Igår formiddags tog jeg ud i en stald i nærheden af hvor jeg bor, for at ride en venindes hest. Den volder hende lidt problemer og har meget svært ved at galoperer. En meget bestemt dame, men hverken farlig eller voldsom.
Jeg henter dyret fra folden, sadler op i god ro og orden. Det er en skøn dag med vidunderligt vejr, så jeg beslutter at ride på den udendørs bane.
Efter at have skridtet en lille tur som opvarmning går vi i gang med den egentlige dressur, hoppen opfører sig simpelthen eksemplarisk. Stikker ikke af en eneste gang i højregaloppen og laver nogle ok cirkelvoter (som ellers er det den har irgitg svært ved) Jeg er super tilfreds med den og vil bare lige ride en enkelt volte i venstre galop før vi slutter...
Anspringet er superfint og hoppen ligger fint fortil, men pludselig snubler hun i et hul i banen og vælter. Jeg stryger ud over hovedet på hende og lander direkte på nakken. Jeg kan simpelthen mærke hvordan hagen banker indi brystet. Skyggen på ridehjelmen bliver bøjet og slår ind i min næse.
Jeg er alene på stedet, har mobiltellefon på mig, men da jeg lige har fået ny tlf havde jeg ingen brugbare numre på den. På en eller anden måde lykkedes det mig at trække hesten op i stalden, smide den i en boks og komme hen til tlftavlen og finde et nr. Jeg får ringet op og en rigtig dejlige veninde dukker op kort efter. Jeg har lagt mig på staldgulvet og kan slet ikke bevæge nakken.
Jeg har ganske mange smerter i ryg og nakke. Er svimmel og ør i hovedet. Veninden kalder naturligvis 112, de ankommer ret hurtigt og så bliver jeg lagt på traumeleje og kørt til kolding sygehus med mistanke om fraktur i nakken. Tror i lige på at jeg var hunderæd. Det jeg opfattede. Jeg faldt mere og mere hen i en døs. Der var mange mennesker, mit tøj blev klippet i stykker og jeg blev scannet og undersøgt.
Gudskelov er jeg åbenbart født under en ekstremt heldig stjerne og slap med en rigtig grim hjernerystelse samt nogle knubs.
En oplevelse af denne slags sætter naturligvis en masse tanker i gang. Beskeden fra lægen var for det første, at havde jeg ikke haft hjelm på havde jeg højst sandsynligt ikke overlevet...
Dewt gik også op for mig hvor vigtigt det er at have opdateret sin tlfbog, så der altid er nogen at få fat i nødstilfælde. Det hjælper ikke meget at have en tlf uden brugbare numre.
Og sidst men ikke mindst er jeg yderst taknemmelig for rigitg god og hurtig hjælp fra både min veninde og flacredderne, samt sygehuspersonalet.
Tilbage sidder jeg meget lettet, skal godt nok ud og købe ny hjelm, samt tøj, men det er da en billig pris at betale for sådan en omgang.
Men kan godt forstå du trænger til at komme ud med det.
