du finder gnisten og en ven til at bære dig igennem...

kram til dig og husk alt er muligt man skal bare tro på det.. (nemmere sagt end gjort)

Hvor det glæder mig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

God vind - og lad os endelig høre, hvordan det går fremover!!!!!!

Hvor det glæder mig at hører Annette!!

Det er virkelig skønt!

Så du må ha held frem over!! Glæder mig til at hører mere...!

Jo tak

Det er ikke engang fordi jeg er blevet bange som sådan.

Men har taget mine fald og især et i asfalten har sat dybe spor mht at ride tur

Nu er han til salg og jeg holder en heste pause, så må vi se om lysten kommer tilbage, lige nu sker der så mange ting og mit overskud er meget lille, så han kommer ALTID i sidst i rækken og det holder min dårlige samvittighed ikke til..

det gælder om at finde en hest, man er tryg ved

Tillykke til dig, vi kender nok allesammen up´s and down's, men man kommer ikke, uden om, de er skønne dyr og svært ikke at få abstinenser i det lange løb. Kunnen i sadlen? Tror nu, hesten er ligeglad. Kun egne ambitioner, man skal slås med ind imellem.

Hesten er så lige glad med ambitoner.. Det er nemlig personen i sadlen der er problemet.. Men vi skal blot huske at vi skal samarbejde og blive enige om tingene ellers duer det ikke...

Men det meste imponerene er at de er så hensynstagene til os spadser hoveder der sidder i sadlen og er ved at lave i bukserne af skræk...

Ihvertfald tak til min dejlige ganger som padser så godt på mig...