hvad jeg skal råde dig til, men kan kun sige at efter jeg solgte min hest, savner jeg det bare så meget, jeg er så også pt stoppet helt, da jeg lige vil starte på min uddandelse til jordbrugteknolog før jeg finder ny hest eller en part. men kan godt forstå når nu dine forhold er som de er, hvis jeg var dig ville jeg måske se om jeg kunne finde et sted til følet i kbh når du ved det er der du kommer til at bo, du skal jo også passe på du ikke køre dig selv ned, og persomligt ville jeg ikke holde ret længe hvis det var min hverdag der så sådan ud.

eller du kunne også vente og spar op til at købe en voksen hest med godt papir, så skal du ikke bruge en masse tid/penge på en ung hest som de først år jo kun vil koste dig noget, da den ikke kan rides eller få føl, jeg tro du ville have godt at at komme ud og se andre heste, du kender dette føl og derfor er der måske for mange følelser med..

håber du finder du af det

Jamen, hvis det ikke var for denne ene hest, så tror jeg faktisk ikke jeg ville være i tvivl om, at jeg IKKE skulle have hest :-/

Der er både fordele og ulemper ved plagen.

Fordele:

- Hun er i dag 2 år, og skal derfor ikke rides fast før om min. 2-3 år (efter min mening), hvilket passer glimrende, da jeg har 3 år tilbage af min uddannelse.

- Hun er usædvanelig rolig og nem og har lige netop det temparement jeg søger, da jeg kan være lidt af en kylling til hest.

- Hun tegner til at blive en god avlshest pga. både stamtavle og eksteriør.

Ulemper:

- Det kommer til at koste en del penge mht. tilridning, da jeg får brug for hjælp.

- Jeg aner ikke, om hun ender ud som den hest, jeg har brug for, netop en 120 % STABIL hest især i terrænet.

- Hvad hvis jeg ender med at bruge 3 års tid og penge på at få hende tilredet, og så til den tid finder ud af, at det ikke var det, jeg ville.

- Hun kan gå hen og blive dårligere kåret end forventet, og så vil jeg formentlig ikke have lyst til at avle på hende.

Og så nok den største ulempe: Jeg har tidligere måtte erkende, at jeg ikke var dygtig nok til at tilride en hest. Efter et års træning kunne jeg stadig kunne skridte, trave og galoppere på den, og ofte var galopanspringene forkerte. -Nu er jeg begyndt at træne efter andre metoder, hvilket har givet blod på tanden, men hvad hvis jeg ingen opnår et nederlag.

Inderst inde tror jeg, det bedste for mig ville være at droppe planerne, og i stedet tage til takke med den fantastiske part hest, jeg trods alt har nu. Men det er svært at indse, at ens drøm gennem 1 år måske ikke er så realistisk

Især fordi det er det eneste, jeg sådan rigtig har drømt om. Hvis ikke jeg har den drøm, hvad i alverden skal/vil jeg så med livet? (Den sidste tanke plager mig nok især, fordi jeg egentlig heller ikke rigtig brænder for mit job.)

Hej Julie

Sikke nogle overvejelser, du har gjort dig:) Kan desværre ikke give dig nogle gode råd men kender utrolig godt det med at tænke en masse tanker, bare det at man tænker på, hvad man vil med livet, er en stor ting

Håber du finder ud af det, og at dine tanker falder lidt på plads.

hvad med at gemme drømmen lidt ..

jeg går selv med en belgier avler i hjertet, men hun får lov til at blive der lidt endnu.. skal jo have gård og stald inden der er plads til min fremtidige avls hoppe..

min drøm bliver virkelighed en dag, spørgsmålet er bare hvornår

så hvad med at sætte drømmen på vågeblus, nyde din ungdom, din part hest og fritiden .. når du så er "færdig med det pjat" og har sparet op så kan du gå på jagt efter din drømme hoppe..

på den måde kan du både blæse og have mel i munden ..

held og lykke uanset hvad du gør

Hvis jeg var dig, vil jeg vente til at du ved med 100% sikkerhed ved at du har tiden til det.

Det andet tror jeg desværre du render surt i.

En anden mulighed er måske at få en halvpart, hvis du har mulighed for det. Eller lave en aftale, hvor du kan komme og ride når du har tid.

Jeg fandt ikke ud af om du er studerende eller hvordan, men en klart fordel vil være for dig, at du havde hesten tæt på, uanset om det er som halvpart eller du ejede hesten. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.

Men jeg tror det er den bedste løsning, når den tid kommer hvor du skal have hest på den ene eller anden måde.

Jeg har selv prøvet at have hest opstalde ude, og ved hvor træls det er at kører langt efter det.

Mvh. Lotte

1000 tak for jeres svar Det hjalp faktisk en hel del.

For det første tænkte jeg rigtig meget over det i forbindelse med mit andet svar her i indlægget, og jeg tror faktisk, at det, mens jeg skrev indlægget, gik op for mig, at jeg egentlig havde taget beslutningen om at droppe drømmen. Problemet ligger nok mest i at acceptere det.

Men hvad I hvad det mærkelig er. Før jeg så jeres svar, har jeg ikke ét sekund overvejet, at jeg jo sagtens kan vente med at starte min drøm op senere i livet Jeg har været så fokuseret på, at det var det jeg skulle efter endt uddannelse, at jeg slet ikke har tænkt yderligere over det. Måske fordi der netop stod denne dejlige hest foran mig med et par ejere, der trygt har overladt dens uddannelse til mig. Eller også fordi jeg nu har skubbet drømmen om egen hest til side til fordel for min uddannelse i snart 4 år. NU ville jeg gerne snart have den hest, men hvis jeg alligevel ikke magter det, nytter det jo ikke noget. Det skal være sjovt at have hest!

For lige at svare på Lottes spørgsmål, så er jeg studerende nu. Jeg mangler ca. 1½ år af min bachelor og efterfølgende regner jeg med 2 års kandidatuddannelse. Planen var dog, at jeg ville have hesten til KBH under kandidatuddannelsen, selv om jeg godt vidste, det ville blive hårdt.

Jeg har allerede en fantastisk part hest, jeg låner ca. 1 gang om ugen, hvilket også er alt jeg kan overskue pt.

Jeg er faktisk en smule overvældet lige nu, da det netop er gået op for mig, "hvad der er sket". Tabet af min gamle lånehest, Alexia, var ret voldsomt for mig, så min reaktion var at kaste min kærlighed på plagen, Adell, i stedet selv om jeg ellers havde bestemt mig for, at når det ikke skulle være Alexia skulle det slet ikke være en unghest igen, da det som tidligere nævnt ikke var den store succes ridemæssigt pga. min manglende erfaring. Fordi jeg savnede Alexia så meget, blev jeg super fokuseret på at træne Adell op, så hun hurtigst muligt kunne overtage Alexias plads. Hun er trods alt, det nærmeste jeg kommer Alexia, da hun er hendes niece, så fordi hun nu var der, har jeg slet ikke overvejet, at jeg jo sagtens kan vente og finde en anden dejlig oldenborghoppe at avle på i stedet, bare først om en del flere år.

Hej Julie.

Jeg har fulgt dig gennem tiderne og ved hvor dramatisk og svært det var for dig da du mistede Alexia.

Du er jo faktisk kommet ret langt i din beslutning om hvad der det rigtige for dig lige nu.

Jeg har selv haft en masse drømme som jeg har måtte revurdere hen ad vejen.

Jeg købte min drømmehest - painthoppen Bella. Hun var ALT hvad jeg ønsker af en hest, og jeg begyndte at drømme om EM og andre store shows. Hun havde virkelig potentialet.

Desværre ville skæbnen at Bella voksede sig i stykker, og lidt efter et år, måtte jeg aflive min elskede hest som kun blev 3½ år.

Da jeg så også kort efter gik fra min kæreste, gik de penge som jeg fik fra forsikringen til en ny hest, ind i bodelingen.

Så dér stod jeg uden penge og uden en ny hest. Og fremtiden for mig som hesteejer så ud til at være ikke-eksisterende.

Jeg har i den periode jeg har haft Bella redet en hest hos min veninde, og det har faktisk været fint for mig "bare" at være part.

Men igen ville skæbnen mig det anderledes. Jeg har i dag købt min solgte hest - araberen Bispar tilbage. (Vi har lavet en god aftale om hvordan han skal betales og derfor har jeg kunne gøre det)

Igen skal jeg ændre mine drømme, for jeg er westernrytter, og det er altså bare det bedste at ride på de heste der er avlet til den diciplin.

Men jeg har før redet western på Bispar, og det skal vi igen.

Så for at opsummere det lidt lange, og måske rodede indlæg, så er jeg gået fra at have drømme om EM på min lækre smukke paint, til at stå med min araber og "bare" drømme om et rigtig godt samarbejde.

Måske en dag når vi så langt at vi kan begynde at vælge retning inden for western.

Man skal altid drømme, det er gratis og det er det der holder os oppe.

Jeg synes det lyder som om det er fornuftigt at du venter med den hest og så giver dig tid og ro til at blive færdig med din uddannelse og få dig et job.

Der skal nok komme en ny fantastisk hest senere i dit liv.

God vind fremover..

Hilsen Benedicte

...at det er den rigtige beslutning, du har taget.

Det er også lidt som om, at du forventede at have mere tid og overskud når uddannelsen er færdig, og du har arbejde. Lad mig sige det sådan: Det har du ikke!!

Jeg har selv haft hest i rigtigt mange år, men valgte så at aflive den. Fordi mit overskud ikke var til stede i hverdagen (den havde mange skavanker, var lidt speciel, og kunne derfor ikke sælges). Og når man ikke har overskud i hverdagen, har man heller ikke i weekenderne. Alt det man ikke når til hverdag, skal man så nå i weekenderne.

Jeg SAVNER hestene og bare duften af dem får tårene frem i øjnene. Men jeg KAN ikke have hest.

Mit løfte til mig selv er at holde ridningen ved lige - skal snart til at finde ud af hvor og hvordan (kan ikke rigtigt overskue den gamle stald, når min hest ikke længere er der, så vil finde et andet sted). Og endnu et løfte til mig selv er at jeg skal ha en hest, når jeg bliver pensionist (om mere end 30 år ). I hvert fald vil jeg ikke have hest, når jeg ikke kan nå at nyde den i de lyse dagtimer i det halve af året, fordi man er på arbejde...

Så fuld respekt for din beslutning herfra...

Benedicte: Tak for din historie og opbakning. Hvor var det dog utrolig uheldig timing med din Bella og efterfølgende bodeling Det må have været hårdt.

Men jeg er da glad for at høre, at man kan finde nye drømme, selv om de oprindelige brister. Vi skal jo huske at nyde, hvad vi har, mens vi har det. En ting jeg desværre ofte selv glemmer, fordi jeg har så travlt med at tænke på alt det, jeg vil i fremtiden -Også en stor fejl jeg gjorde, mens jeg havde Alexia.

Jeg har ikke opgivet Adell på nuværende tidspunkt, men jeg har (forsøgt) at opgive de langsigtede planer. Hende og jeg er tilmeldt en uges træningskursus til sommer, og det skal vi selvfølgelig stadigvæk. Selv om jeg måske ender med at ligge en masse krudt og krafter i en hest, der aldrig bliver min, vil det jo stadig give mig en masse oplevelser og erfaringer med i bagagen.

Af en eller anden grund har hele denne tråd fået mig til at indse, hvor svært det er at acceptere, at Alexia er væk for altid Har slet ikke tænkt over, at det nok i bund og grund er det, der "spøger". Havde det ikke været fordi, Adell er Alexias niece, tror jeg ikke, jeg havde følt samme behov for at eje hende, selv om hun er en dejlig hest.

spirillen: Sikke da en flot beslutning, du også selv har taget Det må være hårdt. Jeg håber for dig, du snart finder en part, så du ikke skal undvære det helt

Jeg håber dog, at jeg på et eller andet tidspunkt (inden jeg bliver pensionist) kan få råd til hest, men lykkedes det ikke må jeg nøjes med part. Jeg har faktisk tænk på, at det måske engang i fremtiden var muligt at finde en anden oldenborg avler, der har brug for hjælp med ridningen (ikke fordi jeg ikke vil ride for de andre mere, men de har kun 2 heste tilbage, "min" plag og hendes mor + et føl på vej, og da de ikke har nogen ridebane, kræver seriøs ridning, at jeg låner hestene og dermed står med ansvar og udgifter), for jeg vil være ked af at sige farvel til Dansk Oldenborg Avl og alle de mange arrangementer, jeg er med til i forbindelse med dem.

Nå.. Men nu skal jeg huske min egen lille lektie: "Ikke for mange fremtidsplaner! Nyd nuet "