Det er så hårdt for dem. Og så svært at forstå.

Da vi mistede Lucas, ledte Fie konstant efter ham. Hun kunne sidde PÅ havebordet i flere timer, og bare lytte efter ham. Pive efter ham. Ja, i det hele tage vendte på at han kom luntende.

Først da vi fik Viktor, blev hun glad igen. En legekammerat kan være en løsning?

Hvor er det trist han er blevet så ked af det, og man føler sig helt magtesløs fordi de ikke forstår hvad der er sket

I sommers fik vi aflivet en af vores pga kræft, og Terkel blev også ekstremt ked af det, og man kunne virkelig se og mærke at han savnede ham... Troede at det gik over med tiden, og jeg brugte ekstra meget tid på ham, men først da vi fik en ny legekammerat til ham, blev han glad igen...

Har I ikke mulighed for at få en ny ven til ham?

Han er ellers en køn fyr

igår var det 2 år siden vi mistede vores ene hund i en tragisk ulykke..

vi forsøgte også virkelig at aktivere den tilbageværende med en masse gå ture, leg osv osv... men man kunne mærke hans ginst langsomt forsvandt..

så selvom VI ikke var klar, var vi nød til for dustys skyld, at få en ny legekammerat allerede efter 14 dage efter den anden var død...

vildt hårdt for os, pludselig at stå med en ny hund, som man følelsesmæssigt ikke turde binde sig til...

men det gjorde ALVERDEN til forskel for dusty

Jeg har nemlig endnu ikke oplevet en hund (hest) føle sorg hvis bare de har sagt farvel til den døde ven...

Så jeg er bare nysgerrig om din måske er den første jeg kan tilføje at sørge selvom de har sagt farvel?

Smuk dreng du har dig.

Baldrian eller endnu bedre sos dråber (google dem) vil jeg give ham hvis jeg var dig - i ca. 1-1½ mdr. dagligt.

Det gør mig ondt for dig, at du først mister din ene hund, og at den anden herefter bliver trist.

Min tanke er at give hunden Dr. Bachs nødhjælpsdråber, som kan købes i Matas. -Bruges til både mennesker og dyr og er gode til at give ro.

Desuden måske en ny hundeven til din hund?

det er så facinerende at se dyr have så stærke følelser, men desværre bare ikke i sådan en her situation )=

jeg havde to kaniner, hvor den ene døde af alderdom i buret. da jeg om morgenen kom ud til buret, var han død. den anden kanin sad ved siden af ham som om han godt hvidste hvad der var sket. heldigvis fik vi en ny kanin allerede en halv uge efter. men han skulle lige vende sig til den anden ikke var der mere..

- det er rigtig kedeligt og se sin hund have det sådan, så se at få en ny ven til ham.. (=

han er forøvrigt rigtig fin

når vores dyr mister deres nære venner. Når vores hunde dør, får de andre hunde altid lov at tage afsked. Lady lå her f.eks i 2 døgn i sin kurv - vi tog hende med hjem, da hun var blevet aflivet. Superhårdt - men det er døden og afskeden uanset - men godt for os alle. Vi havde alle tid til afskeden - dyr og mennesker her - så vi var alle - næsten - klar - da vi begravede hende i haven - hvor hun nu ligger side om side med sine tidligere venner.

At jeg så savner hende hver eneste dag - er noget andet - men hunde og katte her ved hun er borte - og har ikke reageret med den sorg og venten vi desværre har set, inden vi for mange år siden besluttede at det skulle de ikke prøve igen, hvis vi kunne bestemme.

Så har du fremover mulighed - så lad dine hunde og andre der er knyttet - få lov at snuse og sige farvel.

Det er også godt for en selv - jeg bar min dødsyge hund til dyrlægen - kun fordi det var nytår og hendes sædvanlige dyrlæge ikke var at træffe og kunne komme hjem til os - holdt hende mens hun døde og bar hende ud til hendes grav. Det var hårdt med ok. Selvom de andre hunde havde snuset farvel - var de alligevel forbi hendes grav mange gange de første dage - hun var jo den ældste.

Men gud hvor er det sejt - hver gang.

Du kan fortælle din hund at dens ven er død. Send de billeder, du har i dit sind fra hendes død til din hund - og den vil der få info. Er den stadig trist - kommer jeg gerne forbi dig og hjælper den.

Knus til dig og din hund.

det hele gik så hurtigt....han har ikke set hende død....men han har set hende meget meget syg.

Det tøj jeg havde på den skrækkelige dag, hvor jeg sad med hende i armene nogle timer hos dyrlægen - og også da hun blev aflivet....har jeg beholdt på hele påsken igennem....

Hundes snuder kan jo en masse som vi slet ikke kan sætte os ind i....jeg håber at han har "snust sig til sandheden"....

Og jo - ny ven er på vej - vi er skrevet op til en hvalp på et kuld med forventet ankomst i slutningen af april....det giver os en mulighed for at være hjemme og "ta' imod i 6 - 7 uger når hvalpen kommer.

Vi har gransket vores hjerner og job for at prøve at flexe ind tidligere - det kan vi bare ikke....og uanset om det er en hvalp eller en voksen hund, kræver den vores tilstedeværelse 24/7 i den første periode, hvis det skal gå godt.

Jeg håber virkelig at jeg kan tilfredsstille lille Ants indtil da....

Jeg har ikke lyst til at begynde at "medicinere" ham, men vil - sammen med resten af familien - sørge for at han bliver taget hånd om det bedste vi kan, i alle de timer vi kan i døgnet.

Imorgen "går det løs" - ferien er overstået og jobbet kalder - så det hedder alene på pinden ca 6 timer om dagen - 4 dage om ugen. Jeg kan ta ham med på job, men jeg er sikker på at han foretrækker at være hjemme på sin gårdsplads - som han plejer.

Går det helt skævt....såe....ja - det ved jeg faktisk ikke.... :/

KH:)

Sikke noget han er blevet så trist...Det er vildt så mange følelser dyr kan have...

Er der mulighed for at låne en anden hund af et vennepar eller lign indtil i får hvalpen hjem??

Jeg tilbød gerne en af mine, men det er nok også bare fordi, jeg selv ville gøre alt for at mine hunde ikke skulle være kede af det

Dråber fra Bach som nogen nævner, er ikke medicinering som sådan, men blomsterdråber som kan tage toppen af sorgen og stressen for ham.

Min ene hund oplevede at miste sine to ældre "søskende" med kun to og en halv måneds mellemrum, og sørgede i lang tid efter, i hvert fald et par måneder, selvom vi havde fået en ny hund kort efter vi mistede den første.

Lad ham sørge, og brug tid sammen med ham. lad ham vide i er der for ham.

..Du skriver præcis det, jeg ville skrive til trådstarter om Dr. Bachs Blomstermedicin/nødhjælpsdråberne.

angående om hunden sørger eller ej, hvis de har set den afdøde:

min hund dusty, han så både tascha dø, han snusede til hende i bilen på vejen hjem, og han snusede til hende derhjemme, plus han sad og så på hende i graven inden vi dækkede til (og han sad og pev, puha det var hårdt)

og alligevel blev han hårdt ramt psykisk af hendes død

Årh piv hvor er det en trist tråd. Stakkels, stakkels smukke dreng og stakkels jer

Hvor må det være hårdt at miste sin elskede hund, for derefter at se den anden være så trist

Det lyder til at i tager jer rigtig godt af ham. Godt han har nogle super gode ejerer

Vi står selv overfor det dilemma inden længe, da vi går i overvejelser om at få vores dejlige rottweiler-han Niko på kun 3 år aflivet på grund af svære smerter i bagpartiet. Han er tidligere blevet røntgenfotograferet, da det startede alt for tidligt. Og han har nogen hvivler i ryggen, der er ved at vokse sammen, samt min veninde, som er dyrlæge mener, det godt kan være slidgigt allerede

Vi har så også en hunhund på 4 år, som en gang har oplevet at sige farvel til hendes kammerat, og hun sørgede og peb, hylede og gik fra foderet. Intet vi gjorde kunne løfte hendes humør, før vi fik Niko.

Det bliver ikke sjovt den dag, vi skal tage afsked, men Niko skal ikke have ondt mere. Det fortjener vores dejlige hund ikke.

Er ked af at høre Anton er så ked af det

Skriv eller ring, hvis der er noget jeg kan hjælpe med.

Hilsen Stine.

for jeres input og medfølelse - men alle os med dyr ved jo hvordan det er at miste....

Og TUSIND TAK for dit fine tilbud Stine....det vil jeg da klart ha' i baghovedet

Lige nu, LIGE NU, er jeg på "vent" - jeg har talt med kennelejeren igår....og hun synes ikke helt sin tæve vokser som den burde, med tanke på at den skal nedkomme om nogle uger+....og hun er faktisk lidt i tvivl om der er hvalpe i den - så lige nu er den til scanning for at tjekke "indholdet".

Hun ringer med det samme når hun kender svaret....vente vente vente vente....

Positivt er det så til gengæld, at vores "plads i rækken" på tævehvalpe (hvis der er noget eller nogle) er rykket op fra at være nr. 4 til at være nr. 1 (SÅ NU HAR DER BARE AT VÆRE BARE ÈN HVALP I HENDE! EN TÆVE!!!!)

Vi har sat vores agilitybane op og ta'r nogle runder på den en gang om dagen - det elsker Ants jo - så en hver form for aktivitet og adspredelse bliver rådyrket. Og børsten, som han ellers hader,- sætter han pris på nu.

Og Pia....se at få ham aflivet hvis han har smerter....de smerter hunden har nu er stygge for ham....og bliver meget værre for dig "bagefter" med bevidstheden om at han har lidt.

Måske jeg er for hurtig på aftrækkeren?

KH:)

Nej jeg er helt enig.. Vi vil bare gerne kunne være her begge to.. altså min mand og jeg.. Så det varer ikke længe.. desværre