Ja så er det min tur til at ynke og jamre mig. 
Skulle på arbejde i morges, men væltede med min scooter da isen på stien valgte at overfalde os nedefra!
Heldigvis havde jeg set der lå is og havde sluppet gassen, så tiltede omkuld med kun ca. 10 km/t.
Kunne rejse mig med det samme, men ringede til jobbet og fortalte hvad der var sket.
Kunne køre hjem igen - heldigvis var "Tante Tut" ikke ødelagt - kun en 300-400 meter og manden ringede til min svigermor der gerne ville smide mig af på skadestuen.
"Det er jo bare slaget" sagde jeg - velvidende at jeg har sendt manden afsted for "mindre" skader (i forrige weekend måtte jeg tvinge ham afsted - viste sig at han havde flækken en knogle i hånden).
Jeg har selv arbejdet i sundhedssektoren i 14 år og burde vide at man tager afsted når man er kommet galt afsted og har ondt. 
Anyway, så kom jeg afsted - skal meldes på skadestuen - fint nok.
Damen spørger hvad hun kan hjælpe med og jeg svarer at jeg er væltet med min scooter. Dertil spørger hun: Har du slået dig?
- Øh nej nej, jeg er her kun fordi jeg bare ville fortælle at jeg var væltet.... 
Jeg blev undersøgt i stor stil, men lægen var meget bekymret for min venstre hofte, da det var der jeg var mest øm.
Røntgen blev der taget nogle stykker af og flere læger blev tilkaldt for at se på dem.
Heldigvis var der ikke noget at se på billederne, selvom de var lidt i tvivl, så jeg slap med en forstuvet hofte, et forvredet knæ (som er dårligt i forvejen), en øm albue med sår og er generelt forslået på hele kroppen - de fine farver fra mærkerne er nu begyndt at indfinde sig... Jubii.... 
Heldigvis slog jeg ikke hovedet noget særligt - der er kun meget meget få overfladiske skrammer på hjelmen, og jeg ved ikke en gang om det stammer fra i morges eller fra i går hvor jeg lagde hjelmen på jorden.
Så nu sidder jeg her og er sofa-indlagt i nogle dage - pillerne virker ikke og jeg har skrækkelig ondt i hoften.
Åh, suk, ynk og jammer - og så lige den weekend jeg havde byttet med en kollega - hvad tænker de dog ikke på jobbet.
Ville gerne på job i morgen og tage nogle af de lette beboere (arbejder på et bosted for spastikere og hjerneskadede), men mine kollegaer mente at jeg burde blive hjemme - det samme mener manden og lægen på skadestuen.
Men ih, når jeg ved hvordan weekenderne er, så pisser det mig af at det er en weekend jeg melder mig syg i.
- Og så er der brunch i weekenderne, det går jeg også glip af.... Mere jammer fra madøret!!! 
Nå, det var bare en lille hilsen her mig, der sidder og keeeeeder mig gevaldigt - så sjove indlæg og ander underholdenheder søges.
Kan desværre ikke muntre mig med tv, da vi ikke har fået kanaler i vores nye hus endnu. 
Dvd'er og nettet længe leve! 
Kan I alle nu have en god aften og en god dag i morgen... 