Det ender altså snart med at folkeskolen skal udbyde faget: Stresshåndtering eller livskundskab i senmoderniteten. For alle rammes af stress på et eller andet tidspunkt.
Problemet er bare at vi tænker "åhååh den er helt gal med mig". Det kan jeg love alle jer stressede mennesker, at det ikke er! Faktisk tvært imod. At kroppen reagerer, nægter at sove, tænke og hvad nu ellers den udsætter os for, er faktisk et tegn på at kroppen netop fungerer, men at den fortæller os, at det bliver den ikke ved med, hvis vi fortsætter i dette tempo.
Jo før du/I/vi reagerer på disse signaler, jo hurtigere er vi kampklar igen. Dvs.omvendt: jo længere vi prøver at leve med disse symptomer, jo længere er vi dysfunktionelle. Med andre ord: En ung lækker kvinde som Milla (eller et hvert andet velfungerende menneske i vores del af verden) har IKKE tid til at være stresset.
Derfor: Riv mindst 2 dage ud af kalenderen som skal bruges på at finde ud af hvorfor netop du er stresset. Det kan være meget godt at snakke om det med et klogt menneske. En forælder, en dygtig studievejleder eller andre med livserfaring.
Sæt tempoet ned langt frem i tiden. Du har ikke tid til at fortsætte som nu. Når først søvnmanglen og den svindende koncentrationsevne har sat ind, så spilder man tiden på at rulle rundt i sengen, gå rundt som zombie om dagen og læse forgæves.
Når tempoet skal sættes ned, er man selvsagt nødt til at nedsætte forventningerne til sig selv. Først og fremmest må man være realistisk omkring hvad man kan nå på en dag og der SKAL være tid til én selv. I starten var det nødvendigt for mig at sætte "mig-tid" først på dagsordenen. Det er utroligt hvad ens yndlingshobby kan gøre ved resten af dagens energiniveau.
Man må også erkende at pauser ER vigtige. Neurologien har påvist hvordan ens koncetrationsevne daler efter 15-45 minutters ensformig aktivitet. Det kan man ikke gøre for! Men man kan erkende at sådan er det (uanset om man tilhører dem der mister koncentrationen efter 15 eller 45 minutter - hvilket selvsagt også afhænger af aktivitetens interesse for én selv) og så give sig selv lov til at lave noget andet efter dette tidsinterval. Gå væk fra bøgerne, skrivebordet, computeren, eller hvad nu man forsøgte at koncentrere sig om. Så må man vende tilbage når man har slappet helt af - eller bliver grebet af det igen. Nogle gange (meget ofte!) er det i pauserne de store tanker får plads til at forme sig, fordi hjernebølgerne da går ned på et niveau hvor man reflekterer.
Og hvorfor skal du så tage din krop/hjerne så seriøst når den opfører sig så tosset som nu? Hmm tjaa læs en hvilken som helst artikel på nettet om sammenhængen mellem stress og angst. Langvarig stress giver huller i hjernen! Man kan ganske enkelt se det på de dersens scannere man scanner hjerner med! Fysiske huller! Dvs man KAN faktisk blive dummere af at gå i skole, såfremt ens studier stresser én. Fortsætter man stadig sin uhensigtsmæssige livsstil laver stresshormonerne så meget om i ens neurokemi at man udvikler angst og det er straks værre at slippe af med.
Det kræver tid og reflektion at få lavet om på sin livsstil, men som argumenteret oven for, har man ikke tid til at lade være. Man har før hørt om studerende der måtte sygemeldes i 2 år grundet stress! Så er det måske mere hensigtsmæssigt at udskyde 1 eller 2 eksamener eller tage et semester om, end at skulle være helt fra studiet i 1-2 år! Eller måske gennemføre med mindre end 12-taller.
Det vil også være en fordel for samfundet at få veluddannede mennesker, der brugte den nødvendige tid på at studere, så de rent faktisk huskede pensum efter eksamen! (et lille surt opstød sendt i retning af undervisningsministeriet, der tydeligvis ikke lytter ret meget til de medicin PhD´er der beskæftiger sig med øverste etage).
Dette var et generelt forslag til mennesket i almindelighed. Jeg er bekymret over denne udvikling fordi jeg ser flere og flere hovsaløsninger på alle samfundsniveauer og min tese er, at det er fordi vores hjerner tilbringer for lidt tid på alfabølger. Der hvor vi reflekterer i stedet for at være årvågne.
Mit forslag til dig Milla: Giv bjørnen en krammer og tillad dig selv at stene på sofaen med ham til du får energi til at gå en tur med ham. Det er noget af det bedste til at give ro i hovedet så du kan få sovet. Hvordan din ryg spiller ind i problematikken vil jeg ikke kloge mig i, da jeg mest kloger mig i hjerner
men jeg vil klart anbefale dig at få en ekspert med indover der. Det gør jo ikke livet lettere for dig hvis du enten har knokkelondt eller er halvdopet.
Sov godt!